Magiker
Arbejdsløs
51
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mourin Delera Kukour on Nov 18, 2015 9:49:28 GMT 1
Han kikkede først lidt uforstående mod Dermacus men forstod roligt som han bad om at dække sig til, dog måtte han tænke lidt over navnet der blev givet, Galarion ? et navn han havde hørt før ikke meget men de få gange folk havde forvildet sig nær hans lille område var dette blevet nævnt, som denne ø dog var blevet civiliseret nu store byer lød til og være til at finde på stedet nu meget interessant var det. Han fik nu fokusen tilbage på jobbet foran sig, det var nok en god ide og skjule sig hvis folk var så bange for hans slags, "jeg ser, folk er stadig bange for folk som mig, nu vel en simpel illusion burde være tilstrækkelig for nu" han lukkede øjnene og fokuserede roligt staven lyste svagt op med en kølig hvid farve hvorefter Mourins udseende svagt ændrede sig samt tøjet fik nu en mere fattig som nogen nok ville kalde det udseende, med simple farver, en kåbe blev nu også trukket over ham bare for at færdig gøre det, "jeg kender ikke meget til folks smag men jeg fornemmer dette må være godt nok for nu" sagde han roligt og kikkede op på Dermacus som de fortsatte længere ud.
|
|
Sandhedsseer
Forretningsmand
364
posts
2
likes
I have nothing to say.
|
Post by Demarcus Lathan Gaetulicus on Nov 18, 2015 12:52:25 GMT 1
Lige her var det slet ikke meningen, at Mourin skulle vække den forkerte opsigt. I Galarion, var det slet ikke meningen, at en magiker skulle være, og derfor, var det vigtigt, at de greb tingene rigtigt an, så det alene, heller ikke var noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Et kort smil måtte passere hans læber. "Din slags, er i forvejen ikke særlig velset her. Her er det ikke kendt med magikere eller andet væsen af magisk afstammelse," sagde han denne gang. Demarcus førte Mourin med til hans hjem, hvor de nåede en større herregård. De store blege murer, passerede de, hvor de blev mødt af en stor åben og grøn gårdsplads. Et kort smil passerede hans læber, hvor han sprang af hesten igen. En stalddreng km hurtigt ham i møde, for at tage imod hesten. "Herre," hilste han, inden han trak hesten med sig mod staldene. Demarcus dertil, vendte sig mod Mourin igen. Han holdt tjenere og slaver her, men han havde en helt anden fremgang, end hvad man typisk oplevede. "Her bor jeg, med min hustru," sagde han med en rolig stemme. Stolt var han jo trods alt over sin levestandard, men han ville jo gerne hjælpe andre, så selv de kunne få det bedre. Han vendte sig mod ham. Selve huset var stort.. det var hvidt, og grunden var uden tvivl meget velplejet.
|
|
Magiker
Arbejdsløs
51
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mourin Delera Kukour on Nov 18, 2015 20:05:50 GMT 1
Mourin tog et godt og roligt kik rundt om sig der var mange nye ting og stederne her var ikke som de engang var, beboelsen så godt ud og Manden så ud til og have det godt her noget som gjorde Mourin glad, han kikkede rundt og fulgte roligt med Dermacus inden blikket blev vendt mod manden der tog imod hesten.
"hvor mange er i her ?" spurgte han roligt som han kikkede mod manden og hørte talen om hans hustru også måtte være et sted, ja plads var der bestemt og det var vel en god ting hvis der var flere her men var det nu en god ide og have ham her ? "her er mange mennesker er du sikker på at det er en god ide her ?" sagde han roligt og fortsatte med og gå nær manden, det var tydeligt for ham han kunne mærke det, følsen af folk nær ham var der og han var da lidt nervøs for at noget ville gå galt hvis folk var så bange for hans slags ? Mourin huskede sidst han havde besøgt disse steder lang tid siden var det og den gang var her intet, alt var fra naturen fri fra menneskets hånd at se det forvandlet på denne måde var specielt men ikke en ting han syntes var særlig dårlig og han blev da også kun mere nysgerrig af ændringerne.
