We are home!

[Denjarna Dark Dynithril]

Ondt havde Denjarna, som hun ikke var den hjerteløse kvinde, som han ellers havde nydt at beskrive hende som før i tiden. Hun følte skam, men som ofte holdt hun det også bare inde. Hun åbnede nemlig ikke bare op for sit hjerte, som så mange andre kvinder ellers gjorde. At han ligefrem skulle sige højt, at det var sådan hun følte, og at hun end ikke kunne holde noget hemmeligt længere, gjorde det hele kun det værre! Personligt var det, og hun havde valgt ikke at dele det med ham! ”Til din store glæde vel,” endte hun blot med at sige. Han nærede sig jo på det nu, så han nød det vel? Ikke at det gjorde sagen bedre.. overhovedet faktisk! At han endda måtte stoppe op og spørge, om han skulle gå eller blive, måtte få det til at knuge i hende. Jo, selvfølgelig ønskede hun, at han blev, men som han selv havde sagt, at han allerhelst ville gå, så havde han jo for pokker intet at lave her! Hun ville jo ikke få noget ud af det, hvis han i virkeligheden hellere ville noget andet. Dynen endte hun med at smide til siden, så hun kunne skubbe benene ud over kanten. Ej så hun på ham, men hvorfor skulle hun også det, hvis det var det? Dette her var vel slutningen på dem? ..Og igen var det vel for det bedste, som hun i så fald ikke ville få mere i klemme, end hvad hun allerede havde? ”Ja,” svarede hun blot, og gik ud mod badeværelset. Lige nu var det blot et dårligt minde, der skulle vaskes bort. Badeværelsesdøren smækkede hun i efter sig, og når hun vendte tilbage var han vel væk?

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Det var ikke Gabriels mening at pointere det for hende på en negativ måde. Det var egentlig bare for at understrege, at hun jo ikke var så ligeglad, som hun gav udtryk for at være, så det kunne vel heller ikke være så underligt, kunne det? Hans blik søgte hendes, som hun tydeligt måtte blive oprevet over de ord. Han bed tænderne sammen. Det var jo ikke fordi, at han ønskede at gøre situationen værre, end hvad den måtte være i forvejen! Han rystede kort på hovedet. "Det var ikke sådan ment," pointerede han. Skulle hun bare se sig sort på ham nu? Det var han faktisk ved at være godt træt af, hvis han selv skulle sige det! Dødsenglen i ham, elskede at hun var i smerte, og at hun havde ondt.. personligt, var det ikke noget, som han ønskede at byde nogen som helst. At hun så bare rejste sig og søgte til badeværelset, var som at se Silia storme ud af gemakkerne, efter at de var blevet enige om at gå hvert til sit. En følelse, som han slet ikke ønskede at sidde igen med. Bare lige med den forskel, at han i denne situation, ikke blev ked af det.. men mere vred.
Svagt måtte Gabriel knibe øjnene sammen, inden han rystede på hovedet. Nej, hun skulle bestemt ikke have lov til at behandle ham på den måde! Det var som Silia om igen, og det ønskede han ikke! Han søgte efter hende, direkte i den retning, som hun var løbet. Han endte med at tage i håndtaget, for at tvinge døren op. "Du får ikke lov til at gøre det der mod mig!" Denne gang, var det ham som hævede stemmen, inden han søgte direkte mod hendes skikkelse. Nøgen eller ej.. det gjorde ingen forskel for ham. Han tog omkring hendes skuldre. For ham, var det for velkendt.. Og ikke ville han stå som den 'lille' igen. Han stirrede kort i hendes øjne, inden han.. rev hende ind til sig. Kun for at skænke hende et dybt kys.

