returning

[Deleted]

muln var tilbage tilbage i sit gamle land stedet han var født det havde været så lang tid siden han havde været her og ting havde da bestemt ændret sig det var næsten helt underligt og være tilbage muln havde tilbragt så meget tid i andre lande at han havde glemt alt om sit hjemsted og nu var han her 
som han lå nær kanten til den flotte klare sø i skoven og tænkte over livet det gjorde han nu egentlig ikke så tit men her på det sidste var der sket så mange underlige og dramatiske ting at han ikke kunne lade være igen var han blevet 
jagtet af en dragerytter bare for at forsøge at blive venner med et andet menneske igen hvorfor prøvede han egentlig hele tiden og blive venner med andre men der var vel ingen grund til og tænke på dette nu at ligge her og slappe af var rart uden og skulle være bange for at blive jagtet af folk der ville ham ondt 
han lukkede øjnene og tænkte lidt for sig selv mens vinden roligt løb gennem skoven 

[Deleted]

Flere spændende ting ville hun gerne finde ud af, derfor var hun endnu engang taget væk hjemmefra, hun ønskede at lære om landjorden, nu hvor hendes hånd alligevel var blevet lovet væk til en herfra. Hun var end i skoven hvor hun gik med store øjne og betragtede alting. Hendes lilla hud var væk og blevet til en let brun hudfarve, hendes lilla hår, var langt og brunt, tørret og derfor fyldigt og bølget. De lilla øjne, de var brune og nysgerrige. Hun spejdede rundt på planterne, dyrelivet, det hele var virkelig smukt, så forskelligt fra havet, som hun nu altså måtte foretrække, men det her var bare så spændende! Hendes bare fødder førte hende frem, hun trådte på en masse mærkelige ting, som hun tog op og undersøgte, grene, blade, og andre mærkværdige ting. Vand kunne hun mærke i nærheden, og det gjorde hende nysgerrig, så hun endte med at søge dertil. Her lukkede hun øjnene og duftede, det var her luften måtte være mest frisk og rar. Hun smilede for sig selv, vandet så så dejligt ud, men hun måtte nok hellere holde sig væk, at forvandle sig her var ikke så smart, for her ville hun være fanget.

((tøjet er som på billedet))

[Deleted]

muln var helt væk i sig selv for tiden en ting der gjorde at han end ikke engang lagde mærke til den fremmede person der langsomt bevægede sig tættere på søen hvor han nu selv var tankerne fløj rundt i hovedet uden egentlig og nå nogen steder fuglene fløj om træerne og nogle få af dem landede da også nær muln selv han var så van til dyr efterhånden at det da heller ikke gjorde ham noget de dømmede ham alligevel ikke så det var jo fint nok 
han rejste sig lidt op og kikkede rundt med trætte øjne her var så stille det var helt underligt på den anden side tayevania var jo også et skjult land så der var ikke mange mennesker uden for øen der kendte til stedet og dem der boede her kom ikke så tit her ud han satte sig lidt ned i knæ foran vandet inden han tog lidt vand i hovedet og kikkede sig lidt rundt der var et par dådyr i nærheden som langsomt bevægede hen til ham så den ene kunne blive klappet 
"i er i det mindste altid rolige hva ?" sagde han lavmælt til dyret ikke at han regnede med at få svar eller noget alligevel det var først nu han lagde mærke til lugten af en fremmed skikkelse lidt der fra han kikkede med trætte øjne mod retningen som ventede han en reaktion fra personen 

((udseende er også som på billedet))

[Deleted]

En skikkelse som bestemt var anerledes end de fleste landsbeboer, måtte fange hendes blik, hun lagde hovedet på skrå, han virkede udmattet, meget endda. Med langsomme rolige skridt, søgte hun mod manden, han virkede bestemt som en der godt kunne trængte til hvile og ro. Men hvorfor? Og hvordan kunne hans hår være så, så hvidt? Det var smukt, men ikke noget man så meget af heroppe. Ikke hvad hun havde set af, men der var naturligvis også meget at se endnu! Hendes læber formede sig i et varmt smil.
"De ser ikke helt vel ud, hvordan kan det være?" Spurgte hun direkte og ganske nysgerrig, hun virkede meget blid. Sådan som hun så ud nu, var det svært at vide hvad hun rent faktisk måtte være. Hun var pokkers nysgerrig på alt og alle, så hun var ikke det mest høflige, selvom hun prøvede. Man spurgte jo ikke bare vildt fremmede om sådanne ting, men hun måtte bare vide det, og så måtte hun vide mere om ham. Og uden at spørger hvorfor og hvordan han havde det, så kunne hun jo ikke spørger ham om hans hår, hans væsen, om dyrene som han virkede til at harmonere perfekt med. Daleila endte med at sætte sig på en træstub i nærheden af ham, hun var smilende og munter, men virkede også helt ivrig og urolig på sin vis.