|
|
Sandhedsseer
Forretningsmand
364
posts
2
likes
I have nothing to say.
|
Post by Demarcus Lathan Gaetulicus on Nov 18, 2015 23:42:11 GMT 1
Det var bestemt ikke nu, Mourin skulle blive urolig eller nervøs. Desuden havde Demarcus valgt at vise ham en tillid, som han yderst sjældent, udviste for nogen som helst. Særligt når det kom til de magiske, som han i forvejen vidste, på ingen måde var særlig velsete heromkring. Han vendte blikket mod ham.Det var ham, hans hustru og deres tjenestestab. De var en del, for der var jo mange opgaver og mange pligter, som skulle ordnes i forbindelse med dette. "Er du nervøs, Mourin?" spurgte han denne gang. Et kort smil passerede hans læber, som han denne gang søgte hen til manden. Stedet her var lyst og smukt.. Her var ingen vagter, andet end dem, som adlød Demarcus, så han var da helt sikker på, at det hele nok skulle gå, da han heller ikke regnede med, at denne herre ville gøre nogen noget her på stedet. "Det er min hustru og jeg, samt vores tjenestestab. Jeg forsikrer dig kun om, at du ikke vil kunne finde et mere passende sted på Tayevania," sagde han endeligt. Han vendte om på hælen, og søgte op mod det store hus. Han forventede naturligvis at Mourin ville følge med ham indendøre. Dørene blev åbnet, og afslørede en stor åben sal med rigeligt af sollys. Her var skinnende rent. Demarcus var stolt af sit hjem.
|
|
Magiker
Arbejdsløs
51
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mourin Delera Kukour on Nov 19, 2015 10:02:44 GMT 1
Mourin gav et svagt smil nervøs ? ikke just, han var normalt ikke en som blev nervøs nemt men det var vel en smule ubetrykkende med så mange mennesker dog så længe de ikke så hvem han var ville det vel ikke give for mange problemer, "du virker til og være en meget vigtig mand" sagde han kort som han kikkede mod Dermacus og fulgte med ham gennem døren og ind i den store sal, "du er heldig at have alle disse folk et kendt liv er ikke nemt når det du er kendt for er din farlige opfindelser af magi" fortsatte han, det var tydeligt at tanken var på hans eget liv. Et gammelt væsen med en historie der gik så langt som den kendte verden selv, del af en race der var der siden begyndelsen en mand der havde set det meste, god af hjerte men stadig set som et monster for hans magi, dette var et liv Mourin havde måtte leve med. "nogengange tænker man lidt på om denne magi overhovedet er det hele værd folk husker mig for mine destruktive og onde magier ikke det gode jeg arbejder med" fortsatte han og tænkte på alle de værker han havde stået for i sine år, bøger på bøger af viden og magier skabt i hans rejser, kendt blandt verdenens lærte og frygtet af de uvidende, men det var et liv og et han var glad for, for de få som så det gode i hans arbejde var de folk han ville bruge sin tid på.
|
|
Sandhedsseer
Forretningsmand
364
posts
2
likes
I have nothing to say.
|
Post by Demarcus Lathan Gaetulicus on Nov 19, 2015 11:02:17 GMT 1
Der var slet ikke nogen grund til at være nervøs. Selv vidste Demarcus jo godt, at det som han lavede var vigtigt for Tayevania, men nogen skulle jo lave det, og han kunne jo godt lide at lave det. Et kort smil passerede hans læber endnu en gang. "Her har du virkelig ikke nogen grund til at frygte nogen," fortalte han denne gang. Demarcus søgte indenfor. Det eneste, som kunne være mistroisk i henhold til dette, var hans tjenestestab, men af den grund, så var der ikke noget, som man skulle være bange for. Hans blik faldt til hans skikkelse. Han var vigtig? "Jeg er gift med en kvinde af fastlandet.. Jeg har det i forvejen tæt ind til kroppen, men lad det forblive vores hemmelighed." Demarcus havde engang været en lukket mand, hvad dette angik, men selv det, var gået i glemmebogen for nu. Han så nemlig ikke nogen grund til at frygte for det.
