Warm sand

[Deleted]

Vandet smøgede sig omkring hans skællede ryg imens hans hale gled igennem vandet overflade og skabte nogle små bølger, han elskede at lege i vand, ikke fordi det var hans element men fordi det var underholdende især når han skulle jage fisk, de kunne godt nok få fart på en af de glæder ved at være en dværg drage var hans hurtighed, og den udnyttede han til det store især i vand, han opholdte sig lige så meget i vand som i luft, mest fordi Nya havde lært ham at gemme sig under vandet hvis der opstod et problem, han var svære at se i vandet end i lufte,
#en panser drage siger du? og en alm, hmmmm, det lyder ikke til i har fundet mange endnu, der er nok heler ikke så mange tilbage efter de blodige år, men jeg er en dværgdrage som du har gættet, med vinden som mit element, jeg går stærkt ud fra du ved hvad hver element betyder?# svarede han endeligt lidt spøgende, imens hans ravngule øjne atter rettede sig imod hende, han lænede sig dog lidt mere over mod hende så hun blot kunne røre ved hans ryg hvis det var det hun ønskede,
han elskede opmærksomhed en af de få ting han kun fik fra nya, så han nød det når andre gav ham mere opmærksomhed,
Nya's blik fulgte skrapt med hver en bevægelse Naydina fortog sig, hun kunne simpelthent ikke blive siddende her, så hun rejste sig op, og gik ned til vandkanten, hun gik ikke længere ud end til vandet nåede hendes ankler, hun ville ikke have driv vådt tøj hvis der skulle opstå et problem på et senere tidspunkt, det ville ikke gavne hende, eller Asal, hendes blik fulgte dem fortsat imens hun gik frem og tilbage i vandkandten,

[Deleted]

Uden tvivl var dette en vidunderlig oplevelser for Naydina, hun var virkelig velsignet af Nami, hvordan hun var blevet så heldig, det vidste hun ikke, men hun følte sig lidt udvalgt til denne skæbne og hun omfavnede den glædeligt. Roligt søgte hendes blik hen over ryggen på det halvstore dyr, langt fra så stor som en standart og da slet ikke en panseret. Hun smilede varmt til dragen, som gav hende lov til at røre. Fingrene gled i blide kærtegn hen over skællene, de små takker som formede hans ryg måtte hun passe på, som hun nænsomt kælede dragen. Naydina vidste i den grad hvad hun lavede, hun havde læst og lært sin lektie.
"Vi ønsker at blive flere, så mange som muligt, hvis vi holder os sammen, kan det være Nami er mere tryg ved at skabe sine drager i denne verden." Lød det roligt fra hende, hun havde et drømmende udtryk i øjnene, hun ønskede virkelig at det skulle gå som hun ønskede, som Mister J ønskede. Det ville være godt for dem, drager såvel som ryttere at stå sammen. Mange slog dem jo ihjel fordi de frygtede dem, men alene kunne de godt blive overmandet, sammen, var de ikke til at slå og derfor ville de få fred. Det var hun helt sikker på.
"Det gør jeg, jeg har brugt det meste af min barndom og ungdom på at læse om drager, men der er uendelig meget at lære, og det bedste er at få muligheden for at observere. De er en meget smuk drage Asal, hver handling De udgør, jeg tager det hele til mig. Lære." FOrklarede hun med et varmt smil, mens fingrene forsatte deres vandret, hun var blid, men sikrede sig han kunne mærke det og fik lige så stor glæde ud af det som hun selv gjorde. Naydina så ind mod vandkanten hvor rytteren måtte traske frem og tilbage, hun bed sig svagt i læben.
"Jeg vil helst ikke gøre en rytter utilpas i er lige meget værd jo, hun virker ikke helt glad." Lød det så bekymret fra hende.

