Out.. just for once!

[Cale Joseia Nightgale]

I Cales øjne, gav det ganske god mening. Altid havde de været jaget, som havde de været vilde dyr, og den tanke, var bestemt heller ikke en af slagsen, som Cale måtte sige sig, at bryde sig om, for det gjorde han bestemt ikke. Det var en tanke, der rent faktisk gjorde ham sur, ked af det og frustreret ikke mindst. Som hun blot valgte at røre ved ham igen, måtte hun da være enig i hans ord. Eller i det mindste, så var hun i stand til at se, hvor han ville hen med dette, hvilket skam også var noget, som han egentlig havde det ganske fint med, hvis han selv skulle sige det. Et kort smil passerede hans læber, inden han lænede sig frem, for at kysse hende.

At der var et særligt sted, som hun så brændende ønskede at vise ham, gjorde kun Cale frygtelig nysgerrig. Hvad var det hun ville? Hvad var det hun kunne og ønskede at vise ham? "Det er unfair, at gøre mig så nysgerrig," pointerede han med et smil på læben denne gang.
Cale kom lige efter, hvor han sprang i vandet med et gevaldigt plask. Han grinte. Han kunne ikke få sig selv til at gøre andet ned at grine ved tanken om det! Det føles fantastisk, at han kunne komme ud i vandet.. bade og vaske sig som en kentaur nu burde gøre! "Du kan lide det," pointerede han med et smil på læben. Hun gjorde ham virkelig bare glad.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall stod bare og strøg ham over kinderne, hun hadet virkelig tanken om hendes race var jaget som vilde dyr. Hvorfor skulle folk være sådan? Hvem gav dem ret til og jag dem og brug dem til slavearbejde. Hun så på cale, mens hun hade hænderne på hans kinder, dog som han læne sig frem røg hendes hænder af og i stede søgte om hans nakke. Hun lukke øjne, og gengældt det kys han skænke hende, og mærke roen sænke sig over hendes sind og krop igen. dette fik hende til og sukke svagt, hun elskede han hade den effekt på hende.

Hun så på ham og lo, ”du har godt af og være lidt nysgerrig ” sag hun drillenden og smile bare, og nød vandet. Hun så på ham og lo bare, ”sandt nok.. ikke min skyld jeg kan lig og se dig plask og have det godt” hun smile og tog selv noget vand i hænderne og hæld ned af sig, hendes hænder bevæge sig roligt rundt på over kroppen så hun blev vasket ordentlig. Hun trængt til et bad, og det gjord han også kunne hun se. ”kan du selv vaske dig eller skal jeg hjælp dig med det?” spurt hun drillenden, og svømme hen for and ham så hun hade fronten mod ham. hun lag hænderne på hans bryst, og nød og mærke varmen fra hans bryst og det kølige vand mod resten af kroppen.

[Cale Joseia Nightgale]

Cale kunne ikke lide, at være så nysgerrig, som det han var i øjeblikket. Men når det nu var hende, så var det heller ikke så slemt igen. Han var bare ikke vant til det. Et smil passerede hans læber. "Jeg kan ikke gøre for det.. Du gør mig forbandet nysgerrig," sagde han med et smil på læben. At komme i vandet, og få vasket alt den synd og andet af sig, var virkelig rart. Nu var han heller ikke ligefrem i en situation, der gjorde, at han kunne tillade sig, at tage bade.. eller kom i nærheden af vand, andet end hvad der var blevet ham foræret i en lille spand eller lignende. Så det var jo heller ikke nok til at vaske den store krop.