Mourin havde aldrig gjort ham noget, selvom han havde haft adskillige muligheder for at skulle gøre det. "Det er op til dig, at bevise for dem, at du er andet end destruktiv," fortalte han med en rolig stemme. Han søgte ned igennem korridoren, for at komme ind i hans store dagligstue, hvor to af tjenestestaben var igang med at støve af og gøre rent. Han sendte dem et smil. "I kan gå.." meddelte han. Pigerne nikkede anerkendende, og forlod stuen, og lod dem derfor være alene.
|
|
Magiker
Arbejdsløs
51
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mourin Delera Kukour on Nov 19, 2015 11:15:06 GMT 1
Mourin fulgte bare roligt med Dermacus rundt i huset som de gik der, "du har nok ret" svarede han bare stille til talen om at ændre folks syn, det var ikke nemt men mon ikke det kunne gøres ? han tænkte lidt og besluttede sig for det var hvad han ville bruge tiden på at lære folk det gode ved magi og alt hvad den kunde, selv var han godt begavet i det meste, de fleste magikere valgte at speciallisere sig i forskellige punkter men grundet hans høje magiske evner kunne Mourin lære de fleste typer af magi hvilket tydeligt kunne ses i alle de værker han havde skabt. De nåede nu til et stort rum, et rum der så ud til og kunne bruges som en stue eller lign, her var allerede folk der dog hurtigt blev bedt om at forlade og Mourin tog denne mulighed til og sætte sig mens han kikkede mod Dermacus, "magi er en underlig ting, blød og rar og dog så farlig i de forkerte hænder, mange ting har jeg skabt og set brugt på de forkerte måder, jeg har forsøgt og lære folk men ikke mange bærer gaven til og bruge den rigtig, jeg vil forsøge og vise folk hvordan det skal bruges rigtigt," sagde han med den rolige og lige ud stemme han havde haft indtil nu, med et par sving af hånden dukkede en serie af flammer op der dækkede hans hånd og svævede nær ham, blå i farven var de, varme men ikke brændene, "ild er en farlig ting og lege med men med de rigtige midler kan den blive en varm ven uden og skade dig" han sendte nu ilden tættere mod Dermacus varmen kunne mærkes i den men den brændte ikke og kunne ej skade et andet væsen, en kontrolleret form om man ville.
|
|
Sandhedsseer
Forretningsmand
364
posts
2
likes
I have nothing to say.
|
Post by Demarcus Lathan Gaetulicus on Nov 19, 2015 11:54:56 GMT 1
Demarcus havde endnu ikke haft en grund til at skulle være bange for Mourin, og derfor var han heller ikke blevet det. I hans optik, var det bare synd og skam, at man ikke udnyttede det bare en smule. Han vendte derfor blikket mod ham igen. "Her har du intet at frygte. Alle i husstanden her, lystre hvad jeg ønsker," fortalte han. Jovist kunne han komme ud for, at han gjorde andre nervøse og utrygge, men af den grund, så var der ikke nogen grund til at være bange for noget, som skete på stedet her. Langsomt lod Demarcus hovedet søge på sned. Manden demonstrerede sin magi.. Flammerne vidste han ikke helt hvad han brød sig om. Han rettede sig en anelse op. At flammerne kom så tæt på ham, vidste han ikke helt, om var en god eller en skidt ting, og det stod han gerne fast ved. Han vendte blikket mod ham igen, hvor han denne gang trak sig en anelse væk fra ham.
