Just for one night

[Marius Amalani Darcy]

@cathlin

---

Det var ikke nogen hemmelighed, at Marius var nødt til at se sig om efter nye marker, og derfor kunne man lige så godt, komme igang så hurtigt som muligt. Ikke var det farligt for ham, at lade Cassie være hjemme alene, også selvom han måtte erkende, at han virkelig savnede hende.
I aften var han nødt til at søge til en kro på vejen, for han ville umuligt kunne nå hjem ellers. Han fik hesten bundet til en stolpe udenfor, inden han søgte ind på kroen. Her var der liv og glade dage. Vampyrere var tilsyneladende et væsen, som de så hyppigt på stedet her, så han tog det ikke ligefrem særlig tungt. Han rystede det af sig. Han var her jo trods alt ikke for problemer. Det var ikke noget, som nogen ville få noget ud af. Han skulle bare have et sted for dagen, og så ville han atter søge hjem og tilbage til Procias, når mørket faldt på. Så lang tid, at han kunne komme hjem om ikke andet.
"Et værelse for natten. Uden vinduer, hvis det er muligt," sagde han med en direkte stemme, som han smækkede en pose penge op på bordet. Bartenderen kiggede på ham, hvor det var en fast mine, at han fik retur, inden han fik en nøgle. Så langt så godt. Måske at han bare skulle trække sig for i aften?

[Deleted]

Nogen gange kunne de mange krosteder blive kedelige at besøge i Dvasias, og så måtte man jo tage ud og besøge andre steder. Desuden var det bedst hun lavede ballade andre steder end i Dvasias, da hun jo skulle opfører sig pænt. Så pænt som overhovedet muligt i hvert fald. Hun var vel ikke dronning af natten for ingenting, og dyret i hende hvilede aldrig, så lidt unoder måtte hun jo også lave derhjemme. Men her kunne hun slå sig lidt mere løst. Uden det ville gøre hende uvenner med kongehuset. I hvert fald ikke det hun måtte tilhøre. Et forførende svagt smil lå over de knaldrøde læber, det sorte hår hvilede på hendes skuldre, og ned over ryggen. Hun bar en tætsiddende sort kjole, med et rødligt corsage om maven kun til pynt, for formerne ejede hun allerede til perfektion. Cathlina sad i et hjørne i mørket og betragtede folk som kom ind og ud af kroen, indtil videre var der ingen som måtte fange hendes interesse. Lige indtil en trådte ind og hun intet hjerteslag hørte, desuden kendte hun ej hans ansigt, og hun glemte ikke en eneste af dem hun mødte. Smilet bredte sig. Uden tæven rejste hun sig elegant op, for at søge til baren, her gled hun ned i en barstol ved hans side. Hun løftede det ene ben over det andet, hvor slidsen i kjolen måtte afsløre hendes fyldige lår og resten af hendes flotte ben.
"Mmmh, Dem har jeg ikke mødt før." Konstaterede hun fløjlsblødt, hun lod hånden føre de sorte lokker tilbage over de bare skuldre. Den sædvanlige hat med det sorte slår sad på hendes hoved og gemte det mest af hendes ansigt, kun de røde læber var der til at afsløre hendes mimik som lå i forførende folder som altid.

[Marius Amalani Darcy]