[Deleted]

Asal nød det fortræffeligt og rystede på hovedet i fryd, for så at gemme halvdelen af hovedet under vandet så kun øjnende tippede op over og der kom bobler op fra hvor hans næsebor gemte sig under vandet, hans blik søgte ind imod Nya over det Naydina havde sagt, han kunne ikke gøre noget ved Nya var utilpas ved dette, det var hun ved alt kontakt med andre, undtagen en person, men det var jo så lige den ting, men han kunne godt lide den ide Mister j havde, med at samle alle det ville bare være fysisk svært at samle alle, der var sikkert mange flere som ham og Nya der holdte sig for sig selv og passede sig selv, de var ikke gode til at samles i flok, det burde Naydina også vide omkring vind dragerne, de passede bedst på sig selv og fløj sjældent sammen med andre,
#det er en god vision mister j har, men den bliver svær at leve ud, i vil sikkert komme til at møde mange som mig og Nya, vi færdes bedst alene, # svarede han tænkende, han gnuppede sig lidt op imod hendes hånd for at få hende til at tage bedre fast han var jo ikke lavet af papir, og han elskede en god nussetur,
# det har intet med dig at gøre at Nya opføre sig sådan, hun er altid utilfreds med andre omkring os, det har hun været siden hun var lille, og det kommer nok aldrig til at ændre sig med årene, # sagde han så endeligt imens hans blik faldt hen på Nya der endeligt stod stile og bare kiggede hen på dem, hun var faldet lidt mere til ro men ikke meget det rasede stadig i hele hendes krop for at få Asal væk fra Naydina, men igen det kunne hun ikke tillade sig,

[Deleted]

Enig var hun i at visionen var god, svært ville det bilve, og det var det vel allerede, men hun vidste der nok skulle dukke flere op. Hendes blik søgte tilbage på dragen som hun godt mærkede hans gnubben, det fik hende til at grine lidt, inden hun i stedet for nusse, næsten måtte massere hans skæl. Det var sjovt at mærke hvor forskellige og alligevel ens dragerne måtte være. Fascinerende, yderst fascinerende. Hun så ikke mere mod hans rytter, det var næsten ubehageligt, hun følte hun gjorde noget forkert, og det ønskede hun trods alt heller ikke. Det var næsten Seria om igen. Sjovt nok begge kvinder med en handrage. Hun sukkede kort.
"Det bedste for hende ville være hvis De kunne hjælpe hende ud af det, man har brug for andre, også selvom det ikke er hele tiden, har man brug for andre." Lød det stille fra hende, det mærkede hun jo selv, hun havde brug for nærhed og ikke kun fra få, men mange, venner og kære, det krævede blot hun fandt nogen. For Mister J skræmte de væk som faktisk kunne lide hende, formskiftere havde han meget imod, hvilket hun ikke selv havde. Det var lidt af noget rod, men hun prøvede da at gøre sit bedste i det hele. Fingrene arbejdede med dragens ryg, hun lod den anden hånd søge til ligeså, og for at nå et bedre område, endte hun med at stille sig helt op af dragen. Noget hun virkelig elskede! Det mindede hende næsten om hvordan det var at flyve.

[Deleted]

En lyd formet som en grunten forlod ham så vandet blafrede omkring hans næse bord i det hun fik fat et godt sted så han lænede sig mere imod hende, sådan en nusse tur kunne han slet ikke stå for! det var ikke helt de samme steder som nya ramte men det var godt meget godt, så han stod bare og nød det til den store fornøjelse og blev helt trylle bundet, så han brummede løs som en kat der blev nusset det helt perfekte sted, det tog ham dog lidt tid at komme tilbage til sine tanker til han kunne gruble over det hun lige havde sagt, at lære nya at omgås andre, ville være muligt men ville tage mange år, måske for mange år, men en dag af gangen, at gøre en asocial pige social ville ikke være det nemmeste slet ikke når man gik med de ting hun gik og bar rundt på
#Hun er opvokset uden andre kan man sige, siden hun var 14 har vi rejst rundt igennem det hele, og har kun stået stille en gang i 50 år, selv der var hun ved at eksploder fordi vi var det samme sted så længe og så sammen med en anden, efter det rejste vi rundt i ca 1000 år alene uden kontakt til andre, bare os, fordi hun havde brugt al sin energi den gang på at skulle lære hvordan man omgås andre# svarede han så endeligt, imens hans blik fandt Naydins igen, det ville blive en udfordring at gøre hende social, men det skulle nok kunne lykkes en dag måske,
Da nya så hvordan Naydin lænede sig ind imod Asal glippede det i hele hendes krop, hvad bilde hun sig ind! hvordan kunne hun stå og gøre sig til sådan op af hendes drage, for ikke at gøre noget dumt vendte hun ryggen til dem og satte i løb væk fra dem, hun ville ikke ødelægge det for Asal men det tog al hendes selvkontrol at stå og se på hvordan tøsen rørte ved ham, det burde hun ikke Asal var hendes, kun hendes hun ville ikke dele, men hun kunne ikke holde ham fanget væk fra alt og alle, det frustrerede hende så meget, og gjorde hende så gal, hvordan kunne han ikke affinde sig med tingende som hun gjorde! det var upassende at være omkring andre, en dag ville han stole på den forkerte og så vil det væreste ske, hun var gal meget gal, men hun kunne intet gøre uden at hun ville flå pigen fra hinanden, hvilket ikke ville være en løsning så ville han bare finde en anden der kunne snakke med ham på den måde.