[Denjarna Dark Dynithril]

Færdig med Gabriel følte Denjarna ikke helt, at hun var. Af den årsag måtte hun dog også tænke, at det måtte være for det bedste, at de stoppede nu. Særligt som han jo sagde, at han ikke ville mere. Derfor var der ingen grund til, at hun blev mere bidt af det, end hvad han var. At han ikke havde ment sine ord som, at han nød hendes smerte, var hun ligeglad med. Hun ønskede blot, at han forsvandt. Derfor gik hun også ud på badeværelset, så han kunne fatte hentydningen og forsvinde i mellemtiden. Hendes sølvgrå blik søgte kort omkring. Det var vel bare at gå i bad? At få ham vasket af sig? Forbandet godt havde det været at være ham tæt, men som det stod til nu, var det bestemt ikke noget at gemme på. Selv skulle hun til at fylde det store badekar med vand, som Gabriel bare … brasede ind?! Blikket hævede hun med det samme, som det hurtigt faldt på hans vrede skikkelse. Hun fik ikke lov til at gøre dette her imod ham? ”Hvad fanden laver du?!” lød det skarpt fra hende. ”Forsvind!” beordrede hun og hævede stemmen ad ham. Fronten vendte hun mod ham, som han nærmest stormede imod hende. Hvad var manden dog ude på?! Ville han slå hende? Det kunne næsten se sådan ud, som han nærmede sig hende. Hurtigt slog hendes hjerte, som han kom tættere på, hvor det kun blev heftigere, som han direkte tog fat i hende. ”Slip mi…!” Sætningen døde ud, som han bare … kyssede hende. Hvad betød dette? Hvad ville han hende? Det måtte næsten føles som om, at hendes hjerte var ved at springe ud af hendes bryst, som hun selv slyngede armene om halsen på ham og besvarede kysset begærligt. Hun kunne jo ikke lade være!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Vred blev Gabriel, og det var kun fordi, at han slet ikke ønskede, at hun skulle have lov til at gøre det samme nummer, som Silia havde gjort, og særligt, når det var på denne her måde. Han kneb øjnene sammen, som han braste ind af døren, velvidende om, at det ikke var noget, som faldt i hendes gode smag. Han var ligeglad nu! Det her, var ene og alene, hvad han ønskede, og det var det eneste, som egentlig var at tage hensyn.
"Jeg er fuldstændig ligeglad med hvad du vil og hvad du ikke vil. Vil du have mig ud, må du smide mig i fangehullet!" endte han med en fast tone, som han søgte direkte mod hende. Hvad han skulle forvente af dette, vidste han ikke, og det var alene en tnig, som han måtte slå ud af hovedet. Hans greb omkring hendes skuldre, måtte han derfor stramme, kun for at rive hende direkte tæt ind mod sig, kun for at kysse hende. Han kunne slet ikke lade være!
At Denjarna derimod måtte gengælde det, var helt igennem fantastisk. Øjnene lod han glide i, som hun lagde armene omkring hans nakke, hvor hun holdt ham tæt ind mod sig. Han kunne jo lide det. Han havde bare ikke tænkt sig, at give hende noget, som hun ikke ville have.. eller have. Han var faktisk forvirret! Grebet omkring hendes skuldre, måtte han derfor slippe, kun for at lade armene søge omkring hendes skikkelse i stedet for. Han trykkede hende tæt ind mod sig.

[Denjarna Dark Dynithril]

