We are home!

[Denjarna Dark Dynithril]

Som Denjarna måtte se sig nødsaget til at røre sig selv, rørte hun sig selvfølgelig også på en måde, så hun nød det, og kunne få en gevinst ud af det. Bare fordi, at han ikke ville indrømme, at han ønskede hende, og nød hende, så skulle hun jo ikke lide for det! Hun var jo klar på at opleve en smule nydelse igen. Det havde han jo så pænt sørget for ved bare at springe på hende. Dæmpet sukkede hun, som hun jo kunne mærke, at hun nød sine egne berøringer. Ligeså måtte hun også svagt vride sig, så hendes krop til tider svagt blev gnubbet sig op ad hans. At han anså det for at være pinsel, hørte hun skam godt.. Hun valgte bare ikke at reagere, som hun i stedet ufortrødent fortsatte. Det var først, da han tiggede om at få lov, at hun måtte lade de sølvgrå øjne glide op. Langsomt fjernede hun hånde fra sit eget nedre, hvilket resulterede i et støn og et skælv fra hende selv. De intense øjne vendte hun mod ham. ”Jeg vil ikke lade dig..,” svarede hun ærligt. Det var jo ikke meningen, at han skulle gøre noget, som han blot skulle ligge og tage imod. Noget som han uden tvivl havde det svært med. Langsomt drejede hun sig om i sengen, så hun lå på siden og med fronten mod ham. Indbydende trykkede hendes barm sig ind mod hans side. ”..Men jeg kan få dig til at nyde, hvis du ønsker det,” tilføjede hun dæmpet, hvor hun bekræftende lagde sit hånd mod hans nedre. Til forskel fra før, tog hun nu bedre fat, hvor hun nok engang begyndte at kæle for ham, til han havde sagt ja.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Det havde jo aldrig været nødvendig for hende, at røre ved sig selv! Det var det jo kun fordi, at hun ikke lod ham gøre det! Hårdt og frustrerende, var det derfor, at ligge der, som han gjorde det i øjeblikket, og uden at han kunne gøre særlig meget ved det. Han prustede let, som han igen vendte blikket mod loftet. Denne gang måtte han vel bare give hende, hvad hun gerne ville have, og rent faktisk.. bede om at få lov? At han så stadig ikke ville få lov, vakte kun en langt større frustration i ham. Så han skulle bare blive liggende der? Ikke at det var noget som faldt i hans gode bog. "Du vil ikke lade mig?" spurgte han denne gang med et hævet bryn. Hun var da bare forvirrende at finde ud af!
At hun derimod lagde sig om på siden, og tæt ind mod ham, sagde han intet til, for han kunne jo godt lide, at hun gjorde det. Derimod det faktum, at hun tog fat om ham, og startede en kælen for ham, var ikke noget, som han havde noget imod, da han virkelig godt kunne lide det! Rigtig meget endda! Et svagt suk brød hans læber. "Du er grusom.." endte han med en dæmpet stemme. Han krummede svagt i tæerne. Frustrerende var det uden tvivl, at han intet kunne gøre for hende, men at han derimod bare måtte blive liggende. Han skulle skam nok få sin hævn før eller siden, og kønt, ville det nok næppe ende med at blive, hvilket var helt sikkert i den anden ende! Øjnene gled i. Han nød det uden tvivl!

[Denjarna Dark Dynithril]