[Deleted]

da personen bevægede sig længere frem så han endelig kunne se hvem det var fortsatte det trætte blik lidt en kvinde ? hun virkede ikke som en trudsel på den anden side den sidste kvinde han havde gjort sig bekendt med var del af et farligere selskab end Muln havde brug for det lettede dog lidt da hun spurgte til hvordan han havde det "er det så tydeligt ?" sagde han med et lidt akavet smil dådyrene viftede nu roligt videre som han rejste sig og kikkede lidt mere på hende "at være jagtet hver dag af dit liv kan vel tage på ens energi" svarede han tydelig udmattet og satte sig atter ned igen end ikke en forvandling var der energi til som det var lige nu
det virkede i det mindste ikke som om der var brug for dette alligevel "hvis du også er ude efter mig kan du bare gå til den jeg kan ikke flygte længere " svarede han bare og kikkede mod hende det var nok lidt uhøfligt at tale på denne måde men med hvad der var sket de sidste par dage  vidste han snart ikke mere hvem han kunne stole på mere
selvom ved nærmere kik virkede hun ikke ligefrem til og være en der ville ham noget som sådan men hvad var hun ? lugten var bestemt ikke menneske ? "din lugt....er ikk menneskelig hvem er du ?" spurgte han nærmest træt og måtte stoppe lidt op inden han fortsatte med og tale det her var vel hvad der skete når man forsøgte og forvandle sig med et forvirret hjerte

[Deleted]

Roligt nikkede hun, for det var tydeligt, meget endda. Hun så mod ham med de nysgerrige brune øjne, han virkede så opgivende, var det rigtigt opfattet? Landbeboer var så mærkelige, hun kunne ikke helt altid læse dem. At han var jagtet, fik hende dog til at rynke på næsen, det var da frygteligt!
"Jagtet? Hvem jæger Dem? Er De så i sikkerhed her? Burde vi gemme Dem? Jeg vil gerne hjælpe hvis jeg kan?" Ude af stand til at styre sig, væltede hendes spørgsmål frem, hun ville vide det hele, og hun ville hjælpe, det lå i hendes natur, hun måtte da have ham i sikkerhed. At han derimod måtte tro hun var ude efter ham, fik hende til at ryste voldsomt på hovedet. Ih dog nej, det kunne hun aldrig finde på, hun var så fredelig. Så anspændt, så træt, så udmattet, arme mand. Det mindede hende om hendes fader når han kom hjem fra en hård dag i politiske debatter, hun lagde hovedet på skrå. Hun kunne måske hjælpe denne mand ved at gøre som hun gjorde for sin fader? Roligt rejste hun sig op, og søgte hen til ham, langt fra bange, og på ingen måde truende i sin gang. Bare, stille og rolig.
"Jeg er fra havet af, en havfrue om man vil. De har en god næse, bedre end normalt folk. Hvad er De for en?" Spurgte hun blidt og nysgerrigt med de store brune øjne søgende mod ham. Hun var ikke specielt høj, og slet ikke i forhold til ham. Hun stod på sine bare tær og vippede lidt op og ned.

[Deleted]

i det mindste så hun ikke ud til og tage hans opførsel særlig tungt det var da altid noget hun virkede spøjs og alle de spørgsmål ? det gjorde nu ikke rigtig noget det var da nu tydeligt at hun ikke var ude efter ham "heh du er nysgerrig ? tjaa det går vel nok her jeg plejer og kunne være i sikkerhed her jeg plejede og bo her omkring for mange år siden"
svarede han roligt og lod hende gå tættere på ham han ville bestemt svare på alle de spørgsmål han kunne
nogle små egern kom nu også tilbage og begyndte at bevæge sig tættere på ham mens de roligt klatrede rundt langs hans lange tøj "jeg kan godt lide og bo i naturen dyrene dømmer mig i det mindste ikke "
han rettede dog hurtigt blikket mod hende igen da hun forklarede hvad hun var havfrue ? interessant sådan en havde han da bestemt ikke set før "undskyld jeg spørger men lever havfruer ikke i havet ?......og jeg " han tog sig lidt en pause inden han fortsatte talen "jeg er en formskifter min slags er ikke på særlig god fod med mange andre så jeg bliver tit jagtet " svarede han lidt sørgmodig det var bestemt ikke et sjovt liv men trods alt et liv han var født ind i
"du må undskylde jeg tog dig for at være farlig det har ikke været nemt for mig at være blandt andre for tiden"
alle de ting der var sket ? måske denne gang kunne han få en ven der ikke resulterede i fjenskaber

