0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 18, 2015 11:44:30 GMT 1
@nyaxie
Endnu en dag var oprunden og hun var igen ude på eventyr og unoder, hun havde forklaret sin moder hun ville søge efter skaller og andre til ting hendes smykkemageri, hvilket hun havde godkendt og afsted var hun svømmet i høj fart. Det var en smuk dag, solen måtte skinne vidunderligt, hun var tæt på stranden, for her var der mange skaller som lå, kastet ud af legende børn, hvis de da ikke selv tog dem med hjem. Hun svømmede stille rundt, helt lilla som hun var, var det svært at se hende som andet end en stor fisk. Hvilket hun på sin vis vel egentlig også var. Hun smilede for sig selv, der var mange smukke ting, og hun fik faktisk samlet en del i sit net lavet af flettet tang. Hendes fingre søgte hen over sandbunden for at grave lidt, nogen af de smukkeste ting lå gemt som skatte, og hun havde al den tid hun skulle bruge i verden lige nu. Ja lige indtil de kom og sagde at nu skulle hun giftes. Lovet væk! Men hvad gjorde man ikke for farmand? En rigtig fars pige var hun altså. Hun så noget skinnene på bunden, hun fik det fri, og studerede det grundigt, hvad i al verden var det? Formet i en bue, med huller i, og små spidse genstande stikkene ud af. Det var mærkværdigt. At hun havde fået fat i en nylavet hestesko, som allerede var blevet tabt, det anede hun ikke. Mon hendes mor kunne bruge det til noget? Hun smilede svagt, inden hun trak på skuldrene. Den virkede næsten farlig med de stikketing, så hun endte med at begrave den igen så ingen kom til skade på den.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 18, 2015 11:57:53 GMT 1
Vejeret havde været det perfekte fiskevejr, ikke for meget vind eller for lidt, det perfekte vejr til at dykke under og over hurtigt, Asal havde fulgte noget lilla der svømmede rundt i vandet, det lignede en stor fisk, hvilket han elskede mere end noget andet, spicelt store fisk! Nya havde han efterladt inde på stranden begravet under sit sengetøj, for hun havde for en gangs skyld fået lov til at sove længe og ubesværet uden mareridt eller andre ting der holdet hende vågen hele natten som der plejede at være. Hans blik fulgte den lille lilla ting der var langt under ham, han overvejede kræftigt om han skulle fange fisken eller gå på jagt efter en hjort, for han vidste godt nya elskede hjort, men han havde mere lystil fisk, og lidt egoistisk var han da, så med et bredte han sine store vinger ud, og dykkede ned imod den lilla ting der var under ham, han lod sine vinger folde sig tæt ind til kroppen så han kunne nå at fange fisken før den smuttede sin vej, inden han ville ramme vandet som bunden da den var langt inde slog han vingerne ud og strækte halsen og fik fat i fiskens hale, han rettede dog op med det samme han havde lukket kæberne omkring fiskens hale, og satte snuden tilbage til nya, som lå og blundrede da hun vågnede da han forlod hende tidligere, han landede med et bump på jorden foran nya, og som en hund der havde fanget en stor kæb stod han bare med fisken i munden og ventede på ros, NYa slog sine øjne op i det han landede og gloede på det han havde i munden. det var ikke en fisk, hun sprang op og skyndte sig hen for at se hvad han havde fanget til hende,
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 18, 2015 12:05:19 GMT 1
Helt i sin egen verden svømmede hun, det var vidunderligt med en stille og rolig dag, hun havde haft mange eventyr, og nu ville hun gerne gøre dette for sin mor imod hun fik et mere. Gad vide hvad hun kunne møde i dag? Flere heste? Mærkelig dyr, mænd som ham i det flotte hvide tøj, eller manden med det lange hvide hår. Hvad var der egentlig med dem og hvide ting? Tossede landbeboer. Hun var svømmet langt hjemmefra, hun var jo ikke nær byen under vandet, og slet ikke nær øen hvor hendes kommende mand boede, ham hun aldrig havde mødt. Det skulle hun ikke tænke på! Hun fornemmede noget skyggede for solens stråler som ellers ramte så smukt ned igennem vandet, da hun vendte rundt, så hun et gigantisk dyr hun aldrig havde set før, og hun lignede dens middag! Inden hun så meget som nåede at flygte, mærkede hun skarpe tænder bore sig ned i hendes hale, hun skreg så fisk flygtede i stor fart. Øjnene klemte hun sammen, det gjorde forbandet ondt! Åh gud skulle hun dø?! Hun sprællede for at komme fri, men det gjorde kun mere ondt, så hun besluttede sig for at holde sig i ro. Blodet piblede fint frem fra tændernes fæstne, hun følte sig ør og overvældet i en smerte hun på ingen måde var van til, men hun kæmpede sig for ikke at skulle besvime. Da de kom op fra vandet, nåede hun at skimte en person som sprang op. "Hj-hjælp." Peb hun smertefuldt, inden hun igen forsøgte at komme fri, og endte med et smertefuldt skrig på ny da det bare gjorde pokkers ondt. Hvad var det for et bæst som havde hende i munden?!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 18, 2015 12:18:50 GMT 1
