Time to put out the fire

[Faith Jaceluck Marvalo]

Det var bestemt ikke fordi hun tog Jared for værende en svag mand. Hun vidste hvad livet havde udsat ham for, og hvad det havde gjort ham til, men Kimeyas liv havde ej heller været lutter lykke, det havde stadig ikke gjort ham i stand til at håndtere hende på den lange bane. "Jeg er her af egen fri vilje. Nemt kunne du tvinge mig, men hvor ville det sjove i det være?" spurgte hun dæmpet. Det var virkelig ikke nemt at samle sig om en samtale når hans fingre lå og kælede for hendes skød. Hovedet puttede hun kælent ind mod hans bryst som hun kyssede i et forsøg på at dæmpe sine støn, dog uden videre held. Det værste var næsten at hans stemme kun gjorde det endnu værre.

Desperat knugede hun ham ind til sig og forsøgte næsten automatisk at vride sig lidt af behag. Hans favn tillod det dog ikke, hvilket var direkte pirrende! Hendes støn tog til des mere intens hans kælen blev, de dygtige fingre der vidste præcis hvordan de skulle berøre en kvinde. Desperat formåede hun at hæve sig lidt. Hendes ene hånd kæmpede sig op mellem hans og lagde sig mod hans kind, blot for at lede ham ned til hende, nok til at fange hans læber med sine egne i et dybt kys. "Jeg vil have mere," hviskede hun i hans ører. Ej var det en tiggen nærmest en opfordring. Det her var ikke nok for hende, hun ville mærke hver lille del af ham, og have lov til at berøre uden at være fastlåst. Det han bragte frem i hende var noget nyt og ukendt, og noget som uden tvivl ville blive svært at give slip på når natten var omme, men de havde ikke rigtigt noget andet valg.

[Jared Imaricha]

En svag mand, var nok det sidste, som man kunne kalde Jared. Selvom han altid havde haft sin egen alternative tilgang til tingene, og sin egen måde, at se verdenen på, så var han bestemt ikke nogen svag mand! Tilværelsen havde ligeledes været hård ved ham, hvilket om nogen, Faith godt vidste. Meget af det, som han havde oplevet, var hun jo trods alt kendt med. Et smil passerede hans læber. For nu, ville han bare glemme det, og så komme videre derfra. Desuden var det Faith der fyldte alt i hans tanker i dette øjeblik.
"Det ville der ikke være noget sjov i.. Desuden ved jeg, at du elsker det.. Elsker hvad jeg gør ved dig. Du kan lige så godt indrømme det.. Det føles bedre, end hvad Kimeya nogensinde har været i stand til at give dig," hviskede han let for sig selv, som et smil passerede hans læber. Han elskede virkelig, at have den magt og den kontrol over hende.

Som Faith forsøgte at vride sig, fik Jared til at stramme grebet mere. Det var nemlig meningen at hun skulle pirres.. Her hvor han kunne ligge og høre til lyden af hendes søde støn.. vide, at det som han gav hende, var noget, som hun virkelig måtte elske.. Og nu hvor hun måtte erkende, at dette slet ikke var nok, måtte han kun føle fryden mere i hans krop og sind. Han elskede det jo for pokker!
"Det anede mig," hviskede han med en stemme tydeligt præget af den storslåede tilfredshed, som han følte i krop og sind. Han slap grebet omkring hende en smule, kun for at rykke hende en smule længere ned. Selv han var jo mere end klar til at tage imod hende. Han førte hende det sidste stykke ned, hvor han denne gang, ved hjælp af sin ene hånd, førte sig på plads igen. At mærke hende så tæt på, var bestemt ikke noget, som han havde det mindste imod!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Faith strakte sig og lod læberne glide dvælende ned over hans hals også selvom suk og støn gjorde det svært for hende at koncentrere sig. Til sidst lagde hun sig bare ned og åndede mod ham i stedet, for mens han kælede så meget for hende at hun kunne mærke varmen bygge sig op i hendes indre igen. Dette gjorde hende nærmest rastløs. Hendes hænder knugede om ham, forsøgte at få fat i noget mens hans muskelmasse gav ikke ligefrem efter for hendes fingre - desværre. "Jeg elsker det. Mere end noget den mand nogensinde har gjort," hviskede hun ærligt. Kimeya havde altid været fokuseret på sig selv og sin egen opgave, mens Jared gav sig god tid til at forkæle hende, desuden var hans berøringer pirrende, legende ikke dominerende og krævende. Det gav hende en helt ny fornemmelse.

