0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 20, 2015 11:53:42 GMT 1
han grinte lidt da hun snakkede om deres mad "vi spiser så meget forskelligt det næsten er umuligt og nævne det hele" svarede han bare og smilte til hende han kunne nu også selv mærke det varme sand tage fat under dem en blød og god følse var det bestemt han kikkede mod hende igen som hun nævnte det at stole på ham det var altid en god ting når folk stolede på ham det var hvad han ønskede at folk faktisk så ham som et andet levende væsen og ikke et jagtbytte "det er jeg glad for at høre og du kan stole på mig jeg vil sørge for du kommer sikkert tilbage til din far" svarede han blidt sådan et uskyldigt liv som hendes var noget man skulle passe på og sørge for det vidste han udmærket da de kom tættere mod vandet kikkede han bare roligt og drømmende ud over det "jeg husker den gang jeg drømmede om bare at forlade denne ø flyve over vandet og se verdenen der ude nu nu ved jeg hvor smukt der er og alle de fantastiske ting der er at se og at have en at dele det med er det eneste jeg kan ønske " som dette blev sagt vente han igen hovedet mod hende med et stort smil "jeg ville elske og se om i havfolk er lige så smukke i vand som i er på land" sagde han blidt og gik lidt tættere på vandet til han stod med fødderne i det det var en smule køligt men ikke noget slemt overhovedet
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 20, 2015 16:20:25 GMT 1
Kultur var faktisk noget som måtte være spændende for hende, hun havde engang mødt nogen folk, for mange mange år siden, deres klan var opløst, men de havde lavet sjove telte og de yndede at komme i kontakt med naturen selv på de mest mærkværdige måder. Hun smilede som hun lyttede. Det var utroligt, så meget mad, hun havde meget at lære, meget at smage! Det blev eventyrligt, hvor hun dog glædet sig! "Naturligvis, du har ikke givet mig grund til andet. Og jeg har altså også min moder." Grinte hun, som hun måtte fremhæve sin moder lidt, selvom hun var fars pige, elskede hun også sin moder rigtig højt! Generelt var hun bare et stort familievæsen, hun elskede dem alle, hver og en. Også dem som ikke var af blod. Hans drømme lød dejlige, hun smilede varmt til ham. "Du kan rejse med mig i hvert fald, jeg fortæller dem det bliver på ubestemt tid og at jeg kigger forbi fra tid til anden."Lød det så muntert fra hende, spændt. Det var virkelig fantastisk dette her. Alt det som lå til at opleve, det var utroligt og smukt. Kaldte han hende lige smuk? Hun rødmede svagt, det kunne jo godt være en generalisering af dem alle, men nu var det hende som stod der og hørte det. Som han gik nærmere vandet, måtte hun storme ud i det med en varm latter, for hun sprang på hovedet i. Her nåede hun at forvandle sig og den lilla hale var hvad man nåede at se. Hun svømmede en hurtig tur, inden hun dukkede op igen og trak sig op mod vandkanten, her satte hun sig med sit store smil og nu lilla øjne. Alt på hende var faktisk næsten Lilla, bare i forskellige nuancer. Stemmen var dog den samme blide og syngende stemme. "Men jeg udskiller mig lidt fra de andre." Fortalte hun så med et sødt smil, inden hun lod halen svinge og fik en del vand sprøjtet mod ham med et grin.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 20, 2015 16:39:47 GMT 1
Muln fortsatte med og smile som hun forklarede det lød rart og det var da også nogle tillidsfulde forældre hun måtte have hvis de ville lade hende rejse med en fremmed mand som ham det kunne Muln egentlig godt lide det var rart ikke og skulle tænke over sure mennesker der ville efter ham pga ting han ikke havde gjort eller problemer han ikke var skyld i da hun derimod kom løbende forbi ham og ud i vandet grinte han lidt og kikkede med store øjne mod hende som hun kom frem fra vandet igen den lilla hud de lilla øjne og den store hale det var fantastisk, flot og smukt det var sådan ting han rejste verden rundt for at se og den skulle han rejse med ? kunne det blive bedre pludselig blev der plasket vand mod ham og som han tog hænderne for hovedet for at skærme mod dette sprøjtede han da selv vand efter kvinden "det er smukt meget smukt" han kunne ikke rigtig tænke eller finde på andet og sige der var ikke rigtig andet og sige eksotiske og specielle racer han elskede og opleve disse ting især når de ikke var ude efter ham han løb nu selv hurtigt mod hende i vandet greb efter halen mens han sagde "ser vist ud til jeg har fundet mig en stor fisk her" lidt drillende han havde det vældig sjovt lige nu
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 20, 2015 16:48:13 GMT 1
Det føltes godt og rart at have en at grine med, han virkede så glad og munter nu, langt mere oplagt og frisk end da hun havde mødt ham. Det tydet jo kun på hun gjorde noget rigtigt, og hvor var det dog dejligt at se på ham. Hendes blik hvilede mod ham, som hun sprøjtede på ham. Igen, smukt, var det hende? Hun vidste det ikke, men hun blev rosa i kinderne ved det alligevel. Da han greb ud efter hendes hale, lod hun ham få fat, kun for at demonstrere hvor mange muskler der var i sådan en, hun rykkede den kraftigt frem og håbede han ville ryge med og ryge helt i vandet. Det var sjovt for hende, og hun havde intet imod at blive kaldt for fisk, da hun jo sådan set måtte være halvt fisk et sted. Hun lo varmt og med hele hjertet, det var sjovt og rart dette her. Hendes fader og moder ventede derhjemme, men så snart hun kom hjem, ville hun fortælle om dette møde og så ville hun gøre klar til sin rejse. Kendte hun sine forældre, skulle hun lige vente lidt og tænke det igennem, men det gjorde ikke noget, det skulle nok gå godt alt sammen. Det var hun helt sikker på! Daleila var glad, spændt og i den syvende himmel. Alt det som ventede på dem derude, det ville blive så fantastisk. Hun måtte tænke over hvad hun havde brug for at skulle tage med, det var jo vigtigt.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 20, 2015 17:41:21 GMT 1
