And so it ends.

[Deleted]

Denne engel.. eller afdøde engel, var virkelig irriterende! Valerio havde derimod set noget andet i denne mand, end det som han nok lige havde regnet med, og derfor havde han valgt at give ham muligheden for at blive det væsen, som han nu ville det, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han lod armene søge over kors, som han vendte blikket mod den kære mand i stedet for. Skulle han da gå?
"Jeg ser nu større glæde i at se, om du overhovedet kunne overleve det. Det er en forvandling, som selv kræver og koster liv," pointerede han med en sigende mine. Han kneb øjnene let sammen. Den evige tørst efter blod, var noget ,som han skulle vænne sig til. Der var ikke andre alternativer nu. Det var og ville forblive en meget stor del af ham.
Vingerne visnede, og falmede. Det var nu heller ikke just det, som man kunne sige, at Valerio havde forestillet sig, men han kunne nu alligevel godt lide at se, hvad det gjorde ved en engel, at blive forvandlet. Det forekom nemlig ikke ofte, at man hørte, at de overhovedet overlevede det. "Fascinerende... Nuvel, rejs dig," sagde han med en kortfattet stemme. Han ville se hvor meget han kunne presse denne mand.. Hvor meget han kunne få ud af ham, før han ville blive træt af legene og forsvinde igen. Han havde jo trods alt også Cathlina, som sikkert ventede på ham derhjemme.

[Deleted]

Hele hans krop gjorde bare ondt. Derek kunne mærke hvordan hans celler måtte give efter for forvandlingen og dø men alligevel ikke dø i den normale forstand. Han huskede døden tydeligt, han havde jo været igennem den et par gange. Altid havde mørket omsluttet ham, krævet hans sjæl og slugt ham og selvom nogle af følelserne var de samme så var det stadigvæk anderledes. Dette var yderst mærkværdigt.
Ved mandens ord kunne han ikke lade være med at undslippe en lille latter. "Nårh ja. En af os kan vil ligeså godt nyde min smerte. Jeg må nok ærligt erkende at det sikkert at sjovere at se på end at gennemgå forvandlingen, Hr. Vampyr" sagde han smule kækt. Tørsten efter blod var overvældende. Aldrig havde Derek troet at behovet ville være så stort. Et sted var det vel intet under at vampyrer en gang i mellem kunne virke som vilde bæster så lysten til blod tog ved dem. Det kunne kun blive svært at styrer, det var han slet ikke det mindste i tvivl om. Vingerne som falmede og visnede for hans blik fik ham måske til at føle sig en smule mut. Han havde altid elsket sine vinger og selvom det ikke havde været meget han havde brugt dem her på det sidste. Vampyrens lille ord fik ham til at sukke en gang men han svarede dog ikke igen denne gang. Kort knyttede han hænderne før han støttede dem i jorden og prøvede at hæve sig. Hans kro skreg af mere ro, ønskede bare at hvile sig at falde til ro men for helvede, han kunne jo ikke blive ved med at ligge her på jorden? Han endte, under brav kamp, med at få kæmpet sig på på alle fire. Hvis han stadig havdet skulle trække vejret ville han sikkert have været forpustet men eftersom hans lunger ikke længere krævede ilt så var han slet stille bortset fra de små anstrenge lyde som måtte undslippe hans læber.

[Deleted]

Valerio var kold, hvad det her angik. Det morede ham betragteligt, at se denne engel falme mere og mere.. se hvordan vingerne døde i takt med, at han måtte gennemgå den voldsomme proces, som dette nu også måtte være for ham. Armene lod han falde over kors. At nogen kunne være så ligeglad med sit liv, havde han svært ved at forstå. Normalt var han vant til at se andre, direkte tigge og bede for at få lov til at beholde det. Det var ikke noget, som han havde set i denne stund, og det var noget, som uden tvivl også godt kunne mærkes, så det alene, var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt.
"Tro mig.. Jeg nyder at se dig gennemgå denne," sagde han med en kortfattet stemme, som han så til at manden kæmpede, for at komme op på sine ben igen. Han kneb øjnene sammen. Sulten ville præge ham allerede med det samme, hvilket de alle sammen udmærket godt vidste. Ikke at det var noget, som han egentlig sagde noget til, for hvad pokker kunne han da sige til det? "Rejs dig..!" endte han denne gang med en langt mere hård og bestemt tone, end hvad han havde gjort brug af tidligere. Han endte denne gang selv med at søge hen til ham, hvor han greb ud efter mandens nakke, for at rive ham op på benene igen. Han stirrede fast på ham, og med en direkte kold og intetsigende mine. "Du er sulten.. er du ikke?" spurgte han med en kold hvislende stemme. Han nød det her. Han nød det alt for meget.

