We are home!

[Denjarna Dark Dynithril]

Sandt at sige havde Denjarna nogle højere forventninger til ham, som han begyndte på al dette hemmelighedskræmmeri. Dog tænkte hun, at han ville kunne leve op til hendes forventninger, som han jo allerede havde formået at overraske hende. Derfor var der vel intet andet for end at gøre det igen? ”Godt,” lød det fra hende med et lille smil på læben. Ej ville hun ligefrem sige, at hun gemte på hemmeligheder i sit klædeskab. Hun sagde det nærmere for at drille ham. Godt blev det dog også taget, som han jo smilede, og svarede hende morende igen. ”Du kan aldrig vide, hvad en kvinde har at gemme på,” svarede hun blot drillende igen. Dog ville hun ikke just sige, at hun gemte på nogen hemmeligheder her i soveværelset, eller jo.. Hun gemte jo på ham. Det var nemlig ikke just offentligt viden, hvad de gjorde her. Som hun gav ham tilladelse til først at binde hendes håndled og dernæst dække hendes øjne, havde han vel ret i en ting.. Hun stolede på ham. Gjorde hun ikke det et sted? Hendes hjerte bankede ej heller hurtigt af frygt, men derimod af spænding. Hun ønskede at opleve, hvad han kunne byde hende. Som han først lagde sin hånd imod hendes skød, mærkede hun, hvordan handlingen på et splitsekund måtte tænde alle hendes sanser! Kraftigere måtte hans handling nemlig føles, som hun ganske enkelt ikke kunne andet end at føle. Hun kunne ej se. Hun kunne ej røre. Blot føle. Tage imod. Vanvittigt sensuelt måtte det føles, og særligt som han bad hende om at føle, hvad han gjorde. Kunne hun i det hele taget andet? Nakken slog hun en anelse tilbage, som hun nu også mærkede hans læber og tunge mod sin barm igen. Hun sank en klump, inden hun måtte slippe et støn. Selv kunne hun ikke gøre for det, men selv kunne hun mærke, hvordan al det intense hurtigere måtte gøre hendes skød fugtigt, og hendes barm det mere strittende.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel var god til hemmeligheder, og nu hvor han kunne se muligheden, for at udnytte det, så hvorfor ikke bare gøre det? Han var en mand, som selv ønskede at finde ud af det. Han ønskede oprigtigt at lære det, og nu hvor han havde muligheden, så hvorfor ikke bare gøre det? Han vendte blikket mod hende, også selvom hun for øjeblikket, slet ikke var i stand til at se noget som helst. Han smilede let for sig selv. "Tænk, om jeg kunne dække dine hemmeligheder.. tænk alt det, som jeg kunne gøre," pointerede han med et morende smil på læben. Han tog det nu ikke så tungt. Han følte det faktisk ganske komfortabelt, nu hvor han måtte ligge der sammen med hende. Velvidende om, at hun ikke kunne gøre noget andet, end bare at tage imod det hele, og lade ham styre showet. For en gangs skyld, så var det nemlig ham, som var i kontrol.
Hårdt måtte Gabriels hjerte hamre mod hans bryst. Selv han følte et brændende ønske, om at få lov til at komme det tætteer på hende, men for nu, var det helt andre ting, som han måtte sætte højest og vigtigst. Han skulle have sin hævn, og dette var nu måden, at gøre det på. Her lå hun og stønnede under hans gøren, også selvom han bestemt ikke havde travlt med at gøre noget som helst lige nu. Han elskede det jo for pokker! "Jeg kan ikke høre dig.." Han intensiverede denne gang sin kælen for hendes nedre, da han valgte at stoppe ved hendes bryst, som allerede responderede kærligt og positivt til hans handling. Dette var noget, som passede ham mere end fint!

