For once.. It's all okay!

[Tiyanna Direshade Acheron]

@anafenza

---

Lyden af hestnes hove, lød mod den tunge sten, som Tiyanna mere og mere måtte bestige de gamle bjerge i Imandra. Det var heroppe hun havde leget som barn, og selv hun ønskede, at det var noget, som hendes egne børn, skulle have lov til at opleve på et eller andet tidspunkt. Hendes mand, Sephiran Acheron, var dybt optaget af styrkelsen af hans kommende råd her i landet, og selv hun måtte være spændt på, at høre, hvad de ville komme frem til. Det vedkom jo trods alt også hendes fremtid.
Hendes søns kone ventede barn.. det var ensbetydende med, at der kom arvinger i de kommende generationer, hvilket var noget som hun var storslået tilfreds med. Hun kunne virkelig ikke være andet!

Hesten kastede en smule med hovedet, hvilket nu ikke gjorde hende noget. "Sch," hviskede hun med en dæmpet stemme, og strøg derefter hesten over siden på halsen. Et smil passerede kort hendes læber. For en gangs skyld, var det hele fint for hende. Hun havde det godt med sin mand og deres familie, også selvom det havde været svært i starten.
Som tegn på sin status, bar hun de fine klæder og smykker. Hun havde jo altid elsket den slags, og nu havde hun endelig muligheden, for at gå med dem! "Bare en kort tur, inden vi tager hjem," sagde hun videre, hvorefter hun elegant tog om tøjlerne. En kort tur, var måske en underdrivelse. De havde allerede været væk længe.. Men hun var i godt humør! Hun ville nyde det!

[Deleted]

Anafenza sad på ryggen af Barioth. For en gangs skyld så var det ikke for at massere ham eller noget i den retning. Hun red rent faktisk. Ja Barioth havde set sig nødsaget til at flyve. Han havde besluttet sig at rejse til det folk kaldte de gamle Imandra. Hvorfor var han her? Han var her simpelthen for at sørge for at alle viste at han var den nye leder for Dragerne og deres Ryttere. Første skridt i planen var at optælle hans undersåtter.

Også var der noget der fangede Barioths opmærksomhed. Et glimt, og så kiggede han ned. Hans øjne opfangede noget pænt der bevægede sig dernede. Han var for langt væk til at kunne dufte hvad det var, men han gik ud fra at det var et menneske eller en lignende art. *Hvorfor ikke…* Han tænkte og lige pludselig ændrede han kurs ned af, jo tættere han kom jo flere detaljer kunne han se. Til sidst blev synet af en smuk Elver skikkelse klar for ham. *Ja hvorfor ikke…* Tænkte han igen imens han slikkede sig om hans drage læber og fløj ned.

Han landede lige foran den rejsende. Endelig kunne han dufte hende og hun duftede godt. #Hvad bringer en smuk rejsende som dig til et område som dette?# Barioth gjorde noget uvant, han snakkede direkte til hende. Normalt ville han bruge Anafenza, men noget sagde ham at denne kvinde var adelig, og det kunne han godt lide. Desuden bare hun guld og guld var noget af det han elskede allerhøjest.

[Tiyanna Direshade Acheron]

De frie tanker, blev hurtigt afbrudt, ved lyden af kraftige vingeslag i luften, hvilket meget hurtigt fik hende til at hæve blikket mod himlen, hvor det var synet af den massive drage, der hurtigt viste sig. Satans! Det var jo lige hvad der manglede! Og tanken irriterede hende uden tvivl også!
Automatisk greb Tiyanna om tøjlerne på hesten. Ikke i livet, om hun havde tænkt sig, at ende ud som føde for en drage, hvis hun kunne blive fri for det! Typisk, at det hele skulle ødelægges nu! Hun rev i tøjlerne af hesten, hvilket fik den til at stejle, inden den begyndte at bakke, og særligt, da dragen valgte at lande foran hende.

