Out.. just for once!

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så op mod ham, som han kigge mod hende. Han smile det var altid godt, så var det ikke helt sært det hun hade sagt. Hun så på ham, som han starte med og snakke lytte hun roligt til ham. ”men ikke i aften? Det okay.” hun så på ham og mærke han lag sin hånd oven på hende, hun smile blidt til ham. det var okay vis cale ikke ville, for hun hade blot tilbudt det som et tegne på hun virkelig mente det hun sag med hun var hans krop og sjæl, jo vist ville hun selv gerne blive et med cale men det hast som sådan ikke. Og dog med det varsel han hade set, ville hun slet ikke tur tænke på om så det her ville blive deres eneste chance for at være sammen på den måde.
Hun så op ham som han snakke igen, at tiden snart var rende ud for dem gjord hende trist. Hade de allered brugt tiden? Det var alt for hurtig! Hun så på ham som han læne sig frem ”jeg vil ikke have du går..” hviske hun lig som hans læber kræve hendes i et kys. Hun gengældt det til fulde og trykke sig ind til ham, hun ville nyde hans kys, hans arm om sig, hans bryst mod hendes krop, og hans duft der fyldt hendes næsebor. Hun lukke øjne og nød bare kysset, mens skovens lyde skabet en romantisk stemning sammen med stjerneren der blinke over deres hoveder.

[Cale Joseia Nightgale]

Cale ville ikke gøre det bare sådan uden videre. For ham, var det nemlig også vigtigt, at tiden og det hele var rigtigt, og det var de tbare ikke lige nu, og det var noget, som han selv stod fuldkommen fast ved i den anden ende. Alt taget i betragtning, så var det vel heller ikke underligt? "Når tiden er rigtig.. Det er bare vigtigt for mig, at jeg får lov til at nyde den tid jeg har sammen med dig," sagde han denne gang med en rolig stemme. For ham, var det rent faktisk det vigtigste lige nu. Ikke at mærke hende helt tæt.. men alt det andet i bogstavelig forstand.

Cale havde virkelig ikke lyst til at søge nogen steder hen. Han ville bare gerne være her sammen med hende, så det var vel heller ikke underligt? "Jeg har virkelig heller ikke lyst til at gå nogen steder," sagde han endeligt, som han kyssede hende. Skulle han gå nogen steder? Det var det sidste, som han havde lyst til! Han ville bare gerne have lov til at ligge der med hende.. holde om hende, give hende de store ord, og bare.. lade som han var en fri mand, for en gangs skyld, for det var det, som han gerne ville. "Men jeg er nødt til det," sagde han med en dæmpet stemme. Grotesk som det end var.. Så var han nødt til at tage hjem til sit slavehold.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham, mens de lå der og holdt om hinanden. Hun smile bare blidt ved hans ord, ”lyder meget fornuftig” med gav hun ham, for han hade jo ret så hun blev lidt flov over at forslog det men hun hade ment det. hun ville gerne være et med ham, men hun kunne godt se det ville være beder når tiden var mere rigtig. Og lig nu, var det helt fint bare og være helt tæt med ham og bare slappe af og nyde hans tilstedeværelse.

Hun så mod ham som han snakke, hun sukke ved kysset og lukke bare nydene øjnene. Hun trykke sig kærligt ind til ham, det var virkelig træls at han var nød til og gå hun ville bare gerne være her sammen med ham, og aldrig giv slip på ham igen. hun sukke som han slap kysset og snakke igen, hun vist godt han var nød til det men hun ville så nødig give slip! ”skal jeg følge dig ud af skoven.. når du skal gå?” spurt hun stille og så på ham og trykke sig bare ind mod ham, og lage panden mod hans og nusse blidt næsen mod hans.

[Cale Joseia Nightgale]

Der var virkelig ikke noget at blive flov over. Det var rent faktisk vigtigt for Cale, at hun havde det godt. Han var jo også bange for, at hun i værste tilfælde, ville komme til at fortryde det, så derfor ønskede han at det skulle være rigtigt! "Jeg.. jeg vil gerne.. bare ikke lige nu," forklarede han. Det var vel mest for at gøre det klart for hende, at det ikke havde noget med hende at gøre? Også selvom hun virkelig gav ham lysten til det! Lysten til at skide hul i det hele og bare.. gøre det! Men kunne han overhovedet tillade sig, at gøre det? Særligt, når de begge to så gerne ville?