Det eneste der eksisterede i hendes tanker var den evige længsel efter at mærke mere af ham. Hun burde have udlevet dette for mange år siden, så hun havde været i stand tiil at indse hvor utilfredsstillende Kimeya egentlig kunne være, og mange gange var. Mere en glædeligt, lod hun sig fører ned af hans olierede krop, så han kunne nå. Et dybt støn brød hendes læber som han igen førte hende på plads og fuldendte hende. Denne her gang tog hun chancen og brød ud af hans greb, så hun kunne sætte sig op over ham. Begge hænder lod hun hvile mod hans maveskind. Han havde frit udsyn over hendes krop, men for første gang plagede det hende ikke. Hertil begyndte hun at rulle med hoften med ham, ganske langsomt bare for at nyde følelsen af at være ét med ham.

[Jared Imaricha]

Jared havde virkelig ikke travlt med at give hende det. Dette var ikke noget, som skulle overstås. Han kunne virkelig godt lide det, og særligt, når det foregik på denne her måde. Han smilede let for sig selv. Han vidste jo, at hun nød det. Han kunne mærke hvor meget hun elskede det, og hvor meget hun ønskede, at han skulle fortsætte. I den forbindelse, vidste han også, at han var bedre end Kimeya, og det var en tanke, som han havde tænkt sig, at leve højt på! Og gerne så meget, at det var ham overhovedet muligt! "Du kan lige så godt sige det.. Jeg er bedre end ham," hviskede han med en intens stemme tæt ved hendes øre.

Denne gang, førte han hende roligt ned af sin krop, for i stedet for, at lade dem forenes endnu en gang. Han ville jo gerne. Han ville virkelig, virkelig gerne! At hun satte sig op, gav ham muligheden for at komme ordentlig i bund i hende. Han slap et dæmpet suk. Han kunne jo ikke gøre noget andet, end virkelig at elske det! Han nød det jo for pokker!
Hænderne gled over hendes lår, roligt og blidt. Han elskede jo at røre ved hende.. se hende. Han kunne virkelig godt lide at se hende på den måde.. Hun var jo uden tvivl det mest smukke, som han nogensinde havde set. Og han havde efterhånden set lidt af hvert! "Du er uden tvivl det smukkeste, jeg nogensinde har set," sagde han med en dæmpet stemme. Som hun rullede med hofterne, satte det en voldsom sitren i ham. Han kunne jo ikke lade være! Hovedet lagde han tilbage og med et støn, der brød hans læber. Han elskede det virkelig!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Somme tider måtte Faith undre sig over hvad der var med mænd og deres måling af visse dele. Det var vigtigt for dem allesammen at være den bedste, lige i det her tilfælde måtte hun dog indrømme at det Jared gav hende var langt mere tilfredsstillende end det som Kimeya gjorde. "Du er bedre end ham," hviskede hun ærligt og bukkede sig for at fange hans læber i et flygtigt kys, før hun atter rettede sig op. Kimeya ville formentlig have slået hende ihjel for at sige den slags, men hun mente det. Hendes krop ar levende, det samme var hun. Den ellers blege hud havde antaget en helt særlig glød, alle berøringer blev opfattet og nydt til fulde, hvilket ingen anden havde formået. Ligeså skammede hun sig heller ikke over at sidde over ham trods han havde fuldt udsyn til hendes krop med de fejl og mangler den måtte have.

Det føltes helt fantastisk at mærke ham fylde hende på den måde. Sjæleligt og Kropsligt. Hun stønnede hæst og lod sine hænder stryge en smule op over hans bryst hvilket fik hende til at læne sig lidt ind over ham, kun for derefter at sætte sig tilbage. Som svar på hans ord, tog hun hans ene hånd i sin egen og førte den op over sin krop velvidende om at han elskede hver lille del af hende. Hun førte den til sit bryst som tydeligt tegn på hvad hun ønskede. Samtidig vovede hun at sætte tempoet lidt op, også selvom hendes bevægelser var dvælende men alligevel faste. Hovedet slog hun lidt tilbage og lod det vilde, røde hår falde ned over hendes ryg. Støn brød hendes læber. Det var helt igennem fantastisk!

