I need you

[Deleted]

@daelis

Det var ved at være på tide at skulle samle tropperne lidt sammen, der var mange fantastiske ting som skulle sættes på plads, og en af de vigtigere elementer her, var spidsørekvinden. Derfor var hun blevet sendt bud efter, Corina havde sørget for at Daelis kunne få det som hun ønskede det, hvis et hjem følgende med dem var hvad hun havde søgt havde hun fået dette. Det gav i hvert fald mest mening. Lige nu var der vigtigt at få talt med hende om hvordan hendes opfindelser gik, og om der var mulighed for at de kunne gøre sig stærkere i en hær med disse. Hvor lang tid det ville tage at skulle få det ordnet. Der var detaljer som skulle på plads, hvilket Corina var klar til nu. Hun var færdig med at plage Gab, Mister J havde sat hende ind i de planer de havde sammen, hvor hun flittigt var kommet med ideer ligeså. Hendes blik gled mod papirerne foran sig, hun bar en mørkelilla silkekjole, et mavecorsage i sort læder fremhævede hendes smukke talje, samt bryst og hofter. Lige nu stod hun op, foroverbøjet over kort og planer, som var perfekte, intet andet. Et tilfreds smil hvilede på hendes læber, hun ventede Daelis, forhåbentlig havde hun fået beskeden. Ved sofagruppen stod vådt og tørt klart, hun var trods alt en god værtinde. Hvordan dette møde med den kække spidsøre ville blive var hun spændt på, det var en kvinde som morede hende, de havde haft deres tummerum, hvilket hun bestemt havde nyt godt af. Et frisk pust som i den grad bar præg af en løs skrue eller to, præcis en kvalitet hun måtte elske ved folk. Fødderne vrikkede med de bare tær mod tæppet, meget af indretningen havde hun taget med fra det gamle hjem i Pageija, det havde været noget hun godt kunne lide, så det havde hun taget med sig. Stedet her var blot større og mere skræmmende. Lidt mere end en stor villa, som en underdrivelse.

[Deleted]

Inden længe løb en mørk nynnen som et ekko i gangene, og langsomme trin kunne høres, så gik døren op, og Daelis trådte ind. Under sin skulder havde hun en gammel bog og noget pergament. Hendes sorte lokker stod pjusket til alle sider, men ellers var de ved at nå hende ned til skuldrene. Hun havde opgraderet sine normale klæder og havde nu både tilføjet skulder og brystplade, tydeligt af elvisk design.
I flaben havde hun sin cigaret. De mørke øjne sad fast på papiret, som hun skubbede døren i bag sig med støvlehælen. Siden hun havde underskrevet Corinas kontrakt havde hun følt sine kreativitetens vinger en anelse bundet. Alt hvad hun lavede måtte ikke falde i andre hænder end dødsenglenes, dog sørgede hendes paranoia for at hun havde planer. Ideer hun kun tilegnede sig selv, og ikke ønskede at fortælle andre om. Selv hvis hun gjorde, var hun sikker på at der ikke ville være mange andre der havde modet og tålmodigheden til at undersøge hvad der skulle til.
Papirerne blev bladret lidt, som hun pulserede på cigaretten, og da hun mødte Corinas blik udskød hun et udfordrende grin.
”He... Nu kunne du ikke undvære mig mere, hmm?”

[Deleted]