En latter brød hans læber. Omkring Mydall, følte han sig.. glad. Der var ikke nogen ord, som kunne beskrive det bedre, og han kunne virkelig godt lide det! At vaske sig selv, kunne han godt, men ville han ikke være komplet dum, at sige nej til muligheden, for at have hende tæt på sig? Her stod hun jo.. blottet og nøgen for ham. En virkelig smuk kvinde. Der var ikke noget, som kunne beskrive det bedre end det, for ham. "Selv jeg har en barnlig side, ved siden af den farlige og morderiske," sagde han dog, som han vendte sig mod hende. Han lod armene glide omkring hendes liv, hvor han lagde dem lige ved skillet mellem menneskekroppen og hestekroppen. "Vil det ikke være dumt af mig, at sige nej til behandlingen af en smuk kvinde?" spurgte han denne gang med et smil på læben.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham og smile, hun lo lidt ved hans ord. ”bare rolig din nysgerrighed skal nok blive stille snart det lover jeg” hun smile og så på ham, det var virkelig rart det her. Bare de to alene ude og bade, mens de var beskytte af de tætte træer. Det var sjælden hun hade set nogle andre væsner komme netop her, hvilke gjord det et ideelt sted og gemme sig.

Hun så på ham som han brød ud i latter, hun følt helt hjerte hoppe en ekstern gang. Hvor hun dog nød og se ham le og smile, det var så anderledes ind hvad hun hade set i arenaen og ved hans herre. Hun smile stort, hun kunne godt vende sig til og se denne side af ham. hun så på ham som han vendt sig mod hende mens han snakke, ”jeg kan godt lig denne barnlig side.. det klæder dig og smile og le på den måde.. det gør mig varm ind i” hun rødme lidt og mærke hans arm glid om hende, og ligge sig på skilling mellem menneske og heste kroppen. Hun lo lidt og så på ham, ”hmm det vil nogle nok sig” sag hun drillenden og smile. hun lod roligt hænderne tag vand og glid ned af hans bryst mens hun trykke sig lidt ind til ham, ”så må jeg heller sikker mig du helt ren” hun smile og lod hovedet søg mod hans, og lod sin læber fange hans i et kys. Hun lukke roligt øjne, mens hun begyndt og lade hænderne glide rundt på hans krop. Hænderne gled ned i vand for at trække vand med op, for at vaske ham med det for så at lade det løb af ham mens hænderne gled med så hun fik snavsen af ham. sådan gjord hun over hans bryst og mave, og der efter armen. Hun måtte trykke sig helt tæt på ham, da hun skulle gør det på hans ryg. Hendes vinger bevæge sig langsomt, og blidt mens hun nød og rør vær en lille millimeter af ham.

[Cale Joseia Nightgale]

Så lang tid, at nysgerrigheden ville blive stillet, så havde Cale det fint med det. Det var nemlig ikke nogen hemmelighed, at hun var den kvinde, som betød mest for ham, og derfor også en, som han følte, at han kunne stole på. Det gjorde han også. Han stolede mere på hende, end hvad han gjorde med så mange andre, så det alene, var heller ikke noget, som sagde så lidt. "Jeg venter i spænding," sagde han med en rolig stemme.

At rende rundt og opføre sig som et barn, var ikke noget som Cale havde gjort i frygtelig mange år. Dog måtte han jo erkende, at han virkelig var glad for det. Glad for de muligheder, som det her gav ham. Så lang tid, at det var sted hvor de kunne gemme sig lidt, så de kunne være lidt i fred, så havde han det skam også mere end fint med det.
Sådan som hendes hænder kom i kontakt med ham, følte han for alvor, at han kunne slappe af. Han stolede mere end nok på hende, til at lade hende berøre ham på den måde, for han kunne jo virkelig godt lide det. "Lad os bare nyde den tid vi nu har," sagde han denne gang med et stille smil på læben. Han kunne jo ikke lade være, og særligt ikke nu, hvor han havde mulighederne for at gøre det. Som hun lænede sig mod ham, lænede han sig mod hende, hvor han selv lod læberne komme i kontakt med hendes i et kys. Det føles som så.. naturligt, at dele den slags ting med hende. Øjnene gled i.. En sitren skød igennem ham, som hun vaskede ham. Det føles virkelig fantastisk!

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham og smile bare, hun glædet sig til og vise ham det hun værne mest om ud over ham. for han var det vigtigst i hendes verden, hun lo lidt og så på ham ”jeg håber ikke du bliver skuffet når du ser det.. for det betyder meget for mig” hun smile og så på ham, mens hun had hænderne på hans bryst.

