Out.. just for once!

[Cale Joseia Nightgale]

Cale ville ikke have at Mydall skulle blive ked af det, når han oprigtigt ønskede at mærke hende. Han ønskede oprigtigt, at være den mand, som holdt hende nær og kær, og det var det eneste, som egentlig stod i højsædet med ham lige nu!
Hans hjerte hamrede fast og kraftigt mod hans bryst. Ikke kunne han beskrive hvordan det føles, når det måtte foregå på denne her måde. Øjnene lukkede han ganske stille i, som han kyssede hende. Han ville hende.. Han ønskede så brændende at mærke hende, og nu kunne han heller ikke vende ryggen til et konstant voksende behov, og særligt nu hvor han havde en kvinde ved sig.. En.. kæreste, som ønskede, at det skulle være på den måde.
"Det vil jeg.. Det vil jeg.." hviskede han med en rolig stemme, som han igen kyssede hende. Han elskede, når hun rørte ved ham. Han elskede, når hun havde den påvirkning af ham. Nu hvor han havde fået lov til at opleve en dag i det fri sammen med hende, så var han kun mere klar til at gøre det igen! Hans hænder gled over hendes kinder og nedover hendes skuldre. Han ville mærke det hele.. se det hele.. føle det hele. Han havde ikke travlt med at få det overstået, da det var noget som de begge skulle nyde. Han gjorde så mange ondt om dagen.. Hun skulle bestemt ikke have lov til at være en af dem!

[Mydall Lupita Vivar]

Det var fantastisk, mydall nød det virkelig. Hendes hjerte der hammer bag hendes bryst, og de følelser der fyldt hende fra top til tå. Hun nød virkelig det første kys, hun fik sommerfugle i maven når hun kysse med ham. og hendes hoved føltes helt let og luftig når de kysse. Hun ville have ham, og kun ham. hun ville mærke det hele af ham, og blive hans for altid. At have en kæreste som han var virkelig helt fantastisk, hun hade aldrig ture håbe på en mand som ham ville komme ind i hendes liv. Hun sukke lidt som han slap kysset, og hviske til hende. Hun rødme lidt og mærke så hans læber mod sin igen, hun så på ham inden hun lukke øjnene og gengældt kysset til det fulde. Hun kæle for hans krop, fingrene gled kælent rundt omkring for og mærke vær en bid af ham. selv gøs hun og nød hvordan hans hænder bevæge sig rundt omkring på hendes krop, det kilde i maven og hun trykke bryste mod hans og lid hænderne kæle ham over nakken, og ned af ryggen og ned over hans hest krop. Eller så meget af det hun kunne nå, hun ville nyde det her for hvem vist hvornår de ville have tid og mulighed for at være sammen sådan her igen, det her var ganske særligt og hun ville nyde det og huske det for evigt.

[Cale Joseia Nightgale]