Denjarna havde på ingen måde forventet, at Gabriel ville søge ind på hendes badeværelse! Slet ikke som han havde sagt, at han ville gå! Det var jo ikke hende der havde sagt, at han skulle gå – i hvert fald ikke først – som det derimod var ham selv, der havde taget den beslutning.. så hvorfor kom han nu tilbage? At han nu også råbte, at hun måtte smide ham i fangehullet, hvis hun ville af med ham, chokerede hende kun det mere! Hvad foregik der dog?! Dog kunne hun ikke nå at råbe mere, som han greb fat i hende og bare … kyssede hende. Skønt hun var vred og bitter på ham var dette, hvad hun ønskede sig hos en mand. En mand der ude tøven krævede hende, og som ikke var bange for følgerne. Midt i alle følelserne måtte det derfor tænde hende, hvor hun også begærligt kyssede ham igen. Hun kunne jo ikke lade være! Som han trykkede hende det tættere på sig, og ej brød kysset, måtte hendes hjerte banke det stærkere. Hun forstod intet af al dette! Havde han fået en åbenbaring på vej ud? Uden at hun slag grebet om hans hals med armene, valgte hun at hoppe fra jorden, så hun også kunne svinge sine ben om hans liv. Dette her var jo ikke tæt nok! Som hendes krop nu var omklamret hans, kunne hun dog ikke helt mærke ham som ønsket, da manden jo for pokker havde påklædt sig igen! Dog afholdt det hende ikke i det begærende kys. På ny skilte hun læberne let en anelse, så hendes tungespids blidt kunne stryge ham over læben og byde hans tunge op til dans.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel havde heller ikke regnet med, at det her skulle ske, og særligt ikke på denne her måde. Hvorvidt om hun kunne finde på at kaste ham i fangekælderen, var ukendt for ham, men så måtte han jo bare tage det som det måtte komme. Lige nu, virkede dog bare ikke som om, at det var noget som hun havde tænkt sig at gøre ved ham, og det passede ham jo egentlig ganske fint, alt taget i betragtning.
Hurtigt måtte hans hjerte, derfor banke og hamre mod hans bryst, som aldrig nogensinde før. At hun sprang op i favnen på ham, fik ham til at støtte mere om hende, ved at lade den ene hånd, søge under hendes bagparti. Han følte sig.. tryg igen. Det var ikke hende, der skulle have lov til at køre sådan rundt med ham, for det ønskede han slet ikke! Han sukkede dæmpet, som hendes tunge strøg over hans læber, hvor han skilte sine egne læber, for at lade tungen møde hendes i den intense dans. Han ville ikke væk herfra, da han oprigtigt ønskede at blive her, og hvis det var en mulighed, så ville han da hellere end gerne tage den! Uanset hvad, så ville han vise hende, at han var blevet en mand, og ikke bare var typen, som gik tøsefornærmet fra stedet. For det var slet ikke noget, som kom på tale igen! Langsomt bakkede Gabriel, for i stedet for, at støde mod væggen. Her vendte han dem, så hun havde den kolde væg i ryggen. Han trykkede sig mod hende. Selv nu hvor han var i tøjet igen, følte han da for alvor frustrationen melde sig. Frustrerende var det jo!

[Denjarna Dark Dynithril]

Endnu engang måtte følelserne gå højt, som det syntes at kunne gå i bølgegang med de to! Selv var Denjarna nok engang fuld af en længsel efter ham, og som det stod til lige nu og her, var der pludselig igen blevet lang tid til, at han ville få lov til at tage af sted igen. Sandheden var vel, at Gabriel ikke selv ønskede at tage nogen steder, siden han havde stormet ind til hende igen og kysset hende? Det passede hende om end godt, som hendes blod nok engang måtte være i kog, og hendes hjerte galoperende som ti vilde heste! Som hun var i hans favn og endda hoppet op i den, måtte hendes ben knuge sig om livet til ham, som hun ikke gav slip! Hun ønskede at være ham nær. Som han skilte læberne for hendes tunge, lod hun den møde hans i en sensuel dans. Nydende søgte stønnet over hendes læber. Som han begyndte at bevæge sig, gjorde hun intet for at komme ned. Spændte i kroppen måtte hun dog gøre, som hun mærkede, hvordan den kolde væg ramte hendes ryg! Hårene rejste sig på hende, og fik hende til at trykke det fyldige bryst ind mod hans! Hvad lavede han dog med al det tøj på? Af skulle det i hvert fald! Som hun var sikker på, at hun ikke kunne falde nogen stedet, løsnede hun sit greb om hans hals. Hurtig var hendes fingre til at finde hans skjorte, som hun vidste præcist, hvad hun ønskede sig. Stoffet greb hun om, som hun ej kunne få sig selv til at spilde tiden med knapper! Stoffet rev hun derfor til hver sin side, så man kunne røre, hvordan syningerne blev revet op, og hvordan skjorten derfor delte sig i to. Han var hendes! Ingen andens! Begærligt fandt hendes fingrer hans blottede overkrop, som det iturevne stof faldt til gulvet.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Op af væggen, måtte Gabriel derimod holde hende, for han ønskede slet ikke, at noget skulle ske hende.. Det var hende som han ønskede at være sammen med. Det var hende, som han ønskede at tilbringe tiden med. Han følte varmen endnu en gang brede sig i hans krop, bare ved at være sammen med hende, og han elskede det jo!
Et dæmpet suk brød hans læber. Han elskede det virkelig. Gud hvor han dog elskede, at det var sådan her, at det foregik lige nu! At hun tog fat om hans tøj, kun for at rive det op, var noget, som direkte sitrede i hans krop og sind. Han lod hende røre ved ham. Han elskede, når hun gjorde det, og særligt, når det var på denne her måde. Han tvang øjnene op, hvorefter han let brød kysset. Han sænkede hovedet en anelse, og med et kort smil på læberne. "Kan jeg forvente en tur i fangekælderen, når vi er færdige her?" spurgte han med en dæmpet stemme.
Hænderne strøg han over hendes bagparti og over hendes ryg. Smuk som hun var, så var dette ikke noget, som han ønskede at vende ryggen til, og særligt, som det var lige i øjeblikket. Han følte varmen.. behaget. Han vidste jo, at hun gerne ville have ham, og det var det, som han godt kunne lide.. Som han jo også gerne ville have hende. Gud hvor han dog ville have hende!