At han ønskede at nyde hende var uden tvivl en start. Dog kunne Denjarna ikke bare slippe ham løs og lade ham gøre det, som det ikke var en del af det at lænke ham. Slippe ham fri kunne hun i princippet godt gøre, men ej var det en del af planen, og derfor gjorde hun det ej heller.. til hans store frustration tydeligvis. ”Nej,” sagde hun kort og afmålt. Ej var det nej til nydelse, som det kun var et nej til, at han måtte hjælpe til. For igen at give ham en smagsprøve på, hvad hun kunne skænke ham, måtte hun tage fat om hans nedre og arbejde langsomt med det. At høre ham sukke, måtte desuden få hende til at trække på smilet. Hun nød jo at høre ham nyde det! Fortsætte med det skulle han også, som hun var den eneste kvinde, som han skulle nyde. At han mente, at hun var grusom, var der efterhånden intet nyt i længere.. Men ville han virkelig vove igen, at hun stoppede sin behandling af ham? ”..Fortæl mig, at du ønsker at mærke mig,” hviskede hun ham dæmpet ind i øret, inden hun pirrende nappede ham i øreflippen. Det var jo ikke meningen, at han skulle kalde hende grusom og beklage sig, som han derimod skulle sige mere. Fordi han ikke sagde dette, måtte hun også lige advare ham igen.. ”..ellers kunne jeg jo finde på at stoppe igen,” advarede hun ham tirrende. Langsomt måtte hun igen slippe taget om hans nedre, så hendes hånd derfor langsomt kunne snige sig vej tilbage til hendes eget underliv.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Brændende ønskede Gabriel at få lov til at mærke hende tæt på. Det var jo helt ubeskriveligt, hvilken lyst hun måtte sætte i ham, og særligt ved denne utrolige behandling! Han sukkede dæmpet, som hun arbejdede med ham, selvom det slet ikke var i den forstand, at han gerne ville have haft det, men man skulle jo trods alt starte et sted, ikke sandt?
"Du er virkelig uretfærdig," pointerede han let. Her lå han, og det var meget begrænset, hvad han i det hele taget kunne stille op, for han kunne jo intet gøre ved denne her sag. At hun truede med at stoppe igen, var noget som let fik ham til at ryste på hovedet. Det var jo slet ikke noget, som han ønskede sig! Overhovedet ikke faktisk! Han vendte blikket direkte mod hendes skikkelse endnu en gang, som han kneb øjnene sammen. Det var ikke retfærdigt.. Overhovedet ikke faktisk! Han knyttede næverne let, som hun fjernede hånden, og lod den glide til sit eget skød i stedet for. Han rystede på hovedet. Man kunne vel sige, at hun havde fået skovlen under ham, for denne omgang? "Lad mig mærke dig.." Han kiggede ikke på hende med det første. Det var pinligt nok for ham, at skulle bede ind til det! Han vendte langsomt blikket mod hende. Her lå han ude af stand til at gøre noget som helst! Det var bestemt ikke retfærdigt, at behandle ham på den måde! Han skulle nok få sin hævn! "Lad mig," endte han igen. Han var jo nødt til at give hende, hvad hun ville have.

[Denjarna Dark Dynithril]

”Og dog nyder du det,” bemærkede Denjarna med et smil på læben. Han sagde trods alt ikke for alvor stop. Derudover kunne hun også mærke og se på hans nedre, at han nød det. Komplet blottet var han jo for hende, og derfor var han ude af i stand til at skjule det. At hun havde fået skovlen under ham, vidste hun udmærket, og for fanden hvor hun nød det! Hun elskede at lege med ham, som hun elskede at ligge i med ham. Levende fik han hende helt til at føle sig.. og derfor kunne hun vel et sted frygte, hvad der ville ske herfra? Når de var færdige for i dag? Som han bad om at mærke hende – nærmere tiggede – måtte hun tilfredst trække på smilebåndet. Det var jo også, hvad hun ønskede. At mærke ham helt tæt. Hendes krop skreg jo på ham! Halsen strakte hun, så hun kunne skænke hans kind et kys. Dernæst fjernede hun hånden fra sit eget skød, som hun i stedet satte sig op. Her svang hun benet over hans krop, alt imens hun måtte følge ham med blikket. Hun ville nyde dette! Det var jo også, hvad hun havde ventet på. Klar var hun til ham, ligeså vel som han var klar til hende. Derfor tøvede hun ikke, ligesom da han havde taget hende. Underlivet lod hun sænkes over hans, så de nok engang blev forenet med hinanden. Frit søgte stønnet over hendes læber, som han nok engang kom i bund i hende. Himmelsk var det.. Intet mindre! Særligt som hun havde nået at opstemme sig inden da. Nok engang placerede hun hænderne mod hans lår, inden hun begyndte at vugge med hofterne. Denne her gang det mere bestemt end før.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel elskede det, og for fanden hvor var det irriterende! Denjarna vidste det jo, så at skjule det, kunne han jo trods alt heller ikke ligefrem gøre, hvad end om det var noget, som man nu ville det eller ikke, så kunne han intet gøre ved det lige nu. "Det har jeg aldrig benægtet," pointerede han med en mere anstrengt stemme. Retfærdigt var det ikke, at udsæstte ham for den behandling, og det stod han mere end glædeligt fast på! Han spændte i kroppen.
Denne gang måtte Gabriel dog være den, som måtte give efter for, hvad hun ønskede. Hun ville høre ham bede og tigge.. og han gjorde det. Han havde brug for at mærke hende tæt på. Dette var slet ikke godt nok mere, for hans vedkommende. Han trak vejret dybt, og lagde hovedet ned på sengen, da hun uden så meget som et ord, trak sig over ham igen. Var det bare det, som hun havde haft brug for at høre? Hun trak sig over ham, hvor hun derefter lod deres kroppe forenes igen. En forventning, som nærmest havde dunket i hans eget underliv! Han sukkede dæmpet, som han lod øjnene glide i igen. Han slappede af i hele kroppen, og særligt, da hun tog fat om hans lår, og startede sin intense dans med hoften. Han satte hælene i sengen, hvor han fulgte hende. Han ønskede jo trods alt også, at hun nåede den udløsning, som de begge to, så tydeligt måtte hungre efter! De små suk gled mere og mere over i små støn. Det føles jo helt fantastisk!