[Deleted]

Et skævt smil placerede sig på hendes læber, hun sendte ham et undskyldende blik, inden hun lyttede til hans ord.
"Jeg er ret slem til spørger meget." Indrømmede hun, inden hun lod fingrene glide op af hendes hud på overarmen. Det var sjovt at have den her farve, det var mærkeligt for hende at hun kunne se så forskellig ud fra våd til tør. Hendes blik søgte de små dyr som kravlede frem, sådan nogen havde hun set før! De så ud til at være ret glade for ham, hun var nysgerrig og stirrede på dem.
"Hvad det er for nogen?" SPurgte hun nysgerrigt, de var så nuttede og pjuskede! At nogen skulle dømme ham forstod hun ikke, hvorfor dømte folk? Det var noget mærkværdigt noget. Alle skulle bevise noget, det var trist, virkelig trist. Han virkede så nede på jorden og rolig. Dyrene kunne lide ham, det var et vigtigt tegn for hende. Selvom hun ikke anede hvad de var for nogle dyr. Hun fniste og grinte.
"Jo, men vi kan gå på jorden så snart vi er tørre. Så for vi fine ben, ligesom jer landbeboer." Svarede hun, det var en sjov og mærkelig ting, et ganske relevant spørgsmål. Ikke mange fik mulighed for at spørger så meget ind til hende, da hun snakkede meget generelt. Hun lyttede, men forstod ikke, det var trist det var sådan, men han lod ikke selv til at kende svaret på hvorfor, så hun nænnede ikke at spørger.
"De trænger til at slappe af, jeg kan hjælpe? Min fader har tit stressende dage og jeg hjælper altid ham, jeg vil gerne hjælpe Dem, hvis De vil lade mig." Hun havde en tendens til ligeså at tale hurtigt, men man kunne som regel forstå hvad hun prøvede at sige. Det var trist han måtte være sådan på vagt, men hun ville hjælpe ham, så godt det var hende muligt.

[Deleted]

han rystede stille på hovedet da hun talte om hendes spørgevaner det var da helt fint hvis hun var et hav væsen måtte hun vel have en del spørgsmål om livet på land "det helt fint det naturligt og spørge til ting man ikke kender "
egerne pilede lidt rundt om han og hun virkede yderst glad for dem lidt kendte hun vel til livet her oppe og han ville da med glæde svare på hendes spørgsmål "det et egern små pelsede dyr en af mine favoritter jeg er van til dyr her omkring så de er rolige omkring mig " sagde han og smilte inden 2 af de små pelsklumper kom pillende mod hende og snuste lidt til hende nysgerrige som hende var de da også han kunne godt lide at hun var så nysgerrig omkring landet Muln var altid glad for at kunne hjælpe andre skulle muligheden være der så dette var fint
"du virker ikke til og være særlig van til landjorden så ? hvis det er skal du bare spørge men du må undskylde hvis jeg lyder fjern mit sidste forsøg på at blive venner med et andet menneske gik ikke specielt godt det nok derfor jeg har holdt mig fra alt liv de sidste 500 år det bliver vel lidt ensomt i længen "
han kikkede igen ned i jorden hun gad sikkert ikke og høre om hans kedelige liv det kunne han nemt forstår hvis det var tilfældet "det må du undskylde jeg burde ikke bare begyndte og snakke løs om mig selv og hvis du vil hjælpe kunne jeg da godt bruge lidt selskab der er ikke meget andet jeg har brug for på det sidste" sagde han igen med et træt smil rettet mod hende

[Deleted]

