You are here!

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham, hun vist godt cale ikke brød sig om det og det samme gjorde hun heller ikke. Hun så på ham som han snakke og så på ham, ”det forstår jeg godt cale.. men der ikke meget vi kan gøre ved det” hun så på ham, ”og skal nogle betale er det mig for det er mig der lave aftalen.. nu hvor jeg ved du er okay.. så jeg glad.. jeg vil ikke risiker du kommer galt af sted ved min valg” hun så på ham, og nusse han hånd blidt.
Fast landet var virkelig ikke et sted for mydall, og tilbage på tayevania ville de også blive jagt i sær vis folk hørt cale var tilbage. Hun så på ham, og holdt blot fast i hans hånd mens hun gav ham et kys på kinden. Hun så på ham som han snakke og lag blidt panden mod hans, ”ved jeg godt cale.. lad os starte med en dag af gangen” hun så på ham og nusse blidt hans kind med den fri hånd, ”lad os leve en dag af gang.. nyde vores tid sammen.. så finder vi nok ud af hvad vi gør” hun så på ham, hun prøve virkelig og være optimistisk her men selv for hende var det svært, for det var ikke nemt. De kunne ikke blive i stalden for evigt, men de hade ingen penge, intet af værdi, de mangle et sted de kunne kalde deres, de mangle sikkerhed. Hun så på ham, og kysse ham kærligt på munden en enkel gang før hun lag hovedet mod hans skulder, ”jeg er sikker på vi nok skal finde på noget” hun klemt blidt hans hånd.

[Cale Joseia Nightgale]

Bare alene tanken om at Mydall, skulle stå i gæld til nogen, havde Cale svært ved, for det var slet ikke sådan, at tingene burde forholde sig. Overhovedet ikke faktisk. Han bed tænderne svagt sammen. "Du skal slet ikke betale noget," forsikrede han hende. Uanset hvordan man vendte og drejede den, så var det meningen, at hun skulle rende rundt og gøre sådan noget for ham! Overhovedet ikke!
"Vi.. vi skal nok finde ud af det.. det skal vi," fastholdt han denne gang. Et tungt suk brød hans læber, hvor han let rystede på hovedet. Tungen bed han svagt i. Det her var virkelig en svær situation for ham at stå i.

Sandt at sige, at de ikke kunne blive her i denne stald for tid og evighed. Lige nu, mens han healede, så var det bare så dejlig belejligt, kunne man sige. Han sendte hende et svagt smil, hvor han let hævede hendes hånd, hvor han kyssede hendes knoer. "Du skal ikke gøre alle de ting for mig, når det er min opgave, at passe på dig.. Hvad vi gør.. det må vi finde ud af." sagde han denne gang. Han vendte blikket i retningen af hendes øjne igen. Han elskede hende.. Han ville gøre alt for hende. "Her.. her er vi i det mindste i sikkerhed," sagde han denne gang. Så langt, så godt vel? Han så ned af sig.. Han lignede ganske vidst noget, der var løgn, men hver ting til sin tid, vel?

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham, hun kunne forstille sig han ikke brød sig om tanken om hun skulle betale for at komme her til og fejle i og få ham med tilbage. Hun smile svagt som han sag hun ikke skulle betale, og læne sig bare ind til ham. ”vi skal nok finde ud af det cale.. tag det helt roligt” hun så på ham og strøg ham over kinden, og prøve bare og berolig ham. han hade brug for hvile og så hjalp det ikke han tænke så meget over det her, han endt bare med og blive helt udkørt. Hun så på ham og nusse blot hans kind ganske blidt.

De kunne ikke blive der i stalden, de var jo ikke ’heste’ som sådan og de hade jo krave på et sted og bo. Om de så selv skulle bygge det op var så det, hun så på ham og smile som han kysse hendes knoer. ”det min opgave og passe på dig, som du ser det som en opgave og passe på mig” hun så på ham og smile bare kærligt til ham, ”jeg elsker dig cale.. og jeg vil beskytte dig om du vil det eller ej” hun kysse ham drillendene på næsen. Hun så på ham, og nikke ”ja.. i sikkerhed for nu” hun så på ham og smile blidt inden hun putte sig ind til ham, hun trængt til hvile nu kunne hun mærke, hun var stadig ikke helt frisk og bide sårene på de to ben gjord det ikke beder for hende.