[Denjarna Dark Dynithril]

Fast måtte Denjarnas hjerte slå imod hendes bryst i takt med, at hun følte hans gøren, alt imens hun følte spændingen for, hvad der dernæst ville komme. Hun måtte trække en anelse på smilebåndet ved al den hemmelighedssnak. ”..Du er min hemmelighed,” lød det ærligt og morende fra hende på en og same tid. Det var han jo i og med at det de lavde ikke var officielt kendt. ”..Jeg tror dog ikke...” Hun måtte afbryde sin tale for i stedet at slippe et støn ”..at du kan være i mit klædeskab,” afsluttede hun endelig. Ej heller ønskede hun at holde ham i noget skab. Hvis hun ønskede at holde ham noget sted, så skulle det være her. Her i hendes seng. Selv kunne hun mærke, hvordan hendes øjenlåg let måtte flimre, men skønt de måtte åbne sig en anelse, kunne hun stadig kun se mørke. Frustrerende var det et sted, som man jo blev forbandet nysgerrig på sine omgivelser, når man intet kunne se! Dog gjorde det også kun det hele det mere pirrende, som hun måtte føle mere nu, end hvad hun normalt ellers gjorde. Som han klagende sagde, at han ikke kunne høre hende, skulle hun til at svare igen, lige inden hun måtte klemme let med lårene og slippe et støn, som han jo valgte at intensivere sin kælen for hende! ”D-Du ender med at … v-vække vagterne,” lød det noget anstrengt og nydende fra hende. Som han pludselig valgte at stoppe sine læbers og tunges omgang med hendes bryst, måtte hun stønne klagende. Det var jo komplet umotiveret af ham at stoppe! Han kunne da ikke bare holde sin fantastiske mund for sig selv! Hun vred sig let i sengen. På den ene side nydende over, hvad hans hånd gjorde, og på den anden side klagende over, hvad hans læber var stoppet med. ”..D-det kan du ikke bare gøre,” lød det dæmpet fra hende. Igen en blanding noget klagende og nydende.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

At Gabriel måtte være hendes hemmelighed, var en tanke, som han måtte sande, at han godt kunne lide. Han trak tilfredst på smilebåndet. Noget måtte der vel være, siden hun gik så meget igennem, for at have ham der? "Jeg kan lide, at være din hemmelighed," kommenterede han med en rolig stemme. Hvad det derimod måtte indebære, var jo så det, som han skulle finde ud af før eller siden, hvad end om det var noget, som man nu ville det eller ikke. Han lod hånden stryge over hendes nedre med en blidhed uden lige. Ej havde han travlt med dette, hvor det derimod handlede om kvalitetstid mellem hende og ham. Og denne gang kunne hun kun føle.. da han havde taget mesteparten af de andre sanser, såvel som kontrollen fra hende.
"Sch... Ej behøver de at vide, at det er mig der er her," pointerede han. Var det sådan en skræk, at deres dronning fik en god nat? Det ville han ikke umiddelbart mene. For nu, hvor det var ham, som sad inde med den store kontrol, kunne han heller ikke vise sig, at være andet end storslået tilfreds med det på sigt. Et let grin brød Gabriels læber, som han lod hovedet søge på sned. Han søgte længere og længere nedover hende. Han plantede et kys mod hendes nedre. "I aften har du ingen kontrol, kæreste.. Det er ene og alene mig, der bestemmer," hviskede han med en dæmpet stemme. Han trak sig ned bag hende, hvor han denne gang lod hænderne stryge over hendes ben, for derefter at sprede dem. Langsomt måtte han derefter læne sig frem, hvor han denne gang lod tungen komme i kontakt med hendes nedre. I samarbejde med hans læber, gav han sig til at kæle intenst for hende.

[Denjarna Dark Dynithril]

Gabriel var gået hen og blevet Denjarnas hemmelighed, som det kun var Faith der kendte til ham og hende.. og Silia for den sags skyld. Dog tænkte hun ikke, at nogen af dem ville gå videre med det, og det var hun yderst tilfreds med. Hvis det nogensinde skulle komme frem, syntes hun også, at det skulle komme fra hendes egne læber. Morende slap hun en lavmælt latter, som han sagde, at han kunne lide at være hendes hemmelighed. Dog havde han tidligere ment noget andet, som han jo også havde ønsket at flytte ind her. Intet sagde hun dog, som det for det første var svært at tale, og for det andet ikke var værd at bruge kræfter på, når han gjorde det ved hende, som han gjorde. Det tog nemlig meget af hendes fokus at mærke hans hænder imod sit skød, og det var kun noget, som hun nød. Utroligt pirrende var det nemlig at føle, at han behandlede hende så blidt. Selv kunne han nemlig ikke gøre andet end at nyde det, alt imens hun blev opfyldt af en higen efter mere. Forbandet rart var det i hvert fald! At han tyssede på hende, gav hende lyst til at daske til ham. Det kunne hun dog meget vel ikke, og derfor endte det i stedet med, at hun rev let i bæltet. ”..Tag det selv i mente,” endte hun lavmælt med at sige, som det jo ville være hans skyld, hvis hun larmede! Hun reagerede jo blot på hans gøren. Som han søgte ledere ned, kunne hun blot mærke, at han flyttede på sig. Ikke se, hvad han var ude på. Derfor måtte hun spænde let i kroppen, rive lidt i bæltet og slippe et nydende støn, som hun nu mærkede hans læber imod sit nedre. Hun nød det.. Hun nød det virkelig! Svagt sitrede det i hende, som han strøg hende over benene, inden hun lod sine ben spredes for ham, så han kunne tages pladsen mellem dem. Hun sukkede, og klemte let i lårene, som hun mærkede hans tunge og læber mod sit nedre.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