Det glædet hende virkelig han intet havde imod hendes spørgsmål, hvor heldig kunne man lige være, en som rent faktisk syntes det var okay! Hun blev helt vild, men også næsten helt blank, han tog jo faktisk og overraskede hende en del ved dette. Han virkede som en virkelig sød fyr, hvordan kunne nogen jage ham? HUn rystede på hovedet, han skulle tænke på andet. Daleila endte med at fnise som det kildede da hun blev snust til.
"Egern." Fniste hun. "Sikke et mærkværdigt ord." Forsatte hun så, mens øjnene fulgte de pelsede og pjuskede dyr, hun var ret nysgerrig, de virkede ligeså sådan, hun så mod dem, hurtige var de også. Det kunne pile rundt så hurtigt hun næsten ikke kunne følge med. Hun gjorde tegn til at han skulle sætte sig ned.
"Nej, jeg har holdt mig mest i havet, jeg er rimelig glad for at leve der, selvom landjorden er ganske spændende og ny for mig. Min fader ønsker at være en del af rådet, han ved en masse om stedet her, og jeg aner næsten intet. Jeg har for nyligt lært hvad en hest er, og at de både kan være vilde og tamme. Vidste du det?" Lød det ivrigt fra hende, som hun fortalte med store øjne om hendes opdagelser, hendes viden, og mangel på samme. Hun var meget ivrig. Tænk at han var ensom, det var en skidt ting, hun var selv ensom til tider, men så fandt hun nogen at snakke med. Ikke nogen hun vedholdte kontakt med, kun hendes forældre og et par havfolk som rent faktisk kunne holde hendes mundtøj ud.
"Jeg forsøger at holde på venner, men ikke mange kan holde ud jeg taler så meget. Men jeg kan bare ikke lade være, jeg vil så gerne vide en masse, men også dele en masse, og hvordan skulle jeg kunne lade være, det er det mest fantastiske i verden?" Forsatte mere af hendes talestrøm, hun måtte dog næsten ryste på hovedet til hans ord. Hun storsmilede og tog ivrigt om hans hånd. "Jeg vil gerne høre om dig, du lytter til mig, jeg lytter til dig. Så kan vi tale ørerne af hinanden!" Kluklo hun.

[Deleted]

han grinte lidt til hendes måde og være på det var egentlig ret sjovt "energi mangler du da vist ikke" sagde han bare og smilte til hende mens han lod hende fortsætte med og tale mens han selv sad roligt og lyttede det var for ham helt normale ting som hun dog fandt utrolig fantastiske så mon ikke han kunne nå og vise hende en del når energien var tilbage kunne han vel også vise hende mere a verdenen hun var så ivrig efter og lære om "heste er dejlige dyr store og mægtige hvis man ved hvordan man skal være omkring dem"
hun var bestemt god til og tale og det virkede da også interessant for ham hendes far måtte være en stor mand for at forsøge at komme i rådet men som Muln selv havde hørt så tit var alt muligt hvis du arbejdede nok for det 
"det lyder som en god ting og gå efter med din far men hvad er dit mål her på landet ? hvad er din grund til og være her ?" spurgte han ind var hun virkelig bare en der gerne ville lære om andre ting 
men det virkede nu som en fin ting for ham at de kunne tale sammen som hun lød nu ville han have rigeligt og lave så 
"det lyder som en god ide du spørger bare løs jeg har ikke meget andet og tage mig til aligevel og at hjælpe folk er noget jeg godt kan lide " svarede han roligt og lagde sig ned ved siden af hende han var altid en der tog livet som det kom han var van til at blive jagtet så han skulle ikke rigtig nå noget 
den store lange silkekåbe lagde sig langs græsset og lyste godt i solen det hvide hår lyste næsten som sølv i den varme sol det her var lige hvad han elskede og lave bare ligge og slappe af og det at have nogen og dele den tid med var da kun endnu bedre

[Deleted]

Man kunne godt anse hende som en hyperaktiv ung dame, for hun var virkelig fuld af energi, men det var nok bare den passion som lå i det for hende, at vide en masse. Det elskede hun nemlig og alle andre havfolk var så pokkers kloge, hvor hun måtte næsten virke dum. Men hvor skulle hun vide alle de fantastiske ting fra?
"De kan altså også være farlige, jeg fik et stort blåligt mærke lige her." Hun drejede sig og pegede på sit baglår med en grimasse. "Men det var en vild hest. De tamme er så og deres mundtøj er så blødt!" Lød det fascineret fra hende, skønt hun var kommet til skade, holdte det hende ikke fra at opdage mere om dem. Langt fra faktisk. Hun var alt for nysgerrig til at lade sig skræmme, selvom det godt nok havde gjort ondt af blive sparket!
"Min fader er en vis mand, viljestærk og helt væk i alt det politiske gøjl. Jeg er slet ikke med på den bølge, jeg vil bare gerne lære ting, have forskellige jobs, lære en masse, få gode færdigheder, udvikle mig." Hendes stemme måtte ende ud drømmende. "Jeg ønsker at se hele verdenen."Forsatte hun, inden hun vendte sit blik mod ham. Han så ganske bekvemt ud som han lå der, hun lagde sig ned også, kun for at se op mod skyerne som drev dovent forbi. De var smukke, så dejlige ud. Bløde. Hun lukkede øjnene og nød solens stråler mod sit ansigt, det var faktisk meget dejligt, bare at ligge der.
"Hvad kan en formskifter?" Spurgte hun så med et smil, inden hun vendte hovedet i hans retning.