[Denjarna Dark Dynithril]

Ingen steder måtte Gabriel gå, som han skulle være lige her med hende! Denjarna måtte nemlig sande, at ligeså hurtigt hun havde set ideen i hans forsvinden, ligeså hurtigt havde hun ønsket ham tilbage. Hvordan kunne hun også mene andet, når han var sådan? Tiltalende fandt hun det, at han blot havde stormet ind i badeværelset til hende, og direkte krævet hende! Det var jo, hvad hun ønskede. Hendes tunge dansede med hans, alt imens hendes fingre måtte stryge ham hen over overkroppen, som hun fik ødelagt hans skjorte fuldkommen. Brug for den havde han ikke så længe, at han var sammen med hende. Nydende måtte hun slippe et støn, som han løsrev sine læber fra hendes. Med det samme måtte hun helt længes efter deres bevægelser og form igen! ”Hvis du forsøger at forlade mig, så ja,” svarede hun ham intenst, inden hun måtte trykke sine læber mod hans igen. Hun kunne jo for pokker ikke lade være! Sitrende føltes hendes krop også helt, som han strøg hende over bagenden, alt imens han holdt hende i sin favn. Det hele føltes jo så forbandet godt! Igen måtte hun derfor helt ønske, at det ikke ville ende. Vanvittigt forvirrende måtte det hele ganske vidst være, men hvordan kunne man gøre andet, når følelserne konstant blussede i en? Som han tidligere havde mistænkt hende for at lokke mænd i hendes spind, måtte hun nu helt mistænke ham for at lokke hende i sit. Forblændet syntes hun om end til dels at være, som det stod til lige nu, som hun jo lige før havde været rasende på ham.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Ikke ønskede Gabriel at søge nogen steder hen, nu hvor han havde muligheden, for at være sammen med hende. Det var det, som for ham, var det vigtigste af det hele, og særligt nu hvor han endelig havde muligheden for at gøre det. Ikke havde han tænkt sig, at komme i fangekælderen, dersom det var noget som han kunne blive fri for i den anden de. Han smilede let for sig selv. "Det er ikke et sted, som jeg har tænkt mig at opsøge, må jeg erkende," kommenterede han med en rolig stemme. Han hævede roligt hånden, som han strøg over hendes kind, ganske roligt, og ganske blidt. Smuk som hun var, så ville han jo heller ikke dele hende med nogen anden! Så fantastisk en kvinde.. skulle han da dele det med nogen? Nej! Det ønskede han da på ingen måde! Overhovedet ikke faktisk!
Gabriel pressede hende en smule ind mod væggen og sin egen krop, så hans bryst måtte møde hendes. Han elskede jo at mærke hende så tæt på, og særligt nu. Det var vel bare gået op for ham, hvad han var ved at kaste fra sig, hvis han var taget afsted? Det ønskede han jo slet ikke! Kysset som hun skænkede ham, gengældte han uden at tøve et eneste øjeblik. Øjnene gled i endnu en gang, hvorefter han intensiverede det. Han kunne jo på ingen måder få nok af hende, når de stod således!
Grebet strammede han omkring hendes krop, kun for at trække hende med sig igen, og denne gang tilbage mod soveværelset. Han ville jo gerne have hende selv, og uden at hun skulle skamme sig over det. Ikke skulle hun have lov til at vaske ham af!