At hun ville følge ham hjem og ud af skoven, gjorde ham et sted glad, men hvad kunne han da gøre ved det? Et stille smil passerede overbærende hans læber, som han denne gang lænede sig frem, og kyssede hendes pande. "Det behøver du virkelig ikke.." sagde han denne gang med en rolig stemme. Han ønskede jo trods alt heller ikke, at gøre hende mere ked af det, end hvad godt måtte være i den anden ende. Han ville jo bare gerne se hende glad.. Det klædte hende uden tvivl bedst.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham, og nusse blot hans bryst. Hun hade lyst til ham, faktisk meget nu hvor hun hade fået det sagt til ham. hun så på ham som han snakke, ”det okay kære.. vi gør det når du syntes vi skal” hun strøg ham kærligt over kinden og vider ned over halsen, for hun ville virkelig gerne men han hade give udtryk for det ikke skulle være nu, og det ville hun respekter for de skulle gerne begge vær enig. Selv om viden om han hade lyst og hun hade lyst, gjord hun under sig for hvorfor ikke bare gør det? ingen kunne se dem, ingen kunne stoppe dem hvad kunne der ske ved det? ud over hun måske blev med barn men hvad var chancen for det?

Hun så på ham og nød bare og slappe af her sammen med hende. Hun ville dog gerne følge ham ud vis han ønske det, hun ville jo gerne være sammen med ham så meget hun kunne. Hun nød kysset på panden ”ved jeg.. men jeg vil gerne, for så får jeg et par minutter mere med dig.. og jeg vil gerne sikker mig du ikke far helt vild her i skoven” hun smile og fnise svagt, og kysse ham blidt på munden og sukke bare stille. Hun holdt det lidt og så på ham og nusse blidt hans bryst, og nød virkelig bare og ligge her med ham.

[Cale Joseia Nightgale]

Cale havde virkelig lyst til hende, men bare at gøre de.t. Det kunne han ikke få sig selv til. Desuden vidste han ikke hvor voldsom han var, da det ikke just var noget, som han gjorde mest af, kunne man sige. Det var i forvejen ganske få kentaurer, som han havde mødt igennem de sidste rigtig mange år, så selvfølgelig var det også noget, som kunne mærkes i den forstand. Han sendte hende et smil. Var det hans beslutning? "Jeg vil virkelig, virkelig gerne, men.." Han tav igen. Det lød komplet dumt, for det havde jo absolut ingenting med hende at gøre jo!

Cale ønskede slet ikke at se Mydall blive ked af det, og derfor var det slet ikke nogen nødvendighed for hende, at øflge ham på vej, for det ville jo bare ende med at gå galt, og han havde dårlig samvittighed, nok som det måtte være i forvejen. Han sendte hende et smil og tog imod hendes kys. "Du er mig et varmt væsen, Mydall.. Jeg vil bare ikke se dig, blive så ked af det," forklarede han med en ærlig og oprigtig stemme. Det var det værste, som han kunne tænke sig til. Og så samtidig at være klar over, at det ene og alene, var hans skyld.. Det kunne han ikke bære!

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham mens de lå her tæt sammen, som de nu kunne for deres kroppe. Hun hade lyst til ham, selv hade hun ikke rigtig nogle erfaringer med det, men stadig kunne hun mærke lysten til ham vokse. Hun hade et svagt rød skær i kinderne, og hjerte hammer løs. ”jeg vil også virkelig, virkelig gerne cale.. men jeg respekter vis du gerne vil vente” hun så på ham og strøg ham kærligt over kinden. Mens hun lod læberne søge mod hans, og fange dem i et kærligt kys, for hun kunne bare ikke nok af ham! det var nærmest usundt på den måde men hun nød det til fulde.

Mydall ville gerne følge ham vis det var han ville, hun vist dog hun ville blive ked af det men hun skulle nok klar det. hun så på ham og nød det kys de hade lig hade haft, hun så på ham som han snakke og smile blidt. ”det sødt af dig cale, men jeg skal nok klar mig.. jeg vil gerne følge sig vis du gerne vil have det” hun så på ham og smile blidt til ham. hun strøg ham blidt over bryste og sukke lydløst og nød bare og rør ved ham og være så tæt sammen med ham som de var lig nu.

[Cale Joseia Nightgale]

Det var jo en skrue uden ende det her, for de ville gerne begge to, men.. ej hvor var det egentlig svært. Han burde ikke tænke så meget over det, men derimod måske bare.. gøre det? Han vendt blikket i retningen af hans kære Mydall igen. Han sendte hende et smil. Det var det fornuftige at vente, men det at skulle være fornuftig, når man ønskede at følge sit hjerte, var bestemt heller ikke altid lige nemt, kunne man sige. Det havde han i hvert fald erfaret nu på den hårde måde, så det alene, var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt. "Du gør det virkelig ikke nemt for mig," sagde han næsten som en falsk anklage, for han kunne ikke få sig selv til at være sur på hende, eller noget der mindede om det. Dertil kyssede han igen hendes læber.