[Jared Imaricha]

Mænd var konkurrende individer, og at vide, at han havde slået Kimeya af pinden, som den mand, der kunne give Faith, hvad hun skulle have, var en tanke der glædede ham frygtelig, frygtelig dybt. Bestemt ikke noget, som han havde tænkt sig, at vende ryggen til, og særligt, når det måtte være på denne her måde. Han elskede det virkelig! "Jeg kan lide klangen af det, min kære," hviskede han med en dæmpet stemme. Det føles virkelig godt, at have hende så tæt på, og nu hvor han havde muligheden for det, havde han skam heller ikke tænkt sig, at vende ryggen til dette.

Jared fyldte hende. Næsten som var det ment, at være en forbindelse, som skulle finde sted. At se de fejler og mangler, der nu måtte være ved hendes krop, så kunne han jo heller ikke lade være. Som hun tog hans hånd og førte den over hendes krop, lod han mere end glædeligt hånden berøre hvad den nu måtte passere på vejen, for han elskede det jo for pokker! Der fandtes virkelig ikke noget bedre! Han stønnede hæst, som hun satte tempoet op. Hans næve lukkede sig omkring hendes bryst i en blid masserende bevægelse. Han kunne jo heller ikke lade være, og nu hvor han havde muligheden for at gøre det, var han da kun komplet idiot, om han ikke udnyttede dette til fulde! Han ville jo gerne.. Gud hvor han dog gerne ville! Han støttede af med fødderne i sengen, for at støde mod hende. Han ville have, at hun nød det, mindst lige så meget, som det han selv gjorde!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Kimeya nåede end ikke med i denne liga. Jovist var han en flot mand med en god krop, desværre havde han bare ikke helt opdaget hvordan en kvinde skulle berøres og det havde Faith faktisk heller ikke.. før nu. Hun elskede det farlige og det spændende, hvorimod dette var intimt på en anden måde. Hun følte sig forbundet med ham, følte inderligt at de delte noget særligt, også selvom hun nok ville fortryde det bittert i morgen og han nok ikke følte sig så forbundet, så vant til dette som han nu engang var blevet ved sit væsen. "Lige når det kommer til dette... så kan han ikke følge med," hviskede hun ærligt og pressede sig mod ham, så meget hun kunne for at mærke hans krop mod sin. Hans støn var virkelig sød musik i hendes ører, der var svært ikke at blive påvirket af.

Hans hånd førte hun stille op over hendes maveskind og op til brystet hvorefter hun gav slip. Der var ingen skam eller usikkerhed at sporer, tværtimod lod hun ham hellere end gerne nyde det hele, når nu han var så betaget af hende. Efter alle år, håbede hun inderligt at dette levede op til hans forventninger, som det havde overgået hendes meget. Idet han klemte om hendes bryst brød et dybt støn hendes læber. Det gjorde bare en kæmpe forskel. Eftersom han havde ligget og kælet for hende i evigheder mærkede hun tydeligt hvordan varmen begyndte at presse på, og påvirke hendes krop og sind, til hun til sidst blev skubbet ud over kanten endnu engang. Desperat havde hun grbeet ud efter hans maveskind og sat neglene deri bare for at holde fast i et eller andet. Da varmen atter fortog sig, faldt hun nærmest sammen over ham, stakåndet.

[Jared Imaricha]

Så lang tid Jared kunne give Faith, hvad hun havde brug for, så var han en mand, der uden tvivl var storslået tilfreds. Dette var bestemt ikke noget undtag. Han havde slået Kimeya på det, som han ville kalde for mandens hjemmebane, hvilket uden tvivl passede ham mere end fint. Han kunne i hvert fald ikke lægge skjul på det, når det var på denne her måde, at det måtte foregå. Ingen tvivl om det.
Jareds hjerte hamrede mod hans bryst. "Du fortjener bedre, end hvad den mand kan give dig," hviskede han intenst,s om han selv stødte mod hende. Han kunne ikke lade være. Han kunne virkelig ikke lade være, og særligt, når det foregik på denne her måde. Gud hvor han dog elskede, at mærke hende så tæt på! Ikke at det var noget, som han havde regnet med, i hans vildeste fantasi.