[Denjarna Dark Dynithril]

Direkte hungrende var Denjarna efterhånden, og derfor var det også en forløsning for hende at forene dem! Selv havde hun jo længtes efter at blive udfyldt af ham.. Dog havde hun fortsat nægtet det, hvis ikke han havde givet hende, hvad hun havde ønsket. Det var nemlig sådan de legede lige nu og her. At mærke ham i sig, fik hende til stønne nydende. Særligt som hun stødt måtte begynde at bevæge sig, som hun vuggede sit underliv frem og tilbage over hans. Godt var det.. Virkelig godt. Hun elskede at være ham nær, og hun ønskede bestemt ikke, at dette skulle være den sidste gang! Betød det virkelig, at hun skulle lukke ham ind på slottet? Dog ønskede hun ikke at tænke mere over det, som hun blot ønskede at nyde, som han endelig havde sagt det rette, så hun ville fortsætte. En lang omgang ville det dog næppe blive, som hun kunne mærke, hvordan det hele havde tændt hende og ført hende et pænt stykke hen ad vejen! Om det var det samme for ham, kunne hun næsten kun tro. Hun Havde jo set, hvordan han havde været higende igennem det hele! Lystent rev hun ham hen over lårene, alt imens hendes øjenlåg halvt måtte søge i. Hun nød det, og særligt som han bare måtte tage imod det, som hun gav ham. Dog ville hun bestemt også sige, at det hun gav ham var det værd! Fastere måtte hende vuggen blive, som hun ikke kunne lade være med at kræve ham.. Hun ønskede ham bare nu! Og hun ønskede at høre, hvor meget han også ønskede hende!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Det føles helt ubeskriveligt, at gøre det her med Denjarna. Igen måtte Silia ryge langt bag i hans tanker, som det var Denjarna der fyldte det hele. Det var hende, som han var sammen med i øjeblikket, og det var det eneste, som havde noget, der mindede om betydning for ham.
Nu hvor de endnu en gang var forenet, kunne end ikke Gabriel holde de små støn tilbage. Det føles helt igennem fantastisk, og gud hvor han dog elskede at mærke hende på den måde! Selvom han i øjeblikket, ikke var i stand til at bruge sine hænder, så var det uden tvivl forbandet behageligt af den grund. Han elskede det! Han var ikke færdig med hende, hvilket han allerede nu, var overbevist om. Han var slet ikke færdig med hende! Øjnene gled i, som han lagde hovedet ned i sengen. Dertil spændte han i kroppen, for at arbejde intenst med hende. Det var nemlig ikke bare hende, som skulle have lov til at arbejde på denne måde! Det var noget særligt, som han delte med Denjarna, og ikke havde han tænkt sig, at lade det gå forbi. Han spændte i kroppen. Så desperat efter at få lov til at bruge sine hænder, så var det bare ikke noget, som han ville få lov til, tilsyneladende. "D-Denjarna.." hviskede han med en intens og fast stemme, som han trykkede hovedet ned i sengen under sig. Det hele dirrede, hvor de små støn også måtte bryde hans læber, som aldrig nogensinde før. Han kunne jo ikke gøre andet ned i sandhed at nyde dette. "Mine h-hænder.." endte han denne gang, som han forsøgte at få dem fri igen. Han ønskede at bruge den, som han også ønskede at gøre noget særligt for hende!