Som de var der i vandet, og hun skulle vaske ham. nød hun bare og se ham smile, og se ham tryg ved at være der sammen med hende. ”ja lad os nyde det” hun smile blidt til ha, inden deres læber blev forseglet med et kys. Hun nød kysset mens hun roligt og langsomt vaske hans krop, og nød bare og rør ved ham. det krible i hendes krop når hun rørt ham på denne måde, hun nød det virkelig. Bryst trykke hun mod hans, mens hun vaske ham på ryggen og virkelig bare nød det meget mens hun gjord kysset bare lidt dybere ind normalt, hun var dog forsigtig for ikke og skræmme ham, hun vist jo han ikke var videre vild med pluslig ny ting så hun var forsigtig. Hun vaske til sidst hans nakke og op i håret, ganske blidt og i let masserne bevægelser mens hun holdt kysset og sukke stille og nydende.

[Cale Joseia Nightgale]

Et svagt smil passerede Cales læber, som han brød kysset. At det betød så meget for hende, gjorde også, at han tog langt bedre på det, end hvad han nok havde gjort hidtil. "Og præcist derfor, kan jeg umuligt gå hen og blive skuffet," sagde han med en ærlig stemme. Hovedet lod han søge på sned, som han kort måtte trække på smilebåndet. For ham, var det virkelig noget, som betød en verden til forskel, og han var glad for det. Han var virkelig glad for det.

At hun vaskede ham, havde han virkelig ikke noget imod, som det jo oprigtigt, var noget af det bedste, som han kunne forestille sig lige nu. Han var langt større end hende, hvilket nok heller ikke var at sige noget til. Han blev derfor pænt stående, som de stod der bryst mod bryst. Han var virkelig fristet til at røre.. Virkelig meget endda! Hans blik fulgte hende rundt omkring, som hun fik ham vasket. Han var møgbeskidt. Det var også ved at være rigtig lang tid siden, at han havde været i nærheden af noget, som bare måtte minde om rent og rendende vand. Han trak vejret dybt. [color=pink"Det føles virkelig godt,"[/Color] erkendte han dog. For ham, gjorde det virkelig en verden til forskel, at han kunne være sådan her sammen med hende.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham som han brød kysset, hun sukke svagt og så på ham. hun smile blidt ”mh du dejlig ved du godt det” hun smile og så på ham mens hun, blidt vaske ham i nakken mens hun bare nød og stå der bryst mod bryst. Det krible i hende, og hun fik en underlig lyst til han skulle rør ved hende. Hun vist ikke hvorfor men hun ville bare gerne de var tæt sammen lig nu.

Hun så på ham som han sag det føltes godt, hun smile blidt. ”det var godt, jeg nyder i vært fald og vaske dig” hun smile og kysse ham blidt en gang på halsen mens hun vaske videre. Han så jo nærmest helt anderledes ud nu hvor han var ren, ”hm tja nu du vaske og må sig.. du ser godt ud under alt det snavs” hun smile drillendene og lod hænderne glide ned og lægge sig, lige på samling til hans menneske og heste krop. Hun så på ham, han så meget beder ud nu hvor han var vaske, mere sund og frisk ind med alt snavse der gav ham sådan et slidt og træt udsende. Hun så på ham, mens hun bare trykke sin overkrop ind til hans og blidt lag panden mod hans mens hun så ham i øjnene. Hvor ville hun ønske at denne dag aldrig ville ende, og de kunne have sådanne stunder hverdag sammen for altid.

[Cale Joseia Nightgale]

Begge kunne de tigge og bede til, at denne dag, aldrig nogensinde ville ende, for det ønskede Cale nemlig heller ikke. For ham, var det nemlig vigtigt, at det hele foregik på denne her måde. Det var vigtigt for ham, at tingene forløb sig, som de nu gjorde. Det handlede nemlig om, at nyde det, mens de nu kunne, og inden han ville være tvunget til at søge tilbage til Cyrenic igen. "Ikke mere end hvad du er," sagde han med en rolig stemme.