Denne gang, var Marius nødt til at søge til et andet sted, inden solen ville stå op, hvilket skam også var den eneste grund til, at han havde søgt hertil. Solen havde nemlig vist sig i horisonten, og derfor vidste han jo i forvejen, at det ville blive så godt som umuligt for ham, at søge hjem. Han ville under ingen omstændigheder, kunne nå det.
Ikke var Marius ude på at skulle stifte nogen bekendskaber. Ude var han jo kun, fordi at han vidste, at det efterhånden var nødvendigt, at finde et sted at slå sig ned. Det var bare ikke til at finde ud af, lige hvor. Det var også derfor, at han havde taget denne tur alene. Cassie kunne godt klare sig selv. For en stund om ikke andet, mens han var ude. Disse tanker, blev dog afbrudt med det samme, som han vendte sig mod kvinden som satte sig ved siden af ham. Det var meget muligt, at han ikke havde set hende før, men den fremtoning.. Så var han ikke et sekund i tvivl om, hvem hun var. "Jeg tager ikke fejl, hvis jeg siger Cathlina?" spurgte han roligt. Nej, hun havde ikke set ham før, da det i forvejen, var sjældent, at han tog denne tur ud over disse grænser, og det var der frygtelig god grund til. Særligt fra hans side. Han ønskede ikke påstyret, og det gjorde han bestemt heller ikke her denne sene nat. "Hvad kan jeg gøre for Dem?" spurgte han denne gang direkte. Ikke gav han noget af sig selv. Det så han slet ikke nogen grund til.

[Deleted]

At blive genkendt, skønt man ikke havde mødt vedkommende før, var i den grad et kæmpe kompliment, så havde hun da skabt sig et ry og rygter der betød noget. Og så bare ved sin blotte tilstedeværelse. Kunne det være mere perfekt? Smilet bredte sig det mere over hendes læber, hun løftede et par fingre mod bartenderen, som nikkede og hurtigt fik skænket hende et glas vin. Fingre snoede hun elegant hun stilken, for at nippe til den både søde og bitre vin.
"Langt fra, det en god ting at vide hvem ens leder er. De kender mit navn, jeg kender ikke Deres?" Forsatte hun i den fløjlsbløde tone, inden hun nippede mere til vinen. At have styr på enhver vampyr var lidt hendes mål, selvom det måtte siges at være en umulig ting. Men hun mødte da flere og flere, og det var altid godt at have styr på sine egne. Uanset hvor de måtte være i verdenen. Det var snart tid at søge ly for solen, men selskab ville hun jo ikke sige nej til, og nu havde hun allerede forstyrret ham.
"Jeg ynder at vide alt om alle af vore race. Og der falder De jo pænt i kategori." Direkte som hun var, pakkede hun bestemt ikke sine hensigter ind. Der lå dog meget mere i det, men det ville han uden tvivl finde ud af.

[Marius Amalani Darcy]

Cathlina var et navn, som efterhånden løb meget langt, og meget hurtigt. Dette var noget, som selv Marius måtte bide sig tydeligt fast i. Han betragtede sig af hende. Intimiderende.. meget nærgående.. Meget sensuelt væsen, hvilket han jo kun måtte give rygterne helt ret i! Dog var det ikke noget, som han lod sig skræmme af. Det havde han slet ikke nogen grund til. Armene lod han søge over kors, som han betragtede sig af hende. Han blev dog stadig stående med nøglerne i hånden.
"Deres rygte er kommet meget langt, må jeg sige." At hun ikke vidste hvem han var, sagde han nu intet til. Det var faktisk ikke rigtigt noget, der kom synderlig meget bag på ham, og særligt, når det var på denne her måde. Han knyttede let om nøglen. "Mit navn er Marius Darcy," sagde han blot. Næsten med den forventning om, at hans navn burde sige hende et eller andet.
Marius var egentlig ikke særlig interesseret i at følge, hvad Cathlina ønskede. Han var ikke denne race, fordi at han ønskede det, men fordi at han ikke havde haft noget andet valg. Den forhenværende leder, havde uden tvivl været en meget hård en af slagsen, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt. "Og hvad ønsker De at vide om mig?" spurgte han. Var han heldig, kunne han jo give hende det, og så var det jo det.. Han tvivlede bare på, at hun var af den samme mening.

