Ready to travel!

[Deleted]

Muln nikkede mildt som hun talte om benene som havfrue hvis hun ikke var van til og gå på land var det jo klart at benene skulle vænne sig til det og hun skulle lære og bruge de muskler ordenligt før de ville stoppe med og være ømme "så det jo godt jeg er her du skal bare sige til hvis dine ben brokker sig igen jeg kan sagtens være dine ben" sagde han med et lille grin og smilte venligt til hende inden han lagde en hånd på hendes hoved og strøg den kort gennem håret "jeg håber ikke turen var for slem man skal lige vænne sig til og være i luften men du lærer det på et tidspunkt vi går nok aligevel det meste af tiden når ikke vi skal for langt jeg kan ikke bruge formen alt for mange gange i træk for tiden" sagde han og kikkede ud i luften foran dem her sad de i lidt tid hvor længe vidste han egentlig ikke men det måtte vel være en 20 til 30 min mindst før han endelig besluttede sig for de nok måtte komme afsted 
han rejste sig lidt igen rak hånden ud mod daleila for at hjælpe hende op "skal vi se og komme ind mod byen ? så kan vi også få noget og spise jeg er begyndt og blive lidt sulten efter den tur" sagde han med en mild stemme 
inden turen gik mod byen det var ved og blive lidt senere så eftermiddags solen stod i himlen og man kunne næsten allerede høre folk grine og snakke her ude ved ingangen

[Deleted]

Det var jo på ingen måde det at gå som gjorde ondt, det var hun skam van til, og at løbe, der var hun udholdende. Men at skulle spænde så meget i sine inderlårmuskler for at holde sig fast på en drage, det var hun langt fra van til, og det måtte være der problemet lå. Og så med sårene var dragen som troede hun skulle være dens middag. Hun fniste sødt.
"Jeg skal nok sige til hvis jeg trænger til et hvil." Meddelte hun, inden hun lukkede øjnene kort ved han strøg hendes hår. Hun smilede blidt til ham, han var så betænksom og sød, det var en god rejsepartner hun havde fundet sig her.
"Det var hårdt at spænde så meget i benene. Det er derfor de er lidt ømme. Men det var sjovt og nyt, spændende! Og så smukt! Sikke en udsigt! Og hvilken frihedsfølelse." Lød det så begejstret fra hende, hun tog blidt hans hånd og klemte den mens hun sendte ham et taknemlig smil og blik. Det var rart lige at sidde og slappe af inden de skulle videre. Og da de skulle videre, tog hun også imod hans hånd for at komme op på benene igen. Det havde bestemt hjulpet at hvile lidt. Hun strakte lidt ud i dem, inden hun fulgte med ham.
"Meget gerne! Og jeg er vidst også en smule sulten." Sagde hun varmt, som maven knurrede højlydt bare ved ordet spise og sult. Hun grinte lidt, inden hun rettede på sin rygsæk.

[Deleted]

de begyndte nu begge at begive sig mod byen og kom endelig ind her var egentlig ret flot for en havne by der var mange huse som lå i en bue om havet skibe stod klar ved havnen og handlerne havde deres boder og butikker oppe fiskerne var færdige med deres daglige fangst og var nu igang med og laste fiskene fra skibe til butikkerne som skulle bruge dem folk grinte og var glade det var en rar og hyggelig ting og se Muln sørgede også for at kikke efter noget og spise mens turen gik gennem byen han lagde mærke til hvad der så ud til og være et godt sted en mindre bod ud mod havnen med alle mulige fisk der kunne købes og en bod i nærheden der solgte forskelligt brød her burde de nemt kunne få noget og spise nok boede han alene men han havde dog stadig gemt penge gennem tiden skulle han finde sig i situationer som denne han langede pengene ud mod boden og købte selv noget og spise inden han vendte hovedet mod daleila "jeg har betalt nu så du vælger bare noget du vil have jeg skal lige købe lidt mere her ovre du kan bare vente på mig" kom det fra Muln inden han rykkede sig mod den anden bod og købte lidt forskelligt brød og noget at drikke det var vigtigt og få noget ordenligt og spise i hans mening så at have nogle fisk brød og noget at drikke sku kunne give dem rigeligt med energi til deres tur fiskene var rå men han havde for lang tid siden vænnet sig til og spise råt kød nu hvor han havde levet som drage så længe som han havde 
og han gik bestemt heller ikke ud fra dette ville være et problem for daleila mon ikke de selv spiste dem sådan tænkte han lidt 

