Out.. just for once!

[Mydall Lupita Vivar]

mydall så på ham, og smile bare ganske blidt ”også mig, jo mere tid jo beder” hun smile og så på ham. hun ville virkelig gerne brug meget mere tid ham, jo mere jo beder for så kunne hun lære vær en krog af ham og kende. Og hun kunne nyde enlig og have en og snakke med, og dele disse følelser hun hade med. Cale bragt virkelig det bedste frem i hende, og hun elskede det virkelig. Hun elskede ham, og hun håbe denne følelse aldrig nogle siden måtte forsvinde fra hende igen.

hun så på ham som han snakke, og rødme en smule ”kunne da ikke bare smide dem væk.. de hade jo være en del af nogle særlige, nemlig den tid jeg fik lov til og brug med dig, den tid hvor jeg opdage.. hvad forelskedes var” hun rødme og kigge mod stedet hun hade sået frøen, hjerte hammer der ud af mens hun bare tænkt på starten hvor hun hade mødt cale. Først hade hun håbe på og bare få en ven måske blot en bekendt, men i steden for hade hun udvikle følelser for ham.
roligt lage mydall sig ved siden af ham, og så på himlen først inden hun så på ham. ”det er noget særligt.. for det er noget som kun omhandler os to.. og som ingen andre har” hun så på ham og smile og kysse ham på kinden, inden hun mærke hans arme glid om hende. Hun lag armen om han og hovedet lidt mod hans skulder mens øjne gled op mod himlen, ”jeg elsker dig cale..” sag hun ganske stille mens hun så på stjerneren og håbe og se noget der kunne spå om deres fremtid, både nu og længer frem. Hun håbe på hun kunne blive hos cale, være der for ham, elskede ham som kun hun kunne, generelt være en del af hans liv.

[Cale Joseia Nightgale]

At have det på denne måde, med et andet individ, var uden tvivl noget, som selv Cale måtte nyde utrolig godt af. Han slappede af på en helt anden måde, end hvad han havde gjort hidtil, så det kom ikke bag på nogen. Forelskelse? Var det virkelig sådan at hun havde det med ham? Hans hjerte begyndte endnu en gang at hamre kraftigt mod hans bryst. "..Forelskelse?" spurgte han. At høre hende sige ordene så højt og direkte, var en varmende tanke. Han kunne virkelig, virkelig godt lide det! Ikke at der var nogen tvivler om det!

Cale lagde armen om hende, da hun lagde sig ned ved siden af ham. "De kommer nok først til gavn, om nogle år, når de bliver store," fortalte han med en ærlig stemme. Han vendte blikket mod hende, som hun denne gang valgte at bruge.. de helt store ord. Hun.. elskede ham? Elskede hun ham virkelig? Det var noget, som han uden tvivl havde meget svært ved. Han... elskede jo også hende.
"Det må jeg sige.. Det kan jeg godt lide," begyndte han. Han vendte blikket mod hende. Skulle han sige det? Han hævede hånden og lagde den mod hendes kind, som han strøg forsigtigt. "Jeg.. jeg elsker også dig, Mydall," sagde han endeligt. Han gjorde det virkelig, og særligt med alt det, som hun også gjorde for og med ham. Magen til fantastisk kvinde, skulle man da godt nok lede rigtig længe efter. Han var virkelig heldig hvad det angik.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så mod stjernerne, og slappe bare rigtig godt af i kroppen når hun lå her hos ham. hun trak vejre dybt og nød duften fra skoven og vinden i håret der hang løst ned over hendes skulder og ryg. Hun rødme som han spurt til forelskelse, hun så på ham med rød kinder. ”ja.. forelsket” hun så på ham og smile blidt og forsigtig, som hun så op mod hans øjne, hun var virkelig forelsket i den mand.. mere ind noget andet her i livet.

