Ready to travel!

[Deleted]

@muln

Der var gået lige lidt længere tid end hun havde ventet, og hun var så ked af det, men hun havde da en undskyldning som måtte tælle. Hun var blevet tør og gik igennem skoven for at nå søen, hendes ben var endnu mærket, men sårene var blevet mindre og bedre. Sådan et skambid ikke bare lige væk, og da slet ikke når der var tale om en drage, dværg eller ej! Det havde været noget af det mest smertefulde hun nogensinde havde oplevet og hun havde troet hun skulle dø, det var virkelig ikke rart. Men hun var stadig frisk på at skulle rejse, meget endda. Hun havde kysset sine forældre på gensyn, pakket lidt af hvert hendes moder mente hun burde have med. Så hun bar en rygsæk med sig, og hun havde ekstra tøj på, for man skulle skifte tøj, det var hun jo ikke van til. Der var så mange ting hun endnu skulle lære. Det gjorde stadig ondt at bruge benene for meget af gangen, men det var blevet så meget bedre! Dragerytteren havde heldigvis haft noget som var godt mod det, og sørget for der ikke gik betændelse i sårene. Håret var bundet i en lang fletning bag hende, moderen havde sat skaller i og perler, det så ganske sødt ud, kønt endda. De brune øjne spejdede, hun håbede sådan han ville være der. Hun skyldte ham virkelig en undskyldning.

[Deleted]

der var gået tid en del faktisk men for en som Muln var en måneds tid egentlig ikke så meget han havde trods alt levet alene de sidste 500 år en flyvetur var på sin plads og han var smuttet lidt fra sit sædvanlige spot ved søen tayevania var et stort sted så han havde rigeligt og se men mon ikke det var på tide og vende tilbage ? det virkede som en ide 
som han fløj nærmere og nærmere sit midlertidige hjem lagde han mærke til noget der var hun da han håbede godt nok ikke hun havde ventet længe på ham der 
han besluttede sig for at flyve tættere og landede nærmest med et brag foran hende den store drageform stod stolt over hende de store vinger lagde sig mod vinden igen og de sølvfarvede øjne kikkede glinsene  ned mod hende inden han begyndte og tale #der er du vist kære har du ventet længe på mig ?# lød det dybt og blødt gennem hendes hoved som han talte der var gået længe bestemt men han ville heller ikke have hun skulle vente for længe på ham nu havde hun jo glædet sig så meget til og se ham og komme ud og se verdenen sammen vejret var skønt solen lys og søen brusede stille i baggrunden tayevania var et smukt sted det kunne ingen benægte

[Deleted]

Lyden af hans vingeslag var ikke til at tage fejl af, hun havde ventet, men ikke så længe syntes hun. Små egern var kommet frem og havde underholdt hende. Jorden skælvede under hende da han måtte lande med den store tunge krop, hun smilede varmt og glad. Det var så fantastisk dette her, hun glædet sig jo uden tvivl til at opleve nye steder. Øen her fik hun tid til at se på et senere tidspunkt, hun ville se hvad der gemte sig længere derfra. Ud over drageryttere og deres drager som troede hun var en fisk man kunne spise. Sårene på hendes ben var mange og tydlige, man kunne godt se det var et bid, og fra noget stort. Hun rystede blidt på hovedet.
"Nej langt fra. Jeg er klar til at tage afsted nu, jeg stødte på lidt forhindringer og skulle komme mig, men jeg kan godt klare turen nu." Lød det glad fra hende, som hun måtte gå langt hans side, nu kunne hun se ham tæt på. Hendes fingre strøg over ham, han var så fin! Virkelig fin! Hun rettede på rygsækken, inden hun vendte tilbage til hans ansigt. Der var lidt af hvert i den, hun var faktisk næsten ikke sikker på hvad der var hvad, men hendes fader og moder havde været omhyggelige med at hun havde det hun skulle bruge. Oven i det, havde hun sit halssmykke om halsen med det næsten lysende vand i, et hun elskede højt og stort set aldrig tog af.