[Deleted]

En ganske køn mand, men med deres natur, kunne man jo heller ikke forvente andet. Hun studerede ham nøje, og i den grad åbenlyst, hun havde intet at skjule eller skamme sig over. Dog kunne det være svært at se med hatten som skjulte hendes øjne, men man kunne mærke det. Et smil blev det større og afslørede hendes spidse tand, det var godt af vide hendes rygter gik langt. Men om de så var sande, det måtte hun jo finde ud af.
"Hvilke rygter, er det helt præcis Marius?" Lød hende stemme blød og kælen, ganske lavmeldt, da hun vidste han ville kunne høre hende. Tungen gled kort hen over de røde læber, inden hun igen måtte hæve sit glas og nyde vinens krydret smag. Hans navn sagde hende et eller andet, var det mon vigtigt? Roligt måtte glasset møde bordets overfalde, hvor hendes fingre gled kælent om det, hun bed sig svagt i læben, som tænkte hun over hvad hun ønskede at vide.
"Jeg er ret sikker på jeg sagde alt." Svarede hun så med et veltilfreds smil, inden hun rejste sig fra barstolen og gled det tættere på ham. Bange af sig var hun ikke ligefrem, og hun gjorde jo typisk hvad der passede hende.
"Det kan gå hen og blive en længere samtale. Skal vi?" Spurgte hun fløjlsblødt, og pegede på nøglen i hans hånd som han stod og knyttede om. Smilet bar præg af det sensuelle, min lige så at hun var ude på noget. Hvad, det var faktisk et mysterium.

[Marius Amalani Darcy]

Marius havde nu aldrig været bange af sig. Selv siden han var blevet det væsen, som han var, var han end ikke bange for døden, som han engang havde været. Han betragtede hende med en rolig mine, uden at han rokkede sig det mindste. Cathlina Decochirez... Vampyrernes leder. Det var jo lige hvad der manglede, når han stod i en situation, som han helst ikke ønskede, at for mange, skulle gøres opmærksom på!
"Det tror jeg allerede, at De er kendt med, kære frøken," sagde han roligt. Han kunne jo om ikke andet, så forsøge at holde sig på god fod med sin leder. Det var i hvert fald ikke noget, som han kunne se det forkerte i, og særligt, når han nu ikke ønskede, at skulle stå i en situation, hvor det ville gå galt. Det var da det sidste, som han ville.
At hun var betaget af hans nøgle, som hun rent faktisk ønskede at tage med til hans nye værelse, kom et sted bag på ham. Hvad var det helt præcist, at hun var ude på? Han vendte blikket fra nøglen og til hende. "Alt forladt.. Cathlina, så var det meningen, at jeg ville søge dertil for dagen, inden jeg drog vestover," fortalte han roligt. En respektabel afvisning, hvis man spurgte ham, for nej. Han havde bestemt ikke tænkt sig, at tage hende med til værelset. Han havde helt andre planer, og de involverede jo ikke ligefrem hende på samme værelse som ham selv. Hvordan ville det ikke også stille ham?

[Deleted]

Egoistisk og virkelig selvglad var hun, derfor ønskede hun at høre ordene forlade hans mund, og ikke alt kunne være godt, det tvivlede hun stærkt på. Hvis han lagde mærke til det, ville han vide hun ej rejste alene, det gjorde hun sjældent, nogen af hendes små børn kunne bare ikke undvære hende, insisterede på at hun var i sikkerhed og under opsyn.
"Mange rygter kan jo gå, jeg vil vide hvilke De helt præcist har hørt..... kære." Lød det lavmeldt og forførende fra hende, som hun i den grad ikke holdte inde på noget af det som måtte falde hende naturligt. Neglene som var skarpe og lange som små knive hvilede mod glasset. Hun hævede det til sine læber, for at drikke ud og køre glasset hen til bartenderen. Han skulle i vest? Hun smilede lumsk, som hun i den grad ikke tog et nej for et svar. Slet ikke høfligt pakket ind.
"Så har jeg en helt dag at vide hvem De er, det passer mig fint." Hvad havde han troet hun ville på hans værelse? Han skulle bestemt ikke smigre sig selv, hun hoppede kun på det hun mente kunne være sjovt at lege med, og de fleste endte i døden hvis der ikke kom en oplevelse ud af det.
"Jeg ville sige jeg ikke bider, hvis det passede, men vi begge ved vidst det er os en nødvendighed." Grinte hun, inden hun trådte tilbage og gav ham pladsen til at søge mod værelset, hvor hun pænt ville følge med. Hun gav ham sådan set intet valg, om hun så skulle tvinge ham til at bruge dagen med hende.