Fingrene måtte tappe lidt mod bordet, inden hun rettede sig op ved døren som gik op, og der stod hun så, noget anderledes at se på end tidligere, hvor Corina også selv måtte virke en anelse mere fin, dog endnu med bare tær, det tog ingen dum titel fra hende. Den lilla farve måtte vidne om hendes rang og formue, hvilket hun i den grad drev nytte af, det var blevet en af hendes ynglingsfarver at gå i. Det balladefyldte smil gled over de fyldige læber, mens de lyse øjne fandt deres vej til elverens.
"Jeg går ud fra du har hørt om Marcellus lille flugt. Imandra skal være et selvstændigt land igen, hvilket jeg har planer om at føre ud i verden. Hvis jeg siger krig, hvad siger du så?" Legende lød hendes stemme, som hun trådte ud fra bordet og gik rundt om det, for at gøre tegn til de kunne sætte sig i sofagruppen. Med rolige skridt søgte hun selv at komme ned og sidde, hun så spørgende mod vinen, vandet og frugten, samt brødet som måtte være der. Det kunne jo være hun var sulten eller tørstig. Selv skænkede hun sig et glas vin, og snuppede en drue.
"Jeg får brug for alt du kan give mig. Jeg kan max give dig en måned at arbejde på, dertil må jeg have noget ingen andre har, et overraskelsesmoment, ud over dragerne i luften." Direkte var hun, roligt lænede hun sig baglæns, lod det ene ben krydse det andet, mens hun satte vinen til læberne og lod det søge mod hendes letspredte læber. Dejlig frisk, og en smule sød. Perfekt! Om Daelis havde noget som rent faktisk måtte interessere, det var så en anden side af sagen, og hun havde bestemt også ting i ærmet som hun kunne byde med, så det ville virke tiltrækkende. For naturligvis skulle hun da betales, men ud over det, var der også en titel at hente, hvilket hun mere end gerne vil tildele Daelis, kvinden var jo genial.

[Deleted]

”Jo, det er jeg ganske bevidst om. Det er næsten helt underholdende. – Krig? Hmm, jeg siger udbytte… Leg. Træning og svaghedssortering. Mhmm, det er sådan noget mørkelvere klarer i arenaen, men sådan en har i jo ikke, så det må¨være ganske tiltrængt” tilføjede hun med trutmund og et gengældt smil. Krig, det bragte glimt i hendes øjne.
Cigaretten dumpede ned på gulvet og Daelis satte sig til rette, foroverbøjet. Som for at fylde tomrummet efter cigaretten og den evige afhængighed proppede hun munden med brød. Inden Corina kom for godt i gang følte hun sig nødsaget til at sluge det, og skorpen kradsede ned igennem svælget.
”Jeg har brug for at vide… hvem? Detaljer. Jeg kan ikke arbejde, hvis jeg ikke aner hvad jeg er oppe imod. Det er jo næsten en kunst. Er der sket noget? Jeg er lutter øren. Dine ildsprudende øgler holder jeg mig ikke i nærheden af.”

[Deleted]

Kampene tog de i det fri, ganske korrekt, der var ingen grund til fine hjælpemidler, i krig foregik det i frirum, ligeså skulle en træning. Hvis man da spurgte Corina til råds, naturligvis var det en smagssag, og åben for forslag var hun jo, specielt når det kom til Daelis og hendes viden. Krig var i vente, en krig hun vidste med sikkerhed de ville vinde, hun var ej bange for udfaldet, men derimod tabet af mænd, Zean havde mistet rigeligt i dumhed. Dette praktiserede hun ikke, nej hun havde fundet allierede som var til at stole på, og Deacon havde bare ikke at skifte side, for det blev det sidste han gjorde så! Ikke at han ville kunne undvære hende, slet ikke nu. Det var klart kvinden ikke ville drager, de havde jo mødt en før i krig, men det gode ved dette, var at dragerne var på deres side.
"Dragerytterne har fået en leder, som tilfældigvis også er halv dødsengel. Vi har lavet en alliance, vi vil i fællesskab tage Imandra tilbage. Jeg høre ligeså han har indgået alliance med en warlock. Uden tvivl kommer vi til at stå stærkt, de har ikke en chance. Men nyt legetøj er altid en god magtdemonstration." Daelis kunne lige så godt blive sat lidt ind i tingene, det var jo kun fair når hun selv skulle være en stor del af dette. Faktisk krævede Corina ikke at hun stod midt i krigen, men kendte hun kvinden her ret, ville hun ikke gå glip af det.