[Cale Joseia Nightgale]

Denne situation, var uden tvivl svær for Cale, for han ville virkelig gerne passe på hende. Ingen tvivl om, at han gerne ville passe på hende, men hun gjorde det godt nok heller ikke nemt for ham, uanset hvor meget han ville ønske det. Han bed tænderne tydeligt sammen. Hun stod i gæld til en mand på øen med penge.. Det var grufuldt i hans optik! "Men det burde slet ikke være sådan. Det burde være mig, der kæmpede for at passe på dig.. sikre mig, at du var i tryg forvaring.. ikke omvendt," sagde han denne gang.

Cale forsøgte at falde til ro, selvom det uden tvivl var svært. Han ønskede bare at finde sig til rette. Finde sig til rette med alt dette, og det ville bare ikke rigtigt, som han ville. Han sukkede tungt, og rystede så på hovedet. Kysset mod næsen, fik et stille smil til at passere hans læber. "Som jeg elsker dig.." Hans blik søgte hendes skikkelse. Okay, han elskede hende virkelig, men det var slet ikke meningen, at hun skulle være sådan over ham, som det hun var lige nu. "For nu. Det er mere, end hvad jeg var på Tayevania.. Og du er mere i sikkerhed omkring mig nu, end hvad du var der.. Men.. det er ikke et sted for os.. og det ved jeg godt," endte han. Han så ned mod deres hænder. Det var uden tvivl en meget svær situation for ham. Han vidste ikke hvad de skulle gøre.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham mens han snakke, hun smile blidt til ham og kysse ham på kinden. ”og du skal nok få lov og passe på mig cale… men jeg passer altså også på dig, jeg kan passe på dig ved og sikker mig du får ordentlig og spise, at din sår bliver renset, at holde dig sund og rask.. det sådan jeg vil passe på dig” hun så på ham og smile blidt, og kysse ham på kinden. Hun var glad for og høre han ville passe sådan på hende, på den måde det gjord hende glad og hun følt sig tryg ved og vide han så sådan efter hende.

Hun så på ham mens hun blidt nusse hans kind, hun smile blidt og så på ham. hun sukke stille og så på ham, ”vi finder ud af det cale.. med tiden skal vi nok finde ud af det” hun nusse hans kind blidt. Og så godt han så mod deres hænder, ”vi er sammen nu.. så skal alt nok løse sig, vi finder ud af hvor vi tager hen når vi begge er friske igen.. for nu så lad os nyde tiden sammen i sikkerhed” hun smile blidt til ham, og klemt kærligt om hans hånde og læne sig bare ind til ham og hvile sig op af ham. hun var sikker på de nok skulle klar det sammen, de skulle bare tænke tingene igennem og planlægge deres næste træk.

[Cale Joseia Nightgale]

Det var uanset slet ikke meningen, at Mydall, skulle være sådan over ham. Det var mandens job, at passe på kvinden, og ikke omvendt! Derfor følte han sig vel.. svag? Og han vidste jo, at det slet ikke var tilfældet, for han var på ingen måder en svag mand, og det ville han slet ikke kategoriseres som. "Men.. det er uanset ikke dit job, at tage dig sådan af mig.. Når jeg kommer på benene igen, Mydall, så bliver tingene, som de skal være," sagde han denne gang mere bestemt.

At hun kyssede ham og tog sig af ham på den omsorgsfulde måde, havde Cale dog ikke noget imod. Det kunne han godt lide. Det var rart, at vide, at der var nogen, der faktisk elskede ham.. og holdt af ham på den måde, som hun tydeligvis gjorde.
Mydall havde ret. De var i sikkerhed nu, og skulle nok finde ud af det hele. Det håbede han i hvert fald. "Det håber jeg da. Jeg stoler på dem.. fordi at Noelle gør," sagde han denne gang. Ellers havde de fastlandslevende væsner, ikke givet ham en grund til at skulle gøre noget andet!

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham, at han virkelig ikke brød sig om hun var den der beskytte den anden. Hade hun opdage men ikke at det var så meget han hade det. hun så roligt på ham og sukke som han snakke til hende, med en mere bestemt tone. ”som du siger cale” sag hun blot, hun ville ikke diskuter med ham. for det kom hun ingen vegne med og det hade hun opdage, hun strøg ham bare over kinden og trykke sig ind til ham. hun måtte bare tage sig af ham til han ville ind tage hans rette rolle som beskytter, og så måtte hun bare vende sig til og spille kvinden der altid skulle passes på selv om hun hade og blive gjort til den svag fordi hun var kvinde.