[Marius Amalani Darcy]

Marius havde ikke nogen intentioner om at lade Cathlina følges med ham mod hans værelse, og særligt, hvis det var noget, som han ellers kunne blive fri for i den anden ende. Alt taget i betragtning, så var hun en smuk kvinde.. Som rygterne måtte sige at hun var, men selv han måtte holde fast i tanken om, at han havde Cassie derhjemme, så der var intet at gøre for hende her.
"Jeg tror udmærket godt, at De ved, hvilke rygter der forløber sig om Dem.. Selv disse rygter er nået til Procias," fortalte han direkte. Han forholdt sig rolig. Dum var han ikke, og fjendtlig indstillet, det var han faktisk heller ikke. Han lod hovedet søge på sned. Selv tvivlede han da stærkt på, at hun ville være her alene, så der var nok mange andre i salen her, der også var i ledtog med hende. "Jeg er temmelig sikker på, at De finder bedre, at give Dem til, end at holde en gammel mand, som jeg ved selskab. Jeg har som sagt, ikke noget spændende at berette om," fastholdt han, atter en gang, som en høflig afvisning. Han havde nemlig ikke nogen planer om, at give hende, hvad hun ville have, og særligt, når det foregik således her.
Selvom Cathlina gjorde tegn til at ville søge mod værelset sammen med ham, var Marius bestemt ikke af den samme tanke. Han ønskede blot at få hvile for dagen, inden han ville søge tilbage mod Procias, og dette skulle meget gerne gøres uden noget selskab.

[Deleted]

Bag sløret, gemt for alle, rullede hendes øjne af ham, hvor var han dog irriterende. Rygter var mange, nogen gode, andre knapt så gode, ærligt ønskede hun faktisk at vide om dem. Men da han nævnte Procias, måtte det næsten dirre i hende, var det virkelig der han holdte til?! Brikkerne blev lige så stille lagt sammen, åh hun vidste godt hvem han var nu, en mand hun faktisk gerne ville have fingrene i. Og her stod han, udenfor grænsen, for den ville hun ikke krydse frivilligt, ikke tale om. Blødsødne væsner over alt som talte om kærlighed og fred, plidderpladder! Godt hun ikke levede der, og hvordan i al verden kunne han?! Smageløst var det virkelig i hendes øjne. Som han forsat måtte afslå, gik hun med faste skridt helt hen til ham, til hendes krop stødte mod hans og hendes læber hvilede tæt ved hans øre.
"Hvis rygterne virkelig er nået til Deres øre, så burde De vide at et afslag ikke er på tale, og jeg er en kvinde der tager hvad jeg ønsker." Hviskede hun intenst, inden hun igen valgte at fjerne sig. Han skulle spille sine kort rigtigt her, hvis han ønskede at søge videre herfra helskinnet, i det hele taget værende i stand til det. Smilet gled sensuelt over læberne, hun vidste hvad hun ønskede, og lige nu, var det at tilbringe dagen med ham, og lære ham lidt om hvor en vampyr havde sin plads. Hendes mål var en anelse anerledes nu kunne man sige, noget han nok ikke ville blive glad for, men hun ville uden tvivl komme til at more sig.
"Jeg vil anbefale Dem at spille mit spil Marius, ellers ender De med at udgå alt for tidligt." Lød det dernæst næsten kælent fra hende, hun var en hæmningsløs kvinde, og hun burde måske skamme sig, men hun gjorde det bestemt ikke.