"I de forkerte hænder, er det muligt, at det vækker opsigt," sagde Demarcus denne gang. Sagen var jo, at han heller ikke brød sig om, at se det i praksis, og så tæt på ham. Han vendte kort blikket den anden vej. Nej, han fortrød ikke at have skænket manden denne fantastiske og enestående chance. "Ild er farlig.. den symboliseres med fare her," fortalte han oprigtigt.
|
|
Magiker
Arbejdsløs
51
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mourin Delera Kukour on Nov 19, 2015 12:19:58 GMT 1
Dermacus så bestemt ikke ud til og være fan af magi hvilket vel nok var lidt forståeligt han var jo ikke nær det på samme måde som Mourin selv, som han tog lidt afstand hentede Mourin flammen tilbage som roligt dansede om hans arm inden den igen forsvandt "det er problemet med de fleste de ser symbolet men ikke effekten, men du har ret de fleste misforstår magi," de sad nu og snakkede rimelig godt og han glædet sig klart til og komme ud og se verdenen igen dog var der en ting som vækkede hans opmærksomhed, tanken om at der måtte være folk af hans slags der ude på hvad han kaldte fastlandet. "sig mig er der mulighed for at komme til fastlandet en gang ? og i så fald hvordan sker dette ? jeg har mange ting jeg ville se og finde der ude" forklarede han med mere lys i øjnene og et interesseret blik i sig. Mourin var til tider meget nysgerrig om at lære og når først interessen var vækket skulle han også vide hvad han kunne, han fortsatte med og kikke rundt på alt hvad der var og se i dette rum det var stort og han kunne nu egentlig godt lide det, tænk at have så mange nær sig som hjalp og gjorde livet lettere for denne mand, det måtte være en rar ting.
|
|
Sandhedsseer
Forretningsmand
364
posts
2
likes
I have nothing to say.
|
Post by Demarcus Lathan Gaetulicus on Nov 19, 2015 14:26:29 GMT 1
Magi brød Demarcus sig ikke om at have for tæt på, og særligt fordi, at han ikke havde noget decideret værn mod det, og det var jo også det, som Mourin måtte og burde vide. Man skulle alligevel være meget påpasselig med vad man påduttede nogen, og særligt når det foregik på denne her måde. Han blev derfor stående, da Mourin trak den magiske kugle til sig igen. "Tænk på, hvad du symboliserer udadtil," understregede han denne gang. Straks faldt han denne gang mere til ro igen, hvor han rettede sig op, og derved også rettede på sine klæder. Så lang tid, at de var alene, så var det jo også fint nok. Blikket hvilede på manden. Han ønskede at søge til fastlandet? Han forstod ham skam godt. Det var måske også til det bedste? Der ville han finde nogen af sin egen art i hvert fald, og det ville jo også være et godt sted at starte. "Det er ikke mange, som søger den lange vej til fastlandet. Dette kommer til at foregå over havet." Han havde et skib til rådighed, men umiddelbart, havde han ingen planer om at søsætte det lige nu. Han foldede hænderne over ryggen. "Hvad ønsker du af fastlandet, Mourin?" spurgte han denne gang. Selv han var jo nysgerrig. Og han ville jo gerne sikre sig, at det ikke var noget, som kunne skade Tayevania i fremtiden.