Selv nu hvor Jared måtte støde mod hende i takt med hendes eget arbejde med underliv og hofte, for ikke at glemme, at han fik lov til at røre alt det som han ville, føles det også helt fantastisk, at have hende så tæt på! I takt med, at hun nåede, hvad hun kunne rumme, så var det næsten som om, at han gjorde det samme. Han slap et højt og dybt støn, idet at det hele eksploderede i hans indre. Han lagde hovedet tungt tilbage endnu en gang, og med en tydelig sitren i kroppen. Armen lod han søge omkring hendes skikkelse, hvor han trykkede hende tæt ind mod sig i stedet for. Endnu en gang måtte hans krop bade i sved.. Den varme, som hun satte i ham, kunne han jo heller ikke vende ryggen til. Det var jo helt.. fantastisk! "Du er fantastisk," hviskede han næsten helt træt. Der skulle i forvejen meget til, for at køre en mand som ham træt!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Faith havde i alle de år troet at den eneste der kunne give hende den modstand hun havde behov på, var Kimeya, der havde hun taget fejl. Aldrig havde hun set Jared på den måde ud over de dagdrømme hun havde haft, nu gik det op for hende at han måske ikke var den eneste som havde undervurderet hende, men at hun ligeså havde undervurderet ham, som væsen og som person. "Og du mener måske at du kan give mig det bedste?" spurgte hun udfordrende. Der var ingen tvivl om at han ville hende, og at han engagerede sig for hendes lyst, det i sig selv scorede mange point hos hende. Derfor gik der heller ikke lang tid før hun sammen med ham nåede over klippen, hvorefter hun faldt sammen over ham, glinsede af sved. Der lå hun i et øjeblik, uden at fjerne sig fra ham, men nød bare den pulserende fornemmelse.

Først da hendes åndedræt igen lod til at falde til ro, trak hun sig go gled ned ved hans side, dog stadig tæt ind mod hans krop. "Det behøver du ikke at fortæle mig," svarede hun med et kækt smil. Hendes hånd fandt hurtigt vej til hans bryst. "Du dufter af mig,," konstaterede hun tilfreds. Det var fantastisk at vide at hun var i stand til at tilfredsstille ham. Han ville næppe glemme i nat i lang tid frem over, og ej heller ville hun. De måtte bare holde fast i at det her var et engangsforetagende for at komme drømmende til livs, hendes kærlighed til Kimeya var der stadig, men hun var bedst selv og han var nok aldrig rigtigt kommet sig over Elanya - desværre.

[Jared Imaricha]

Elanya var uden tvivl det sidste, som Jared tænkte på i øjeblikket. Det var slet ikke noget, som han havde nogen grund til at skulle tænke på! Alt det, som han kunne give Faith - som omvendt, var det som skrev sig ind i hans gode bog. Oprigtigt, ville han jo gerne tæt på hende, som han jo oprigtigt ønskede at være hende tæt på, og særligt, når det fungerede på denne her måde.
Et træt smil passerede hans læber, som hun endelig trak sig fra ham. Hans arm gled omkring hende, som hun gled ned ved siden af ham i stedet for. Selvom de nu havde været igennem akten hele to gange, så var han bestemt ikke indstillet på, at skulle slippe hende. Overhovedet faktisk. Et smil passerede hans læber, som han sukkede tungt. "Vil du da påstå det modsatte?" spurgte han sandfærdigt.