Hun nød hans arm om hende, og følt sig ekstern tryg her hos ham. ”ja det håber jeg.. ” hun så kort mod der hun hade sået kernerne inden hun så tilbage mod ham, det var stor ord og sig elsker dig. Men hun ment det, for hun hade tænkt en del på det og var altså nået frem til at hun var dybt forelskede i den mand der var hos hende. Hun smile som han sag han godt kunne lide det hun hade sagt til ham, ”det var da godt du kan det” hun smile og så på ham som hans hånd strøg hende over kinden inden han gav hende, de ord hun selv ikke hade ture håbe på han ville give hende. Hun rødme og så på ham, ”du.. elsker mig?” hun så på ham som hun stadig hade armen om hans liv mens de lå der i moset og bregnerne, mens stjernerne blinke over hovederne på dem. Hun lod en hånd søg op til hans kind, som hun strøg ham blidt over kinden mens hun så ham i øjnene. Hun elskede ham virkelig, hun ville gør alt for ham og gør alt for at se ham glad som hun hade i dag. Hun lag blidt panden mod hans mens hun nusse hans kind, hu håbe stjernerne ville til smile dem. Hun ville gerne blive hos cale, nyde være en dag sammen med ham, opleve alt muligt med ham og måske en dag skift familie vis lykken virkelig tilsmile dem. Hun så ham kærligt i øjnene, og nusse kinden blidt inden hun kysse ham dybt og forelsket på munden og nød det virkelig bare.

[Cale Joseia Nightgale]

Cale kunne slet ikke huske hvornår han sidst havde slappet af på denne her måde, som han gjorde det i øjeblikket. Det var rart.. det var betryggende ikke mindst, og det ar det, som han godt kunne lide. Han elskede det, som han også elskede den effekt, som hun havde på ham. "Du skænkede mig følelsen af det samme," sagde han denne gang med et smil på læben. Hun gjorde ham glad.. varm indvendig, og han følte sig vellidt, og det kunne han godt lide.

Cale elskede hende. Han var slet ikke i tvivl om det, og særligt, når det var på denne her måde. Han strøg hånden over hendes ryg og med et smil på læben. Hans hjerte hamrede mod hans bryst. Han følte det.. virkelig stort, og virkelig varmt, at have det på denne her måde. "Det må jeg sige.. Du kender mig allerede så godt," sagde han denne gang med et smil på læben. Hun gjorde ham så glad, og hun gjorde ham virkelig varm indvendig. Det var aldrig sket for ham før, at nogen havde skænket ham en følelse af dette, og det kunne han heller ikke lægge det mindste skjul på, når det endelig var. "Ja.. jeg mener det.. Jeg.. jeg elsker dig." For ham, var det store ord at sige, men han ville virkelig gerne have, at hun vidste det.
Panden mødte hendes, inden han lod læberne møde hendes i et kys. Han elskede det. Gud hvor han elskede at have hende så tæt på sig, på denne her måde! Hånden mod hans kind, nød han uden tvivl. Han kunne ikke lade være! Svagt brød han kysset, kun for at lade blikket glide mod hende. "Du gør noget ved mig, Mydall.. Du gør mig glad," hviskede han med et smil på læben.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham og nød virkelig bare det her, det var utrolig rart og være her sammen med ham. hun så på ham og smile blidt som han snakke, og var virkelig bare glad for han hade det på den måde ”det glæder mig du har det sådan” hun smile blidt til ham.