[Deleted]

Det måtte glæde hende meget at dragen tog imod hendes behandling således, hun smilede stort, og ledte efter ømme punkter, punkter hvor hendes kærtegn føltes ekstra godt. Hun startede ud med dem hun vidste både Jack og Harley kunne lide, derefter, så hvad de hver i sær kunne lide, og ellers gik hun på opdagelse, med at nusse om dragen. Naydina fandt det utroligt spændende at få lov til at være i nærheden af en dværgdrage, selvom rytteren ikke måtte bifalde det. Vandet bølgede svagt, inden vind var helt at finde endnu, hvorfor havde hun ikke mødt dragen her tidligere, så kunne den have kølet hende ned. Vandet kunne også have hjulpet, men hun var døset hen i sin plads i skyggen.
"Jeg er ked af det er sådan, hun må føle hun mangler noget et sted dybt inde. Arme kvinde. Jeg håber i finder ud af det, og jeg håber at se jer en dag i drageengen." Lød det ærligt og omsorgsfuldt fra hende. Dog mærkede hun godt uroen inde på land, hun hævede blikket kort mod rytteren som valgte at forlade dem. Et suk kom fra hende, hun stoppede med at røre ved Asal, hun havde for meget respekt for en rytter til at forsætte, selvom hun virkelig var ved at lære noget nyt om dværgdragerne bygning. Et blidt skridt trådte hun tilbage i vandet, som skvulpede let om hende, hun lagde sig bagover og flød lidt, inden hun vendte rundt og svømmede ind til bredden hvor hun rejste sig op og trådte helt op, driv våd. Tøjet føltes det tungere, skønt det ikke var meget som dækkede hende. Hænderne knugede hun let mens hun så skamfuldt ned i sandet, Mister J ville være så skuffet over hende, hun sukkede og gik mod en sten som hun satte sig på og så resten af solnedgangen. Nu var hun da afkølet, og det var skønt, dråberne piblede ned af den solbrune hud, dryppede fra det sorte hår og fra tøjet, ned over stenen som snart blev mørkere at se på. Det var trist det skulle være sådan, hun ønskede jo blot dragerne det bedste, gjorde deres ryttere ikke også det? Mister J havde været den eneste som ej havde følt jalousi, mon det var en kvindeting?

[Deleted]

Asal prustede fornøjet ved hendes berøring, en klagende lyd forlod hans bugt da hun stoppede med at røre ved ham, der var der det gik op for ham at nya var på vej væk, hans blik fulgte sin rytter som ikke så ud til at ville sætte farten ned lige forløbig, det gjorde ham ilde til mode sådan som han så sin rytter løbe sin vej væk, fra det der kunne måske havde været et godt venskab eller alliance ved mister j, han bredte sine vinger ud og slog to gange får at blive helt tør og hoppe så op i luften og landede foran Naydina, han kunne fornemme hun var kommet i et trist humør han kun havde mærket ved nya en gang for mange mange år siden, hun kunne jo ikke gøre for at Nya ikke ville se hvad der skete,
# du har intet gjort galt, Du må forstå mig og Nya har kun haft hinanden i mange mange år, hun er ikke god til det med andre mennesker, hun har kun mig i livet, og jeg har kun hende, hun ved ikke hvordan man begår sig i nærheden af andre må du forstå, det er hårdt for hende at se, jeg har brug for flere end kun hende, når hun kan stille sig tilfreds kun ved at have mig,# sagde han mildt, og puffede til hendes arm for at få hende til at nusse mere ved ham, han vidste godt at nya var utilfreds lige nu men hun skulle nok komme i bedre humør måske ikke lige nu men senere, hun skulle bare lige finde ud af hvordan hun skulle regere på det hele, og hvordan hun skulle klare at han havde brug for flere,