[Denjarna Dark Dynithril]

Perfekt syntes det helt at være, som de syntes at passe perfekt til hinanden på dette punkt. Krævende i sin søgen på nydelse, vuggede Denjarnas hofter over hans underliv. Euforisk føltes det helt endelig at gøre, hvor hun derfor heller ikke stoppede. Fantastisk var det, og hun ønskede at give dem begge, hvad deres kroppe higede efter. At høre ham sukke og stønne under hende, samt mærke, hvordan han spændtes, frydede hende blot, og fik hende til at øge tempoet. Fantastisk var det.. Ikke mindre kunne gøre det! At han ønskede at få sine hænder fri, var dog en bøn, som hun stadig ikke ville efterkomme. Det at binde ham betød jo, at han skulle være bundet under hele forløbet. Desuden kunne han godt komme, uden at han havde gavn af sine hænder- ”..N-Nej,” stønnede hun lavmælt, som verdenen syntes at flimre for hende. Hun kunne ikke meget mere.. Ikke med den optakt de havde haft, hvor hun flere gange havde fået noget halvt. Hendes fingrer strammede sit greb om hans lår. Selv kunne hun mærke, hvordan intensiteten steg i hendes underliv, og hvordan det måtte synes at dunke voldsommere. Var han mon ligeså tæt på? Tempoet lod hun øges, til hun måtte mærke, hvordan hele hendes krop spændtes, og det måtte være svært at gøre mere, som det hele bare eksploderede i hende! Et højlydt støn flød over hendes læber, som hun ikke kunne holde sig selv tilbage. Svagt skælvede hendes krop, inden hun måtte mærke, hvordan den faldt til ro. Hun glippede let med øjnene, inden hun lagde sig ind over ham. Hænderne lagde hun mod hans kinder, inden hun begærligt måtte kysse ham. Som hun gjorde det, måtte hun også endelig give efter for hans ønske. Langsomt fandt hendes hænder bæltet der holdt hans hænder, hvor hun bandt det op.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Frustrerende var det, at Gabriel slet ikke fik lov til at få hænderne fri, og særligt nu, hvor han havde så desperat brug for det. At kunne holde om hende, samt sikre sig, at hun nåede det højeste af det høje, ville være helt igennem fantastisk for ham! Hans underliv arbejdede intenst, men derimod også perfekt med hendes. Følelserne blussede, og ikke var han i stand til at sige, hvorvidt om det var fordi at det føles forbandet godt, eller om der måtte ligge andet i det.
Endnu var han ikke tilladt, at få hænderne fri, hvilket efterlod ham med en syg følelse af frustration, samt desperation, som han intet kunne stille noget op med! I takt med at hun hævede tempoet, samlede varmen sig ligledes også i hans nedre, hvor det nærmest føles som en eksplosion i takt med hendes. Det dybe støn brød intenst hans læber, inden han selv nærmest bare.. kollapsede sammen under hende. Hans krop glinsede af sved, som han følte varmen sprede sig fra brystet, og helt ned i hans tær, samt hans fingerspidser. Han trak vejret næsten hiksterende. En fantastisk kvinde, var hun uden tvivl, og ikke kunne han forestille sig en tilværelse nu, hvor hun ikke skulle være en del af det. Han vendte blikket mod hende, som hun endelig hævede sine hænder, og dermed frigjorde hans. Han trak dem til sig. Det sitrede i dem, af at ligge sådan fastspændt. Det var nyt og ukendt for ham, at ligge fast på den måde. Kysset som hun skænkede ham, gengældte han mere end glædeligt. Han elskede når hun gjorde den slags! Armene trak han til sig, kun for at lade dem glide om hende.