Hun så på ham, og mærke hans hånd der strøg hende over ryggen, hun nød det virkelig meget og mærke bare hjerte der hammer der ud af. Hun så på ham og smile blidt, ”det jeg kun glad for du syntes jeg gør.. jeg vil jo gerne kende manden jeg elsker ud og ind vis jeg kan ” hun smile blidt og så bare på ham. denne følelse var virkelig helt fantastisk måtte hun da sig, hun mindes ikke og have prøve at have så kraftig følelser før for en mand. Hun så på ham som han gentog han virkelig elskede hende, hun rødme og så på ham. det var stor ord og brug men mydall mente sin 100% cale var manden i hendes liv og hun ville aldrig kunne finde på og bytte ham væk for nogle. Hun så på ham, ”jeg mener det også.. jeg elsker dig cale” hun så på ham og smile.
Hun nød og mærke hans pande mod hende, og læberne der var ført sammen i et dejlig kys. Hun elskede det, gud hun elskede det. hun strøg ham blidt over kinden mens de kysse, til han svagt brød det for så at se på hende. Hun så roligt på ham og smile blidt, hans ord fik igen en rødmen til og snige sig over hendes kinder. ”du gør også noget ved mig cale.. jeg har aldrig være så glad før i mit liv som når jeg er sammen med dig” hviskede hun stille, mens hun smile kærligt til ham og nød og være sås tæt på ham som det kunne lade sig gør når de jo hade halv heste kroppe.

[Cale Joseia Nightgale]

Naturligvis havde Cale det på den måde. Han kunne jo heller ikke ligefrem lægge skjul på det, og særligt, når det var på den måde. Det var jo udelukkende på grund af hende, at han havde det på den måde. "Det er din fortjeneste. Jeg har aldrig haft det sådan her, med nogen anden," sagde han med en ærlig stemme. Hvorfor skulle han da lyve for hende? Det var slet ikke noget, som han havde nogen jordisk grund til i hvert fald.

At have det påd enne her måde, og at høre hende sige de ord som hun nu havde givet ham, var virkelig helt igennem fantastisk. Han kunne ikke tænke sig til, at det skulle være bedre med nogen anden i hvert fald. Hans hjerte hamrede. Hvis det ikke var fordi at han følte sig levende, så gjorde han det da godt nok nu! "Selvfølgelig. Du er den eneste, som jeg vil have, skal lære mig at kende," sagde han oprigtigt. For ham, var det nemlig vigtigt, at hun gjorde det.. Og at hun var den eneste, for han stolede på hende, da han heller aldrig nogensinde havde haft en grund til at skulle gøre andet. Han elskede hende.. Alene det, at føle det sådan her omkring et andet individ, var virkelig.. fantastisk. Han kunne ikke beskrive det bedre.
Begge armene lod han denne gang glide omkring hendes skikkelse, hvor han holdt hende nær ind mod sin egen krop i stedet for. Han smilede let for sig selv. "Du gør mig levende, Mydall.. Jeg ville virkelig elske, hvis jeg kunne blive herude sammen med dig," sagde han med en ærlig stemme. Han lænede sig frem, hvor han kyssede hende igen. Mørket ville nok snart falde på.. I dag, var han helt sikkert nødt til at finde ud af, hvad stjernerne fortalte ham!

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham og smile blidt til ham, hun lod hånden stryg ham blidt over kinden mens han snakke. ”det samme kan jeg sig omkring dig cale, aldrig har jeg haft det sådan her med en anden” hun så på ham og smile blidt til ham mens hun strøg ham over kinden, og ville bare gerne være sammen med ham og intet andet her i verden.

Hun så på ham som hans arm bare var omkring hende i steden for, hun så på ham og lag armen omkring hans hals mens hun så kærligt på ham, hun smile og så på ham. ”du simpel hen dejlig cale” hviske hun kærligt til ham mens hun så på ham, og bare mærke hjerte hammer som en gal. Hun hade aldrig følt sig så i live som hun gjord lig nu, hun så på ham og mærke bare hjerte slog ind nu mere når hun så på ham. mydall så på ham og smile kærligt, ”jeg har det på samme måde cale,.. jeg ville ønske vi kunne blive her sammen for altid.. og aldrig skilles igen” hun så på ham, som han læne sig frem og kysse hende. Hun sukke nydene og gangældet kysset og trykke sig ind til ham, mens hun lod hænderne kæle ham blidt i nakken. I nat måtte stjernerne da fortælle dem hvad vej de skulle gå, og hun håbe den fortalt hende og blive hos cale for hun ville ikke kunne klar tanken om ikke og være sammen med ham. hun holdt kysset men gjord det dog en smule dybere, og det fik hendes hjerte til hammer lidt ekstern meget, mens hun mærke en varme brede sig i hendes inder.