[Deleted]

Kroppen døde, vingerne visnede og normal ville en engels sind ligeså dø med denne forvandling men ikke Derek. Hans sindstilstand lige for tiden gjorde ham ideel til denne forvandling og det var derfor han stadigvæk var i live. Han lå der på jorden og prøvede at kæmpe sig op selvom det virkelig var svært. Det var en hård process for kroppen og det var nok ikke mange som kunne magte det. Han var på et eller andet plan helt ligeglad med sit liv. Lige nu så kunne det bare være helt lige meget med hvad der skete med ham. At denne vampyr nød at se ham gennemgå dette var han slet ikke i tvivl om.
"Det undre mig absolut ikke. Dog må jeg spørge dig .... Havde det været sjovere hvis jeg havde tigget og bedt om at blive skånet?" spurgte han flabet og smilede til vampyren. Han lå der på knæ og vidste virkelig godt at den mand foran ham kunne ende hans liv så let som ingen ting. Dog kunne han ikke lade være med at komme med de flabede kommentarer og prikke til manden. Det lå simpelthen bare i hans natur! At vampyren så måtte beordre ham til endnu en gang at komme på benene for derefter at gribe ham ved hårrødderne og trække ham på benene fik ham bare til at klage sig kort og en smule irriteret. Hans krop gjorde ondt, den værkede, klagede sig under hans egen vægt og dog så blev han stående på benene med hjælp fra hans overfaldsmand. De blodrøde øjne hvilede roligt på vampyren som han spurgte om det åbenlyse. Derek himlede kort med øjnene. "Nej slet ikke. Faktisk så er jeg helt og aldeles mæt" sagde han kort og virkelig på en måde for at understrege at det nok var et af de dummeste spørgsmål han havde hørt længe. Ikke nok med at vampyrer næsten altid kunne drikke blod så vidste han dog så meget at det første en omvendt vampyr krævede var blod og de røde øjne han vidste han havde lige nu ville nok vise det samme.

[Deleted]

Fra Valerios side af, var der ingen mercy i denne situation, og det var han skam heller ikke bange for, at lægge skjul på. Derfor tog han brutalt og hårdt fat i denne mand, for at rive ham op på benene igen, for han var ved at være træt af det andet! At nogen kunne være så trætte af sit liv, at det måtte foregå således, havde selv Valerio svært ved at forstå sig på. Ganske vidst havde han selv for flere år siden, været frygtelig langt nede, men denne gang, havde det været noget andet, og det var uden tvivl også meget mærkbart for hans vedkommende. "Tror du virkelig, at det ville gøre nogen forskel?" spurgte han med en kortfattet og intens stemme. Han var virkelig ligeglad med hvad denne mand havde tænkt sig at bruge denne enestående chance på. En skam, ville det desuden være, at se manden ødelægge det hele.
"Jeg giver dig en enestående mulighed, for at udrette noget med dit liv, kære engel.. eller.. manglen på samme." Han smilede tilfredst for sig selv, som han denne gang holdt manden oppe. Han vidste at manden var sulten. Det var en naturlig del, at være det væsen, som han var nu.. og særligt fordi at han var helt ny, vidste han jo, at sulten, kunne være ekstrem. "Jeg ved hvad det vil sige, at være vampyr, min kære ven." Han holdt sit håndled frem mod ham. Forvandlingen var komplet.. Selv en engel, kunne overleve det intense mørke. "Spis," opfordrede han med en kortfattet stemme.

[Deleted]

Der var ingen medlidenhed hvilket Derek virkelig heller ikke havde regnet med. Denne vampyr virkede ikke som en mand der tog sig synderligt meget af andre mennesker. Derek blev revet på benene, ike at det gjorde ham meget selvom hans krop værkede under ham. De døde vinger virkede meget tungere end de plejede. Det var hårdt for kroppen og han var sulten. Gud hvor var han sulten! Trangen til blod gjorde næsten ondt på ham. I et kort øjeblik havde han svært ved at fokusere men han kom dog mere til hægterne ved mands svar. "Jeg det tror jeg faktisk at det ville" sagde han en smule mere stille end før. Han var træt, hans krop gjorde ondt og han orkede faktisk ikke at være flabet mere. Ikke lige nu i hvert fald.
Han sukkede stille og vendte blikket mod vampyren. "Jeg har ikke opgivet livet. Jeg var bare ikke en engel længere af sjæl, nu heller ikke af krop. Måske forandring vil gøre mig godt" sagde han roligt og en smule tænkende. Måske dette faktisk var en mulighed for ham? Han vidste det ikke, tiden ville vel vise ham det når det var. Sult var noget som prægede ham meget. Det hele begyndt at blive en smule blørret da blodrusen begyndte at tage til. Han hungrede, krævede blodet. Hvad der blev sagt til ham hørte han end ikke. Han bemærkede kun håndledet som blev placeret for ham. Han greb det grådigt og helt naturligt satte han tænderne i det døde kød og begyndte at drikke. Det smagte af jern, det var en underlig følelse som han ikke helt kunne finde ud af om han kunne lide eller ej men han drak. Han drak på livet løs og kunne tydeligt mærke hvordan hans krop tog i mod det og han begyndte at få det en smule bedre.