Cale havde virkelig ikke travlt, og dette, var noget, som han agtede at nyde i den forstand, at det var ham overhovedet muligt . Han lod hænderne vandre langs hendes krop. Han ønskede at vide, og kende til det hele. Det var vigtigt for ham, at hun vidste, at han ikke gjorde det her, bare for at gøre det, men rent faktisk fordi, at han havde lyst til at gøre det. Han ønskede virkelig, at gøre det ved hende! Med et smil på læben, søgte han roligt ned langs hendes smukke krop, og uden at smilet falmede det mindste af hans læber.
Cale trak sig en smule, kun for denne gang, at lade hånden stryge ned langs hendes smukke hestekrop. Ikke havde han været i nærheden af noget, som var så rent, og så fint, som det hun var, og han kunne uden tvivl rigtig godt lide, hvad han så!
"Stå stille," bad han med en rolig stemme. Selv var han opstemt.. Tanken om det.. og de kys og de mange kærtegn, så var det jo allerede vækket i ham. Han placerede sig bevidst bag hende, hvor han lod hånden stryge langs hendes hale. Denne førte han roligt til side. Forsigtigt sprang han op med forbenene over hendes ryg, hvor han låste sig omkring hendes hofter, for at holde hende fast under sig. Hænderne strøg over hendes krop, da han lænede sig en smule frem. Her stillede han sig klar, inden han med et let, men kraftigt ryk, forenede dem. Et nydende suk brød med det samme hans læber.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall nød det virkelig, og det var dejligt cale tog sig sin tid. Hun elskede virkelig måde han rørt hendes krop på, det krible over det hele og hjerte hammer i fuld galop. Hun kæle vider for hans krop i blidt kærligt strøg, hun nød hans læber mod sine og sukke bare nydene, mens de kysse og trykke sig ind til ham. hun kunne mærke han smile mens han kysse med hende og det fik hende bare til og smile også. Hun mærke han så trak sig og strøg hende over hendes heste krop, det gav et sug i maven for han hade aldrig rørt ved hendes heste krop før kun hendes menneske krop. Hun så på ham som han snakke, ”skal nok” sag hun stille med en rolig dog kunne man fornemme hun selv var opstemt af alt den kælen og kyssen. Hun stod roligt stille mens han gik om bag hende, hun dreje sin overkrop så meget hun kunne for at følg med i hvad han lave om bag ved.
Hun mærke han strøg hende langs halsen og fik helt gåsehud, hun så mod ham og mærke så han sprang op på hende. Hun mærke godt vægten men sag intet til det men stod bare fast og mærke hvordan han låst sig fast med forbene. Hun mærke så han strøg hendes krop igen og bed sig nydene i læben, og med et mærke hun så et kraftig ryk og noget ryge ind i hende. Selv måtte hun slippe et støn, og mærke hvordan det kilde næsten i hele kroppen, hun lag armen om sig selv og nød følelsen og tanken om hun var bleven et med cale.

[Cale Joseia Nightgale]

Cale ønskede noget så brændende, at mærke hende tæt på, og dette føles slet ikke som tæt nok på! Han måtte gøre det.. Han ønskede så brændende at mærke hende, og det var også sådan, at han havde det, og det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende.
At berøre denne del af hende, ønskede han ligeledes. Hun var uden tvivl noget af det smukkeste, som han nogensinde havde set, så det alene, var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Han smilede let for sig selv. Det var måske ikke så intimt, som det kunne have været for andre væsner, da de havde lidt andre muligheder, end hvad man kunne sige, at kentaurer havde, men det var virkelig ikke noget som rørte ham. Ikke så lang tid, at han havde hende i hvert fald, da det var noget af det vigtigste, og bedste for ham lig nu.

Cale forenede dem med et fast, men blidt ryk. For ham, var det følelsen af det. Han startede et tempo. Her brugte han styrken i bagbenene, for at holde sig på plads, så godt, som det nu var ham muligt. Hænderne gled over hendes smukke krop. Selv ønskede han så brændende at mærke hende, og det skulle være helt tæt på! Han holdt tempoet højt.. ønskede at give hende denne nydelse, og endelig få lov til at gøre det selv!
I takt med at han holdt tempoet så højt, kunne han også mærke mere og mere, hvor lidt han egentlig kunne holde til. Igen, var det her jo heller ikke just det, som han praktiserede mest. Øjnene gled i. Det føles virkelig fantastisk.

[Mydall Lupita Vivar]

Det var noget hun ønske, hun ville virkelig gerne det her. Og at hende og cale så faktisk skulle til og gør det var helt underligt, men også fantastisk. Hans berøringer hade virkelig haft sin virkning på hende, hjerte hammer helt vild, hun følt sig faktisk helt svimmel men ikke på en ubehagelig måde.
Hans hænder der rørt hendes krop både menneske delene men også heste kroppen var skønt, det føltes dejlig og mærke ham stryg hende over den blød ren pels. Nok var kentarus måde og være sammen på ikke som andres, men mydall klage ikke, for hende var det her det meste fantastiske i verden og intet kunne vær beder inde måden han rørt hende på.

Hun sukke nydene som hun mærke han var helt inde, det gik dog til støn da han starte et tempo op, hun stønne bare som hun måtte brug alle sin kræfter for at modstå hans hård ryk og hans vægt ved de bevægelser han lave. Hun mærke hans hænder om hendes krop, og sukke nydene og holdt armen om sig selv. Det føltes så underlig men også fantastiks, ikke så meget det han gjord ved hende selv om det var super dejligt men fordi det var ham der gjord det, det gjord hele forskellen.
Hun lukke øjnene og lod sin egen hænder kæle for hendes krop mens hun mærke ham bevæge sig, i det høje tempo bag sig. ”jeg elsker dig cale” kom det i et dybt nydene støn fra hende, mens hun lage hovedet tilbage mens hun holdt øjnene lukke og virkelig bare nød det her.