Lyden af stemmen der lød i hendes hoved, forvirrede hende. Talte væsnet til hende? Hun drejede hovedet skarpt mod vedkommende. Automatisk stirrede hun på rytteren som sad på ryggen, som var det den som havde valgt at tiltale hende. Ikke om hun ville snakke igennem tankerne! Nej, det måtte foregå mund til mund! "Ønsker du at vide af mig, så snak til mig, som et respektabelt individ, som jeg er," fastholdt hun direkte.
Bange havde Tiyanna aldrig været af sig, og dette ville nok aldrig forandre sig. Hun var en hård kvinde, hvilket nok også var derfor, at det var svært for nogen mand, at håndtere hende. Hun stirrede på dragen og de skarpe tænder. Ikke om hun havde tænkt sig at ende i gabet på den, og særligt, om hun kunne blive fri for det.
"Jeg ønsker blot at passere. Så flyt det forvoksede firben, så jeg kan passere," sagde hun direkte. Bange var hun bestemt ikke af sig, og det havde hun aldrig været.

[Deleted]

Det var åbenlyst, ikke kun for ham men også for Anafenza at rytteren ikke var glad for at se dem. Barioth kunne ikke forstå denne reaktion, og det var jo ikke den første gang. Hvorfor viste alle kvinder, om en de var fra en anden race, ham sådan had når han kom frem. Han var jo det mest perfekte levende væsen på jorden, de burde være glad for at han bare viste sig for dem på den måde. Men ak ja, det havde de ikke indset endnu.

Barioth kluklo da Elveren bad ham snakke normalt, troede han at det var hans rytter der havde snakket. Lød hans stemme virkelig så feminint. Nej, det var umuligt, måske kunne hun bare ikke forstå hvordan et så storslået sind kunne kommunikere med hendes laverestående sind. Ak ja, han måtte prøve igen. #Desværre er det lidt umuligt… Jeg mangler…# Hans tanke tale stoppede lidt, som om han lige skulle tænke over hvad han skulle sige. #Det man kalder et stemme bånd.# Som drage kunne han ikke snakke med en stemme, ej havde han prøvet det var bare mere naturligt at snakke på den måde, det var jo sådan han snakkede med Anafenza.

Anafenza kravlede ned og gik foran Barioth, så hun virkede som en bro mellem Elveren og Dragen. Hun gik ud fra at hun skulle introducere ikke kun sig selv men hendes herrer. ”Dette er den store og mægtige Barioth Leder af alle Drager og deres ryttere. Og jeg er Anafenza, hans rytter og tolk… ” Hun stoppede for at få vejret og imens hun gjorde det bukkede hun dybt. ”Vil de foretrække at jeg snakkede i stedet for Barioth? ” Hun viste hun ville komme til at bøde for at forkorte hans navn til kun fornavnet, men lige nu så det ud til at være det bedste.

#Det ser ud til at vores interesser er i konflikt, dette forvoksede firben… # At tanke sige den sammenligning gav ham sure opstød men han lod det ikke vise. #... Vil snakke… Jeg er ny i området og ønsker at vide hvem de er?# Forhåbentligt ville hendes navn, vis givet til ham, give ham en ide om hvem han havde med at gøre.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna havde ikke just den største kendskab til dragerne eller dragerytterne som race. Det eneste, som hun vidste, var at hun ikke havde nogen intentioner om at ende som drageføde, dersom det var noget, som hun kunne blive fri for i øjeblikket. Hendes hjerte måtte derfor hamre mod hendes bryst. Det var uden tvivl en meget ubehagelig situation for hende, at sidde i, for øjeblikket, kunne man sige.
Intet stemmebånd? Var det virkelig... dragen der snakket til hende? Hun kneb øjnene tydeligt sammen. "Så det er du, der taler til mig," Overrasket over, at det rent faktisk var dragen, og ikke rytteren, var noget, som hun uden tvivl var meget overrasket over. Det var ikke hvad man typisk hørte om.

Kvinden, som hoppet ned af ryggen til dette store bæst, sagde hun intet til. Selv blev hun siddende på hesten, som selv længtes efter at spæne den modsatte vej, hvilket hun udmærket godt kunne forstå! Berioth? Var det hvad denne drage hed? Og rytteren var.. nærmest som en tjener? Det var totalt den omvendte verden!
"Jeg ville foretrække, at I begge valgte at vende om, og lod mig passere. Jeg er ikke interesseret i at føre nogen samtale med e væsen, der kunne finde på at spise mig til frokost," fortalte hun kort for hovedet. Det var ikke fordi at hun var bange af sig. Overhovedet faktisk, og derfor var det bare sådan her, at det måtte foregå i den anden ende.
Denne gang svang Tiyanna elegant benet over hesten, og sprang ned ved siden af det smukke væsen, som hun tog fat om ved tøjlerne, så den ikke løb nogen steder.
"Hvad vil I mig?" Dette var mere henvendt til dragen som holdt sig bag denne rytter.. Denne Anafenza. "Mit navn er Tiyanna Direshade Acheron.. Gift med ambassadøren i dette land," fortalte hun med en stolthed i stemmen.