da grebet om halen blev fundet måtte han blive overrasket i det han fik fat blev han kastet mod vandet stærk var hun det måtte han sige og det var da en stor hale som han faldt smed han hænderne ud som i panik og fik fat om livet på daleila inden han igen fik set hvad der gik for sig hurtigt slap han igen og stod nu i vand til brystet det gjorde ikk noget med tøjet det kunne ordnes bagefter hvis der var brug for at tørre det han kikkede hurtigt mod daleila "det må du undskylde så mig ikk for" sagde han lidt lavmældt og forsøgte ikke at kikke for meget på hende det var ikke nemt men det var stadig lidt sjovt det hele som han stod der ude og kikkede mod hende "jeg glæder mig til vi kan komme afsted det bliver dejligt at snakke med nogen igen især når det er dig" sagde han lidt akavet inden han kikkede på hende igen selvom hun i bund og grund var halv fisk var halen utrolig flot den så så blød ud han måtte køre den ene hånd langs finnen og så flot en farve man kunne blive bundet af det
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 21, 2015 13:40:23 GMT 1
Det skete ret hurtigt og da han endte med armene om livet på hende, måtte den rosa farve stige kraftigere i hendes kinder, så tæt på! En fremmede mand. Ih dog. Hun fniste dog som han knapt så elegant kom væk fra hende igen. Hun svømmede det længere ud så hun mere frit kunne bevæge sig, hurtigheden skyldtes de mange muskler hun havde i halen. Det var faktisk utroligt som de kunne styrte afsted i vandet. Hun svømmede kort om ham, inden hun krammede ham bagfra og pustede ham drillende i øret. "Det gør intet dit fjollehoved, det var jo mig som hev dig ned. Ikke sandt?" Lo hun varmt, inden hun krammede sig godt ind til ham, og så slap igen, for at svømme videre rundt. Det føltes dejligt, vandet og luften. Hun elskede virkede det hele, alt hvad verdenen havde at byde på. Men at undvære sin hale, det ville hun for alt i verden ikke! "Jeg glæder mig virkelig også, det bliver så fantastisk en rejse!" Lød det drømmende fra hende, som hun forsat svømmede afslappet rundt, dog stoppede hun da han lod hånden glide langs hendes finne, det sitrede kraftigt i hende og hun bed sig svagt i læben. Han virkede til at beundre hende en del, det føltes rart et sted.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 21, 2015 14:16:10 GMT 1
muln begyndte selv at grine som hun drillede ham det her var bestemt meget sjovt og noget han kunne bruge lang tid på da hun svømmede rundt om han kunne han ikke rigtig andet en at prøve og holde øjnene på hende det var også rigtig hvad hun sagde alle de eventyr og ting de kunne se var noget at se frem til "jamen så vil jeg vente på dig her og glæde mig til og komme afsted" sagde han bare inden han fik fat i hende igen denne gang med et stort langt kram og et mindre kys mod panden inden han langsomt begyndte at bevæge sig mod stranden igen da han nåede stranden var det vist tid til og komme afsted selv armene begyndte og vokse sammen med benene han fik kløer og hele kroppen forvandlede sig til en stor hvid smuk drage de store vinger lå bag ryggen og han kikkede mod pigen i vandet #det glemte jeg næsten du har jo ikke set en drage før# lød det gennem hendes hoved som den store hvide drageform stod stolt på strandbreden vingerne blev slået ud og et kraftigt vindpust der fik bølgerne til og dukke svagt op kunne mærkes Muln satte af og forsvandt atter ind i skoven hvor han var kommet fra nu var det bare og vente til denne spændene pige ville dukke op igen
//out
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 21, 2015 14:24:42 GMT 1
Alt det som ventede forude, hun følte jeg uden tvivl helt velsignet ved dette, det var så stort at hun faktisk fik denne mulighed og hun ville være ham evigt taknemlig! Da han satte kurs mod stranden, vinkede hun blidt. At han begyndte at forvandle sig, fik hende dog til at blive lidt endnu, det var utroligt. Så dette var altså hans fulde form? Hun stirrede fascineret mod ham, men blev helt forskrækket da hans stemme lød i hendes hoved. Det måtte hun vide hvordan han gjorde, og hvad man kaldte det! Det virkede helt utroligt! Hun vinkede ivrigt efter ham, som han forsvandt, et stort flot væsen. Hvid som skyerne. Så fin! Hun dykkede ned og satte kursen direkte mod sit hjem, her ville hun finde sine forældre og fortælle alt om sit nye eventyr, og at hun ville kunne lære meget mere, og endda blive oplært i lidt af hvert på sin rejse måske. At hun havde fundet en som ville med hende, som kunne føre hende hurtigt fra sted til sted, et mægtigt og stort væsen som også kunne beskytte hende. Og sådan som hun talte, havde hun jo også øvet sig i at tale for sin sag, derfor var det ikke noget problem med hendes forældre, men de krævede at de kunne nyde lidt dage med hende, inden de skulle undvære hende i så lang tid. For når det var ubestemt, hvem vidste så hvor lang tid der kunne gå?
//out
|
|