At være hemmeligheden, havde måske været et kæmpe problem før, men nu hvor hans tilværelse og liv, var noget andet, samt han var blevet det ældre, så var det jo ikke så slemt igen. Det havde han jo måtte erfare på den hårde måde. Et smil passerede hans læber, velvidende om, at det ikke var noget som Denjarna, var i stand til at se. Det var noget af det, som han særligt godt kunne lide. For en gangs skyld, var det nemlig ham, som sad med den fulde kontrol. Hun lå bundet til sin egen seng, og var end ikke i stand til at se. Det var ham, som rent faktisk ville bestemme det hele! "Du kan jo forsøge at planlægge din egen hævn, kæreste.. Denne gang, er det bare min tur," hviskede han let for sig selv.
Selv kunne Gabriel jo så tydeligt se, at dette var noget som hun nød. Han nød det mindst lige så meget, selvom han ikke fik nær så meget ud af det, som det hun gjorde. Ikke var det noget, som gjorde nogen forskel for ham. Det vigtigste for hans vedkommende, var at hun kom vel igennem dette. Det var det eneste, som egentlig havde noget, der mindede om betydning. Med den tanke in mente, måtte han lade læberne komme i kontakt med hendes nedre, hvor han startede en intens og pirrende kælen for hende med tunge og læber. Han kunne høre hende.. mærke hvordan det sitrede i hende, og han elskede det jo! Han fortsatte. Han ville se hvor meget hun kunne holde til, og denne gang, agtede han så sandelig også at gå hele vejen! Grebet lukkede sig let omkring hendes ben, så han ligeledes, også var i stand til at holde dem fra hinanden, så han kunne komme helt til. Han ville sikre sig, at han gav hende en aften, som hun sent ville glemme.

[Denjarna Dark Dynithril]

Lettere morende måtte Denjarna trække på smilebåndet, som han sagde, at hun meget vel kunne begynde på sin egen lille hævn. Var det således de legede han nu? Havde han allerede fået så meget smag for det atypiske, at det hele nu skulle køre i den dur? Morsomt måtte hun næsten finde det i og med, at han havde forsøgt at tale hende ud af hendes leg. At han nu helt var faldet for det mere delikate, gjorde hende dog intet. ”Tankerne spirer allerede,” svarede hun ham drillende igen. Sandt var det måske ikke just, som det var svært at fokusere på andet end hans gøren lige nu og her. Dog tvivlede hun ikke på, at de nok skulle spire igen, som hun skulle få lyst til den næste omgang. Selv vidste hun nemlig på forhånd, at dette ikke kunne være den sidste omgang mellem dem.
Som han både brugte sin tunge og sine læber på hendes nedre, mærkede Denjarna uden tvivl, hvordan det også fik intensiteten til at stige. Det var jo frustrerende og himmelsk på en og samme tid! Som hun ej kunne gemme sine fingrer i hans hår, som hendes hænder var bundet, måtte de i stedet lukke sig knugende fast omkring lagnet. Noget måtte hun jo holde fast i for at kunne samle sig! Alt imens mærkede hun, hvordan hendes krop fra det ene øjeblik til det andet spændtes, og fik hende til at svaje en anelse i ryggen. Fast blev hun dog mere eller mindre holdt, som han havde et godt tag i hendes ben. Frydefuldt sukkede hun, som de frit kunne glide over hendes læber. Hun nød det virkelig, som det virkelig var hende et intenst øjeblik! Fugtig måtte hun også føle sig mellem benene, alt imens hun mærkede, hvordan det berusende måtte dunke og samle sig.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Om Denjarna var igang med at udtænke sig en hævn over ham, som han havde gjort det over hende, vidste Gabriel ikke. En ting var dog sikkert: Han elskede at se hende vride sig, som havde hun været en slange i græsset, under hans gøren. Det var næsten det, som for ham, var det vigtigste af det hele. Han vidste, at han gjorde det godt. Ellers havde hun næppe ønsket at han skulle være der. Nu følte han jo oprigtigt, at han var elsket, og det var noget, som han havde det mere end fint med, hvis han selv skulle sige det.
Ord lod han i denne omgang forblive usagte, da han ikke så nogen grund, til at skulle gøre andet. Det eneste som han mærkede sig af, var hvordan hun vred sig under ham.. hvordan hun sukkede og stønnede, fordi at hun kunne lide, hvad han gjorde, hvilket næsten var det bedste af det hele. Øjnene lod han hvile i, hvor det selv for ham, var helt mørkt. Ikke noget, som han havde noget imod, hvor han derimod godt kunne lide, at lade kroppen følge ham, og vise ham, hvad han skulle. Sammen med Denjana, følte han nemlig, at han for alvor kunne udforske denne verden, som hun selv havde været den første til at introducere ham til, tilbage i sin tid. Han smilede let for sig, hvor han lod fingrene lukke sig mere fast om hendes lår, for at holde hendes ben adskilt. For nu, ønskede han jo at holde hende der.. og lade hende føle og mærke det, som hun nok aldrig havde gjort det før.

