Being the Queen is hard

[Angelique Amalani Darcy]

Angel var glad for at hun kunne give ham en mulighed for at blive. Sandt at hun havde brug for og egentlig krævede hans hjælp men hun gjorde det også for hans skyld. Dette var hans hjem, hans liv var her og hun var stadig så forfærdet over at folket var som det var. Det var ikke let men hun måtte tage det et skridt af gangen. At Dette var en vigtig mulighed for ham anede hun godt og dog ville hun nok ikke kunne begribe hvor meget det egentlig betød for ham. Dog kunne hun ikke andet end at smile til ham. Det var rart at vide at hun ikke længere var alene.
Hun nikkede roligt ved hans ord. Dette var noget som ikke bare de, men mange andre og ønskede og håbede på. Der var mange som var blevet berørt af denne endring i landets holdning, familier var blevet splittet og folk jagtet på porten. Det var ikke en god situation at være i men nu var det bare sådan det var. De måtte bare se at få ændret på det hurtigst muligt.

Hun sendte ham et blidt smil men hun lyttede til hans ord. Hun kunne placere ham hvor hun ville? Men hun havde ingen ide om hvor det ville være bedst henne. Hun bed sig kort i læben før hun åbnede munden igen. "Hmm. Hvor holdt du til henne før? jeg mener, hvis det skal være i skjul så skal vi tænke over hvor henne. Måske nede i kælderen? Jeg ved ikke hvordan du har det med den ide?" spurgte hun roligt. At det med blodet ikke ville blive et stort problem glædet hende uden tvivl. Det ville være lettere hvis der bare kunne komme mad ned til ham med blodet blandet i. "Det lyder godt. Det skal jeg nok sørge for bliver ordnet til dig. Igen må jeg takke dig mange gange for at hjælpe mig og landet. Det er mig en ære at arbejde med dig og kunne tage ved lærer af dig, Carlisle" sagde hun sandfærdigt.

[Deleted]

Carlisle var uden tvivl rigtig glad for muligheden, som han herunder havde fået, og det var han heller ikke bange for at vise hende. Selvom han vidste, at det ville kræve en kæmpe omvæltning i hans eget liv, så var han mere end villig til at gøre det. Desuden var der da ikke nogen, som havde brug for at vide, at han var der, var der?
At smile.. at udvise taknemmelighed.. At gøre den slags ting, som overhovedet ikke lå naturligt til en Nimanhra, men denne gang, var det bare som om, at det faldt ham skræmmende naturligt.

Carlisle satte ikke sine store krav for øjeblikket. Han var hvor hun gerne ville have ham, og så måtte han jo være tilpasingsdygtig, hvad dette angik, og det jo egentlig var noget, som han havde det ganske fint med, når det endelig var. Han lod hovedet søge på sned. "Igen, så er jeg hvor du gerne vil have mig. Min fader holdt til i kælderregionerne, og så kan jeg naturligvis også godt gøre det samme," sagde han med en rolig stemme.
Her var Carlisle yderst samarbejdsvillig. Igen bøjede han hovedet i ren og skær respekt for hende, hvor han lod øjnene glide i. "Det er mig, der takker, Deres Højhed. Jeg ser frem til vores kommende samarbejde," sagde han denne gang. Glad som han var. Han var virkelig glad for, at hans tid i Procias slet ikke var ovre endnu!

[Angelique Amalani Darcy]

Der var muligheder i dette samarbejde og det var noget som Angel så meget frem til! Det ville være rart at have en som kunne hjælpe hende for hun var i sandhed en smule fortabt i det hele. Smilet hvilede på hendes lær som hun betragtede ham. Han stille ikke mange krav og prøve virkelig at gøre sit yderste for ikke at være besværlig. Det var rart og alligevel så fremmed. Hun var absolut ikke vant til den type behandling. Hovedet søgte let på sned og hun sendte ham et lille smil. "Vi skal nok finde ud af det. Kom med, så går vi ind og kigger sammen" sagde hun morende og gjorde tegn til at han skulle følge med hende. Hun nød virkelig det her, hun nød virkelig at vide at hun kunne stole på ham og at han ville hjælpe hende.
Da han endnu en gang faldt tilbage i sin vante tone stoppede hun roligt og og vendte sig mod ham. "Hvis du ikke snart holder op med det der så må jeg finde en passende måde at straffe dig på til du lærer det" sagde hun drillende og blinkede til ham før hun vendte sig og førte ham videre en på slottet. Angel var og havde altid været en fri sjæl og sådan blev hun ved med at være. Hun førte ham roligt ind på slottet for at finde ham et sted hvor han kunne opholde sig.

//OUT

[Deleted]

Carlisle var uden tvivl overrasket over, hvor heldig han rent faktisk havde formået at være, når det nu måtte komme til dette. For ham, gjorde det virkelig en verden til forskel, og han var uden tvivl rigtig glad for det. Kort måtte han derfor trække på smilebåndet. "Det vil virkelig glæde mig," sagde han oprigtigt. Hvordan han skulle vise hende, hvor glad han var for denne fantastiske og enestående mulighed, uden at opføre sig højest upassende i hans situation, vidste han ærlig talt ikke. For ham, var det bare vigtigt at understrege, hvor glad han var for denne her mulighed, og det alene, var han heller ikke bange for at indrømme for nogen.
Et kort smil passerede Carlisle læber, som han søgte efter hende, for at komme tilbage ind mod slottet. Selv var han ikke meget for at vise sig så offentlig, som det han gjorde lige nu. Det eneste, som han nu blot kunne håbe på, var at han ikke påtog sig alt for meget opmærksomhed. Det alene, ville jo heller ikke ligefrem gavne hans situation. "Det lyder næsten uhyggeligt," pointerede han let for sig selv og uden at smilet falmede af hans læber. Han var virkelig, virkelig glad for den mulighed, som hun havde valgt at give ham. Den chance, som han havde fået ud af dette.

//Out