|
|
Magiker
Arbejdsløs
51
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mourin Delera Kukour on Nov 23, 2015 19:44:05 GMT 1
Da Dermacus spurgte ind til hvad han ville af fastlandet kikkede han først kort i gulvet inden blikket var rettet mod loftet igen, han rejste sig roligt og begyndte og kikke rundt inden han gik mod et vindue kikkede ud og tænkte, "jeg..... jeg har nu levet på denne ø i over 150.000 år ja det må være der omkring ting har ændret sig og mit syn på mig selv måske lige så så mange år siden er der gået siden jeg sidst så skyggen af min art...af verdenen hvad der er blevet af den ved jeg ej om den er ændret kan man kun håbe på men jeg vil finde ud af det" han vendte sig mod Dermacus med et smil og en fornyet vilje i og se verdenen igen takket være denne mand, "min magi er stor farlig og uden en kendt grænse, jeg kender ting og formulare folk kun kunne drømme om mine bøger indeholder magi der kan overtage en by i de forkerte hænder......men jeg vil vide ting jeg ikke vidste se ting jeg ikke har set.....opleve den ændring verdenen må have taget i mit fravær før ville jeg sige at mit evige liv mit lange lange liv var en forbandelse aldrig og se enden på det hele.......men nu ser jeg det en gave en gave til og se det folk der fik mig til verdenen og se hvordan de har ændret sig jeg vil se hvad de er blevet til" fortsatte han ivrigt inden han igen stoppede op og kikkede, han var virkelig spændt på og se det hele nu se hvordan alt var anderledes og måske han skulle starte i dette såkaldte procias, ja det virkede som en god ide nu var det bare og komme der hen noget som egentlig ikke var svært for ham hvis bare retningen var kendt.
|
|
Sandhedsseer
Forretningsmand
364
posts
2
likes
I have nothing to say.
|
Post by Demarcus Lathan Gaetulicus on Nov 26, 2015 10:27:14 GMT 1
Det forundrede uden tvivl Demarcus, at Mourin var blevet så skræmmende optimistisk, selvom det slet ikke var nogen skidt ting. Derimod måtte han sige, at han nu var meget positivt overrasket over det her. Han lod hovedet søge en kende på sned, og med et smil på læben. Han ville gerne se fastlandet, efter hundredehalvtredstusinde år på øen her? Ja, et sted kunne han jo godt forstå ham, og særligt fordi at magiske racer, ikke just var udbredt her på stedet, og det kunne uden tvivl også godt mærkes, så det alene, var heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. "Jeg vil ikke lyve for dig, Mourin.. Men at komme til fastlandet, er ikke noget, som man bare gør. Mange her på øen, frygter for det sted," fortalte han denne gang. Hovedet lod han kort søge på sned. "Men jeg forstår derimod også godt, at du gerne vil søge dertil. Magiske væsner, har umiddelbart ikke været særlig velkommen på stedet her," fortalte han ærligt. Demarucs tog plads i den store sofa, der stod ved de store og massive panoramavinduer, hvor han denne gang vendte blikket mod Mourin. Han var en helt anden mand pludselig, og dette kunne uden tvivl godt mærkes. Han kunne lide det. Han kunne da uden tvivl bedre lide den udvikling, som manden viste overfor ham, og særligt, som det stod lige i øjeblikket. "Det er ikke en større forbandelse, end hvad du selv har valgt at gøre det til. Det må du altid huske. Om du vil.. Så kan jeg godt arrangere et skib, som kan fragte dig til fastlandet. Jeg er nok en af de meget få, som vil give dig denne mulighed." sagde han med en rolig stemme. Han selv havde sine forbindelser på fastlandet, og det ville heller ikke gøre ham noget, at kunne pleje dem lidt. For ham, var forbindelserne nemlig meget vigtigt.
|
|
Magiker
Arbejdsløs
51
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mourin Delera Kukour on Nov 26, 2015 16:23:44 GMT 1
Mourin kikkede med det sædvanlige lille smil som en der forsøgte at være glad men tydeligt havde problemer, han lyttede roligt som Dermacus forklarede, ja han havde efterhånden hørt hvordan folk var og deres tanker til hans slags men det var egentlig også helt fint han var vel nød til og forklare hvor farligt det kunne være, Mourin dog havde det fint med det han havde sin magi hvis folk skulle finde på og prøve på noget, han havde været mod folk mange gange før i sin tid så det rørte ham egentlig ikke rigtigt. Han gik nu lidt rundt igen som de snakkede og lyttede godt efter som Dermacus forklarede han også havde et skib der kunne bruges til og få Mourin afsted en ting der bestemt ville hjælpe meget, "jeg takker det er rart med lidt hjælp " sagde han bare kort som han satte sig igen og kikkede lidt døsigt på sin stav i hånden. han kikkede nu igen op mod Dermacus mens de talte, "hvornår ville det være muligt at komme afsted ?" spurgte han nu roligt som han kikkede på ham, det ville hjælpe meget og vide hvornår planen kunne blive at tage afsted så han vidste hvor meget tid han havde, måske han kunne nå og sige rigtig farvel til øen inden han drog afsted, han havde jo været her så længe så det var vel blevet en form for hjem for ham nu.