[Denjarna Dark Dynithril]

Ord var på alle måder nyttesløse lige nu og her! Deres kroppe kunne nemlig fint tale for dem. Gabriel der ønskede hende nydelse gennem sin kælen fra sin tungespids og læber, alt imens hans bestemt måtte vise, at han vidste hvad han gjorde, som han holdt hende nede og hendes sanser gemt væk. Denjarna selv måtte fortælle ham, at det han gjorde var forførende, og at han ej måtte stoppe med det, som hendes krop vred sig under hans, alt imens frydefulde suk og støn forlod hendes let adskilte læber. Skønt han måtte holde hende i lårene, måtte hun stadig bøje en anelse i knæene, så hun kunne lade sine fødder stritte imod madrassen. Hurtigere syntes hendes hjerte at slå, hvor hun igen måtte forsøge at se.. men stadig var verdenen mørklagt for hende. Hendes krop skælvede svagt. Sitrede af den oparbejdende nydelse. Blidt måtte hun fugte sine egne læber, inden hun let måtte skille dem igen, som et støn brød frem. ”S-Stop ikke,” lød det fjernt og dæmpet fra hende, som hun kunne mærke, at hun var tæt på. Om han kunne finde på at stoppe, vidste hun ikke. Selv kunne hun ikke sige, at han havde mere oppe i ærmerne end dette.. Dog kunne hun med sikkerhed sige, at dette alle sagtens kunne tilfredsstille hende til fulde! Mere måtte hun spænde i lårene, som hun følte, at det måtte dunke det mere krævende og berusende i hendes nedre. Selv begyndte hun blot at længes efter, at han tillod, at hun gav slip!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Ikke var der brug for ord i en situation som denne, og ikke var det noget, som Gabriel havde tænkt sig. Han vidste hvad han gjorde. Nu hvor han for alvor havde set, hvad det her kunne gøre, så var det også en nydelse uden lige, som han oprigtigt ønskede at give hende. Det kom vel ikke bag på nogen? Det var Denjarna ene og alene, som fyldte i ham, og ikke nogen anden. End ikke Silia var at spotte i hans tanker, i en situation som denne her. Han elskede det jo for pokker! Gud hvor han dog elskede det her!
Ikke ønskede hun, at han skulle stoppe. Det stod ene og alene tydeligt ud af hendes krop, og den måde, som hun reagerede på. Gud hvor han dog elskede, at det var den måde, det hele foregik på! Han sukkede dæmpet, mod hendes nedre, dog uden at stoppe. Det var meget muligt, at hun blev gjort færdig.. men hvem sagde, at han var færdig? Han smilede let for sig selv. Den ene hånd, slap sit tag omkring hendes lår, inden den søgte omkring hendes ben og videre over hendes nedre mavemuskler, for at lade den søge til hendes nedre, hvor han kælede for hende med en finger.. sine læber og sin tunge, mest for at give hende den optimale nydelse, nu hvor hun heller ikke var i stand til at se så meget, men derimod var nødt til at mærke og føle det hele. Det var måske at udnytte det lidt, men han ønskede det jo. Han havde jo svoret, at han skulle få sin hævn, og nu hvor han var så godt igang, så hvorfor ikke gøre det med stil?