[Marius Amalani Darcy]

Cathlina var en frygtelig kvinde, og endda også en af slagsen, som selv Marius havde håbet på, at han kunne slippe for, at støde på hende nogensinde, men det var tydeligt, at det håb, ikke just var på hans side. Ikke denne gang om ikke andet. Han var bare ikke i nærheden af håb nogensinde, hvilket efterhånden også godt kunne mærkes. Det var virkelig irriterende. Og det var noget, som han også kunne mærke. Han knyttede næven om nøglen, som han havde i sin hånd.
"Er det en tanke, som nogensinde er gået op for Dem? At man som leder, skal have sin races respekt? Denne kommer ikke blot af sig selv." Naturligvis var det irriterende, at hun ikke bare kunne lade ham være, når han ikke havde ønsket at have noget med hende at gøre! Som hun trådte hen mod ham, og rent faktisk så tæt på, at de endte med at stå helt tæt på hinanden, så stirrede han mod hende. Han var en anelse højere end hende, men det var ikke noget, som gjorde nogen forskel. Han vidste jo, at hun ikke var alene. Han var jo heller ikke ligefrem dum. Han endte langt mere stram. Så det var sådan, at de var nødt til at lege?
"Meget vel.." Han slap hende denne gang med øjnene, kun for at se på nøglen og hvilket nummer han havde fået. Han søgte derefter ned af gangen, for at finde det. Automatisk måtte han få sine bange anelser ved dette.

[Deleted]

Småflabet måtte hun finde ham ved den kommentar, men det morede hende lidt, hun nikkede til hans ord, med et udspekuleret smil. Hertil valgte hun faktisk ikke at sige noget, for hun skulle nok vise ham hvordan respekten måtte komme helt af sig selv, og hun skulle nok sørger for at han ikke var den samme vattede mand når han vendte tilbage til Procias. Gad vide hvad han egentlig lavede herude? Det måtte hun jo næsten finde ud af, der var mange ting hun skulle have ud af ham, men en dag var også rigeligt for hende. Hun løftede hånden blidt og gjorde tegn, hvilket fik tre mænd og en kvinde til at rejse sig og søge derfra mod værelserne.
"Vis beslutning." Roste hun fløjlsblødt, som hun valgte at lade ham vise vej, herefter ville hun følge efter ham med sine sensuelle gang med svingende hofter der i den grad vækkede de flestes nysgerrighed. Håret valgte hun at fjerne igen fra sine skuldre, som hånden endte mod hendes kraveben som hun kælede blidt med de lange skarpe negle. Blikket søgte kort rundt i omgivelserne. Så snart han lukkede hende ind og døren blev lukket bag dem var han fanget med hende i en del timer, noget hun i den grad godt kunne lide. Årstiden lige der hjalp godt til med de forlængede dage. De røde læber viste tilfredshed, de blå øjne inde under sløret havde et glimt i øjet som nok ville få de fleste til at bakke ud, men han kunne jo så heldigvis ikke se det.

[Marius Amalani Darcy]

At lægge sig ud med denne kvinde, vidste Marius allerede nu, ikke var noget smart træk, og derfor undlod han derfor at gøre det. Desuden måtte stedet her vrimle med vampyrere, siden hun måtte være her, og at blive flået fra hinanden, var ikke noget, som han havde tænkt sig at gøre. Særligt, når det måtte være på denne her måde. Ikke at det var noget, som gjorde det meget bedre. Han kneb øjnene svagt sammen. Dette var bestemt ikke noget, som faldt i hans gode bog på noget tidspunkt.
Marius søgte derfor i retningen af værelserne, også selvom han kort havde bidt sig fast i, at andre også var på færde, og havde rejst sig. Ikke at det var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Han måtte dog bare bide det i sig for nu. Ikke at han havde meget andet valg, kunne man jo sige. Døren nåede han, og satte nøglen i. Velvidende om, at han ville være fanget her med hende de næste mange timer. Så måtte han jo bare gøre, hvad han kunne, for at holde ud. Hvilken indstilling, var det ikke lige?! Han tvang døren op, og tillod hende at træde ind først. Man var jo trods alt en gentleman. "Damerne først," sagde han, hvor et tydeligt falskt smil på læben. Dette var bestemt ikke noget, som måtte falde i hans gode smag. Der var bare frygtelig lidt, som han kunne gøre ved det.

