First day out of bed

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore lod blikket følge Clemency igennem haven. Mange havde vel ikke gjort noget, fordi de havde været af overbevisningen om, at hun ikke ville klare sig? Grotesk som det end måtte være. Han foldede hænderne over ryggen, som han vendte blikket mod hende. Han havde jo hørt hvad folk havde snakket om i krogene, når de havde troet, at han ikke havde hørt noget som helst. Det var da heldigvis til hans fordel, kunne man da sige. "De troede ikke du ville klare det," sagde han direkte. Han ville selvfølgelig ikke miste hende.. Og nu hvor han vidste, hvad det ville sige, at være bekymret for nogen, kunne han da i den grad godt mærke det!
Clemency ville muligvis ikke kunne hjælpe ham, men han kendte derimod andre, som kunne, og det var også det, som han kunne holde bare lidt fast i. "Jeg er kendt med andre som kan," sagde han. Han ville heller ikke have det for tæt på. Han ville vel ikke.. skuffe hende? Nu hvor det hele var et kæmpe virvar af kaotiske tanker og følelser i hans hoved, hvilket var noget, som uden tvivl godt kunne mærkes, så måtte han forsøge at finde ud af dem på andet vis, selvom det bestemt heller ikke var lige nemt altid, kunne man da sige. Han sukkede let, inden han fulgte med hende rundt i haven. Det at have sin hustru ved sig, var klart det vigtigste og det bedste for ham. Han rystede kort på hovedet. "Der sker for meget deroppe.. Jeg kan ikke finde ud af det.." Han var jo vant til at hovedet var stille.. Nu var det et kæmpe kaos!

[Clemency Mériah Acheron]

Som Theodore sagde sine ord, så mærkede Clemency nærmest et stik i sig. Hun havde på et tidspunkt haft lyst til at give op, fordi det ville give hende fred og måske der var en mening for hende et andet sted. Men sådan var det slet ikke gået og nu var hun kun glad for, at hun stadig var her. For så snart han fik en smule styr på hvad der foregik i sit hoved, så kunne de måske finde en ny gnist sammen? Fordi han faktisk kunne vise hende følelser, som han aldrig havde kunnet før. "Jeg tror vi skal have udskiftet tjenestestaben," endte hun så. Hun trak vejret roligt og gik roligt tilbage til ham, da han så noget forvirret ud i hovedet. Hun ønskede at hjælpe ham, men hun vidste ikke hvordan hun skulle kunne lære ham det. Og desuden ville de nok blive ragende uvenner. "Udmærket," svarede hun. Hun stoppede op og holdt ham tilbage, så han også stoppede op. Hun strøg ham over kinden og nikkede. "Du skal nok lære at finde ud af det kære... Kom, jeg er sulten," endte hun til ham. Hun førte ham denne gang med indenfor igen, så de kunne få lidt at spise sammen og så måtte de jo se hvad de kunne få dagen til at gå med sammen. På et tidspunkt ville hun jo nok blive træt og måtte lægge sig igen, da hun nok ikke kunne holde hele dagen..

//Out.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore så ikke nogen grund til at skulle lyve for hende. Han havde jo hørt, hvad folk havde sagt, og hvad de havde tænkt bag hendes ryg. Der var ikke mange, der havde troet på, at hun ville komme igennem det her. Det var hun så heldigvis, hvilket Theodore var glad for. Han var.. lettet. Det var første gang, at han havde følt det på den måde, og det var det, som selv måtte forvirre ham. Han nikkede sig dog blot enig til hendes ord. Den skulle udskiftes. "Det vil ikke kunne ske hurtigt nok," sagde han dog. Af dem i huset, så var det da uden tvivl ham, som var den slemmeste, så at komme med sådanne udtalelser om hans hustru, var nok heller ikke det mest smarte, kunne man sige!
Strøget over hans kind, tog han imod. Det føles virkelig godt, at mærke hende så tæt på, og særligt, når det måtte være på denne måde. "Så lad os søge indenfor," sagde han roligt. Selv vidste han, at hun nok ikke ville kunne holde hele dagen, men derfor ønskede han at nyde den tid med hende, som han nu kunne, og forhåbentlig ville han finde ud af lidt mere, end hvad han kunne i forvejen. Alt det som foregik i hans hoved, var uden tvivl noget, som han fandt ekstremt forvirrende.

//Out