Asal gippede med øjnende da fisken snakkede og tabte den på jorden med det samme, hvad var det for en mærkelig fisk der kunne snakke, han stak hovedet helt tæt ned til den og puffede den kort, den lugtede enligt også forkert nu hvor han havde fået den op på land, hans blik fangede nyas, som stod som forstenet til jorden over denne ting Asal var kommet med, hun gik helt tæt på for at nærstudere den mere, da det gik op for hende hvad det var, "Asal din store torsk! hvad har jeg sagt om at jage over vandet, der er andre væsner nede i det! pis pis pis, find noget mos, din store kvajpande!" snappede hun irrertende efter ham, hvordan kan han være så dum af en drage at være! det var bestemt ikke hendes skyld han ikke kunne se sig for når han jagede, men sandt nok det var ikke nemt at se forskel på en fisk og så den her, hun skyndte sig hen til hendes rygsæk for at finde noget hun kunne stoppe blødningen med så hun kunne få væsnet tilbage hvor den kom fra, men det kunne den jo ikke såret, hvad skulle hun dog stille op? at holde opsyn med den var ingen mulighed, hun havde ikke brug for noget tæt på hende eller asal, Asal rystede kort på hovedet og kom med det fnys i det han forsvandt op i luften for at hente det Nya havde bedt ham om, han havde måske dummet sig lidt her, for det var jo hans skyld han havde såret noget lovende der ikke var en fisk, og han vidste han skulle have en kæmpe kamp med nya om de stod til ansvar for hans handlinger overfor denne fisketing, han havde bidt lidt i stykker,
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 18, 2015 12:32:36 GMT 1
Et smertefuldt støn kom fra hende som hun landede hårdt ned mod sandet. Lidt blødt landede hun da, sandet var jo heldigvis noget som måtte give sig lidt, hvorimod jord var en helt andet sag, specielt sten. Hun var væltet på sten før, det gjorde nas! Men det var intet i forhold til dette, hun gispede lidt, åh hvor gjorde det forbandet ondt! Og nu var der sand i hendes sår. Sandet sugede det meste af vandet fra hende til sig, og solen som bagte ned, fik ligeså hende tørret rimelig hurtigt. Derfor gik der ikke lang tid, før hun gik fra fuldkommen lilla, til mere menneskelige farver, og den såret hale, blev til to skambidte ben. Hun forsøgte at røre sig, men måtte pive og græde fordi det gjorde så ondt. Normalt ville hun have bombaderet kvinden med spørgsmål, men hun havde kun et. "Skal jeg dø?" Peb hun, utroligt bange for hvad der skulle ske, aldrig havde hun været kommet så slemt til skade. Eller set så meget blod fra sin egen krop! Hun fik kvalme af at se på det, og måtte se væk med en grimasse i ansigtet som afslørede hun var i dyb smerte. Hendes fingre greb om hendes lår for at forsøge at presse, men det hjalp lige lidt. Nøgen var hun ikke, hun bar tøj som var erstattet af hale og andet der dækkede hende som havfrue. Det var ikke meget dækning, men det var fint, og meget detaljeret faktisk. Bange så hun mod kvinden, og ligeså næsten bedende, hun ville ikke dø!
((tøj det samme som billedet))
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 19, 2015 10:30:44 GMT 1
Nya vendte blikket over på den klynkende pige der lå i sandet, hun gav et gip fra sig da hun så sårene på bene, de var måske lidt værre end hun havde regnet med, hun gravede dybere i tasken efter krukken med salve hun havde overtaget fra sin mor, da det var det salve hendes mor brugte når hendes drage havde fået bidt hende på en eller anden måde, det samme brugte hun da asal var lille, og han nappede lidt for hårdt, frustreret over hun ikke kunne finde salven vendte hun bunden i vejret på tasken for alt flød ud foran hendes fødder, endeligt den lille guld krukke dukkede op, krukken var dekoreret med ædelsten, det har været gået i arv fra hendes mors hjælper som også havde været dragerytter der havde opdaget disse ting der var i salven var gode ved et drage bid, hun tog hurtigt krukken op og greb en gammel trøje i forbi farten og satte sig på knæ ved siden af den sårede pige, hun lod sine fingre glide kort hen over sårene, nej hvor fedt sand i såret, hvad skulle hun dog stille op! hun skyndte sig tilbage og fandt en vandflaske og satte sig atter på knæ ved pigen "Nu skal du bare holde mund, og løfte bene så meget du kan resten ordner jeg" sagde hun så uden at vente på pigen regerede løftede hun det ene ben og tog proppen fra vandflasken af og lod det klare vand glide hen over såret så sandet ville forsvinde, så åbnede hun krukken med salve, den stank langt væk ikke en behalig lugt, men det var heller ikke meningen bare den gjorde det som den skulle, hun tog en smule på fingeren og gav sig til at smøre det hen over såret, så hudflagerne der hang lidt nærmest blev limet sammen og på plads, Asal dukkede op ved hendes side kort efter og lod mosset han havde i gabet falde til jorden ved siden af hende, hun skyndte sig at få taget det bedste mos af det og lagt hen over salven for derefter at rive strimer af hendes trøje, og forbinde det med, hun gjorde præcis det samme ved det andet ben så sårene ikke længere var synlige men dækket under stumper af hendes trøje og mos, Asal krøb hurtigt hen på hans plads hvor han havde ligget og sovet og lå bare og studerede hvad nya var i gang med