Hun holdt kysset i lidt tid inden hun slap, hun nød virkelig og kysse med ham. det føltes dejligt og mærke hans læber igen, og bare få lov og udtrykke sin kærlighed på den måde. Hun så på ham og smile ganske blidt, ”og stoler du på denne noelle så gør jeg også” hun smile blidt til ham, og trykke sig ind til ham. hun nød hans varm krop mod sin, det var en dejlig følelse den berolig hende og gjord hende tryk. Uden mydall lage mærke til det døsse hun stille hen mens hun lå op af ham med hovedet mod hans hals, hun var stadig godt brugt og hendes sår og smerter gjord det ikke beder for hende.

[Cale Joseia Nightgale]

Kysset besvarede Cale mere end glædeligt, for det føles virkelig fantastisk, at han nu havde denne mulighed.. og denne glæde, at skulle dele den tid sammen med hende, for det var det, som han havde brug for. Han var overbevist om, at det hele ville ændre sig, når de fandt ud af, hvad de skulle gøre herfra. Det havde jo så bare desværre endnu sine lange udsigter, hvilket næsten var det værste. "Hvilket jeg udmærket godt ved," sagde han denne gang med en rolig stemme. Han sendte hende et stille smil.

Cale elskede hende, og derfor skulle der selvfølgelig også være plads til hende, og hendes ønsker. Selv stolede han på Noelle, men af den grund, vidste han jo godt, at de ikke kunne blive her. Det var slet ikke muligt. Og det ville han ikke. Måske at de skulle.. overveje Demarcus' forslag? "Det gør jeg.. Men jeg stoler ikke på resten," sagde han denne gang. Han lagde armene om hende, da hun døsede hen igen. Han smilede let for sig selv. "Du ligner stadig en, der kunne bruge noget søvn, min kære," kommenterede han roligt. Det som for ham, var det vigtigste, var at hun ville vågne op med ham.. Det var.. utroligt dejligt, at vide, at når de vågnede, at de stadig ville have hinanden. Det var det bedste.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall nød kysset til fulde, det var stadig lige så fantastisk som deres første kys sammen. Det at de nu hade muligheden for at være sammen, uden nogle til og stoppe dem var sandelig en fantastisk ting. Hun trykke sig blot blidt ind til ham, hun ville ikke risiker at hun var får hård ved hende. Hun så på ham som hun brød kysset, og lytte til hans ord. Hun smile bare og lag hovedet mod hans skulder, og nød bare hans varme krop mod hendes.

Hun elskede ham, hun elskede ham utrolig meget. Hun var glad for at være en del af hans liv, selv om han var lidt af en bossi mand åbenbart. Men hun kunne leve med det, det var blot en detalje og nu hvor de kunne leve sammen ville hun komme til og lære ham ind nu beder og kende ind før. Hun så op ham som han sag han stole op hans partner men ikke resten, hun forstod ham godt for hun stole heller ikke på de andre. Hans partner kendt hun ikke men stole han på hende, ville hun også stole på hende. Hun døsse roligt hen og mærke han lag armen om hende, ”nej nej.. jeg skal.. bare lig hvile øjne i 5 minutter” mumle hun og nusse sig forsigtig ind til ham. det var dejligt og putte hos ham, og kunne sove ved hans side og vide han stadig var der når hun vågne. Dette var nok noget af det bedste hun vist, at vide de ville have hinanden når de vågne igen var en tanke der fik hende til og smile som hun faldt i søvn i hans arme.

[Cale Joseia Nightgale]

Mydall var træt, og Cale forstod hende jo også godt. Et sted var det også noget, som han godt kunne lide. Han smilede svagt og kyssede hendes pande, da hun lagde sig mere ind mod ham. Han trykkede hende tæt ind mod sin egen skikkelse.
"Det er helt okay, Mydall.. Hvil dig lidt.. Så kan vi gå ud når du er klar igen. Der er stadig mange ting her, at se," fortalte han med en rolig stemme. Han var faldet langt mere til ro, efter at han havde fundet hende.. eller rettere, at hun havde fundet ham. De havde hinanden nu, og det var det, som for ham, var det vigtigste.