[Cale Joseia Nightgale]

Lykken havde endelig valgt at ramme Cale, og det var uden tvivl noget som betød vanvittig meget for ham! Og særligt når det foregik på denne her måde. "Lad os nyde det her, mens vi nu kan," sagde han med et stille smil på læben. For ham var det vigtigt, at hun havde det godt, og nu hvor han havde det på samme måde, så kunne det vel heller ikke blive bedre?
Hånden hævede Cale, hvor han strøg over hendes kind. Nu hvor han endelig havde muligheden for det, var han bestemt ikke bange for at røre ved hende. Han kunne slet ikke få nok af det!

Cale kunne ikke lade være med at smile. Han var glad. Nej.. han var ikke bare glad. Han var lykkelig, og der var ikke noget som han kunne skjule for hende. Han kyssede hende mere end glædeligt, for han kunne jo heller ikke lade være, og nu hvor han endelig havde muligheden for det, så ville han da uden tvivl også udnytte det i den forstand, at han nu kunne gøre det!
"Gid det var noget, som vi havde muligheden for, men det kan vi ikke.. Lad os se, hvad stjernerne siger om det hele i aften," sagde han med en rolig stemme. Et smil passerede hans læber, som han kyssede hendes pande. Han var glad.. Han var virkelig ked af, at de bare ikke kunne være sammen, som to elskende nu burde gøre det.

[Mydall Lupita Vivar]

mydall så på ham og smile blidt og sukke svagtm ”ja lad os det” hun smile blidt og så på ham, og nød hans hånd over hendes kind. Det var virkelig dejligt og mærke hans berøringer over hendes kind. Hun nød det virkelig meget, og så bare på ham med et kærligt blik. Hun var lykkelig lig nu, og hun ville ønske det altid kunne være sådan her. Men hun vist at dette kun var for en stund, og han skulle tilbage til sidste så hun ville nyde være et sekundet med ham.

hun så på ham, og nød virkelig kysset meget og trykke sig bare ind til ham. hvor ville hun ønske hun kunne forsætte sådan her, men de hade ikke meget tid så det var med og nyde det. hun så på ham som kysset igen blev brudt, hun så på ham som han snakke. Hun sukke svagt, det var virkelig træls de skulle skilles igen men sådan var det. hun så på ham og nikke svagt for ikke og knalde hovedet ind i hans, ”ja lad os se hvad de siger” hun smile blidt og mærke kysset på panden, hun mærke det gøs helt i hende og smile brændt sig fast på hendes læber. Hun så på ham, det var ikke fair at de ikke kunne være sammen som elskeden nu skulle være men forhåbentlig ville stjerneren vise dem en vej der ville før dem til en fremtid hvor de kunne være sammen. Hun så på ham, ”jeg håber virkelig stjerneren kan fortælle noget om os.. jeg vil så gerne vi kunne blive sammen.. have et liv sammen” hun så på ham og lag hovedet mod skulderne inden hun så mod stjernerne, de skinne klart her i skoven, og de funkle næsten igen i hendes sølvgrå øjne.

[Cale Joseia Nightgale]

Det vigtigste for Cale lige nu, var at tilbringe og nyde den tid sammen med hende, som han nu havde, inden han ville være tvunget til at søge tilbage til Cyrenic igen. For ham, var det noget, som virkelig betød rigtig meget for ham. Han lagde panden blidt ind mod hendes. Han var virkelig glad for hende, og ikke ønskede han, at noget som helst skulle ske hende! Overhovedet ikke!