Kyssene og de mange kærtegn, som hun skænkede ham undervejs, var helt igennem fantastisk, og selv ikke Cale, kunne undgå at bide sig fast i dem. Det var nok noget af det mest fantastiske, som han længe havde oplevet, så det alene, var heller ikke noget, som måtte sige så lidt. Han smilede tydeligt for sig selv, da han atter vendte blikket mod hendes skikkelse. Han lagde armene omkring hende. "Jeg ved heller ikke, hvornår jeg sidst har fået, hvad der kan beskrives som et bad.. En lille spand, kan desværre ikke bruges til så meget," fortalte han ærligt. Han hævede hånden og strøg roligt hendes kind. Hun gjorde så meget for ham.. og ved ham ikke mindst, at han jo heller ikke kunne fortsætte med ikke at lægge mærke til det. "Du havde noget, du gerne ville vise mig?" spurgte han roligt. Han var jo frygtelig nysgerrig!

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham, og smile bare blidt ved hans ord. Hun kommenter dog ikke på det, hun syntes han var dejlig og mere dejlig ind hende selv. Hun holdt bare forsat armen om ham mens hun nød de var så tæt, hun kunne virkelig godt vende sig til det her form for nærvær. Hun hade nydt vært et kys og kærtegen hun hade give ham, og fået igen. det var virkelig bare noget der fik hende til og føle sig utrolig godt til pas, hun så på ham som han snakke til hende. Hun nusse ham blidt ved skillingen mellem de to kroppe, ”kan jeg godt se ikke rækker langt.. det heller ikke fair du burt have lov til og få et ordentlig bad bare ind i mellem ind, bare en gang om året.” hun så på ham og nusse bare videre, mens hun så på ham. hun lo da han spurt ind til de hun ville vise ham, ”jamen er du da ikke bare et utålmodig lille mandfolk var” hun fnise og kysse ham blidt.

”så skidt lad mig vis dig det” hun smile, og slap ham selv om hun lig syntes det hele hade så god en stemning. Hun svømme roligt tilbage til bredden hvor hun fik trukket sig op med forbene, hun mærke vande dryppe ned af sig. Og hun ryste kroppen let for vand mens hun vred det værste vand ud af håret, hun samle sit læder snor op og valgt bare og binde håret op i en heste hale, så håret kunne ligge ned af hendes ryg. Hun vendt sig om og så på ham, nu hvor håret ikke kunne dække var hendes bryst helt blotte. ”kommer du?” hun smile og samle sin læder top op, og fik den bundet rundt om bryste igen. vande fik det dog til og stramme lidt mere ind normalt, så hun bandt det ikke for stramt. Hun vente så på cale, inden hun sag ”kan du følge med?” spurt hun drillenden inden hun satte i let galop ind af en lille usynlig sti, som man ikke lig så med det blotte øje man skulle vide den var der før man kunne se den.

[Cale Joseia Nightgale]

Hvis der var nogen her, som var dejlig, så var det uden tvivl Mydall. Selv Cale elskede at tilbringe den tid sammen med hende. Et bad, var en sjælden ting, som en af hans slags, blev skænket, og nu hvor han endelig havde muligheden, så havde han skam også tænkt sig, at udnytte det. "Så lad os gøre det til en fast ting.. den ene dag om året, hvor jeg kan smage friheden," sagde han med en rolig stemme. For ham, var det noget, som også måtte være vigtigt.
Cale kunne bestemt ikke beskrives som den mest tålmodige mand. En kort latter brød hans læber. "Nu har du jo tricket min nysgerrig, min kære," pointerede han med et morende smil på læben. Ikke at han tog det særlig tungt, for det gjorde han ikke.

Som hun trak sig, måtte Cale kort se efter hende. Det blottede bryst.. Hun var uden tvivl en umådelig smuk kvinde, og han var heldig, at være den, som stod hende så nær, også selvom de endnu ikke var noget. Om de overhovedet ville kunne blive det, var jo så det næste der ventede. Han søgte derfor igennem vandet, for at komme efter, inden han selv kom tilbage på bredden igen.
Kroppen rystede han let, for at få det værste vand af. Her på øen, tørrede man heldigvis hurtigt. Det var jo ikke just et sted, som var kendt for kulde og manglende varme. "Jeg er lige bag dig," annoncerede han, som han satte i galop direkte efter hende. Han ville jo se, hvad det var, hun så brændende ønskede at vise ham!