[Deleted]

da han egentlig fik set ordenligt på hende lagde han mærke til alle mærkerne noget stort havde fået fat i hende men hvad ? noget meget stort faktisk #hvad er der sket?# spurgte han lidt nervøst og seriøst som han pegede på hende med den store klo han gik lidt rundt om hende og kikkede fokuseret det kunne vel ikke være ? #sig ikk det var en drage ?#
han kunne ikke tænke på mange andre dyr i denne verden der kunne forsage det mod et hav dyr 
hans øjne blev pludselig fyldt med frygt og had som han begyndte og kikke rundt hvad nu hvis den stadig var her og dens rytter ? Muln havde ikke meget tilovers for ryttere længere de var arrogante stædige og mente de var bedre en alle andre og det kunne han ikke tage de skulle bestemt ikke tro de kunne få hende også ikke en til han havde allerede mistet for meget til de bæster og han havde bestemt lovet det skulle være den sidste gang 
det tog lidt inden han endelig faldt lidt mere til ro da det ikke så ud til der var nogen i nærheden heldigvis 
var dette grunden til hun havde ventet så længe på at dukke op ? frygten var dog stadig at se i hans ansigt

[Deleted]

Kort så hun ned, inden hun trak vejret dybt, hun måtte jo fortælle og forklare, han havde jo fortalt hvordan han havde det med dem, hun gik hen til ham og strøg ham over det store hoved. Hun ville have han skulle falde til ro igen, det var slet ikke meningen at han skulle starte ud med at have det sådan her i starten.
"En drage jo. Den troede jeg var en fisk. Rytteren blev meget vred på den, men hun virkede til at have alting under kontrol. Hun rensede mine sår, gav mig noget salve som gjorde det ikke gik i betændelse. Derefter forbandt hun mine ben, og tog sig af mig indtil jeg igen kunne gå. Hun var virkelig flink, hun kunne bare have forladt mig der. Jeg ville være død uden hende. Dragen fik sig også en ordentlig lærestreg, og den blev så ked af det. Den gjorde virkelig meget ud af at hjælpe og undskylde på sin helt egen måde." FOrklarede hun så, han skulle jo vide det hele. Han skulle vide ikke alle var så slemme. Det havde bestemt ikke været en rar oplevelse, og hun havde gerne været foruden, for hendes ben var virkelig ikke kønne at se på lige nu. Men det var okay, nu var hun den oplevelser rigere og hun havde overlevet, det var det vigtigste. Hun nussede blidt sin kind ind mod ham, og krammede sig ind til ham.
"Jeg mødte dem ikke her, men et andet sted, jeg havde virkelig svømmet langt den dag." Fortalte hun så, med en spænding i stemmen som ikke var til at tage fejl af, det var hendes eventyrlyst som strålede ud igennem den lyse stemmes klang.

[Deleted]

da hun forklarede måtte han vel stadig være lidt skeptisk men faldt dog lidt til ro sandt nok de var vist ikke alle helt lige slemme mon ikke det bare vare en følse der kom efter hvad der var sket ? #det må du undskylde jeg har ikke haft pæne oplevelser med dem og vores racer har længe været i krig mod hinanden sådan vil det vel altid være# han lød lidt nedtrygt over dette men blev dog hurtigt kastet i humør igen hun var virkelig noget specielt og en sød en det var rart at hendes eventyrlystne person og humør kunne smitte af på ham og ja han vidste også godt et vel egentlig ikke var en rigtig krig blandt ryttere og formskiftere men deres uenigheder havde ramt begge racer mange gange 
dette skulle selvfølgelig ikke ødelægge deres tur det var klart og glæden skød igen frem i ham som han skubbede hovedet mod hende næsten væltede hende omkuld inden han talte igen #men mon ikke vi skal se og komme afsted så kan vi snakke på turen hop op på min ryg hvis du er klar til og flyve det vil gå meget hurtigere at komme væk her fra sådan# sagde han med en glad og spændt stemme han havde da bestemt glædet sig til dette og som det blev sagt lagde han sin store krop mod jorden lod den ene vinge falde ned så den kunne bruges som stige han kikkede fokuseret på hende imens
der var så mange ting at se så mange ting at vise det var helt utroligt alt dette

[Deleted]