[Cale Joseia Nightgale]

Upåvirket af tid og sted i øjeblikket, holdt Cale sig tæt ind mod hende. Det kunne godt være, at de ikke kunne nyde hinanden på samme måde, som så mange andre kunne gøre det, men det var virkelig ikke noget som rørte ham på noget tidspunkt. Dette føles helt igennem fantastisk! Og han var uden tvivl glad for, at han havde taget denne chance og denne mulighed, for at mærke hende helt tæt ind mod sig.
At høre hende stønne hans navn og at hun elskede ham, var bare noget af det bedste af det hele. Hans greb omkring hende strammede sig, frem til at han ikke kunne gøre det mere.. Det hele føles som en kæmpe eksplosion i hans indre. Han gjorde et sidste stød, hvor han kom så dybt i hende, som han overhovedet kunne, inden han nærmest i en krampetrækning, måtte trække sig ned igen. Hertil trak han sig også fra hende.

De tunge ben landede endnu en gang på jorden under dem, hvor han trampede let, for at få gang i benene igen. Det havde været..fantastisk. Der var ikke nogen ord, som kunne beskrive det bedre, og det kunne han virkelig også godt lide! Han trak sig op ved siden af hende, hvor han denne gang lagde armene om hende. Hun var hans, og det var sådan, at han ville have, at det skulle forblive. Han plantede et kys på siden af hendes kønne hoved. "Jeg elsker også dig," hviskede han med et smil på læben.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall nød virkelig og mærke cale hold fast om hende, selv om han var tung så gjord det hende intet. For det her var det mest fantastiske hun hade oplevet, ud over den gang hun mød cale det var det meste fantastiske nogle sinde. Hun nød og mærke ham rør ved hende, mens hans var der bag hende. Hun stønnene nydene og mærke ham stramme grebet, til hun mærke han gav et ordentlig ryk i hende og stønne der efter højt mens hun trykke armen om sig.
Hun mærke en varme sprede sig inde fra, og kunne godt regne ud hvad det var der var sket. Hun sukke stille og mærke så hans vægt forsvinde fra hendes krop, hun sukke og begynde og stampe lidt med bene for lig og få gang i dem. De var helt stiv efter og have hold på hans vægt, halen slog lidt frem og tilbage mens hun begyndt og få mere ro i kroppen igen.
Hun så mod cale som han trak sig op til hende igen, og smile kærligt til ham og mærke hans kys mod hendes hoved. hans ord varme hende og hun lag blidt armen om ham, ”elsker dig mest” hviske hun mens hun stampe svagt med bagbene, hele hendes krop føltes sjov men på en rigtig dejlig måde. Hun lag blidt panden mod hans, og kysse kærligt hans læber, mens hun bare nød og stå der med ham efter at de vare bleven forenet. I mydalls øjne betød det hun kun var cale, præcise som hun gerne ville have det.

[Cale Joseia Nightgale]

Denne dag, var en, som Cale sent ville glemme, og derfor ønskede han bestemt heller ikke, at den skulle gå mod sin ende, og særligt ikke nu, hvor han havde haft muligheden, for at have hende så tæt på sig! Aldrig i hans liv, om han havde troet, at det var noget, som han skulle have lov til at mærke sig af, nogensinde før.
Øjnene lukkede Cale let, som hun lagde armene om ham. Han elskede den følelse. Måske en kende for meget, men det var ikke noget, som han kunne gøre for. Det føles bare.. helt fantastisk, at have hende så tæt på sig, som det han nu havde. "Du kan umuligt elske mig mere, end hvad jeg elsker dig," sagde han denne gang. Kysset besvarede han glædeligt. Han kunne jo slet ikke få nok af hende!

Selvom han vidste, at han burde søge videre, så var det ikke noget, som han havde særlig meget lyst til lige nu. Han havde lyst til at blive her sammen med hende, velvidende om, hvor farligt, det egentlig ville blive for dem begge to. Han lagde hånden mod hende kind, hvor han fjernede det lange hår, fra hendes ansigt. "Du er min grund til at fortsætte med at kæmpe," hviskede han. Han mente det. Det var mere hende, som han kæmpede for, end det var ham selv.