[Deleted]

Uden tvivl var dette noget som morede hende, at gøre folk utilpas var der nu noget underholdende over, specielt når en som ham, der fortjente det, var hendes offer. Hendes rolige gang forsatte til de nåede døren, her lod han nøglen glide i og åbnede dernæst døren. Da han så måtte vise sig værende en gentleman, måtte hun jo smile endnu mere tilfreds. Han kunne lige prøve på noget, hun var forberedt, for hun vidste når hun var uønsket, og altid var hun forsigtig. Et høfligt nik sendte hun ham, inden hun forsvandt ind på det som skulle være rummet de delte tiden i. Hun så rundt, det var ikke meget, men det var vel fint nok. Omgivelserne ragede hende faktisk i dette henseende.
"Når, fortæl mig så. Hvad pokker laver en vampyr overhovedet i Procias? Er det ikke usundt at leve der?" Spurgte hun tydeligt flabet, hun søgte sengen som hun satte sig roligt i. Her gled det ene ben over det andet som før, mens hænderne blev placeret bag hende i madrassen. Fornem som hun kunne være, lige så afslappet kunne hun være. Dog måtte hun løfte hånden for at gribe om hatten, den tog hun af for at lægge den på sengebordet. De blå intense øjne søgte så ham igen, som resten af hendes kønne ansigt måtte træde frem. Hun rystede blidt sine lokker, inden hun igen lod hånden hvile mod sengen.

"De er godt klar over De bringer skam til vore ædle race ved at befinde Dem med blødsødne væsner? Ikke sandt? Hvordan får De overhovedet lov til at leve med manere?" Spurgte hun så, faktisk oprigtigt nysgerrig, for det undrede hende. I starten lød hun dog dømmende og alvorllig, for hende var det nemlig en alvorlig sag.

[Marius Amalani Darcy]

Det var ikke nogen hemmelighed, at Marius ikke brød sig om Cathlina i øjeblikket. Det havde han jo faktisk aldrig nogensinde gjort, og dette var ikke noget undtag for hans vedkommende. Han kneb øjnene let og fast sammen, som han alligevel åbnede døren og lod hende træde ind først.
Værelset var i alt i alt, ganske fint. Dog med vindue, hvilket var noget som irriterede ham. Hurtigt søgte han derhen, efter at have lukket døren, for at rive de tunge gardiner for, så han vidste, at intet sollys ville komme ind. Han savnede faktisk at se det. Han var ikke bange for at erkende, at han rent faktisk savnede det liv, som han engang havde haft. "Hvordan jeg vælger at leve mit liv, burde da slet ikke vedkomme Dem, Cathlina," begyndte han med en direkte stemme, som han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. "Jeg er prociansk af hjerte og sind. Det er ikke noget, som nogen kan tage fra mig," sagde han med en direkte stemme. Han lod armene søge over kors. Der var ingen der sagde, at han var en ædel vampyr. Han forsøgte at leve efter de samme præmisser, som han havde gjort frem til nu, så dette var ikke noget som kom bag på nogen. "Jeg bad aldrig om at blive det væsen, som jeg er i dag. Det kan De takke Deres forgænger for." fortalte han med en direkte stemme. Han var ikke bleg for at fortælle hvordan landet lå. Særligt, når det var på denne måde.