At tage afsted blev fantastisk, hun kunne jo knapt nok vente, og bare det at skulle have udskudt det grundet hendes uheld, det var godt nok slemt i forvejen! Hendes blik hvilede mod ham, det var klart han ikke blev så glad, han havde jo sin historie med dem, det havde hun hørt og hun respekterede det uden tvivl også. Han undskyldte dog for meget, men hun lod det være med det, nu skulle de se frem mod deres rejse som ville blive lang og fyldt med massere spændende viden! Helt syg efter at komme afsted, måtte hun jo hvine begejstret da han spurgte om de skulle komme afsted, hun klappede i hænderne og grinte som hun var ved at tilte.
"Jeg er SÅ klar!" Lød det ivrigt fra hende, hun tøvede ikke med at stige op af hans vinge, dog var hun forsigtig og rolig, han skulle jo heller ikke komme til skade og hendes ben gjorde ondt! Da hun kom op, gik det op for hende hvor langt ned der var, og hun lagde sig mod ham og klemte godt om ham med næsten hele kroppen.
"O-og vi skal op i luften?" Spurgte hun en anelse mere nervøs, hun skulle nok vende sig til det, men det var virkelig lige en grænse hun skulle over. Hun var uden tvivl ikke van til højder, nej langt fra faktisk, bare at sidde på en hesteryg havde været højt for hende. Dette var langt værre. Og de skulle op i luften!

[Deleted]

det var ret nuttet som hun blev nervøs men det var egentlig også ret normalt hun var fra havet så at skulle op i luften det direkte modsatte af hvad hun var van til måtte vel skræmme hende da hun dog endelig sad der begyndte vingerne at rejse sig igen han gav et par kraftige pust med dem lige for at komme igang igen dette sendte en kraftig vind om sig træerne rystede lidt og vandet bølgede fra side til side som han gjorde det inden det sidste slag fik dem i luften med et kraftig pust lettede de fra jorden og op i luften det gik det tog ikke længe før deres kurs var sat og de fløj nu roligt over træer og græs højt i luften men ikke for meget hun skulle jo lige vænne sig til det han kikkede lidt tilbage bare for at tjekke hvordan det gik med hende det ville bestemt ikke være godt hvis hun alerede nu var begyndt og blive nervøs 
#jeg håber ikke det er alt for slemt jeg skal nok holde en lige kurs så du burde ikke være bange der sker dig ikke noget#
lød det igen gennem hendes hoved som han talte og bare lige for at være sikker begyndte front pladerne langs bunden af hans hals at klappe ud da de kun sad fast ved roden gjorde dette at de kunne bruges til og holde fast i faktisk kunne de fleste af hans skæld dette da det hjalp med at skræmme store dyr væk 
de fløj fint og stille over øen og nåede hurtigt til havet det ville stadig tage lidt tid før de ville nå noget som helst land og som de fløj dykkede han lidt længere ned så de lige hang over vandet nu begyndte selv Muln at grine det her var hyggeligt og han elskede bestemt at flyve sådan her #du kan bare spørge om alt du har lyst der omme det gør nok turen lidt mere spændene for dig #

[Deleted]

Uden tvivl grænseoverskridende, men også vildt spændende! Hun måtte dog klemme ekstra godt om ham da han gjorde tegn til at lette, hun mærkede et sus i maven som fik hende til at le varmt. Det føltes faktisk rigtigt godt! Hendes hjerte hamrede afsted, det var bare så spændende det her! Hendes blik så hvordan jorden under dem måtte svinde længere og længere væk, hun holdte kort vejret, som hun måtte beundre udsigten. Det tog lidt tid, men hun klarede det bedre og bedre.
"Jeg tror jeg klare den, det er smukt!" Lød det begejstret fra hende, hun måtte prøve forsigtigt at sætte sig op, han var så god af hjerte, tænkte på hende, det var så sødt af ham! Hun holdte dog stadig fast, hun så rundt og måtte se havet nærme sig, hendes hjem, ved kysten så hun sine forældre stå og se efter dem, de vinkede og hun vinkede kort igen, men skyndte sig så at holde fast. Havde de ventet? Hun smilede, det her var fantastisk! Havvinden var stærkere, men også frisk og duftede af hjem for hende, hun så hvordan han nærmede sig vandet, det var fristende at røre, men hun måtte hellere lade være så hun ikke endte med at have en hale lige pludselig. Daleila så ud mod horisonten, så smukt!
"Hvor skal vi hen?" Spurgte hun glad, for hun ønskede jo at vide det, så kunne hun måske forberede sig lidt. Hun var glad for det var en rygsæk hun havde med, for så skulle hun ikke fokusere på om hun tabte den, den sad godt fast!