I aften og i nat, havde de delt noget så fantastisk, og det var uden tvivl noget, som Jared måtte elske! Hvorvidt om han var i stand til at glemme hende og den stund for fremtiden.. Det tvivlede han stærkt på. Igen, var det sidste, som han tænkte på, var Elanya. "Du har vidst mærket mig på må og få i aften," hviskede han mod hendes øre, inden han plantede et kys mod hendes læber. Han havde i hvert fald lænet sig frem, så han kunne nå dem. Han fik jo slet ikke nok af hende.
Armen trykkede hende atter tættere ind mod sin favn. Her ville han nyde tilværelsen sammen med hende. Om ikke andet, så bare for en nat.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Faith ønskede inderligt at skrive Elanya ud af hans tanker. Ej var det fordi hun selv ønskede at tage hendes plads, for ingen mand skulle nogensinde have lov til at styre og kontrollere hende, det var en flamme der var utæmmelig. Dog ønskede hun at hans tanker fremover skulle være præget af hende, blot for egen tilfredsheds skyld naturligvis. "I dette henseende så nej. Men du er ingen mand for mig Jared, ikke på lang sigt," sagde hun ærligt. Han ville slet ikke være i stand til at leve op til hendes forventninger og selv hvis han gjorde, så ville han ende med at stikke halen mellem benene og løbe den anden vej.
"Desuden truer du hele min min eksistens i øjeblikket, hvilket gør mig langt mindre medgørelig," hun så op på ham med et sigende blik, og lagde sin hånd til hvile på hans bryst. Hendes vilde, røde lokker lå bredt omkring dem.

Læberne skiltes i et triumferende smil. "Det har jeg og det har skam været en udsøgt fornøjelse kæreste, men jeg er bange for at solen snart står op," advarede hun og sukkede lidt tungt. Det var bestemt ikke fordi hun havde lyst til at denne her aften skulle slutte, og krigen i stedet skulle tage over endnu engang. De havde ikke lang tid tilbage at nyde hinanden i. Som han lænede sig ned ofr at fange hendes læber, strakte hun sig frem og mødte ham, således at hun ligeså kunne skænke ham et dybt kys. Det her kunne hun vænne sig til, men det sidste hun ønskede var at blive bundet igen.

[Jared Imaricha]

Faith var bange for at binde sig til nogen. Det var jo ikke ligefrem nogen nyhed, og Jared vidste det jo godt. Nu ville han jo alligevel vove at påstå, at han kendte hende bedre end de fleste, så det var næppe noget, som ville komme bag på nogen som helst. Særligt, når det var på denne her måde. Et smil passerede hans læber, som hun påstod, at han ikke var en for hende. "Du er bange for, at jeg skulle vise mig, at være en mand nok," sagde han direkte. Han tog det ikke særlig tungt. Det var jo ikke ligefrem første gang, at han havde hørt det, og nu var det i forvejen forbandet sjældent, at han i det hele taget åbnede op for nogen anden.
Kampene ville fortsætte i morgen, hvilket de begge to udmærket godt vidste. Han trak kort på smilebåndet, og nikkede jo så. "I så fald, så må vi nyde det, mens det er," sagde han med en rolig stemme. Han tog det virkelig ikke særlig tungt. Nu var han i forvejen kendt for at være en rolig mand. Der skulle faktisk meget til, før han hidsede sig selv op.

Solens opgang ville snart komme, og det vidste de udmærket godt. Alt taget i betragtning, så elskede han jo at ligge der, og sammen med hende. Kysset holdt han i et stykke tid, inden han trak hovedet til sig. Når solen ville være oppe, og de atter gled hvert til sit, vidste de jo godt, hvad der skulle ske. Han vidste det.. Krigen og kampen ville fortsætte, selvom det intet problem ville være, at tage den magt og kontrol fra hende. "Ønsker du virkelig at fortsætte den, i stedet for at indgå et forlig med mig?" spurgte han roligt. Tænk på den styrke de kunne lægge i ledelsen af deres race.. Hvilken storhed de kunne bringe dæmonerne ud i!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Var det underligt at Faith var betænkelig med at binde sig til nogen efter hendes tid med Kimeya? I så mange år var hun blevet hevet længere og længere ned i støvet, nu forsøgte hun at kæmpe sig tilbage på benene, og det kunne hun ikke med en mand i sin vej. Heller ikke Jared. "Det frygter jeg på ingen måde. Selv hvis du var, så ønsker jeg ikke at have nogen anden i mit liv til at tvinge mig ned, hvilket allerede er det du forsøger på," konstaterede hun og lod fingerspidserne danse uskyldigt hen over hans bryst. Godt nok ønskede hun virkelig at nyde det sidste af aftenen men nu var de jo på vej ind på det politiske hvilket nærmest var dømt til at gå galt. "Så lang tid det nu vare," tilføjede hun og strakte halsen for at plante et lille kys mod hans hals. Nu var hun udkørt. Ikke direkte træt men hendes krop var.