[Deleted]

#Ja, det er det. Jeg går ud fra du sjældent møder drager her omkring?# Barioth sagde via hans sind. Han var så sandelig i et godt humør, til stede værelse af guld gjorde ham da også mere snaksaglig end normalt. At guldet sad på et væsen af en laverestående art var desværre ikke så godt, men heldigvis var det en kvinde, så det var jo mere blidt for øjnene.

#Hvis jeg ville spise dig, havde jeg allerede gjort det.# Barioth sagde, selv om hans ord sagde en ting, så sagde tonen en anden, havde han været et menneske havde kvinden muligvis troet at han lagde an på hende. Det var samme tone og blik som en man ville bruge, om end hun tog det måske ikke på samme måde.

Endelig introducerede hun sig, det havde taget et godt stykke tid, eller det føltes i hvert fald sådan for Barioth. Han var jo vandt til at folk gjorde som der blev sagt med det samme. #Tiyanna, et pænt navn. En skam du er gift allerede. # Han kluklo igen før han kiggede på sin slave. #Men ja, vi er nye i området. Guldet du bærer fangede min opmærksomhed, så tag det roligt, der skal dig intet ske. Vi ønsker derimod at vide om du kender til et ordentligt sted at finde ly. Jeg vil sågar gå med til en kro, ikke så meget til mig selv men min rytter.# Forklarede Barioth. Selvfølgelig kunne de bare have fortsat med at flyve og så finde den nærmeste by. Men Barioth var doven anlagt og kunne ikke lide at flyve med rytter, så dette kunne han lige så godt gøre. Desuden gav det ham mulighed for at aflæse hende lidt mere.

[Tiyanna Direshade Acheron]

For Tiyanna, var det helt hen i vejret, at det var dragen, som havde kontrollen, når det var det stik modsatte, som man hørte om. Det var noget, som hun uden tvivl godt kunne mærke, og særligt, når det foregik således. Hun rynkede kort på næsen. Var det en skam, at hun var gift? Hun var lykkelig gift med den mand, som hun havde ægtet. Ikke kunne hun forstille sig en anden mand!
"Var det en trussel?" spurgte hun med en kortfattet stemme. Det var bestemt ikke en tanke, som slog hende det mindste, og særligt ikke, når det foregik på denne her måde! Svagt kneb hun øjnene sammen.. Hvorfor skulle han absolut kommentere på, at hun var gift? "Lykkelig gift," kommenterede hun med en kortfattet stemme.
Tiyanna forstod sig ikke særlig meget af dette. Hvad var det helt præcist denne drage ville? Og hendes guld? Jovist havde hun smykker på. Hun var trods alt adelig.. nærmest royal her i det gamle land, så det var ad heller ikke noget, som kom synderlig meget bag på nogen. "Og hvad er det helt præcist, I er ude på?" spurgte hun direkte. Dette var ikke en tanke som hun brød sig om. Desuden ville hun jo meget gerne være sikker på, at denne drage, og rytter ikke mindst, ikke ønskede at forvolde nogen skade, mens de nu måtte være her.

[Deleted]

#Nej, det var det ikke.# Hvad end Tiyanna havde taget som en trussel, så var det ikke det der var meningen. Derimod var det nok mere en trussel for hendes mand, skulle han møde denne person. #Virkeligt, alle de ægteskaber jeg har set, har altid endt i ulykke.# Kommenterede han da Tiyanna følte sig nødsaget til at pointere at hun var lykkelig i det ægteskab. Han viste bedre, måske varede det et år, måske to. Men før eller siden så ville manden have sin frihed tilbage. Måske havde Barioth’s kvindelige arbejder haft en hånd med i spillet, om det var sagen var han fuldstændig ligeglad med.