Cale strøg hende over ryggen. Både den menneskelige, men også hesten. Hun var uden tvivl det smukkeste, som han nogensinde havde kastet sine øjne på, og derfor ønskede han selvfølgelig at hun skulle have det godt og trygt, og han skulle nok sørge for, at det var sådan, at hun ville have det med tingene. Ingen tvivl om det! "Jeg elsker dig, Mydall," sagde han denne gang med et smil på læben. Han kunne i hvert fald ikke lade være, nu hvor han havde muligheden for det.
Øjnene lukkede han let, hvor han selv lagde hovedet tæt ind mod hendes. Selv han slappede af. På en helt anden måde, nu hvor hun var der, end hvad han havde gjort hidtil, og selvfølgelig kunne det også godt mærkes. Hun havde en påvirkning af ham. En påvirkning, som han slet ikke var i stand til at beskrive.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall var virkelig bombet, hun trængt virkelig bare til ro og lidt søvn. Hun smile bare ved hans kys på panden, og nød han trykke hende sådan ind til ham, det var dejlig varmt og betryggende og mære ham. hun smil blot som han snakke, ”mh okay.. men kun lidt..” mumle hun søvnig og nusse blidt hovedet mod hans hals.

Hans blid strøg over hendes menneske ryg og heste var dejlig, det krible helt i hende når han rørt sådan ved hende. Han var virkelig en fantastisk mand, uden lige det meste fantastisk væsen hun hade mødt i sit liv. Hun følt sig tryg når han var hos hende, hun følt de kunne klar alt så længe de var sammen. Hans ord nåde hendes øre, og selv om hun mere eller minder sov fik hun frem mumle ”elsker også dig cale” hun sov der efter tungt, hun trængt virkelig til det. hun følt en ro komme over hende, en ro uden lig. Han påvirke hende på måder hun ikke hade troede var mulig, han fik hende til og føle sig som noget særligt som mere ind blot en normale kentaur.

Mydall sove en to timer inden hun åbne øjne igen, hun blinke en smule og gabt stille. Hun mærke cales arme om sig og smile, det var nu fantastiske sådan og vågne op i hans arme. Hun så forsigtig op mod ham, og lod hånden glide op af hendes bryst og op til hans kind, ”Cale.. Cale det tid til og vågne kære” hun smile blidt og kysse ham på halsen, hun huske jo godt han hade sagt der var mange ting og se og hun var da bleven nysgerrig og nu hvor hun hade sovet følt hun sig frisk nok til og komme ud og se lidt ting, hun hade jo før hen altid drømt og se fast landet, og nu var hun her så ville hun da også gerne se mere af det.

[Cale Joseia Nightgale]

Mydall var træt, og selv Cale kunne mærke, at han var træt, men bekymringerne var jo stadig mange, og disse kunne også godt mærkes, uden at han egentlig kunne gøre noget ved det, og særligt, når det var på denne her måde. "Godt," sagde han denne gang med et stille smil på læben. Han kunne jo heller ikke ligefrem gøre noget ved det lige nu.
Cale elskede hende, og nu hvor han endelig havde muligheden for at fortælle hende det.. høre hende gengælde ordene, og vide, at det var ham, som de var henvendt til, var virkelig en helt fantastisk fornemmelse. Et stille smil passerede hans læber, hvor han igen kyssede hendes pande. Her lod han hende sove.. hvor han selv efter en stund, måtte give efter for sin egen træthed, for meget var der. Og han var virkelig, virkelig træt.

Hvor længe de egentlig var væk, vidste Cale ikke. Han selv, havde nok været mere træt, end hvad han havde regnet med, at han ville være, og selvfølgelig var det også noget, som kunne mærkes. Et smil passerede hans læber, som hun strøg over hans kind. "Mhmm.." mumlede han med en dæmpet stemme, inden han tvang øjnene op. Okay, han havde virkelig været træt! Nok langt mere, end hvad han nok lige havde regnet med, at han ville være! Et svagt smil passerede hans læber. "Jeg var nok mere træt, end hvad jeg troede," sagde han denne gang. Hans blik søgte hendes skikkelse. Han følte sig helt skeløjet. Han hævede hånden og gned sig kort i øjnene.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall var virkelig træt, det hade være en lang rejse og hun hade opleve mere ind nok for et helt liv i hendes øjne. Så at glide hen i søvens trygge favn med cales arme om sig var bestemt noget hun tog hjertelig i mod, hun smile bare som han snakke til hende, som hun døsse hende og trykke sig bare tæt ind til ham.
Hun elskede virkelig den mand, dette var noget hun ikke kunne løbe fra eller ønske og løb fra. Hun sov hurtig i hans arme, mens hun lod sig glide ind i drømme land og finde ro og fred dybt inde i drømmenes land, hun hade ikke sove så tungt før det var virkelig en fantastisk virkning han hade på hende.