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 19, 2015 11:16:18 GMT 1
Skræmt fra vid og sans var hun virkelig, aldrig havde hun oplevet så intens en smerte, og hun var overbevist om at hun ville miste sin hale, sine ben, det hele! Hendes blik gled i, hun prøvede virkelig at ligge stille for det ikke skulle gøre mere ondt, men smerten i sig selv gjorde hun fik lysten til at vride sig rundt. Lige nu kunne hun godt bruge sine forældre, hun følte sig næsten som en lille pige igen. Da kvinden rodet rundt, åbnede hun øjnene og kiggede mod hende. Vand var måske ikke den bedste ide, hun ville ende med at forvandle sig. Men da vandet gled ud over hendes ben, skete der intet, hun var i for store smerter til at noget som helst kunne ske, fanget med ben hun ikke kunne gå på. Hun klemte øjnene sammen, havde sammenbidte tænder som hun forsøgte at tage den med ro. "Jeg kan ikke bevæge dem." Klynkede hun, det gjorde forbandet ondt, hun var bange for at miste livet. Hun var bange for aldrig at kunne være sig selv igen, være i vandet. Havde den tingest ødelagt hende?! Den virkede som en drage, sådan en havde hun mødt i form af en formskifter. Men den var mindre. Lugten var afskyelig, men hun lagde ikke så meget mærke til andet end smerten. Hun græd lydløst, tårerne strømmede ned over hendes ansigt som hun lå der i sandet. Kvinden virkede til at vide hvad hun gjorde, men det gjorde så ondt og det sveg virkelig som en gal, det føltes som om hun havde sat ild til hendes sår. Daleila åbnede svagt øjnene og så mod kvinden. "Tak...." Lød det lavt og afkræftet fra hende.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 19, 2015 11:21:50 GMT 1
Nya himlede med øjnende over tøsen brokkeri, og stramte båndende en ekstra gang bare fordi hun kunne, og kravlede så hen til sin taske og fandt en flaske rom frem, hun havde planer om at gemme den, men tøsen lå og hylede hvilket hun slet ikke kunne håndtere i sit hovede, så hun satte sig hen bag pigen og fik løftet hendes overkrop op, og tvang hendes mund op for at få rommen i hende, Asal lå bare og så på forstillingen imens han havde fået dårligt samvittighed over han havde bidt den stakkels pige sådan han troede jo det bare vare en fisk, så han krøb hen ved siden af hende og puffede til hendes arm for at vise han var ked af det imens nya sad og holdte tøsen oppe for hun skulle få rommen i sig bedst muligt, hun havde selvføligt andet hun kunne bedøve hende med, men det ville hun ikke bruge på hende da det var skrappe sager som hun kun brugte på Asal når han havde været ude for et styrt eller uheld, hun brugte det selv sjældent, men det fik hende til at trippe forfærdeligt, så tøsen ville nok få det værre da hun sikkert aldrig havde prøvet det gør, "drik så vi kan få dig hjem igen" sagde hun så hun ville bare af med tøsen gerne hurtigt,
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 19, 2015 12:05:14 GMT 1
Uden tvivl var der jo en forklaring med hendes opførsel, hun var bange og i smerte, noget hun aldrig havde oplevet før på denne måde, så hun var dødhamrende bange! Lige nu prøvede hun bare at holde smerten ud, men det var ikke nemt. At der pludselig blev rykket på hende, at hun kom lidt op, fik hende til at spærre øjnene op, hvad skete der nu?! Flasken blev sat for munden og hun smagte på det forfærdelige stads, hun brød sig ikke om det, men valgte at stole på det ville gøre hun fik det bedre. At dragen kom hen og virkede ked af det, fik hende til at tilgive den på stedet, hun løftede svagt armen for at lade den søge hen over dens skæl. Hun fik drukket af rommen, hvilket fik hende til at knibe øjnene til sammen, det smagte ikke særlig godt, og jo mere hun fik, jo mere følte hun det hele kørte rundt. "Hvad?! Jeg kan da ikke tage hjem, jeg kan ikke svømme med de sår!" Udbrød hun, lidt højere end hun lige selv havde regnet med. Hun følte virkelig alting snurrede rundt, hun prøvede at få det til at gå væk ved at lukke øjnene igen, men det hjalp på ingen måde! "Jeg er så træt, i må ikke forlade mig..... Vil i ikke nok lade være med at forlade mig." Bad hun med store bedende brune øjne som havde svært ved at fokusere, hun lukkede dem derfor igen, og mærkede hvordan kroppen blev tungere. Hun følte hun skulle besvime, men sandheden var nok bare at hun endte med at døse hen.
|
|