Emnet blev dog hurtigt skiftet, kvinden virkede virkelig som om hun stadig var bange for ham. Altså, han kunne jo godt forstå at han havde et skræmmende udseende, men det var jo kun fordi laverestående arter sjældent kunne kapere skønhed af det niveau. Han ønskede dog ikke at skræmme hende væk, endnu. ”Intet andet en at skabe forbindelser.” Anafenza sagde. Forhåbentlig ville kvinden stole mere på de ord hun sagde end de ord Barioth sagde. Hun viste dog at Barioth ville give hende en reprimande senere, men den måtte hun jo så tage.

”Vi kommer i fred, så vær ikke bange.” Hun så på kvinden, hun forsøgte at se ind i dennes øjne for at skabe et bånd af tillid. Det var jo lettere at stole på en som snakkede sandt, og sandheden var oftest set igennem øjnende. Men selv om Anafenza nu havde taget en mere aktiv del i samtalen, hendes udseende fortalte dog stadig at hun ikke var den dominante. Hun bar tøj der var simple tydeligt lavet til slave om end af højere rang. De var af simple farver og ingen form for brodering. Det var lavet som en kjole aktie sag der var bundet om livet og nåede ned til efter knæende. Det viste ikke andre former af hendes krop end hendes viede og front og lignende, man skulle næsten tro et tøjet var designet af en ekstremt religiøs præst, men nej det var bare Barioths egen tøjsmag.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna fandt sig ikke i at blive truet, og ej heller, var det noget, som skulle have lov til at ske med hendes mand! Hun var lykkelig, selv på trods af de problemer, som de stødte på fra tid til anden, men nu stod de her, og de havde rent faktisk to børn. Hun var lykkelig, ellers havde hun aldrig gjort det. "Jeg vil på det kraftigste anbefale dig, at vogte om dine ord," endte hun med en kortfattet stemme.
Tiyanna var ikke umiddelbart bange for dem Det havde hun aldrig nogensinde været, og særligt, når det foregik på denne her måde. Hendes hest derimod, var straks en helt anden sag, og det var også det, som hun bed sig fast i, lige i øjeblikket. Hun rystede kort på hovedet, inden hun vendte blikket mod denne kvinde, som talte i stedet for. At hun lod denne drage tage den kontrol over hende, forstod hun slet ikke. "Hvordan kan du lade det væsen, snakke på vejen af dig?" spurgte hun direkte. Hvis de kom i fred, hvorfor følte hun sig så truet? For det gjorde hun virkelig!

"Jeg har ikke nogen grund til at være bange for jer.. Jeg går ud fra, at jeg var spist, om det var, hvad I havde tænkt jer.. Hvad ønsker I af mig?" spurgte hun denne gang med en meget direkte stemme. Nej, hun stolede bestemt ikke på dem. Det havde hun slet ikke haft en grund til.

[Deleted]

Kvinden prøvede at virke skræmmende med det hun sagde. Men Barioth tog det slet ikke sådan, han kluklo bare i respons til hende og kiggede ned på hans rytter som var i gang med at gøre noget som han ikke havde fortalt hende hun skulle. Han besluttede sig dog for at lade være med at gøre noget ved det, simpelthen fordi det så ud som om det kunne blive lidt sjovere vis han lod Anafenza snakke.

”Hvorfor skulle jeg ikke tillade det? ” Anafenza så udtryksløst på kvinden. Dog lod hendes stemme dog en vis anelse af undring vise. ”Han er min herrer, så simpelt er det” Hun forklarede kvinden selv om hun viste at det nok var spildt arbejde. ”Inden du spørger, det har altid været sådan. Han er mig overlegen, det kun de andre dragers svaghed der tillader deres ryttere at blive så dominante som de er.” Hun viste godt dette ikke var sandheden, ofte var de andre drager venner med deres Ryttere, selv om hun ikke forstod dette. Barioth havde altid været dominant, han havde altid taget rollen som leder, vis han lige pludselig stoppede, ja hun viste ikke en gang hvad hun skulle gøre med sig selv.