[Deleted]

Derek var i øjeblikket en mand, der havde alle muligheder. Det handlede bare om, at han skulle tage imod dem! Tage imod den udstrukne arm og den hjælp, som han nu havde fået. Nu kunne han ikke være flabet.. energien var ikke til det, og det var vel også bare på tide, at få gjort noget ved dette her? Han havde valgt at omdøbe ham, fordi at han havde set mulighederne i ham.. Det handlede nu bare om, at den døde engel, også selv var i stand til at se dem.. Det virkede da til at komme nu?
"Beklageligt.. du tager fejl," hvislede Valerio tæt ved mandens øre, uden at slippe ham. Han var jo nødt til at holde ham oppe, for at han ikke skulle ende med at gå i jorden, hvilket ingen af dem, rigtigt ønskede sig. Det var i forvejen ikke ofte, at Valerio omdøbte nogen som helst, så manden skulle virkelig føle sig priviligeret!
Manden tog fat og bed i han håndled, hvor han nærmest grådigt tog blodet til sig. Valerio lukkede øjnene, hvor han automatisk spændte i armen. Han blev stående, til selv han kunne mærke, at det begyndte at gøre ham svagere. "Det er nok.." hvislede han med en mere fast tone, inden han låste grebet om mandens nakke, og nærmest kastede ham fra sig. Han førte håndledet op til sine læber, hvor han med tungen, fik såret lukket.

[Deleted]

Dette var en nu mulighed men for hvad vidste Derek virkelig ikke men om ikke andet så kunne han prøve at få noget ud af det? Det ville nok blive svært men han agtede da at prøve. han ønskede ikke at smide sit liv væk selvom det måske så sådan ud for andre. Han var bare ikke så emsy med hvad der skete. Alt skete jo af en grund. Det handlede bare om at man skulle finde den. De flabede kommentere var stoppede og han magtede næsten ikke at blev stående eller at snakke mere. Han følte sig ør i hovedet, langt mere end han havde gjort det tidligere.
Han tog fejl? Han tvivlede stadig kraftigt men han orkede virkelig ikke at diskutere med vampyren. Selv var vampyrer væsner som nød smerte og hvis en havde ligget og tigget om at få livet tilbage eller tigget om ikke at blive forvandlet ville han sikkert havde haft mere nydelse ud af det. Nu måtte han jo nøjes med Derek. At denne vampyr ikke ofte gjorde folk til en af sine egne kunne Derek virkelig ikke vide.
Han tog glubsk imod mands blod og mærkede hvordan det påvirkede hele hans krop. Hans sanser blev skarpere, hans muskler blev stærkere og hans hoved mere klart. Var det virkelig den effekt blod havde på vampyrer? Det var næsten helt uvirkeligt. Han sugede til sig så meget som han kunne før han mærkede hvoran han blev grebet hårdt fat i. Han slap og blev derefter kastet i jorden. Han sagde ikke noget, brokkede sig ikke men kom blot en smule ubesværet på benene. Denne gang var det ikke fordi hans ben ikke kunne bære ham men blot den mindre ubalance han havde i kroppen angående de voldsomt tunge vinger han havde på sin ryg. Han tørrede sig en gang om munden da enkelte dåber blod var endt med siden af. "Og hvad så nu?" spurgte han roligt og vendte blikket mod sin skaber.