[Deleted]

Ved snakken om drageryttere og drager satte Daelis armene over kors, som et surmulende barn. Den positur blev holdt i lidt tid mens hun missede med øjnene og af og til afgav bekræftende brummelyde, så dødsenglen vidste hun lyttede.
”Ahaa~… Javel – Ja.
En måned er ikke just lang tid, og hvad vigtigere er – hvad ligger der i det for mig, hmm?
Det er ikke nok. Ved viii - noget om hvilke skabninger de vil bruge i modangreb? Jeg skal vide om de har dygtige magikyndige blandt deres børn af natten, eller mit arsenal vil være ligegyldigt, som vand på gæs. Som det står nu kan jeg intet stille op imod magikere og warlocks. Meen… Jeg har for lang tid siden fundet en journal, og jeg har arbejdet ud fra den.”
Hun klappede lidt på den læder indbundne bog. Siderne var blevet solblegede og kanterne lettere iturevne. Den havde eksisteret længe.
”Det var en verdens omrejsende der har noteret mange ting. Koordinater til fremmede riger. Skrifter jeg ikke forstår, optegnelser af skabninger jeg aldrig har set mage til .- Men DE’T der fanger mig mest er en optegnelse af magikyndige og måden de fungerer på. Dæmoner kan benytte elementer, og engle er børn af lys og mørke, men magikyndige er født med energi i kroppen. Det er denne de kanaliserer gennem kroppen og kan dermed skabe og ændre masser som vi kender dem. Det kunne ikke være særligt behageligt, hvis man blokerede disse kanaler, ey?”
Daelis smil blev bredere. Hun gemte naturligvis det bedste til sidst.
”Som en kedel der koger indtil den løber over. Hvis blot jeg kunne lære hvordan. Det ville være ganske fascinerende at betragte, men ikke uden fare.”

[Deleted]

Det var sjovt endelig at tale med hende igen, og som hun dog kunne tale! Kvinden havde et mundtøj som bestemt intet fejlede, Corina lyttede, oprigtig interesseret, ellers havde hun jo ikke siddet der. Vinen måtte glide ned i små slurke som hun nød den, nød at se planerne blive sat i værk.
"Når Imandra bliver et lang for sig igen, skal der jo bruges en kongelig våbenmester. Jeg kan ikke se nogen mere perfekt end dig til denne opgave, du bliv vil behandlet derefter, blive en mere velhavende kvinde end de fleste i hele landet." Startede hun ud, med et lokkende balladefyldt smil. Det var jo præcis hvad hun ønskede af Daelis, og at give hende for en indsats som bestemt ej var lille. Kvinden var genial, og god at holde på, derfor skulle hun så sandelig også føle dette. Hun tænkte sig lidt om, vidste de noget om dem som var der?
"Jeg får spioner til at aflægge rapport om hvilke væsner der er ved selve slottet, men hvem der vil deltage i en krig de ikke har forventet? Det aner jeg ikke. Men jeg vil gerne være forberedt. Dog, hvis alt går vel, har vi en god håndfuld stærke warlocks på vore side." Kom det eftertænksomt fra hende, hun ville sætte det til værks så snart hun var gået igen, og derefter sende informationer til hende omkring det. Nysgerrig var hun på den viden hun besad, og som endnu ikke var blevet afsløret helt endnu, men med det kvikke hoved var det nok et spørgsmål om tid før det kom frem i overfladen. Hun lyttede, mens hun mærkede hvor meget hun gerne ville vide hvad den skøre elver pønsede på. Og da det endelig kom frem, måtte hun klappe begejstret i hænderne, mens ivrigheden lyste ud af hendes øjne.
"Jeg skaffer dig forsøgsdyr, du kan bruge mit tårn, jeg vil meget gerne overvære det." Lød det begejstret fra hende, hun kunne lige se det for sig!