Kysset trak hun sig fra og endte med at sætte sig op. Hun trak sig ikke langt fra ham, men så ned på hans skikkelse uden på noget tidspunkt at dække sig til som hun ellers ville have gjort under normale omstændigheder. "Så lang tid forliget består af at jeg fratræder min stilling og lader mig ydmyge af endnu en mand, så vil jeg kæmpe til sidste bloddråbe," sagde hun ærligt.
Det intense blik hvilede på hans skikkelse. Hun strøg nogle af de vildfarende lokker op over hovedet, bare for at de ikke hang i vejen for at hun kunne betragte ham. Hendes hjerte hamrede stadig som to vilde heste også selvom deres nuværende emne var mindre... lokkende.

[Jared Imaricha]

Jared vidste jo godt, at han var mand nok til opgaven. Det spørges jo egentlig bare, om hun var kvinde nok til at tage hånd om den, også selvom der var mange ting, som indikerede, at hun var det. Han smilede let for sig selv, som han vendte blikket mod hende igen. "Du vil påstå, at du ikke har brug for en mand, der fast kan give dig det her? En som kan få dig til at føle dig vel, og som den kvinde, du har fortjent at blive behandlet som.. Kimeya har i sandhed formået at ødelægge meget ved dig," sagde han med en ærlig stemme. Nu havde han jo heller aldrig været bange for at give udtryk for sin mening. Særligt ikke, når det var på denne her måde, at det foregik.
"Så lang tid, det nu varer," sagde han roligt. For nu, tog han det faktisk ikke særlig tungt. Skræmmende som det end var, så var det bare at nyde det, mens de havde muligheden for det.

Jared havde bestemt ikke tænkt sig, at opgive dette endnu, og særligt, når det foregik på denne her måde. Et smil passerede hans læber, som han vendte blikket mod hende endnu en gang. Han havde ikke tænkt sig, at opgive dette. En leder skulle han blive, og han stod også fuldkommen fast på det. "Jeg har ikke tænkt mig, at opgive det her, Faith.. Jeg ønsker ikke offentligt at udnytte det.. eller ydmyge dig, for den sags skyld." Han betragtede hende med en alvorlig mine. De lå her nu... gad vide hvor de ville være henne i morgen.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Faith var ikke i tvivl om at hun kunne få Jared efter til at hungre efter hende, men hun havde ikke behov for en mand i sit liv. "Naturligvis ønsker jeg det, hvilken kvinde gør ikke det? Det er nærmere prisen jeg ikke er villig til at betale for det og selv hvis jeg gjorde, så ville du ikke være mit første valg," svarede hun blankt. Det var ikke helt sandt. Efter i aften så vidste hun at han kunne få hende til at føle som ingen anden mand havde formået, desuden var han dæmon hvilket var langt mere tiltrækkende end en warlock, så det ville formentlig ikke blive sidste gang, men forsøget kunne hun i det mindste gøre. Hun satte sig op og strøg fingerne gennem sit hår, før hun i stedet placerede den bagved sig som støtte og lod hovedet drejes let, så hun kunne se på ham over sin skulder.

"Så lad være," foreslog hun kortfattet. "Min stolthed, mit liv, mit hjerte, det hele ligger her hos dæmonerne i den stilling du forsøger at frarøve mig. Og som du selv siger, så er der mange der plejede at tænke mig som værende... intet," hun så bort med et underligt køligt blik. "Jeg beviste modsat. Så jo.. det ville være ydmygende at en mand, sågar min egen andenhånd tvinger mig af en sådanne position. Du er en god mand Jare,d men jeg underlægger mig aldrig en mand frivilligt igen," hun fugtede sine læber og sukkede. Måske de bare burde stoppe mens legen var god? Atter lagde hun sig ned, dog med ryggen til ham og hænderne hvilende under hovedet. Der var så meget mere i det end han nok regnede med.