[Deleted]

han smilte roligt som hun spurgte til hvor de skulle hen og han måtte også tænke lidt over dette det var nok ikke en så god ide med og tage til dvasias for nu det var bestemt ikke et særlig rart sted at være specielt ikke for en som hende men hun måtte vel opleve stedet på et tidspunkt #hmm dvasias er et rimelig dystert sted og specielt så føler du nok ikke vil kunne lide det vi kunne tage mod manjarno først jeg har været der et par gange# kom det roligt som han fløj lidt højere i luften med en rolig og fast hastighed vingerne baskede langsomt og roligt op og ned for derefter at svæve fint vejret gjorde det nemt og styre i det mindste 
han vidste hvad der var i dvasias og det var ikke et godt sted for en pige som hende han kunne selvfølgelig passe på hende det var bestemt ikke problemet 
måske han skulle lade hende bestemme ? #jeg ved det hvor vil du gerne hen ? jeg kan tage os hen hvor du vil det helt op til dig syntes du skal opleve det du har mest lyst til# kom det som de fortsatte deres tur over vandet 
han rykkede nu lidt til siden og begyndte og flyve i en anden retning så de i det mindste var på retning mod et eller andet intil hun besluttede sig

[Deleted]

Et sted anede hun virkelig intet om noget som helst, alt hun kendte til var jo øen de lige havde forladt, sådan lidt, selv den var hun uklog på, men hun vidste da mere om den end så mange andre steder. Det var virkelig ikke nemt at finde rundt i, men det var det hun kunne nu, lære om det hele. Takket været ham. Og det skulle han så sandelig også vide, og hun skulle nok finde en måde at takke ham med mere end ord! Hendes smil hvilede langsomt mere og mere på læberne, hun fandt jo ud af det ikke var så farligt og han havde virkelig god styr på det. Og inderst inde, vidste hun han ville gribe hende når det endelig kom til stykket. Hendes blik gled ud over vandet, så smukt, og horisonten med! Dette var begrebet af frihed! Både i luften og i vandet! Hendes øjne strålede, dette var vidunderligt!
"Jeg vil lære om det hele, du bestemmer, du er min guide! Jeg føler med og spørger løs så snart vi lander!" Grinte hun lyksalig, hun holdte godt fast i ham, som han valgte at flyve i en anden retning. Hendes ben strammede godt om ham, det gjorde en smule ondt med bidsårene, men hun var alt for optaget af hvor spændende det hele var til at mærke det sådan rigtigt! Men hun trængte nok til et hvil når de endelig kom ned igen. Hun måtte forsøgende prøve at slippe med hænderne og brede dem ud til siden, men hun måtte dog hurtigt tage fat i ham igen, måske ikke helt endnu! En dag når hun havde vænnet sig mere til dette, så kunne hun måske, men puha, der kunne være langt ned og det gik jo faktisk også pænt hurtigt!

[Deleted]

Muln smilte atter til dal som de fortsatte med og flyve jamen så måtte turen vel starte med og gå til manjarno med dette begyndte han igen stille og svinge til siden stille selvfølgelig de kunne ikke have at hun faldt af jo "jamen lad turen gå til manjarno så" sagde han spændt som de fortsatte over vandet det ville stadig tage lidt tid at nå der hen og da de endelig nærmede sig kunne et land langsomt ses og Muln besluttede sig for at dykke lidt længere ned mod vandet de var på vej til CETIUL havnebyen der lå ud mod vandet et perfekt sted at starte 
byen kom nu tættere og tættere på og kunne nemt ses i horizonten nu den flotte buede by med skibe og alt det der nu hørte til sådan et sted 
"se der daleila vores første stop cetiul det en havneby så de fleste arbejder med fisk og vandet der lad os starte med og kikke lidt rundt der så kan vi gøre klar til de lidt længere ture" sagde han med et smil og dykkede nu længere ned det ville nok være en god ide og nærme sig fra stranden da folk nok ikke ville bryde sig om et stort dyr som ham bare landede midt i byen 
så dette gjorde han med et kraftigt bump landede han fint på stranden nær byen slog vingerne atter ud og lagde dem mod sandet så hun kunne komme ned igen mens han selv bukkede lidt ned da der kunnevære lidt højt op jo 