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham og smile bare som han snakke, ”så vil jeg se frem til næste års bad med dig, selv om jeg nok vil bade som jeg plejer resten af tiden” hun fnise lidt og så på ham. hun lo som han selv hade lad en latter lyde og smile bare. ”du simpel hen skøn kære” hun smile og så på ham, inden hun kysse ham på kinden. Hvor hun nød og se cale på denne måde, det føltes bare naturlig i stedene for det hun ellers så når han var bag tremmer hele tiden.

Mydall hade virkelig ikke noget problem med hendes bryster var fremme for and cale, hun elskede jo den mand og at se dem rørt hende ikke. Hun så dem ikke just som noget seksuelt af lige vel til hende skulle de kun bruges den dag der kom børn. Hun så på ham som han selv kom op af vandet, hun smile som han ryste det værste vand af sig. Han var nu en flot mand, og hun nød da synet. Som hun satte i galop med info at han var lig bag hende. Satte hun ellers i sprint, hun bevæge sig hurtig og tydelig vantil og løbe i gennem skoven. De løb i en 10 minutter før hun stoppe, langsomt op til hun blot gik ganske normalt. Hun trak vejre dybt for at få pulsen ned, de var i en mellem stor lysning. Her kunne man se lig op i himlen, og tydelig se stjerneren når det var aften, i midten af lysningen var to små jord forhøjninger som tydeligvis ikke var naturlig lavet. ”det her sted..” starte mydall som hun gik hen og stod for and de små jord forhøjninger ”det her jeg vær aften ser på stjernerne.. sikker mig hvad vej jeg skal gå.. og om noget ænder sig” hun så på ham, ”og det her jeg har plant de to fersken kerner du bad mig gemme fra de to gange jeg hade fersken med til dig” hun smile, her var fred fyldt og mydall følte sig tryg her. Stedet var dække af mose og bregner, hun kigge op mod himlen og de få skyer der drive hen over den. ”det kun mig der kender stedet her så vidt jeg ved.. man kan nærmest mærke en særlig aura her når man står stille og lukker øjnene.. bare føle livet i skoven” hun så på cale og smile kærligt til ham.

[Cale Joseia Nightgale]

Et kort smil passerede Cales læber. Mydall formåede da virkelig at gøre ham glad. Der var ikke nogen ord, som kunne beskrive dem bedre, og han elskede det virkelig. Kunne han da gøre noget andet? En kort latter brød hans læber. Det var noget, som hun udelukkende havde formået at få frem på hans læber, og det betød virkelig meget for ham! "Forhåbentlig ser du mere til mig, end bare den ene gang om året, når jeg er frit stillet til at søge ud," fortalte han denne gang med et smil på læben.
Han var uden tvivl gået hen og blevet rigtig glad for Mydall. Det kunne han ikke skjule. Det behag, som hun satte i ham, havde han aldrig oplevet noget lignende af før. En ting var sikkert: Han ønskede bestemt ikke at dette skulle være det sidste, som han så til hende.

Hvor de nu var på vej hen, havde han ikke nogen anelse om, men han havde ikke noget andet grundlag til at tro, at hun ville ham noget ondt, og derfor søgte han også bare med hende. Han ville gerne se, hvad hun ønskede at vise ham, og særligt, hvis det var noget som betød så meget for hende, som det tilsyneladende gjorde.
Han kom hurtigt op ved siden af hende.. Synet af stjernerne i den lysning som hun viste ham, fik et smil til at passere hans læber. Det var et smukt sted. Det var et virkelig smukt sted, som hun denne gang valgte at vise ham. Et smil passerede hans læber. "Det er.. yndigt.. Specielt.. Og det er kun dig der kender det?" At hun rent faktisk havde plantet de to kerner forundrede ham. Han havde vel troet, at hun bare ville smide dem til side, og glemme alt om dem? "Du.. gemte dem virkelig?" De ville komme mange til gavn en dag. Det var jo fantastisk! Dertil lagde han sig ned midt i lysningen. Her kunne de ligge og kigge på stjernerne. "Læg dig sammen med mig," opfordrede han. Han ville bare gerne nyde denne tid med hende.