[Deleted]

De store brune øjne farede rundt så snart de kom til byen, der var så mange nye indtryk, folk virkede rare og glade, hun kunne slet ikke lade være med at smile. Og et par enkelte folk vinkede efter hende, og hun vinkede ivrigt tilbage. At det var hendes påklædning som vækkede en lidt forkert opmærksomhed det havde hun ikke lige tænkt over, naiv som hun var, var det jo intet som var vigtigt for hende. Men hun viste virkelig ikke hvad den meget bare hud kunne betyde, og at de mænd som havde vinket, faktisk søgte at købe noget af hende, noget hun bestemt ikke havde tænkt sig at sælge. Men naiv var hun, så at vinke igen virkede rigtigt, de mænd var da virkelig rare! Smilende fulgte hun efter, da de stoppede ved boder, der var mange og de alle havde noget forskelligt at byde på, hun så spændt rundt, så hvordan folk byttede frem og tilbage, nogen krævede andre ting, nogen krævede penge. Det var livligt og muntert, nogen var dog lidt grove, men ikke alle kunne være lige hyggelige jo. Forsigtigt tog hun blot det samme som ham, hun vidste jo ikke hvad noget af det var, så hun turde ikke tage noget andet lige nu.
"Okay." Kom det bare muntert fra hende, en kvinde søgte hen til hende og begyndte at vise smykker frem, men viste specielt meget interesse om det hun selv måtte bære. Daleila smilede og fortalte om sin moders værker, de begyndte at tale godt sammen, inden hun pludselig skulle videre og Muln så var tilbage.

[Deleted]

da Muln havde købt hvad de skulle bruge og var vendt tilbage  han kikkede på daleila og gjorde tegn til de kunne sætte sig i nærheden og kikke ud mod havet han havde været her før og kunne godt lide og sidde og kikke ud havet i aften solen der var så smukt med solen der langsomt begyndte og blive rød som den gik længere ned i horizonten 
"hvor jeg elsker og sidde og kikke ud over havet på den her måde det ser så flot ud især når man har nogen og dele det med" kom det og et smil forladte hans ansigt mens han hurtigt kikkede på hende han holdte dog stadig øje med de forskellige folk og især mænd der så ud til og være specielt interesseret i hende han havde vel regnet med at det ville ske med den beklædning så han skulle sørge for at holde øje hun anede intet og det var vigtigt hun ikke røg ud i problemer hun ikke havde brug for "jeg vil råde dig til og passe på og holde øje det ikke alle folk her omkring som er lige søde og med den beklædning vil du sikkert få mere opmærksomhed en du har brug for fra mændene her jeg skal nok passe på dig dog" sagde han med et lidt mere nervøst og alvorligt ansigt der blev sendt mod nogle mænd som hurtigt vendte rundt og gik videre næsten med et stort suk
det var ærgeligt for dem de ikke kunne få noget her men Muln ville ikke have der skulle ske hende noget slet ikke når hun var så uskyldig og ikke forstod hvad der skete 

[Deleted]

Daleila fulgte roligt med Muln, hun smilede sødt og satte sig ned sammen med ham. Det var en utrolig smukt, det var hendes hjem som glimtrede under den nedgående sol.
"Det er bestemt et syn som bør nydes med andre, så smukt det er. Ikke sandt? Tænk engang, nede under havoverfladen bor et helt folk af mit. I det store ocean. Er det ikke vildt?" Lød det stille fra hende, var det allerede en smule hjemve hun mærkede? Naaaah, hun var nok bare spændt og virkelig nysgerrig på hvad det hele ville bringe i sidste ende af viden. Allerede i dag havde hun fået en masse viden, fra kvinden med smykkerne, hun var nok flygtet af de mange spørgsmål i sidste ende. Dog havde hun fået besvaret en del, og vidste nu en masse hun kunne tage med hjem til sin moder. Det var en god og stor ting. Hvor ville det bare blive spændende, alle de dage, så mange ting at lære. I dag var hun tilfreds, hun havde lært noget og hendes eventyrlyst var også tilfredsstillet for denne dag. Hans ord fik hende dog til at se undrende mod ham, med hovedet søgende på sned.
"Er der noget galt med min påklædning? Det er den jeg får på efter min forvandling. Kan folk ikke lide den? Skal jeg skifte til noget andet? Jeg har andet med. Kan folk ønske at skade mig for min påklædning?" Spurgte hun i et væld af spørgsmål, nervøs som hun så sig om. HUn havde da ikke opfanget nogen fjendtlighed, hvad mente han dog med dette? Det var rart at vide han ville passe på hende, men mod hvad helt præcis?