Hvad stjernerne ville sige, vidste Cale ikke. For en gangs skyld, håbede og bad han virkelig til at de ville være i hans favør denne gang, så der ikke skete noget med ham! Han sendte hende et smil. "Vi beder til, at det endelig skal have lov til at lykkedes," sagde han med en rolig stemme. Blikket vendte han op i retningen af himlen. Den var også ved at blive mørk, så der ville ikke være særlig lang tid, før stjernerne ville begynde at vise sig på himlen højt oppe over dem.
"Det kan man håbe på, at de vil, for en gangs skyld," sagde han med en direkte stemme. Han ville elske at have muligheden, for at være sammen med hende.. Og vide, at han havde hende på egen hånd, og sammen med sig. Han kyssede hendes pande, inden han igen vendte blikket op mod himlen. Stjernerne blev mere og mere tydelige i takt med at mørket faldt på højt oppe over dem.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham, hun nød virkelig tiden med ham. og hun ville nyde det helt til fulde, være en berøring vært et ord være et blik. Hun mærke hans pande mod hende og smile kærligt til ham, hvor det dog kilde i maven når de sad sådan her, det var fantastisk og nyt på samme tid. Hun håbe han hade det på samme måde som hende for hun elskede denne følelse, og hun håbe virkelig hun aldrig ville miste denne følelse eller glemme den.

Mydall smile og så på ham, ”ja lad os håbe det..” hun smile og så på ham inden hun kigge mod himlen, der blev mørkere og mørkere. Hun så igen som han snakke igen, ”ja.. jeg vil be til de viser os det vi ønsker os” hun smile og så på ham, og nød kysset mod panden. Hun sukke stille og ført øjne tilbage mod himlen som blev mørkere og mørkere og stjernerne der kom mere frem. Hun så spændt mod himlen som hun begyndt og kunne se stjernerne tydelig nok til og tyde dem, hun kigge ivrigt stjerne mens hun håbe og se noget. Hun kunne se hvor de var nu, og der vist stjerneren dem være sammen til han skulle gå. Det virke enlig meget roligt, hun syntes dog og se noget der bekymre hende. ”stjerneren fortæller… at jeg kommer til og være alene i en periode.. men jeg kan ikke rigtig forstå hvorfor” hun så underne på himlen før hun så på cale, ”hvad siger de til dig?” hun lag hovedet mod hans skulder og lod hånden stryg ham blidt over bryste mens hun vente på hans svar.

[Cale Joseia Nightgale]

Hvad stjernerne og fremtiden ville bringe dem, vidste Cale ikke. Forhåbentlig ville det blive en god ting.. en lykkelig ting for dem, og derfor var han vel også en smule bange for, hvad de reelt set ville sige til ham? Armene lukkede han omkring hende, for at holde hende tæt ind til sig. Han ville ikke have, at hun skulle ligge ved hans side og have det skidt, eller noget, som bare lignede det.
"Jeg beder til den dag, hvor jeg helt vil komme fri, og har muligheden for, at være sammen med dig," sagde han med en rolig stemme. Et stille smil passerede hans læber, som han kyssede hendes tinding.

At hun skulle være alene, var en tanke som gjorde ham trist, men han kunne da også tydeligt se, at det ikke var til hans favør i samme forstand. Han bed tænderne svagt sammen, som han svagt vendte blikket ned mod jorden i stedet for. "At noget ondt vil ske, men efterfølgende noget godt," begyndte han med en rolig stemme, som han denne gang hævede blikket mod hende igen. "Stjernerne fortæller mig at noget ondt vil ske mig, og en som jeg har nær.. At jeg vil få vand under mine ben, men efterfølgende ord.. Hvordan det end skal forstås," endte han. Et sted var han bange for, at der skulle ske noget frygteligt med hende, for det ønskede han jo på ingen måde!