[Denjarna Dark Dynithril]

Euforisk var det hele, hvor det hele kun havde spredt sig, som Denjarna havde nået sit endelige mål. At han nåede punktet samtidig med hende, som var de synkrone, gjorde det hele også kun det bedre. Fantastisk var det, og sikkert og vidst var det vel også, at det ikke var den sidste gang, at de lå sammen? Klar var hun nemlig ikke til at slippe ham.. Ville hun blive klar til det på et tidspunkt? Eller ville det gå over ligesom ved en influenza? Over ham lod hun sig glide, som sagligheden overvældede hende. Dog tabte hun ikke sin lyst til ham.. Faktisk kunne hun slet ikke nænne at slippe ham. Derfor måtte hun også begærligt kysse ham, frem for blidt og træt. At det var gengældt fik kun hendes hjerte til at slå hurtigere igen! Om det var grundet ham eller fordi, at hun endelig var med en mand der tilfredsstillede hendes lyster, vidste hun ikke. Igen kunne hun kun sige, at hun ikke var færdig. Kroppen lod hun sig trykkes ind mod hans, som han holdt hende, og godt føltes det nu engang! Det var jo glæden ved at vente, som det pludselig var det bedre at få, når man endelig fik det igen. Langsomt slap hun hans læber med sine, hvor hun lod øjnene glide op. Helt skinnende syntes de at være. Hånden lagde hun igen imod hans kind, hvor hun blidt strøg den, alt imens hun endnu holdt sit ansigt tæt på hans. ”Var det virkelig så forfærdeligt?” spurgte hun dæmpet. Hårdt havde det måske holdt for ham, men kunne han ikke føle, hvor godt det var nu? Nu ønskede hun også at mærke hans hænder på sig, som hun havde savnet hans tag og kærtegn.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriels hjerte, hamrede som en sindssyg mod hans bryst, som var det komplet ubeskriveligt. Ikke at detvar noget, som han kunne, eller ville sige noget til, og så var det jo bare sådan, at det måtte være i den anden ende. Hans arme gled derfor omkring hende denne gang, kun for at holde hende tæt ind mod sig. Slemt havde det jo ikke været, også selvom det havde været tildels grænseoverskridende for ham, at ligge bundet, men han havde jo kunne lide det, og endda også rigtig meget! Hans blik søgte hendes skikkelse, hvor han igen lænede sig frem og plantede et kys mod hendes kind. Et stille smil passerede hans læber. "Det var nu ikke så slemt.." Han strøg hende over ryggen, mens han nu bare blev liggende. Træt som han følte sig, så følte han slet ikke for, at glide hen i søvnen, eller noget, som måtte minde om det, for det ville han slet ikke få noget som helst ud af, i den anden ende. Han trak vejret dybt. De mørke øjne gled mod hendes skikkelse. Havde han fundet en kvinde, som han skulle være sammen med? Havde han virkelig været så blind for de omstændigheder, som han skulle være grebet af. Nu lå han jo så her, og han kunne jo heller ikke lade være med at bide sig mærke i det. "Jeg ved godt, at det er dumt at sige.. Men du er mig nu en fantastisk kvinde," sagde han med en rolig stemme. Han plantede et kys mod hendes pande, inden han igen lagde sig ned. Han skulle lige have pusten igen.

[Denjarna Dark Dynithril]