[Mydall Lupita Vivar]

Dette var sandelig den meste fantastiske dag nogle sinde, hun trykke sig kærligt ind til ham. det var den dejlig fornemmelse at have være sammen med ham, på den måde og hvordan hendes krop føltes efter de hade være forenet. Kort strejfe tanken om en unge hende, for det kunne jo ske når nu de hade lave gjort det sammen. Tanken fik hende til og rødme, det var enlig ikke en helt dårlig tanke. At få en baby som var hendes og cales, den tanke lød næsten for godt til og være sandt. Hun så mod cale, og smile bare mens hun trykke sig ind til ham. hun smile ved hans ord, og lo svagt inden hun kysse ham og mærke han besvar det, hvilke glædet hende rigtig meget.

Hun vist cale nok snart burte gå hjem, men hun hade ikke lyst til og lade ham gå hjem. Hun trykke sig bare kræligt ind til ham, og mærke kysset blev brudt som han strøg hendes hår væk fra hendes kind, og hørt ham snakke. Hun rødme lidt og smile kærligt til ham, ”du min grund til og smile og leve min elskede” hviske hun kærligt til ham og lukke øjne og lag panden mod hans pande, og nusse blidt hans ryg og ville ønske han aldrig skulle gå for hende og de bare kunne blive sammen sådan her, og tilbring mange lang nætter under stjerneren sammen.

[Cale Joseia Nightgale]

Det var egentlig utroligt hvor hurtigt det her var kommet, for Cale kunne ikke just gøre noget ved det. Et smil passerede hans læber, ved tanken om, hvad de lige havde delt med hinanden. Noget som kun to elskende, skulle dele med hinanden. Han kunne uden tvivl godt lide det, så det alene, var ikke noget som sagde så lidt. I samme forbindelse, tænkte han slet ikke på, at de rent faktisk kunne skabe børn på denne her måde. Det eneste, som han egentlig havde i hovedet, var at få lov til at dele det her med hende.
Som hun var hans grund til at kæmpe, kunne han også godt lide, at han var hendes grund til at leve. Kunne det overhovedet blive bedre? Han strøg hånden over hendes kind, og med et smil. Aldrig kunne han huske, at han havde smilet så meget, som det han gjorde lige nu. "Så lad os sørge for, at det forbliver, ikke?" sagde han denne gang med en rolig stemme.
Panden lod Cale møde hendes, og uden at smilet falmede det mindste af hans læber. Det kunne det ikke.. Det ønskede han overhovedet ikke. "Men jeg må snart hjem igen.." endte han. Han havde allerede trukket den frygtelig, frygtelig langt, og han ville jo gerne sikre sig, at han kunne få lov til at være sammen med hende på et senere tidspunkt. Ikke ønskede han, at skulle miste denne mulighed, for at være sammen med hende! Hovedet lod han søge på sned.. Så ned af hende. Han lod hånden stryge over hendes overarm og videre over hendes skulder.

[Mydall Lupita Vivar]

det var helt uvirkelig at hende og cale var nået til de punkt, hvor de hade delt noget så specielt som et intim øjeblik som dette. Hun smile bare ved tanken, det her var noget kun to elskeden kunne dele sammen. Det var ganske unik, og hun ville huske det for altid. Tanken om børn hade strejfe hendes tanker, men hun hade ikke tænke videre over det, hendes tanker var hurtig vendt tilbage til cale.
Cale var hendes eneste grund til og leve nu, han betød alt for hende. Uden ham hade hun intet igen, og nu hvor hun hade ham var hun ikke sikker på hun kunne klar og være alene igen. hun så på ham som han snakke og nød hans hånd over sin kind, ”ja.. det vil altid være sådan her” sag hun stille og så på ham og smile blidt.
Hun mærke hans pande mod sin og smile bare stort og nød og stå her med ham, at han snart måtte gå gjord hende ked af det men hun vist det ikke. Hun hade jo lovet og lade vær med og vise at hun var ked af det. hun ville så nødig have han gik men hun vist han skulle ellers risiker de at han måske ikke fik lov og komme ud igen og få den fridag, og det tur hun ikke risiker. ”så må jeg heller snart følge dig på vej” sag hun stille og så på ham og nusse ham blidt over kinden og om i nakken, hun trykke så læberne mod hans for hun ville nyde alle de kys hun kunne få inden der igen ville være tremmer mellem dem.