[Deleted]

da hun kom med alle spørgsmålene omkring mændene måtte han le en smule inden han roligt tog sig til og svare på dem "nej bare rolig din beklædning ser godt ud, ja de kan måske lide den lidt for meget og vi skal måske finde noget mere bare mens vi er her ser du det er ikke alle her i byer som denne der er lige rare de vil ikke skade dig men.." det tog ham bestemt lidt tid og et par røde kinder at begynde og forklare dette men hun var jo nød til og vide det "nogle mænd leder efter kvinder kun for at være sammen med dem du ved tæt sammen der er mange ting du stadig ikke ved og det kan folk som dem udnytte og med så lidt tøj kan folk misforstå dig til og tro du vil mere med dem" sagde han fortsat rød i hovedet han var ikke van til og snakke om disse ting men det var tydeligt hvad han hentydet til selv hende der ikke vidste meget måtte have en ide om hvad han mente 
han kikkede lidt væk fra hende efter dette var sagt for at få styr på sig selv igen han kendte dog et sted de kunne skaffe lidt ekstra klæder til hende hvis hun gik med til det han ville jo ikke tvinge hende til noget men han ville heller ikke have hun røg ud i noget hun ikk burde 
folk på disse steder kunne være slemme hvis de fik muligheden for det noget som han havde set før
det var også begyndt og blive lidt sent nu solen gik roligt ned som de sad og kikkede over vandet måske han snart skulle få dem et sted og sove måske et værelse på et af hotellerne i nærheden eller finde et godt sted i skovene der var masser af muligheder og det var ikke ligefrem koldt om natten lige nu aligevel

[Deleted]

Stadig fuldstændig uvidende sad hun og stirrede på ham, hvad i al verden ville han frem til? Hun forstod det virkelig ikke, langt fra faktisk. Hvad var der med mændene? Tæt sammen med? Lige den del havde hendes forældre ikke ligefrem givet sig tid til at forklare hende, det regnede de jo med hun fandt ud af når hun engang blev gift. Så det kom helt af sig selv. Derfor anede hun intet.
"Jeg har altså andre klæder med, min moder pakkede til mig, hun siger man skal skifte tøj. Det er jeg jo ikke van til når jeg lever i havet, vi går ikke med tøj normalt. Og det er første gang jeg skal være over vand i længere tid af gangen." Forklarede hun så, det var ikke rart at vide nogen ville udnytte hende på grund af hendes tøj, fordi de misforstod hende. Men misforstod hvad? Hun forstod det virkelig ikke. Så mange spørgsmål, og alligevel turde hun ikke spørger, for det virkede ikke som et rart emne for ham, hans kinder var jo helt røde.
"Lad os få spist lidt." Lød det blidt fra hende, bare for at få skiftet emnet. Dette kom hun vidste ikke helt længere med, og hun ville ikke gøre han så væk fra hende, hun kunne godt lide hans øjne nemlig, de var så rare at se ind i. Roligt tog hun en fisk og satte sig bare til at spise af den, med alt hvad den indebar. En grov form for sushi. Et par folk tog lidt afstand og stirrede mærkeligt på hende, hvilket fik hende til at grine. Når ja, de forberedte jo maden, det vidste hun trods alt, men hvorfor var hun ikke helt sikker på. Fisk smagte jo godt som de var.

