Demarcus Lathan Gaetulicus

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Demarcus | Lathan | Gaetulicus

Fulde navn: Demarcus Lathan Gaetulicus
Alder: Ukendt. Ligner en mand i 40’erne
Race: Sandhedsseer
Job: Forretningsmand
Status:

Våben: Aldrig har Demarcus været voldelig anlagt, og aldrig har han været slagsen som har tyet til noget, som minder om fysiske våben. Han har sine evner som sandhedsseer, hvor han i stedet for, bruger muligheden for at sprede det talende ord, og lader derfor sine vagter om brugen af håndvåben, hvis dette skulle vise sig, at blive en nødvendighed. I og med, at han er en mand med ordets magt, er det klart også hvad han foretrækker.

Personlighed: Demarcus er en mand, som de færreste, nok har formået at finde ud af. Dog er han en god mand af hjerte, sind og sjæl, selv på trods af den mørke fortid, som han bærer. Med en race, som er kendt for lyset. Han går meget op i retfærdighed og retskaffenhed, og benytter gerne sine evner i det øjemed, for at hjælpe dem, som kunne vise sig, at have brug for dette. Som han er en mester i at spotte løgne, er han også en fantastisk mand til at udtale disse i samme omgang. Hvis der er noget, som han vægter højt, så er det kultur og de gamle traditioner, som er forbundet på Tayevania, og som hans forældre i sin tid, har været med til at forme.
Udadtil er Demarcus en mand, som gerne vil se ordentlig ud, og som gerne vil betragtes som den højtstående mand han er. Han værner om Tayevania, og har kun det in mente, når han går i forhandlinger, og særligt med dem som kommer udefra. Følelsesmæssigt har han aldrig været knyttet til nogen i den forstand. Primært holder han derfor også til i Krytalis, omkring sine egne, da hans tillid til resten af borgerne som er tilknyttet øen, er så godt som ikke-eksisterende. Selv på trods af det, er han en åben mand, om man søger til ham, og præsenterer sin problematik på en respektabel måde. Som en mand af ord, som han nu er, går han op i ærlighed og løfter, om disse bliver givet. Kommer man ham først nær, har man automatisk en skrevet plads i hans hjerte, selvom dette dog forekommer sjældent.

Fortid: Demarcus kom til verden i en temmelig heldig tid, og i en rigtig heldig familie. Han var et ønsket barn. Et drømmebarn, som fik en opvækst, som de fleste på øen, kun turde drømme om.
Dette har også sat sine spor på opvæksten da han blev ældre. Allerede da han var helt lille, blev Demarcus, efter at være blevet navngivet i Sandhedsseernes trygge og beskyttende samfund. Her blev han glædeligt taget imod, og oplært i sandhedes, såvel som løgnens ædle kunst.
Demarcus viste sig hurtigt, at være et sandt eksemplar af deres ædle race, og han fortsatte at vokse. Hans families formue, var en som han levede højt på. Og selvom de dertil var kendt, for at være et smukt, ædelt og sandt væsen, så kunne ulykken også sagtens ramme dem. Efter en tur ude på øen, hvor han også skulle lære de øvrige folkefærd at kende, samt hvad der er kultur, tradition og sandt at gøre, ramte ulykken for alvor den lille familie.

Begge forældre endte alvorlig syge, efter et par dages rejse fra et lille lokalt samfund ved foden af bjerget. Her viste det sig, at de var blevet kraftigt forgiftet af vandet, som de havde drukket. Dette havde også ramt Demarcus, der i samme omgang, var endt alvorligt syg, og hastigt var bragt tilbage til Krystalis, hvor han blev behandlet. Kun lige og lige, formåede hans artsfælder at redde hans liv, men dertil måtte overrække ham nyheden om hans forældres bortgang. Den smukkeste begravelse, som man kunne fortsætte, valgte han også at give dem.
Hans forældres forretninger var det første, som han valgte at tage over. I sin egen sorg, valgte han selv at tage afstand til det hele, mens han langsomt, men sikkert, valgte at bygge sit eget fremtidige imperium op. Her valgte han at investere sine forældres penge i handel med resten af Tayevania. Her købte han sig ind på de riges marked. Hans navn endte med at blive mere kendt, end hvad det havde været under hans faders styre, hvor han selv endte med at få sin helt egen tribuneplads på et platå kampenes arena.

I takt med at han er blevet ældre, og særligt efter at øen er blevet gjort kendt for den øvre verden, har Demarcus løbende haft kontakt med en mand: Sephiran Acheron. Igennem denne brevkontakt, er han blevet anmodet om en kvinde, som han skulle tage til ægte, som et tegn på alliance, og herunder også en form for fred. Kvinden blev sendt til ham, og gik under navnet Yelena. Ægteskabet stod i al hemmelighed, og selv den dag i dag, kalder han hende for en tayevansk race udadtil.

Styrker:
- Kan spotte løgne og sandheder, stort set så let som ingenting
- En mand af ord
- Er en forretningsmand, så det siger spar to
- Stor familieformue, og kendt familienavn på Tayevania
- Intelligens

Svagheder:
- Nysgerrighed på verdenen udenfor
- Meget bundet af Tayevanias traditioner
- Familie og fortid
- Går meget op i, hvordan han udstråles udadtil

Kendetegn: Han har en sart mave, og spiser stort set aldrig noget nyt. Han er en mand af vaner, og bryder sig ikke om det, når disse brydes. Han er fin i klæderne, og går med en vandrestav, kamufleret som en stok. Denne symboliserer høj status.

Tilholdssted: Tayevania

Andet? -

Signatur: David Gandy

[Faith Jaceluck Marvalo]

Godkendt!