[Deleted]

Ikke var det noget hun brød sig om, at skulle se en rytter på den måde, og da slet ikke når det havde noget med hendes gerninger af gøre. Hvilket hun jo tydeligvis måtte føle. Hendes blik måtte betragte og beundre dragen, det var ikke fair at det skulle være sådan, hun ville gerne rytteren det bedste jo. Det pinte hende dette her. Hun sukkede opgivende, som dragen fortalte og dernæst måtte puffe til hende igen, ivrig for at få mere nusseri. Naydina strøg ham kort over hovedet, men det var det, hun endte dernæst med at se ud over vandet igen. Solen havde fundet havets overfalde og var ved at forsvinde ned bag, kun for at gøre plads til månen.
"Jeg vil både rytter og drage det bedste Asal, jeg kan ikke finde ud af det med jeg gør den ene glad og den anden trist. Det er næsten det samme med Seria og Jack. Jack elsker at have mig i nærheden, Seria bliver tvær og går......" Det var historie som genfortalte sig selv, hun løftede sine ben og lod fødderne støtte mod stenen inden hun lagde panden opgivende mod sine knæ. Dette her passede hende virkelig ikke, det var dumt det skulle være så kompliceret, hvorfor kunne folk ikke bare være glade, og muntre. Hovedet støttede hun hårdt ned mod sine ben og kom med et beklagende lyd.
"De er nød til at finde hende, i burde holde sammen, uanset hvad. Og dette er ikke ligefrem et helt fredeligt land, der skulle nødig ske hende noget." Mumlede Naydina ind i sine ben, inden hun løftede hovedet og sukkede tungt, for så at glide ned fra stenen igen.

[Deleted]

Asal lod hans snude kort røre hendes kind, han forstod hendes fortvivlelse det var ikke nemt, slet ikke når hans rytter forlod dem på den måde, #Jeg glæder mig til at møde dem igen frøken Naydina, giv hendes tid, mød os her nogle gange, så skal hun nok vende sig til dig, se hende som en fornærmet kat, hun skal nok bløde op, du skal bare finde ud af hvordan du får hende til at bløde op overfor dig, # med disse ord brede han sine vinger ud og forlod hende der alene, og forsvandt den vej Nya var løbet, han svingede en ekstra gang med halen for at vise hende farvel

//out

[Deleted]

Et svagt smil gled over hendes læber som hun mærkede dragens snude mod sin kind, hun nussede ham kort mellem øjnene og nikkede roligt i forståelse. Det tog tid, det var klart, men for pokker hvor var det irriterende, hun havde hygget sig med dragen, den glæde ville hun gerne dele med rytteren, i stedet for rytteren blev vred. Et suk forlod hende igen, som hun vinkede efter Asal.
"Pas nu godt på hinanden, i er altid velkomne, husk det!" Råbte hun blidt efter ham, inden hun vendte tilbage til sin kurv. Sulten og tørstig var hun blevet, så hun satte sig i sandet og nød udsigten, det var blevet halvmørkt, men det gjorde hende intet, hun havde fået tiden til at vende sig til det. Maden blev foldet ud, og ligeså fik hun drukket noget. Varmen gjorde hende i hvert småør, og hun havde ikke fået drukket siden hun vågnede fra sin lur i sandet. Da hun var færdig, samlede hun sammen og vendte næsen hjem, med tanke på dem hun havde mødt.

//out