[Deleted]

det var nok en god ide og få spist lidt han kunne jo altid prøve og forklare hvad problemet var senere lige nu var der ingen problemer så det var jo fint nok han blev dog ikke specielt overrasket over hendes måde at spise på det havde han vel regnet lidt med  en person fra havet havde jo ikke ligefrem mulighed for at tilberede mad aligevel selv hvis de ville han tog nu selv en fisk frem som han havde købt stor var den så der var rigelig og spise og som hende begyndte han bare at spise han var så van til smagen af rå mad at det egentlig ikke gjorde noget det var da næsten lige før det smagte bedre sådan den rene uberørte fornemmelse og smag af noget der lige var blevet fanget sammen med frisk frugt næsten lige plukket og brød lige bagt bedre kunne det ikke blive Muln selv var helt vild med æbler så dem havde han købt et par af hvor et af dem da røg ned hurtigt efter fisken var overstået inden han rakte et til daleila han var ikke helt sikker på om hun kendte til dem men så kunne hun jo lære det disse æbler specielt var lækre saftige men søde og en god størrelse enda han begyndte nu at tænke igen over hvor de egentlig skulle tilbringe natten 
"hvor syntes du vi skal være henne i nat så ? jeg kan finde et værelse på en kro et sted eller vi kan finde et sted i skoven lidt længere ude ? hvad har du lyst til" udspurgte han hende lidt han ville også være sikker på hvordan hun tænkte om disse ting han vidste jo heller ikke helt hvad hun var van til i hans tilfælde var det ikke så vigtigt men det var bestemt mere behageligt med et ordenligt sted og sove på en kro og der lå da også nogle rimelig gode nogen i nærheden

 

[Deleted]

Fornøjeligt sad hun og spiste, at han spiste fisken rå ligeså gjorde hende kun glad et sted, så følte hun sig ikke så alene med at være lidt mærkelig. Det var en rar ting et sted, og da hun var færdig, smed hun benet fra sig, det lå godt i maven, ganske perfekt faktisk. At han rakte hende et æble, fik hende til at se nysgerrigt på det.
"Hvad er det? Kan man spise det? Det dufter godt! Hvordan spiser man det?" Lød det ivrigt og begejstret fra hende, som hun sad og duftede til det, da hun bed i det, smagte hun med det samme saften, det var næsten himmelsk! Hun kom med en nydende lyd og smilede stort, hun havde givet slip igen, uden at tage en bid, hun turde ikke helt endnu. Først måtte hun jo vide hvordan! Og hvad man kaldte dem, de var lækre, saften var i hvert fald. Det var en sjov fornemmelse at have bidt i det, nok også derfor hun havde sluppet det igen uden en bid, det var så nyt og fremmed. Hun så mod ham med et smil.
"Jeg har aldrig sovet andre steder end mit eget hjem, en kro lyder til at indebære flere folk og oplevelser end en skov. Så det er da mere spændende. Ikke sandt?" Kom det blidt fra hende, hun var virkelig glad for at han var med hende, han kunne lære hende om tingene. Og han måtte også lære hende mere om det med påklædningen, men først når han følte sig mere klar til det og han kunne se på hende imens.

[Deleted]

da hun spurgte til hvordan man spiste et æble grinte han igen og smilte inden han selv tog en stor bid af sit eget "som du spiser alt andet mad" svarede han bare og fortsatte med og spise æblet bare så hun også kunne få en ide om hvordan det blev gjort 
da de var færdige med og spise rejste han sig op igen og kikkede lidt rundt det var vist på tide og finde et sted og sove og Muln kendte et ret godt sted de kunne være det lå heller ikk så langt væk hvilket jo var perfekt "kom med jeg kender et godt sted" svarede han da hun sagde de godt kunne være på en kro han rakte atter hånden ud og hjalp hende op inden de begik sig afsted til  kroen byen begyndte langsomt at blive mørkere og mørkere og solen var næsten nede som de nåede kroen den var måske ikk den flotteste men det var et godt sted han åbnede roligt døren kikkede ind der sad nogle mennesker rundt omkring de grinte snakkede højlydt og drak folk havde det bestemt sjovt her 
det kunne han egentlig godt lide han gik mod kro ejeren betalte og fik nøgle til rummet 
han gik tilbage til daleila "så er vi her og jeg har fået nøglen skal vi sidde her nede lidt inden det tid til og sove ? eller har du brug for at komme op nu " spurgte han lidt ind for ham var det vigtigt og sørge for hun fik den bedste oplevelse hun kunne det var jo trods alt meningen han var der som hendes guide og rejsepartner