[Deleted]

Det var bestemt ikke ofte, at Valerio valgte at omdøbe nogen som helst, og derfor ville han selvfølgelig gerne have noget med denne mand. Det var jo hans.. barn et eller andet sted. Den mand, som han havde skabt, og nu skulle til at forme. Det var tydeligt, at der var noget som især måtte tiltrække hans opmærksomhed, og særligt, når det var på denne her måde. Han havde bestemt ikke tænkt sig, at lade denne mand gå, hvis det var noget, som han kunne blive fri for.
Valerio kastede ham fra sig, for at sikre sig, at han ikke tog for meget af blodet. Valerio skulle jo trods alt også kunne klare sig, hvis det skulle komme til det på sigt. Han vendte blikket ned mod sit håndled. Det blødte en anelse. Derfor slikkede han det ren, og lukkede derfra såret. Hans blik søgte hans skikkelse. Han virkede da til at være mere medvillig nu, og det var noget, som uden tvivl passede ham mere end fint. Han nikkede kortfattet mod ham. "Jeg går ud fra, at det var med til at klarere hovedet en smule?" spurgte han med en kortfattet stemme. Armene lod han endnu en gang søge over kors. Der var muligheder i det her.. Desuden skulle deres race spredes mere, end hvad den var nu, og det var det, som for ham, var blevet et stort mål. I Cathlinas navn, og særligt med den post som han havde fået tildelt. "Tag med mig.. Og jeg vil lære dig, hvad det vil sige, at være en sand vampyr," opfordrede han med et tilfredst smil.

[Deleted]

{blockquote]Alt det der med hvordan vampyrer forbandt sig selv med dem som de omdøbte anede Derek virkelig ikke. Han havde altid troet at de blot ville være ligeglade bagefter men det lod ikke til at være tilfældet. Det var underligt, det var der da virkerlig ingen tvivl om rfor når den person som de omdøbte kunne vel være ligegyldig? Tankerne fløj rundt i hans hoved. Den situation han stod i var underlig og de ting som han troede at han kendte kendte han egentlig ikke. Det var syrealistisk på en måde.
Han blev skubbet fra vampyren hvilket nok var smart. Han havde ikke kunnet stoppe hvis han ikke var blevet tvunget. Derek endte dog hurtigt med at komme på benene igen og køre sig om munden. Hans øjne var stadig røde og vise tydeligt at han stadig havde brug for mere blod men hans hoved var mere klart nu. Han kunne tænke lidt bedre. Dog kredsede alle hans tanker om en ting .... mere mad. Han krævede blodet. Gud hvor var vampyrer bare en grådig race! Da der blev snakket til ham vendte han dog opmærksomheden mod sin skaber igen. Han nikkede blot som den eneste kommetar til om han var blevet mere klar i hovedet. Det næste som han måtte høre fik ham dog til at hæve det ene øjenbryn og betragtede manden. Han ville have ham med? Vise ham hvordan det var vampyr? Et smil bredte sig hen over hans læber og hovedet lod han søge let på sned. "Jeg plejer ikke at lade mig invitere ud uden at have fået et navn fra min bejler først" sagde han med en drillende stemme. Han løftede den ene hånd mod vampyren som for at give ham hånden. "Derek" præsenterede han sig selv.[/blolckquote]

[Deleted]

Det var et ganske særligt bånd, der blev skabt mellem den skabte og skaberen. For nu, ville Valerio nok længe, kunne mærke, hvad denne mand ville føle, og nu hvor han ikke virkede til at være så afvisende overfor ideen, så passede det ham egentlig ganske udmærket, så alene det, var ikke noget, som måtte sige så lidt.
Manden havde han skubbet fra sig, for selv ikke at ende med at blive tømt for blod. Det var slet ikke noget, som han ønskede sig! Han skulle jo kunne gøre modstand overfor den nye, og særligt, som de jo hungrede sådan efter tingene, og kunne have svært ved at styre og kontrollere det.
Valerio var uden tvivl fascineret af denne mand, og den måde, som han nu måtte anse lidt på, og det var bestemt ikke noget ,som han kunne vende ryggen til. Slet ikke faktisk! Et kort smil passerede hans læber. Så havde piben da uden tvivl fået en helt anden lyd nu. "Ser man det. Jeg får rent faktisk et smil," sagde han endeligt. Navnet Derek sagde ham ikke umiddelbart noget.. Overhovedet faktisk, så han var vel ikke nogen speciel var han? Han kneb øjnene let og svagt sammen. Han nikkede mod ham. "Valerio Mathimæus," sagde han med en rolig stemme, inden han afmålt, måtte nikke i retningen af vedkommende. "Kom med. Jeg går ud fra, at du stadig er sulten," sagde han endeligt, inden han vendte om på hælen, for at søge i den modsatte retning. Han forventede at manden ville søge med. Ellers skulle han nok sørge for, at han gjorde.

//Out