[Denjarna Dark Dynithril]

Selv ønskede Denjarna ikke at smide Gabriel ned i nogen fangekælder. Selv ønskede hun bare at han blev her. I hendes private gemakker. På vej væk havde han ellers været, men lige nu og her syntes det ikke, at han ville gå nogen som helst steder. Det passede hende dog også kun. Igen måtte hun nemlig sande, at hun ikke var færdig med ham.. og grundet den reaktion hun havde, som han havde truet med at forlade hende, ville hun så kunne blive færdig med ham? Irriterende var det. Hendes læber måtte dog endnu engang befinde sig mod ham, alt imens deres nøgne overkroppe nærmest var limet til hinanden. Fantastisk var det, hvor hun nærmest også kunne fornemme, hvordan hans hjerte måtte banke derudaf! Som han løsrev hende fra den kolde væg og begyndte at gå, måtte hun nok engang lade armene glide om ham. Hun ønskede jo ikke at falde nogen steder! Som hendes øjne var gledet i, kunne hun ikke se, hvad han lavede, men ud fra retningen regnede hun med, at hun i løbet af to sekunder ville mærke den bløde madras igen. Ikke at hun havde noget imod det, som det syntes at være blevet deres faste destination. Blidt begyndte hun at nusse ham i nakken, alt imens hendes øjenlåg trygt var faldet i. Yderst forvirrende var det, at de konstant skulle gå fra skænderier til omfavnelser ovs., men stadig kunne hun ikke stoppe sig selv. Hun følte sig vel næsten afhængig af al det, som han gav hende?

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Det var egentlig ganske utroligt, at de skulle have sådan en påvirkning af hinanden, og særligt, når de så hurtigt, kunne gå fra det ene og videre til det andet. Alt taget i betragtninng, mått han jo erkende en ting: Denjarna, var en kvinde, som havde betydning for ham, og han kunne intet gøre ved det, hvad end om det var noget som han ville det eller ikke.
Nu hvor han kunne mærke hende tæt ind på sin egen krop, så var det ikke noget som han kunne gøre noget ved. Det var ikke noget, som han ønskede at gøre noget ved. Igen måtte han derfor føre hende med sig tilbage til sengen, da han slet ikke så nogen grund til at skulle tage et bad. Det kunne de vel altid tage senere? Hvis de da nogensinde kom ud af den seng igen?
Med tanken in mente, lod han først Denjarna glide tilbage i sengen, hvor han denne gang trak sig over hende. Selvom han endnu var beklædt fra livet og ned, så havde han fri adgang til hende. Han var ikke færdig med hende, hvilket for alvor var gået op for ham, i det øjeblik, at han havde været på sin vej ud, og hun var løbet. Der var det bare gået op for ham, at han ikke var færdig med hende endnu! Langt fra faktisk! Gabriel lagde sig nedover hende, hvor han ved hjælp af vingerne, kunne finde balancen. Han slap et suk. Han kunne virkelig ikke få nok af hende.

[Denjarna Dark Dynithril]