[Deleted]

hvad kan en formskifter ? ja han havde jo ikke brugt sine evner i noget tid så det var vel klart hun var nysgerrig omkring dette også "hmm som navnet siger kan vi skifte form alle formskiftere lærer og tage udseende af et dyr "
sagde han mens hans ene hånd pludselig voksede lidt i størrelse fik skarpe kløer og skæl voksede langs armen 
"det ikke alle der bryder sig om denne evne men jeg kan godt lide den det gør jeg kan gemme mig hvis folk er ude efter mig det sådan jeg har holdt mig skjult de sidste 500 år væk fra folk der vil en ondt" han smilte lidt og viste hånden til hende hvis hun ville se det skulle hun også få lov til det 
det lød da også som et interesant folk hun hørte til blandt selv om hun selv lød til og være en smule mere anderledes hyper aktiv kan vi sagtens kalde  hende men det vel også fint nok 
"der er vel en del ting man skal vænne sig til hvis ikke man er van til landjorden men det et rart sted " 
sådan følte Muln i hvert fald selv 
"jeg har dog ikke været tilbage her på øen i mange år så det er også lidt nyt for mig her "
det her var ret sjovt og pludselig forvandlede næsen øjnene og hans øre sig også hans ansigt fik en del flere drage træk i sig nu dog stadig med menneskelige træk

[Deleted]

Nysgerrig var hun virkelig, desuden ville hun da vide hvad det var for en som hun talte med og hvad han kunne, siden han kunne dufte hende ligefrem. Hun studerede ham med store nysgerrige øjne, hun satte sig lidt op igen og hvilede med håndfladen i jorden. Det lange brune hår gled over hendes skulder, hun bed sig i læben og var i den grad chokkeret over hvad han kunne. Hun rørte forsigtigt ved ham, han føltes sjov.
"Hvilket dyr kan De så forvandle dem til?" Spurgte hun nysgerrigt, for hun kendte jo ej til hans væsen, aldrig havde hun mødt sådan en. Hendes fingre strøg langs hans fingre, til de endte med kløerne som virkede skarpe og farlige. Dog var hun langt fra bange, bare pokkers nysgerrig.
"Det er godt der intet er sket Dem, De virker som en rar mand." Lød det fraværende fra hende, som hun nu måtte se mod hans ansigt. Hun sendte ham et smil, hånden trak hun til sig igen ganske forsigtigt. Hun nikkede blidt til hans ord, der var mange ting, og hun havde endnu ikke smagt på særlig meget af deres mad, den var mærkelig. Selv spiste hun jo bare fisk og skaldyr. Da han begyndte at forvandle træk i sit ansigt, blev hun helt mundlam. Og uden så meget som at spørger, rakte hun forsigtigt hånden op og rørte ved hans næse, samt andre steder hvor huden måtte virke helt anderledes. Det var fascinerende, gad vide om hun nogensinde ville kunne styrer sin forvandling på den måde? De store brune øjne undersøgte ham grundigt, med blide fingre der fulgte retur.

[Deleted]

det var vel klart hun ikke vidste præcist hvad en formskifter var så han måtte vel lære hende lidt om det "så må jeg jo hellere vise dig hvad vi kan" sagde han med et fornyet glæde i ansigtet "vi formskiftere kan som navnet siger skifte form næsten alle formskiftere lærer og forvandle dele eller hele deres krop til det af et andet væsen som min hånd jeg har været igenem dette i meget lang tid så jeg har selv godt styr på min forvandling"
da dette blev sagt forvandlede en del af den store kåbe sig til et par store vinger bag ved ryggen selv i menneske form var disse stadig mere en halvt hans egen krop hvis ikke lidt mere selvom han normalt så tynd ud så havde han da også lidt markeringer langs overkroppen der nu var blottet af vinge forvandlingen "i mit tilfælde er min forvandling en drage et gammelt og mægtigt væsen det også derfor jeg bliver jagtet da drageryttere mener at vi formskiftere har stjålet denne form for at immitere drager personligt gør jeg det af respekt plus det var min krop der valgte sin form men det også derfor vi ikke er på god fod med hinanden"han gik nu roligt mens dette blev forklaret tættere på hende og slog de store vinger ud hun virkede jo glad for det han kunne så hun skulle da have lov til og se det ordenligt
og hvis det endelig var ville han da med glæde hjælpe hende med og se den verden hun længtes sådan efter 
"din far virker som en klog mand og det er da også en god ting og lære noget nyt når man kan "