Hvis hun var så sikker på, at hun kunne, så ville Cale ikke have noget imod det. Han ville bare ikke se hende ked af det, og så vide, at det var hans skyld. Det gav ham virkelig en forfærdelig smag i munden, og den kunne han bestemt ikke lide. Langt fra faktisk!
"Du må gerne. Jeg vil bare gerne se dig smile, og ikke se dig, blive ked af det, når jeg skal retur," fortalte han med en oprigtig stemme. Det dertil, var noget, som rent faktisk gjorde ham rigtig ked af det.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så op mod ham, lysten var der og hun begyndt og mærke et ønske vokse i hende om han bare ville.. gør det. hun så på ham og nød og se ham smile, hun så på ham og nusse blidt hans bryst. Hun nød hans nærvær og lytte til hans ord, hun smile kærligt til ham og nusse ham over kinden. ”beklager… men du gør det heller ikke nemt for mig” hun så på ham og lod fingeren nusse hans hals, hun gengældt kysset og trykke sig bare ind til ham og kæle bare det af hans krop hun kunne nå. Hun nød ham virkelig, og det gjord det ikke nemmer og få lysten til og forsvinde.

Hun så på ham som han snakke, og smile blidt. ”bare rolig skal nok smile i steden for og vær ked af det.. jeg vil ikke have du skal have det skidt” hun så på ham og smile blidt til ham og strøg ham over kinden, og nusse sig bare ind til ham. ”jeg elsker dig cale.. virkelig meget” hun så på ham og smile blidt, og nusse bare hans kinder og slappe tydelig vis af i hans arme.

[Cale Joseia Nightgale]

Cale vidste ikke rigtigt hvad han skulle gøre, og hvad han ikke skulle gøre, og naturligvis var det også noget, som kunne mærkes i denne forstand, så det alene, var heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han sukkede let. Hun gav ham næsten dårlig samvittighed over, at han i det heletaget, skulle overveje det, og det var jo heller ikke ligefrem meningen.
"Jeg beklager," sagde han denne gang med en oprigtig stemme, som han igen så mod hende. Han ville jo heller ikke have, at hun skulle have det på den måde. Overhovedet ikke faktisk!

Cale gjorde denne gang tegn til at han ville rejse sig. Hans blik søgte derefter hendes skikkelse igen. Et let smil passerede let hans læber, som han rakte hende en hånd, så han kunne hjælpe hende op. For ham, var det nemlig vigtigt at de havde hinanden. "Som jeg også elsker dig.. og ikke ønsker, at noget skal ske med dig," sagde han denne gang med en oprigtig stemme. Han gjorde tegn til at de skulle søge ind mellem træerne. Han havde taget et valg.. Han ville gerne gøre det sammen med hende, men han ønskede nu alligevel at holde det så privat, som det nu var muligt for ham.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham, at han skulle overveje det var lidt trist men hun forstod ham godt. Og hun bebrejde det heller ikke at han gjord, hun så bare kærligt på ham og strøg ham blidt over kinden da han sukke og der efter snakke. ”du skal ikke beklage kære ” sag hun og smile blidt til ham, og nusse bare hans kind kærligt.
Hun så på ham og kysse ham blidt på kinden, og valgt og acceptere at han hade valgt at vente de skulle vle nok få en anden chance en dag det var hun sikker på.

Mydall så på ham som han gjord tegne til og rejse sig, ville han hjem nu? hun blev ked af det men hun skjult det. hun tog hans ene hånd og kom roligt op og stå på bene igen, hun så på ham og klemt hans hånd blidt som han snakke. Han var altså bare jordens dejligst mand i hendes øjne, ”du er simpel hen dejlig cale, jeg håber virkelig vi kan skabe en fremtid sammen” hun smile og så på ham, som han gav tegne til de skulle mod træneren. Hun begyndt roligt at gå sammen med ham mod træerne og flette bare fingeren sammen med hans, mens hun så på ham og smile bare kærligt til ham.

[Cale Joseia Nightgale]

Denne gang, var det Cale, som havde taget en beslutning, udelukkende fordi at han vidste, at det var dumt andet, men hvad skulle han da kunne gøre ved det. "Tænk nu ikke mere på det," bad han med en rolig stemme. Han ville jo gerne, som han også hellere end gerne, ønskede at udnytte den tid med hende, som han nu havde, for han vidste jo, at den i forvejen at den var meget begrænset, og det gjorde ham ondt, og det gjorde ham direkte ked af det.