Overrasket blev Denjarna på ingen måde, som hun mærkede, hvordan han bøjede sig forover, så hendes bare ryg kunne ramme madrassen. Lun var den endda endnu, som man endnu kunne fornemme, hvor de sidst havde ligget. Som det så ud lige nu, skulle man heller ikke tro, at de havde været på nippet til at gå hvert til sit. De virkede vel nærmere som et dybt forelsket par? Kunne det i det hele taget være, hvad hun var? Forelsket? Mærkværdigt ville hun dog finde det, hvis det var det.. Hun havde jo ikke været forelsket i århundreder. Dæmpet sukkede hun i takt med ham, som han lagde sig ned over hende. Utroligt var det endnu, hvor godt det kunne føles! Langsomt brød hun kysset. ”Hvad laver du endnu med dem på?” spurgte hun i en dæmpet hvisken, alt imens hendes læber havde fundet hans skæggede kæbe, som de nu kyssede. For at vise, hvad hun refererede til, gled hendes fingrer ned over hans ryg og videre ned til hans buksekant. Han burde jo slet ikke have dem på, når nu de lå her! Slet ikke når hun i forvejen lå helt bar! Hvis hun havde været magisk anlagt, havde hun derfor allerede tryllet dem væk. Det var hun dog ikke, og derfor afventede hun i stedet, at han rev dem af sig. Hun ønskede jo at se og føle ham på samme måde, som han kunne med hende. Rimeligt var det også kun! Kælent fortsatte hendes læber videre ned til hans hals, som hun markerede med kys og nap.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Ikke var det noget som Gabriel havde forestillet sig, skulle ske, men derimod måtte han jo erkende, at dette var noget, som han uden tvivl rigtig godt kunne lide. Ikke at han kunne, og ikke ønskede han at lægge skjul på det, dersom det var noget, som han på sigt, kunne blive fri for. Ved hendes ord, trak han end ikke hovedet til sig. Tvært imod, så førte han det i stedet for, til hendes øre. Han nappede hende i øreflippen. "Jeg fortrød bare i sidste øjeblik," hviskede han med en rolig stemme. Løgn var det jo heller ikke. Hun var løbet væk fra ham på den samme måde, som Silia havde gjort, og det havde slået hårdt. Langt hårdere end det, som han nok havde regnet med, og nu måtte han derfor igen ligge her sammen med hende. Han havde bestemt ikke noget imod det. Langt fra faktisk.
Et let smil passerede hans læber, som hun kom i nærheden af hans nedre. Det vækkede det hele igen.. Alt det som hun satte i ham, bare ved at være der. Var det overhovedet normalt, at det gjorde sådan? Følelserne, skulle han stadig finde ud af, men man skulle jo trods alt starte et sted. Han trak hovedet en anelse til sig, kun for at lade blikket hvile på hendes skikkelse. Han lod hånden stryge over hendes side og videre ned forbi de nedre mavemuskler. "Er det da i vejen?" spurgte han med et drilsk smil på læben. Selv han mærkede jo, hvordan kroppen reagerede og hvordan pladsen blev mere og mere trang.

[Denjarna Dark Dynithril]

Det passede utroligt godt at sige, at han havde fortrudt det at gå i sidste øjeblik! Han havde jo forladt sengen og iført sig sit tøj, som han havde ombestemt sig, og i stedet stormet ud til Denjarna. Ikke at hun havde noget imod det. Faktisk tændte det hende kun! At det, at hun havde forladt ham og gået ind i et andet rum havde mindet ham om Silia, kunne hun ikke vide. For det bedste var det vel også kun, at han ikke nævnte det, som den kvinde nu måtte irritere hende! Også selvom, at Gabriel havde gjort det forbi med hende. Dæmpet stønnede hun, som han nappede hende i øret. ”Det siger du ikke,” hviskede hun dæmpet og med et smil på læben. Sjovt nok følte hun ikke vreden til ham længere. Den syntes at være boblet bort, ligeså hurtigt som den var kommet! Hendes fingrer omkransede hans buksekant, som de langsomt fulgte med spidserne. Hun ønskede, at de røg af. Intet godt gjorde de jo i den tid, hvor de var på. Vejret måtte hun helt holdt, som det var svært at undgå at mærke, hvordan hans fingr måtte tage ned over hendes indre mavemuskler! Selv fik det hende helt til at trække maven ind, alt imens hun mærkede, hvordan det måtte dunke dernede. Tændt havde hun nu allerede været, som han var kommet ind til hende på badeværelset, men det mere krævende måtte hun kunne føle det nu, som han begyndte at kæle for ende. ”De har intet at gøre på, så længe du er her,” svarede hun ham selvsikkert igen, igen hendes egne fingre måtte finde frem til hans bukseknap. Han hintede jo ikke selv, at han ville smide dem! Kælent nappede hun ham i huden omkring halsen. ”Lad mig vise, at jeg er den eneste kvinde du bør savne og tænke på,” hviskede hun sensuelt. Positiv var hun jo ikke ved tanken omkring Silia! Eller nogen anden kvinde for den sags skyld.