Kvinden spurgte dog hurtigt hvad det var de ønskede. Anafenza kunne ikke svare, hun viste det ikke. Hun kiggede tilbage på Barioth men der var intet svar, kun forventninger at finde i hans øjne. Han forventede åbenbart meget af hende lige nu. Hun vente sit ansigt tilbage til kvinden før hun begyndte at snakke. ”Du sagde du er ambassadørens kone. Jeg må indrømme at jeg ikke ved meget om dette land, kan du sige mig hvor høj en rang i landet det er?” Med rang betød det jo selvfølgelig om det var lig en konge eller linende. Selv om Anafenza var belært, så havde hun kun adgang til få bøger, og det var meget manglende med bøger om det Gamle Imandra, så hun var nød til at få lidt viden inden de drog videre.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna forstod sig slet ikke på det forhold, som denne kvinde måtte have til denne drage. Var det ikke den omvendte verden? Det var i hvert fald sådan, at hun måtte mene. Ikke at hun vidste en skid om det at være en dragerytter. Det eneste som hun havde, var sin familie, og deres heste.. En tjenestestab, som hun kunne koste rundt med, hvis hun ønskede det.
"Han er din herre?" spurgte hun forundret, og med en tydelig rynken i panden. Hvad skulle det helt præcist betyde? At hun lod dragen styre og kontrollere hende på den måde, forstod hun ikke. "Jeg er bange for, at jeg ikke forstår.." sagde hun, hvorefter hun strammede grebet om hesten, for at den ikke skulle rende fra hende.

Skulle Tiyanna stole på disse individer, vidste hun ikke. Det var svært for hende at finde ud af.. Og hvad ønskede de at bruge hendes rang til? Straks gjorde det hende mere skeptisk end hvad godt måtte være. "Højeste rangeret i landet her.. Hvorfor spørger du?" Hun tog om tøjlerne på hesten, kun for at søge en kende tættere på igen. Hun så på dem skiftevis. Skulle hun være bange nu? Det var jo ikke umiddelbart kunne man sige, og det var vel tydeligt? "Fortæl mig, hvad De ønsker at bruge den viden til," beordrede hun direkte. Dette gjorde hende faktisk en kende nervøs.

[Deleted]

“Ja, min herre, sådan har det altid været og sådan vil det blive ved med at være.” Anafenza sagde stille og roligt. Det var tydeligt at kvinden slet ikke kunne forhold sig til situationen. Anafenza kunne derimod ikke forstå kvindes skeptiske syn på dem. Var det virkeligt så svært at forstå at Drager var et normalt menneske overlegent? Åbenbart i dette tilfælde. ”Hvad forstår du ikke ved det?” Anafenza spurgte men hun fulgte dog hurtigt op på det. ”Han er stærkere end mig, endda også klogere, det er jo kun naturligt at følge en der er overlegen. Han beskytter mig og jeg opvarter ham, det er den naturlige orden.” Havde det været i naturen ville man kalde dette forhold for næsten symbiotisk.

”Intet, lige nu.” Svarede Anafenza da kvinden meget skeptisk spurgte hvad de skulle bruge den viden om hendes mands rang i landet. ”Som nævnte tidligere har vi påtaget os stillingen som leder af alle Drager og deres ryttere.” Anafenza forklarede. ”Den tidligere leder forlod posten ret så pludseligt og vi er nu nød til at rydde op i hans rod. Vi ønsker kun at forstærke vores position ved at skabe positive relationer med andre højere rangerende personer.” Intet af dette var en løgn. Meget kunne siges om hende, men at lyve var ikke en af hendes færdigheder. Om hun kvinden så forstod det på en ikke truende måde var så op til hende, nu havde hun sagt hvad det var hun ville. Hun forventede snart en reprimande fra Barioth, men indtil videre kom der ingen.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna forstod virkelig intet af dette. Det var virkelig den omvendte verden for hende. Hun rynkede uroligt i panden, som hun stirrede i retningen af dem begge to. "Jeg forstår ikke, at du kan vælge at acceptere en slavestand for en drage," sagde hun ærligt. For hende derimod, var det forkasteligt, at nogen i det hele taget, ville give efter for et dyr eller dyrisk væsen på den måde!
"Der er intet naturligt i en orden, hvor mennesket underlægger sig et dyr," sagde hun direkte. I hendes øjne, var en drage, nemlig ikke noget andet, og hun ville bestemt ikke kalde dem noget andet!