Da hun vågne så hun roligt op mod den sovene cale, han så nu sød ud når han sov i vært fald i hendes øjne. Hun strøg ham blidt over kinden som han mumle og smile bare blidt, han var da virkelig træt det kunne hun se på ham. hun kunne se han måtte tvinge øjne op, og smile bare ømt til ham. ”søde cale da.. så burt jeg lade dig sove videre.. du har brug for alt den hvile du kan få” hun smile blidt og så på ham som han gned sig i øjne, du godest hvor var han bare kære! Hun smile og nusse hovedet mod hans hals ”hvor ser du sød ud når du vågner på den måde” hun smile og putte sig bare ind til ham, hun kunne godt lig og ligge sådan med ham. hvad en der var og se kunne det godt vente, hun ville enlig heller putte og sove her i det varme halme sammen med ham.

[Cale Joseia Nightgale]

Cale var slet ikke vant til, at han kunne sove, velvidende om, at han rent faktisk var i tryghed og i trygge hænder. For hans vedkommende, var det en hel fantastisk fornemmelse, hvilket skam også var grunden til, at han slappede langt mere af nu, end hvad han havde gjort i uendelige tider nu. Han fandt det vel bare.. rigtigt, at det var sådan her, at det skulle være?
Øjnene tvang han op, da han var nødt til det. Han havde været langt mere træt, end hvad han egentlig havde regnet med, men nu hvor han også havde hende, som en del af sig, så var det vel heller ikke unaturligt, at han reagerede på den måde, som han nu gjorde? Et stille smil passerede hans læber, hvor han let rystede på hovedet. "Og lade mig sove hele dagen væk? Jeg har meget andet, jeg kunne bruge den på," fortalte han denne gang med et stille smil på sine læber. Dette var dog noget, som han mente. Han ville jo elske at tilbringe den tid sammen med hende, og nu hvor han havde muligheden for det, så var det vel heller ikke noget vidunder? Han blev dog liggende. Han havde det virkelig godt lige nu. Langt mere afslappet, end hvad han havde været tidligere.
"Det er jo godt, at du kan lide det," pointerede han med et svagt smil. Han så sig om. Der var nok heller ikke lang tid, før de andre ville komme og tilse ham.. Og han ville ikke have, at de skulle se hende. Derfor forsøgte han at tvinge sig op på benene, selvom det var tydeligt, at det gjorde ondt.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall strøg blidt cale over kinden, det var virkelig fantastisk og ligge her og sove sammen med ham. hun smile bare blidt og nød fornemmelsen af ham ligge ind til hende på den måde, det bragte ro i hendes krop og hun følt hjerte hammer lystig af sted. Hun så på ham, han hade da virkelig være træt i forhold til hvad han hade give udtryk for. Hun smile ved hans ord og nusse blidt hans kind, ”åh virkelig? Som hvad dog?” spurt hun med en lidt drillenden tone og så på ham, inden hun gav ham et lille kys på munden.
Hun smile og så på ham, glad for at se hvor afslappe han enlig lå der hos hende. Det her var bare dejligt, hun håbe de ville få mange flere dag som disse. ”mhm det syntes jeg også” hun smile og nusse næsen blidt mod hans, hun så på ham. at der ville komme nogle og til se ham og som han ikke ville have så hende, kendt hun ikke til. Hun så på ham som han forsøgt og komme op, ”cale du burt virkelig ikke stå op.. din krop burt hvile ” hun kom selv op og stå, og fik om hans arm for at hjælpe ham da han virkelig så ud til og ville op. Uden for kunne mydall se de var ved og nærme sig slutning på dagen så hvor meget han lig kunne nå og vise hende inden det blev mørkt ville nok ikke være så meget, hun så tilbage på cale og holdt blidt om hans arm for at støtte ham så han hade bare lidt hjælp.