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham og mærke han holdt hende ekstern tæt om hende, hun trykke selv ind til ham og nød og mærke hans fast krop ind mod hendes mere blød krop. Hun så på ham ”ja håber jeg også, jeg vil så gerne være sammen med dig.. altid” hun smile og nød kysset mod hendes tinding og så bare mod himlen mens hun følt sig tryg hos ham. hun bad til de ville kunne være sammen en dag, og bare skabe et hjem til bare dem og leve som de gerne ville.

Mydall brød sig ikke om det hendes stjerner vist hende, men et sted var hun ikke sikker på om hun hade læst rigtig, hun så på ham og lytte som han snakke. ”noget ondt?” spurt hun og mærke hun blev nervøs, hun ville ikke have der sket ham noget skidt det ville hun slet ikke kunne have. Hun så på ham som han snakke til hende, og så ham i øjne som han fortalt hvad han hade læst, det var virkelig ikke lig det de hade håbe på. Hun så på ham ”vand under bene.. hvad mund det kan være? Ud svømme måske? Sejle ? forhåbentlig ikke drukne!” hun så på ham og begyndt og blive nervøs nu. hvad vis det var det, det betød at han skulle drukne og ramme bunden som ville være jorden han snakke om!? Hun sank en klump. Hun så på ham og trykke sig ind til ham, ”i det mindste fik du mere og vide ind jeg.. jeg ved bare jeg vil være alene, jeg kan ikke tyde det næste efter det” hun sukke og lukke øjne og hold sig bare ind til ham.

[Cale Joseia Nightgale]

Det var ikke just gode ting, som deres stjerner måtte fortælle dem, hvilket automatisk gjorde Cale en smule nervøs, for han ville jo heller ikke ligefrem have, at der skulle ske noget med hende! Ikke på vilkår, om han ville lade noget ondt ske hende nogensinde!
"Jeg ved det ikke.. Jeg.. tror det ikke," endte han. En drukning var det nok næppe, men hvad kunne man da gøre? Han trykkede hende ind mod sig. Det som han jo bed sig fast i, var at en nær ham, ville få ondt. Han havde da kun hende, som var et væsen tæt på sig, og han ønskede for pokker da ikke, at noget ondt skulle ske med hende! Overhovedet ikke!

"Jeg kan ikke tolke det som noget godt.. Jeg ved det ikke.. Jeg ved ikke, hvad der kunne ende med at ske med mig," sagde han med en oprigtig stemme, som han vendte blikket mod hende. Han lagde armene om hende, for at holde hende tæt ind mod sig. De stærke arme omkring hendes smukke skikkelse. Han kunne virkelig ikke lide at det var den slags ting, som de skulle fortælle ham! Han kyssede hendes pande. Før eller siden, ville han være tvunget til at gå, og han havde ikke lyst! "Jeg vil ikke have, at noget skal ske dig," endte han bekymret. Han kunne virkelig ikke lide, at hun havde det på den her måde!

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham og trykke sig ind til ham, hun var selv meget nervøs nu hvor han hade fortalt hvad det var han så i stjerneren for ham. hun var virkelig bekymret tænk vis der sket ham noget, som hun vist han ikke brød sig om vis der sket hende noget. Hun så på ham, og trykke sig bare ind til ham og lag hovedet mod hans hals. Efter sådan info ville hun ønske at han kunne blive hos hende, og de kunne sikker sig at der ikke sket noget med hinanden.

Hun så på ham som han snakke, hun kunne ikke lig ingen af dem kunne regne ud hvad det var det skulle betyde. Hun mærke kysset mod panden og slap et suk, ”og jeg vil ikke have der sker dig noget” sag hun bekymret og så på ham, hans stærk arm om hende hjalp lidt på det men hun var stadig bekymret. Hun lod en hånden nusse han kærligt over bryst mens hun lukke øjne og lytte til hans åndedræt og kunne mærke hans hjerteslag fordi hun var så tæt på ham, ”måske.. måske er det ikke så slemt.. vi tænker sikkert bare for meget over det” hun håbe virkelig det ikke var så alvorligt men bare en lille varsling eller noget.