Der var noget meget mystisk ved dette. Hvorfor gå så meget op i hendes titel og stand, hvis det ikke var noget, som vægtede dem nogen betydning? Denne gang, var det hende som trådte et skridt tættere på, selvom hesten ved hendes side, slet ikke var med på det. Den begyndte straks at rive og slide i tøjlerne, for at komme i den modsatte retning. Her var det bare vigtigt for hende, at hun ikke viste sig, som et skræmt individ. Hun var en retmæssig dronning af Imandra, og hun havde derfor også tænkt sig, at opføre sig som en!
"Tillykke med den pådragede titel.. Jeg vil anbefale jer, at søge efter drageryttere et andet sted," afsluttede hun kort for hovedet. Hun brød sig ikke om at de var der. Som i... overhovedet ikke.

[Deleted]

”Hvad gør mennesker så overlegne at det ikke er naturligt? ” Spurgte Anafenza undrende imens hun så over på kvinden som jo tydeligt vis var ved at få sin verden rykket i grundvolden. Anafenza havde for længst personligt indset der jo ingen forskel var mellem et menneske og en drage andet end at dragen var større og stærkere. Hvis Barioth ville det, og var det ikke for forbindelsen mellem dem, så havde han nok allerede smidt hende væk eller værre dræbt hende. ”Hvis du spørger mig, så er der intet der gør mennesker bedre. De dyr lige som alle andre, de har behov, hierarki lige som alle andre dyr. De jo kun deres egen tro på at de er bedre der bilder dem ind at de er det.” Anafenza sagde, dette var vist ved at udvikle sig til en filosofisk debat.

Heldigvis blev emnet flyttet, selv om kvinden stadig lød rimeligt pirrelig. Anafenza gættede på at hun var bange, ikke kun for dragen der var lige bag ved Anafenza, men også for hendes position. Lige her stod der et væsen der kunne dræbe hende vis den ville. Et væsen med en politisk post der jo gav en vis magt, med de andre drager på hans side ville Barioth jo sagtens kunne være en torn i øjet på nogle, vis ja han ikke valgte at vælte nogle kongedømmer og krone sig selv, det var måske det kvinden var mest bange for. Anafenza kunne ikke læse tanker men det var det hun ville gætte på.

”Bare rolig, vi skal skam nok søge andre steder…” Sagde Anafenza. ”Når vi er færdige her.” Hun så på kvinden, undrede sig over hvordan hun nu ville reagere. Måske ville hun blive mere aggressiv, det var et politisk spil lige nu, og Anafenza var en rimelig nybegynder i det. Men dette viste hun ingen tegn på andet end igennem de ting hun sagde.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Mennesket var jo overlegen på alle måder! Der var en grund til, at dyrene aldrig var kommet længere, end hvad de var, og at de nu stod i en situation som denne. Hendes blik hvilede på dem. "Kig på vores teknologi.. hvad vi kan præstere. Det er ikke noget, som noget dyrisk væsen kan. Vi er dem overlegende," fastholdt hun. Hvorfor stod hun overhovedet og diskuterede det med dette individ? Hun havde jo allerede givet efter for den drage, som stod bagved hende. Ikke at Tiyanna forstod hvorfor.. Selvom det væsen var ret så skræmmende for hende, at stå overfor.
"Jeg bad ikke om en slaves mening," sagde Tiyanna denne gang med en direkte stemme, som hun endnu en gang vendte blikket mod denne kvinde. Dragen havde hun dog stadig øje for i baggrunden. Hun brød sig bestemt ikke om det!

Hvad de ønskede af hende, var endnu usikkert for Tiyanna. Hvis det var, ønskede hun naturligvis at komme godt ud af det med dem, men det krævede da godt nok en ændring i indstilling, og det var jo heller ikke ligefrem noget, som bare kom af sig selv, kunne man jo sige. Ikke at det var noget, som kunne overraske nogen sådan særligt.
De havde ikke fået det ud af det, som de gerne ville, hvilket var noget som alligevel formåede at vække Tiyannas nysgerrighed. Og der skulle i forvejen heller ikke særlig meget til, kunne man sige. "Fortæl mig, hvad I ønsker at få ud af det her," opfordrede hun igen. Hun ville gerne vide det helt præcist, så hun vidste, hvad hun havde at forholde sig til, og hun ville give dem det.. Om det passede ind i hendes planer om ikke andet.