Cale hjalp Mydall op på benene igen, hvor han trak hende af sted med i retningen af træerne. Han ønskede ikke at gøre det her. Han ønskede at gøre det, hvor han ville føle, at han havde hende alene. Han sendte hende et smil. Der var kun det fantastiske i ham, som hun gav ham, og mere end det, lå der trods alt heller ikke i det. "Jeg er kun hvad du giver mig en grund til at være.." sagde han denne gang med et smil på læberne, inden han førte hende med sig. Han fandt et mere aflukket sted, hvor de kunne møve sig ind. Han vendte sig denne gang mod hende. "Du vækker det nemlig i mig," endte han med en dæmpet stemme. Han hævede langsomt hånden, som han lod vandre over og langs hendes kind.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham som han snakke, hun strøg ham blidt over kinden og smile blidt ”okay” hun smile bare blidt til ham og kysse ham på kinden, vis han bad hende om ikke og tænke på det så var det hun ville gør. Hun så på ham og nød bare tiden de nu hade sammen, selv om hun hade fået lyst til ham så ville hun fokuser på bare og nyde tiden i steden for, hun var sikker på de en dag nok skulle nå det og så var den ikke længer.

Mydall kom op og stå, og lod cale trække hende med sig. Hvor mund han tog hende hen? Hun fuldt med ind mellem træerne og stoppe da han gjord og så lidt rundt i den mørk skov, hvad hade han dog tænkt sig? Hun så på ham og smile ved hans ord, ”du er fantastisk cale.. det ikke noget jeg gør dig til fordi jeg siger det.. det noget du er.. i min øjne er du i værtfald” hun så på ham og smile kærligt til ham og nød hans hånd mod kinden, hun så på ham og lod hånden stryg ham over kinden, ”du vækker også mange ting i mig cale.. ” sag hun dæmpet, og valgt og skænke ham et kys mens hun lag hænderne på hans bryst og lukke øjne og mærke bare hjerte hammer mod sit bryst.

[Cale Joseia Nightgale]

Der var ikke nogen grund til, at lægge mere i det, end hvad er var godt i den anden ende. Når det endelig var sagt, så var der bare heller ikke noget, som man kunne gøre ved det. Han smilede let for sig selv, som han trak hende med sig ind mellem alle trærene, hvor han vidste, at de kunne være lidt alene. Det var rent faktisk det, som han havde mest brug for lige nu.
"Så lang tid, det her er noget, som du kan leve med, er jeg tilfreds," sagde han blot. Han lod hånden stryge over hendes kind, og med et smil på læben. Han lænede sig frem, og kyssede endnu en gang hendes læber. Det var det mest fantastiske for ham.
Hænderne mod hans bryst, sagde han virkelig ikke noget til, for det føles virkelig, virkelig godt! Han lænede sig endnu en gang frem, hvor han kyssede hendes kind.
"Jeg vil dig.. jeg ønsker det.." hviskede han denne gang. Han lænede sig igen frem, hvor han kyssede hendes læber. Velvidende om, at han måtte om bag hende, for at kunne gøre det, så måtte de tage tingene som de nu kom. Han havde i hvert fald tænkt sig, at udnytte denne mulighed og den tid han nu havde med hende, mens han nu kunne!

[Mydall Lupita Vivar]

Når cale ikke ønske at hun skulle tænke, mere på det så ville hun heller ikke tænke mere på det. hun så roligt på ham fuldt bare villigt med mellem træerne, hun så på ham og smile blidt og var glad for de hade lidt alene tide. Hun så på ham som han snakke og smile blidt, ”jamen så må du være ret godt tilfreds for jeg kan godt leve med det” hun smile og nød hans hånd der strøg hende over kinden, og så på ham og gengældt kysset som han skænke hende. Og sukke blot stille mod hans læber, og nusse blidt hans bryst.
Hun så på ham, han brød kysset og snakke igen. hun rødme som han snakke, så han ville gør det nu!? men han hade jo lig sagt.. hun ryste det af sig og så på ham, og mærke hjerte hammer bag sit bryst. ”så tag mig min elskede” hviske hun stille til ham som han læne sig frem og kysse hende, hun lukke roligt øjene og holdt kysset mens hun blidt og kælent nusse hans bryst, og trykke selv sin overkrop tæt mod hans. Hun ville have ham, hun ville blive et med ham for hun elskede ham virkelig. Cale betød alt for hende, og hun ville nyde denne særlig stund med ham mens de stadig hade tid sammen inden han skulle hjem. Hun lod hænderne nusse og kæle hans bryst og op bag nakken inden hun bare lag armen kærligt om ham, hun vist godt han skulle om bag hende men hun ville lig nyde og stå sådan her med ham først.