I need to se my family.

[Marcianus Darcy]

Marcianus vidste, at hans morfar havde brug for noget at lave. Manden var jo utroligt dygtig til sit arbejde med druer og vin, eftersom han havde gjort meget i det. Han havde jo selv lært det hele af sin morfar, så hans viden om vin og alkoholiske drikke kom jo kun fra ham. Han smilede let til sin morfar. "Det er intet at sammenligne med plantagen, det ved jeg godt... Men du kan jo komme og prøve det for en nat og se, om det kunne være noget midlertidigt?" svarede han med et skævt smil. Selv havde han jo heller ikke troet, han faktisk ville synes så meget om det. Men nu blev han jo hængende og kunne ikke lige forestille sig ikke at skulle have sit eget sted. Han tog en let tår af sin drink endnu engang og kunne fornemme i sin øjenkrog, at noget var på færde i kroen. "Morfar... hvis du har lyst, så bliv endelig til lukketid, så kan vi snakke lidt i privaten bagefter. Jeg bor i tilbygningen jo," svarede han. Han drejede blikket helt rundt mod enden af kroen, hvor et bord var blevet noget berusede og derfor også var på vej op at slås. Han så dog nærmest rødt, da det var de samme to gutter som før. Siden hvornår var ham den anden kommet tilbage? "Undskyld mig morfar, jeg skal lige snakke med mine gæster... Jeg håber du bliver. Hvis ikke, så kom igen snart!" endte han. Han sprang let og elegant hen over disken og nåede ned til gæsterne, som han skulle sætte på plads..

//Out.

[Marius Amalani Darcy]

Marius var den type mand, der virkelig skulle have noget at lave, for han duede bestemt ikke til det med at sidde og forblive rastløs, som han følte, at han gjorde nu, og så lang tid, havde han jo faktisk heller ikke stået uden sit hjem i Procias. De var jo kun lige kommet hertil Manjarno. Men om han skulle tage turen videre, kunne han ikke rigtigt finde ud af faktisk. Han sendte sin kære dreng et smil. "Lad os tale om det bagefter. Jeg ved ikke om den slags arbejde lige er mig," sagde han ærligt. Ham som bartender? Han måtte jo sande, at han virkelig havde svært ved at forestille sig, at det skulle være et arbejde, og endda af den slags, som lige skulle være for ham i hvert fald.
Marius drejede hovedet, kun lige tidsnok til at se, at nogen var ved at gå i flæsket på hinanden. "Jeg bliver siddende.. Tag du dig endelig af dem," endte han. Skulle han ærlig talt søge herfra nu? Han havde jo for pokker lige fundet sit barnebarn, så det var slet ikke noget, som kom på tale, og særligt ikke for hans vedkommende! Han sukkede let, inden han bundede glasset. Cassie gjorde ham bekymret, for hun havde allerede nu, været væk for alt for lang tid i hans øjne, og han måtte uden tvivl erkende, at det slet ikke var en tanke som han brød sig om. Han bed det i sig for nu. For nu handlede det nemlig om, at han kunne få det forhold til sit barnebarn, som han havde haft til nu.

//Out