Kortvarigt måtte Denjarnas øjne søge i, som han kyssede hendes kind. Sjovt var det, da hans kys og kærtegn både føltes nye, gamle og euforiske. En mærkværdig blanding var det, men berusende var det dog i den grad. Det var vel det med, at de før havde været i et forhold, og at han nu havde ændret sig, hvor det hele derfor var spændende igen? Dæmpet slap hun en latter ved hans ord. ”Det er det jeg siger.. Du kan stole på mig,” sagde hun roligt i en lavmælt tone, hvorefter hun ikke kunne dy sig, som hun igen måtte skænke hans læber et blidt kys. Varmen og tilfredsheden måtte hun mærke i sig, som kaldte hende en fantastisk kvinde. Hun lod ham kysse sin pande. Kunne hun sige det? Et sted var det jo sandheden, og burde hun skjule den, som han sagde det? Desuden, så var hun jo endt i hans arme igen efter så mange år, så der måtte vel også være noget om snakken? Eller også havde hun blot en urimelig dårlig smag i mænd.. Dog havde Faith ikke væmmedes ved tanken, som hun havde fortalt hende, at hun var faldet i med Gabriel igen. Hvordan skulle hun mon tolke det? ”..Du har altid været en særlig mand, Gabriel,” endte hun stille med at sige. Hans hage greb hun blidt om, inden hun måtte skænke hans læber et langt og blidt kys. Negativt mente hun ikke ordet særlig, som hun måtte mene det i form af, at han var fantastisk. En ener. Hovedet trak hun til sig igen, inden hun valgte at ligge det og kinden mod hans bryst, alt imens hun bare blev liggende i hans favn.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel følte det virkelig komfortabelt omkring Denjarna, hvilket han nok var mest træt af, da det slet ikke burde være på denne måde. Han følte det dog ekstremt behageligt, at være omkring hende, og nu hvor han havde fået den udløsning, som han havde brug for, så blev det da ikke bedre for hans vedkommende. Langt fra faktisk! Han sukkede ganske let, som han vendte blikket mod hendes skikkelse. At kysse hende.. holde om hende, og vide, at det nu var ham, som beskyttede hende, var en helt igennem fantastisk fornemmelse, hvilket han slet ikke kunne, eller ønskede at lægge skjul på. "Det var det, som jeg var bange for, at du ville sige," sagde han med en sigende mine.
At han selv var noget særligt for hende, var en tanke, som han virkelig godt kunne lide. Han trak tilfredst på smilebåndet. "I så fald, så må jeg jo gøre noget rigtigt," hviskede han let for sig selv, inden han glædeligt mødte hende i hendes læber, som hun havde taget fat om hans hage. Han nød særligt, at hun var en kvinde, der viste ham, hvad hun gerne ville have, da det særligt, var noget som måtte falde i ekstremt god jord hos ham. Han trykkede hende tæt ind mod sig, hvor han også trak dynen op over hende samtidig. Dette var et syn, som han ville sikre sig, at han havde for sig selv. Ikke ønskede han at dele noget af hende, med nogen som helst.

[Denjarna Dark Dynithril]

Denjarna løftede et slankt mørkt øjenbryn. ”Bange for ligefrem? Hvad har du at være bange for omkring mig?” spurgte hun roligt. Selv vidste hun dog, hvad hun selv frygtede med al det her. Nemlig, at hun i bund og grund var faldet for ham igen. Det havde nemlig ikke været hensigten med al dette. Hvis det var således, frygtede hun derudover, at det blot ville være som hende og Derick. Blidt strøg hun ham over den ene side af brystkassen, hvor hun stille måtte betragte sig af sin handling, som hendes hoved hvilede på den anden side. Afslappende føltes det helt, hvor de begge syntes at være faldet helt ned i gear igen efter hendes omgang. Et glimt måtte vise sig i hendes sølvgrå øjne. ”Jeg er om end ikke løbet skrigende bort fra dig endnu,” lød det morende fra hende. Blidt måtte hun trykke sig ned mod ham, alt imens, at hun nød, at han gjorde det samme ved hende. Hun nød, at han ønskede hende så tæt. Endvidere måtte hun føle sig helt komfortabel, som han trak dynen op over dem, så de kunne holde på varmen. Rart var det nu engang at være omkring ham. Hun nød nemlig ikke kun at ligge i med ham, skønt det i sig selv også var underskønt. Hun nød nemlig også det før og efter, og det var efterhånden længe siden, at hun sidst havde tilladt sig det. Det var ikke fordi, at hun ikke kunne lide Salvatore, som hun ellers også måtte se, men på en anden måde kørte det bare mellem dem. Der var det meget professionelt, sengehygge, og tilbage til det professionelle. Her med Gabriel kunne hun hygge sig hele vejen igennem, som der måde var hygge i form af sjov og afslapning. Kunne det også være sådan mellem hende og Salvatore, eller var det bare, hvad det var?