[Deleted]

"Manjarno." Gentog hun drømmende, det var der deres eventyr ville og starte, og det glædet hun sig virkelig til, mere end noget andet faktisk. Gad vide hvilke væsner hun ville møde? Hvilke dyr? Kunne han mon fortælle hende om det meste, eller skulle de søge andre som vidste noget specielt. Hendes hænder holdte godt ved ham, hun smilede stort og nød turen, vinden som tog fat i de totter der måtte hænge fra hendes lange fine fletning. Hårpynten sad fint fast, med alle dens skaller og perler. Man måtte give hendes moder hun satte noget der var holdbart. Hendes blik måtte søge rundt, hun nød uden tvivl turen. Da de kom tættere på, lænede hun sig frem som han talte til hende, spændt var hun virkelig.
"Jeg får brug for hvile i mine ben, jeg bruger dem godt nok hårdt på at holde mig fast." Kluklo hun, det var hårdt i sig selv faktisk at sidde der og hendes inderlår måtte næsten her helt ondt. Her brugte hun muskler hun ikke var van til, ligesom at ride på en hest. Dette dyr var bare langt større og det var pænt meget vigtigere hun holdte sig fast i disse højder. Da de landede i sandet, ømmede hun sig lidt da hun klatrede af ham igen. Benene skælvede svagt, det var lidt hårdt for musklerne alligevel.

[Deleted]

da de var landet begyndte Muln langsomt igen og forvandle sig den store krop blev mindre meget mindre til han igen stod i sin menneskeform vingerne lagde sig mod kroppen og som han stod og gjorde sig klar lagde han mærke til at Daleila var begyndt og blive træt i benene hun havde trods alt også taget lidt slag til dem efter hendes møde det kunne være det var en god ide og få slappet lidt af inden de begik sig for langt Muln gik hen og med et godt tag lagde armene om hende og løftede hende op i sine arme "mon ikke vi lige skulle få hvilet de ben inden vi smutter for langt ? jeg skal nok sørge for dig imens" sagde han med et smil som han begik sig mod enden af stranden han kikkede lidt rundt for at finde et sted de kunne være og lagde mærke til et par træer oppe ved indgangen til byen mon ikke de kunne få ro her til hendes ben havde det bedre ? Muln gik mod træerne og satte igen daleila roligt ned så hun kunne sidde op langs træet inden han selv satte sig ved siden af "vi kommer ingen vegne uden hvile til dine ben så vi må lige få lidt ro i dem så kan vi tage et kik i byen det skulle være et godt sted og starte der plejer altid og være masser af liv her inde folk der arbejder nogle af de bedste fisk du kan finde i landet og alt muligt andet" begyndte han og forklare roligt som de sad i skyggen solen var stadig høj og det var egentlig ikke så sent endnu så tid havde de rigelig af 
han vendte hovedet mod hende og gav et stort venligt smil

[Deleted]

Det var beklageligt at hendes ben måtte værke, men der var flere gode grunde til det, så hun skulle bare lige slappe lidt af i dem. Vende sig til at være i sandet igen, på land, ikke i luften og ej i havet. Hun måtte dog blinke kraftigt forvirret med øjnene da han lagde armene om hende og endte med at løfte hende op. Et mindre "Uh." slap fra hendes læber, hun rødmede kraftigt som hun lagde armene forsigtigt om hans hals. Roligt nikkede hun til hans ord, og lod ham føre hende frem til træerne hvor han satte hende, her hvilede hun sig op af et træ med et stort smil på læberne. Han endte ved hendes side og snakkede så. Hun lyttede og smilede stort.
"Det var lidt hårdere at flyve end jeg lige havde troet, jeg har brugt muskler i mine ben jeg vidst ikke var helt klar over jeg havde." Grinte hun let, for tungt tog hun det da virkelig ikke. Der skulle meget mere til at ødelægge deres tur, hun skulle jo bare øve sig i at bruge sine muskler og så blev de stærkere og stærkere.
"Det med byen lyder godt og spændende!" Lød det så begejstret fra hende, hun vippede lidt med sine fødder, og sørgede for at løfte benene lidt i ny og næ så de ikke blev stive.