[Mydall Lupita Vivar]

mydall hade set på ham som han snakke og smile blidt til ham, ”ja forhåbentlig! Vil jo gerne brug tid sammen med dig cale, gerne så meget jeg kan få lov til” hun smile og så på ham. hun ville virkelig gerne se mere til ham, i sær på denne måde for det var virkelig dejligt og kunne bruge tid med ham på den måde, det gjorde det nemmer og være tæt på ham og lave mere naturlig ting med ham.

mydall elske virkelig denne lysning, det var hendes hemmeligsted i hele skoven. Hun hade aldrig mødt nogle andre der, eller set spor fra andre ind de dyr som leve i skoven. Som han kom op på siden af hende, lod hun blikke gå fra himmlen til ham. hun så på ham nikke ”kun mig.. og nu dig” hun smile kærligt til ham som hun så mod der hvor kernerne var plant, der skulle snart gerne komme en lille spir op fra jord forhøjningen men det tog jo sin tid. Hun så på ham og smile, ”selvfølgelig gjord jeg det.. du bad mig jo gennem dem og plant dem, så de kunne bringe gavn til andre når de var blev til stor træer” hun smile og så på ham, før hun så på jorden igen. ”og så ser jeg det lidt som de to frø repræsenter os.. jeg håber vi kan vokse sammen.. og være der for hinanden i mange år frem ad.. og en dag bære frugter sammen” hun rødme lidt og så på ham som han lage sig midt i lysningen, hun smile og gik hen til ham og lage sig ned lig ved siden af ham. hun lod øjne søg op mod himlen, hun lytte til lydene fra skoven og vindens blide susen gennem træ toppenden, og ned til dem som en mild brise. Dette var bare perfekt, kunne det overhovedet blive beder?

[Cale Joseia Nightgale]

Jo mere tid Cale kunne få lov til at tilbringe med hende, des bedre var det uden tvivl også i hans øjne. Det var rent faktisk vigtigt for Cale, at Mydall havde det godt, og sådan som hun kunne få ham til at smile, så var han slet ikke i tvivl om, at det var der, at den ønskede effekt også skulle komme. Han sendte hende et smil. "Jo mere jeg kan bruge sammen med dig, des bedre er det," sagde han med et smil på læben. Han kunne i hvert fald ikke vende ryggen til, hvad hun fik ham til at føle.

Det sted som hun samtidig også ønskede at vise ham, var noget af det mest fantastiske, som han længe havde set. I forvejen kunne man jo sige, at han var vant til at se en Arena og ellers andre slaver, ligesom han selv var. Han bad virkelig til, at det var noget, som ville vende en dag. "Du er dejlig, ve du godt det? Jeg havde ærlig talt ikke troet, at du ville gemme dem," sagde han. Han havde bedt hende om at gemme frøene, for det ville komme rigtig mange til gavn om nogle år, og for ham, var det faktisk også noget af det vigtigste, og det var han nu heller ikke ligefrem bange for at lægge det mindste skjul på.
Cale lagde sig ned midt ude i det åbne, hvor han gjorde tegn til, at hun skulle tage pladsen ved siden af ham. At ligge og kigge på stjernerne og de kommende træer, som hun havde sået.. som et symbol på dem? Et sted, var det en tanke, som uden tvivl varmede om hans hjerte. "Du får det til at lyde, som var det noget specielt," sagde han med et stille smil på læberne. Han kunne i hvert fald ikke lægge skjul på, at det var hende, som gjorde det fantastisk og enestående. Armen gled omkring hende, hvor han trykkede hende ind mod sig. Blikket vendte han op.. Blot for at spejde mod himlen. Spændt på hvad stjernerne ville fortælle ham i aften.