[Denjarna Dark Dynithril]

Stærkt stod nydelsen uden tvivl i Denjarna, som den var på nippet til at opsluge hende! Himmelsk var det, som hun ikke følte andet end sit eget velbehag. Den bløde underlæbe bed hun ned i, som hun ikke følte, at hun kunne holde til meget mere endnu, alt imens hendes lår var så spændt som overhovedet muligt. Overfladisk var hendes vejrtrækning også begyndt at blive, hvor hun ikke rigtig følte sig til stede længere. Der var bare nydelsen, som den intensivt måtte dunke og brænde i hendes underliv, og holde hendes krop varm. Hun sukkede, alt imens hendes kinder nu også havde antaget en svag rosa farve. Langt var der bestemt ikke endnu, og som hun også mærkede hans finger, måtte hun slippe et støn, alt imens hun vred sig. Det var godt.. virkelig godt! Som hun vred sig, kunne hun også mærke, hvordan hun let måtte rive i bæltet, og at det derfor også rev i hendes hud, og gjorde hendes håndled rødlige. Tænderne bed hun kort sammen.. Hun kunne ikke mere. De forstærkede følelser, og hans kyndige behandling gjorde, at hun måtte ryge over kanten! Højlydt måtte stønnet lyde over hendes læber, som hun vred sig en sidste gang, som nydelsen blot eksploderede i hendes underliv. En fantastisk følelse var det på alle måder, hvor det også syntes at føle det mere intenst end normalt! At Gabriel havde mere på programmet, regnede hun bestemt ikke med.. Helt fuldendt, og med en voldsom saglighed i kroppen, måtte hun også lade sig slappes, som hun ikke havde mere at give af. Træt var hun nu, som følelsen i hendes krop var intet andet end perfekt.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

I en stund som denne, kunne man snildt sige, at Denjarna fik, hvad hun ville have, og hvad hun havde brug for. Det var også det overordnede mål ved alt dette - at det var det, som hun skulle have. Han ville sikre sig, at det var ham, som hun tænkte på, og ikke alle mulige andre! Særligt nu hvor han vidste, og havde erfaring med, at hun ikke holdt sig til en af gangen, men derimod flere. Det var ham, som skulle gøre det største indtryk! Det var ham, som hun skulle nøjes med, da han ikke ville dele hende med nogen som helst.
Som det hele synes at eksplodere i hende, måtte jo selv Gabriel stå for skud. Ikke at han havde noget imod det, for det faktum, at han var den, som kunne give hende det, og endda på denne her måde, var helt fantastisk! En ubeskrivelig følelse, som selv måtte melde sig i hans krop og sind, og han elskede det jo! Langsomt måtte han derfor trække sig, kun for at få det værste fjernet fra ansigtet. Han lagde sig op ved siden af hende, hvor han denne gang lod hånden stryge over hendes mave. Han kunne fortsætte endnu. Det spørges bare, hvor længe hun ville være i stand til at tage imod det. Det var jo en helt anden sag. Han lænede sig frem, hvor han kyssede hendes mundvig ganske blidt. "Ikke kom og sig, at jeg ikke kan gøre et vis indtryk," kommenterede han med en rolig stemme, hvorefter smilet bredte sig. Han hævede deraf begge hænder, for at fjerne klædet for hendes øjne. At se hende lænket på denne her måde, nød han selv en kende for meget.