[Cale Joseia Nightgale]

For Cale var denne aften og nat, helt og særdeles ubeskrivelig. Bare det faktum, at han havde fået muligheden, for at mærke hende så tæt på sig, var helt igennem fantastisk. Han strøg hånden over hendes kind. "I så fald, vil jeg se frem til, at vi igen vil få denne enestående mulighed." sagde han denne gang med et smil på læben. Var det underligt, at han tog det på den måde? Hun var jo det vigtigste for ham, og det var han bestemt heller ikke bange for at vise på nogen måde.
Det var nok ved at være på tide for Cale at søge hjemover, hvis han ville gøre sig nogen forhåbninger om, at komme ud og fri herfra igen, og det vidste han godt. Lige hvad angik dette, var ikke noget, som han umiddelbart var stolt af. Han hadede sit liv.. lige foruden det faktum, at hun nu var blevet en del af det, og det var han nu heller ikke bange for at lægge skjul på. "Og uden at blive ked af det ikke?" bad han denne gang med et stille smil på læben. Han ville helst ikke se hende blive ked af det, og særligt ikke, hvis det var noget, som han kunne blive fri for. Kun det bedste var godt nok for hende, men så lang tid, at han levede det liv, som han gjorde, så var det bare ikke noget, som han kunne give hende.. Uanset hvor meget han forsøgte at gøre det.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham, og smile bare blidt som han snakke til hende. ”jeg vil også se frem til at få denne mulighed igen” hun smile blidt til ham, og strøg ham kærligt over kinden. Hun ville se frem til de kunne dele sådan et intimt øjeblik igen sammen, det hade være helt fantastisk og noget hun sent ville glemme, og noget hun sandelig hade lyst til og prøve igen en anden dag.
Hun så på ham, hun vist det var tid til og sende ham af sted også selv om hun ikke hade lyst. Hun ville heller holde på ham her i skoven og bare være sammen med ham på denne måde, det ville være fantastisk. Hun så på ham som han snakke og nikke, ”uden og være ked af det bare rolig” hun smile blidt og strøg ham over kind, hun var dog ked af det men hun holdt det skjult for ham. hun ville ikke have han blev bekymret eller skidt tilpas fordi hun var ked af det. hun nusse hans kind blidt, og gav ham et enkle blidt kys inden hun tog hans hånd og stille og roligt begyndt og gå mod udgangen af skoven, hun klemt blidt om hans hånd mens de gik og holdt sig tæt på ham, og ville nyde de sidste minutter sammen med ham for hvem vist hvornår han ville komme ud igen.

[Cale Joseia Nightgale]

Det havde været et helt igennem fantastisk øjeblik, for Cale elskede virkelig at tilbringe den tid sammen med hende. Og nu hvor han havde fået smagen for det, så var det kun det mere fantastisk for ham, at gøre det. "Jeg beder til at vi får muligheden for at gøre det igen," sagde han denne gang med en rolig stemme, som han endnu en gang vendte blikket i retningen af hendes skikkelse. Han lagde armene omkring hendes skikkelse, hvor han trykkede hende let ind mod sig.

Det var ved at være på tide for Cale at tage hjem, også selvom det slet ikke var noget, som han havde lyst til. Som i.. overhovedet ikke faktisk. Han kyssede hendes tinding. Han ville ikke se hende ked af det, eller noget lignende. Hun var vigtigere og bedre end det, også for ham, og det var han heller ikke bange for at erkende for hende. "Det vil jeg være glad for," sagde han ærligt. For ham, ville det kun gøre ondt værre, hvis han skulle se hende stå og være ked af det, når han søgte videre, for han vidste jo, at han denne gang, også var tvunget til at gøre det. Desværre. Han kunne jo ikke blive. "For jeg er virkelig nødt til at søge videre nu," endte han oprigtigt. Det var bestemt ikke noget, som gjorde situationen meget bedre.. Men han ville også gerne beholde den mulighed for at komme ud igen i fremtiden.