|
|
Sandhedsseer
Forretningsmand
364
posts
2
likes
I have nothing to say.
|
Post by Demarcus Lathan Gaetulicus on Nov 28, 2015 8:55:06 GMT 1
Umiddelbart lød Mourin pludselig som en mand, der virkelig havde travlt, hvilket et sted var en tanke som morede Demarcus lidt. Det var det stik modsatte, som han havde mødt, bare kort forinden, og inden de havde søgt til hans herregård. Hovedet lod han derfor kort søge på sned, som smilet bredte sig venligt på hans læber. "Med den rette hjælp, så kommer man langt," istemte han denne gang, også med en rolig stemme. Han lænede sig tilbage i sin egen sofa. Selv var det sandt, at han var i besiddelse af et skib, men hvornår han ville gøre det klart, var jo ikke til at sige. Det kostede mange penge, at fragte intet andet end et simpelt væsen over vandet, selvom det måske ville gøre godt, at få ham til fastlandet i stedet for? Han lod hovedet søge en kende på sned. Meget tænksomt. "Jeg kan få det arrangeret på et par dage," begyndte han roligt. Det ville også være ham en fantastisk mulighed, for selv at tage et gensyn med fastlandet, og pleje sine forretningskontakter, hvilket man jo desværre også var nødt til fra tid til anden, trods alt. Det var i hvert fald sådan at han havde det. "Så jeg vil anbefale dig, at blive her. Her vil du være i sikkerhed, og så skal jeg nok være den, som bringer dig både til havn, men også til det store fastland. Derfra, vil du så må fortsætte din vandring på egen hånd," tilføjede han dog.
|
|
Magiker
Arbejdsløs
51
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mourin Delera Kukour on Nov 30, 2015 19:08:44 GMT 1
Mourin var lidt en speciel person noget som nok hurtigt blev tydeligt, hans humør kunne skifte hurtigt og hvis det handlede om viden var han hurtig til og trække interesse, men om dette humør ville holde når han endelig var blandt rigtige folk se det var noget ingen kunne vide, så nemt som hans humør skiftede her kunne dette være tilfældet i byerne også men tiden var vel inde til og prøve. Han lyttede roligt og nikkede som Dermacus snakkede og han måtte give ham ret et par dage det blev så, "du har nok ret" sagde han stille næsten for sig selv som han kikkede rundt, "jeg beklager jeg er nød til hjælpen normalt kan jeg rejse for mig selv sådan kom jeg også her men efter alle disse år har jeg glemt vejen tilbage til fastlandet, hvis jeg ej kender min destination er det ikke muligt at rejse uden hjælp" forklarede han. Mourin var meget vel erfaren i magi og magi der kunne transportere, formularer der normalt ville tage flere folk kunne udføres af Mourin alene dette gjort muligt af hans massive mængder af energi, men uden en ide om hvor disse formularer skulle sende ham hen var det umuligt at udføre sådan ting.7 Han vendte sig nu rundt og kikkede tilbage mod Dermacus, "siden jeg skal blive på denne ø et par flere dage må jeg også spørge om jeg kan blive nær her eller om der er bedre steder jeg kan opholde mig som jeg venter" spurgte han venligt og med et svagt smil.
|
|