[Denjarna Dark Dynithril]

Euforisk var oplevelsen uden tvivl, som det var noget helt andet at nå højderne på denne her måde. Selvom Denjarna ikke var vant til at få magten revet fra sig, nød hun, hvordan han på sin vis gjorde hende handicappet, som han havde frarøvet hende muligheden for at se og røre. Intet havde hun desuden haft imod det, som hun jo havde stolet på ham på det punkt. I sengen måtte hun nemlig stole på folk, hvorimod det var noget andet personligt. Tungt slog hendes hjerte, som hendes krop nu var helt salig. Hun havde ikke mere at give af. Sådan føltes det i hvert fald. Derfor ville det perfekte scenarie for hende også være, at hun fik armene til sig, lagde sig ind til ham og faldt i søvn. Hun havde jo for fanden også nået klimaks tre gange på denne aften! Derudover tog det også ud over det sædvanlige på kræfterne, at ligge bundet på den måde, som hun lige havde gjort. Helt rolig og slap måtte hun derfor også ligge, som han kravlede ind over hende for at kysse hende på mundvigen. Dæmpet sukkede hun. ”Er du da i konkurrence med nogen?” spurgte hun dæmpet og afkræftet. I konkurrence kunne man dog godt sige, at han var. Hun havde jo også Salvatore.. Det vidste han bare ikke. Som han fjernede klædet fra hendes øjne, måtte hun helt misse med øjnene, da lysindfaldet jo var voldsomt i forhold til før! Derudover var hun også det trættere end før, og derfor havde hun ikke mange kræfter tilbage. Hendes hjerte slog roligt. Ville med det. Slippe hende fri nu? Selv regnede hun med det. Hun havde trods alt nået sit klimaks, hvor hun også lå helt afkræftet nu.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Tilfreds var Gabriel på alle måder, med det, som skulle gøres, og særligt på den måde, som han nu havde gjort det. Han smilede tilfredst for sig selv, som han lagde sig ved siden af hende, efter at have fjernet det bind, som han havde haft for hendes øjne.
For nu, lod han bæltet holde hendes hænder fast, da han især måtte nyde synet af hende. I sengen stolede hun på ham.. et sted gjorde hun vel også personligt? Ellers ville hun næppe havde ladet ham gøre det, som han havde gjort, og det var også lidt det, som han reagerede på, når det endelig skulle være på den måde. Han sendte hende et smil. Træt var hun, men det havde jo derimod også været en temmelig lang aften, kunne man sige, så det var end ikke noget, som kunne komme bag på nogen som helst. Han trak kort på skuldrene. "Det må du jo fortælle mig," fortalte han med en rolig stemme. I sig selv, var det ikke noget, som han tog så tungt, hvis han skulle være helt ærlig. Var der nogen grund til at han skulle gøre det? Han lod hånden stryge fra hendes mave.. over hendes side, og videre op forbi hendes smukke kavalergang. Hun var en smuk og fyldig kvinde, hvilket han virkelig godt kunne lide. "Det er mig også fristende, at lade dig blive liggende der," kommenterede han med et stille smil på læben. Han nød synet. For pokker hvor han dog nød at se hende ligge der, ude af stand til at gøre noget som helst.

[Denjarna Dark Dynithril]

Tilfreds kunne Gabriel bestemt være! Mere end godt havde han nemlig gjort det, som han havde ført Denjarna i den syvende himmel. Komplet afkræftet var hun dog nu, hvor hun mest af alt blot ønskede at lægge sig til ro. Var det også så underligt igen? Efter skærpede sanser og tre klimakser? Automatisk fulgte hun ham med blikket, som han lagde sig ved siden af hende. Hvad med hendes hænder? Hun kunne jo ikke blive liggende sådan her! ”Jeg vil vente og se, hvilken mand der kan tilbyde mig mest,” endte hun med at svare ham i en drillende tone. Hun kunne jo ikke lade være, når han selv var sådan. Af behag skælvede hendes krop, som han berørte hende over overkroppen. Rart var det virkelig. Vant til al dette, måtte hun næsten også føle, at hun kunne blive. Træt løftede hun øjenbrynene, som han sagde det højt, at han nu overvejede at lade hende ligge tillænket. Formentligt var det blot en spøg. Efter at hun havde nået sit klimaks, måtte hun også føle sig træt i kroppen – og derfor også armene med – og derfor lystede hun mest af alt at putte sig sammen. ”Og dig der havde så store kvaler med selv at blive bundet,” kommenterede hun roligt og med et lille smil for læben. Manden havde jo helt fået smag for al dette! ”Hvad vil min kammerpige dog ikke sige, når hun finder mig her? Bundet til sengen, og med en mand ved min side..” Selv regnede hun dog bestemt med, at hun ville blive sluppet fri noget fri. Det ville han da gøre.. ville han ikke?