We are home!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel havde uden tvivl fortrudt i sidste øjeblik. Han havde jo været på vej ud af balkondøren, samme vej, som de var kommet, men havde heldigvis ikke gjort det, hvor han derimod hellere, havde søgt efter hende, og ikke var det en handling, som han fortrød på noget tidspunkt! Nu hvor han måtte ligge der med hende, så var det bestemt heller ikke noget, som han kunne skjule for hende. "Du er da fyrsteligt tilfreds med min nye beslutning," pointerede han med en dæmpet stemme.
Som hun tog fat om huden ved halsen, satte det en voldsom sitren igennem ham, som han slet ikke kunne, eller ville skjule. Han fandt det jo forbandet behageligt. Et let smil passerede hans læber, som han igen vendte blikket mod hende. Bare synet af hende, under sig, kunne han heller ikke undgå at nyde. Smuk og fantastisk som hun var. Han kunne virkelig godt lide det!
Som hun tog fat om knappen i hans bukser, vred han sig en anelse, så de for alvor ville gå op, så hun kunne få dem af. "Jeg ønsker ikke, at gå nogen steder," hviskede han med en dæmpet stemme, hvorefter et smil igen passerede hans læber. Den smerte som hun havde båret på, havde indikeret for ham, at hun ikke havde ønsket at han gik.. og han ønskede at blive. Hvorfor ikke slå to fluer i et smæk?

[Denjarna Dark Dynithril]

Det kunne man vel godt sige.. At Denjarna var fyrsteligt tilfreds med hans beslutning? Hun var i hvert fald ikke vred over, at hun nok engang lå nøgen under ham i sengen. Faktisk elskede hun det. Hun elskede at ligge i sengen med ham. At tumle omkring med ham. Dog ville hun vove og påpege, at han elskede præcist det samme som hende! Ellers havde han trods alt heller ikke vendt tilbage til hende.. og da slet ikke på den måde, som han havde gjort det! Han havde jo stormet til hende, som havde der været nogen efter hende! ”Og du er mindst ligeså fyrsteligt tilfreds” påpegede hun tilfredst. Bedre kunne det trods alt ikke være, end at de begge ønskede det samme. Bukserne begyndte hun at trække ned på ham, som ingen af dem kunne benægte, at det var dette de ønskede. Hvorfor også skjule det så? Det var trods alt ikke den første gang, at de lå i denne her situation.. Langt fra faktisk! Som han sagde, at han ikke agtede at gå nogen steder, måtte hun trække på smilebåndet. ”..Og hvis du gør, kan du fint eskortere dig selv ned til fangekælderen,” hviskede hun dæmpet i en drillende tone, som han selv havde sagt, at han ville i fangekælderen, hvis ikke hun ønskede ham her. Dog kunne man ikke just sige, at hun ønskede ham noget andet sted hen end her.. Han hørte til her med hende. Det måtte han gøre, siden han havde fundet tilbage hertil efter så mange år. Der måtte jo ligge noget dybere i det, siden de endnu måtte føle en gnist. De følte jo noget begge to. Det havde han om end fortalt hende.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Ej tog det Gabriel lang tid, at ligge der, uden noget som helst på kroppen, som hun gjorde. I den forbindelse, kunne man vel godt sige, at det ikke var første gang, at de havde stået i situationen, at de kunne råbe og skrige af hinanden, for dernæst at kysse, og nu ligge her i sengen? Han smilede let for sig selv. "Det kan jeg ikke just benægte," kommenterede han med en rolig stemme. Han var uden tvivl glad nu.. Han følte sig afslappet og igen i trygge rammer, sammen med Denjarna, og det var noget, som han virkelig godt kunne lide.
Ikke kunne man sige, at Gabriel havde tænkt sig, at søge til fangekælderen, hvis han havde andre alternativer. For nu, handlede det udelukkende om, at være sammen med hende. Han smilede let for sig selv, som han igen lagde sig nedover hendes krop. Han kunne lide, at være tæt på hende, og nu hvor han havde muligheden for det, så var det da dybt godnat af ham, ikke at udnytte det, ment i den forstand, at han oprigtigt ville ønske at have det for sig selv, og det var jo også det, som han godt kunne lide. Han indåndede hendes søde duft.. kyssede hendes hals, inden han denne gang lod hånden søge tilbage til hendes bryst. Han ville blive her.. om ikke andet, så bare for nu, da han ikke vidste, hvor han ellers skulle tage hen, og derfor, var det jo bare komplet.. dumt, at han ikke bare udnyttede den situation lidt. "Du er min" hviskede han intenst mod hendes øre, inden han igen plantede et kys mod hendes læber.

[Denjarna Dark Dynithril]

Tilfreds måtte det uden tvivl gøre Denjarna ar høre Gabriel sige, at han ligeså ønskede at være her med hende. Ej heller skulle han ønske at være noget sted og vigtigst af alt.. han skulle ikke ønske at være med nogen anden kvinde! Af den årsag havde det heller ikke passet hende at høre ham sige, at han savnede Silia. Ganske vidst var kvinden ude af hans liv, men altid kunne man frygte, at hun ville vende tilbage, hvis han direkte savnede hende. Hvis hende og Derick også lige havde gået fra hinanden, havde han vel også næppe bifaldt, at hun havde tænkt på ham. Nu kunne han nemlig bare undskylde med, at det var flere år siden. ”Godt,” lød det tilfredst fra hende, alt imens hun fik brugte fødderne til at få sparket bukserne helt af ham. Kort tid efter måtte man høre et blødt bump, som stoffet faldt til gulvet. Meget bedre.. Meget bedre. Sin egen gøren med hans hals stoppede hun, som hans læber søgte hendes. Behjælpeligt strakte hun den for ham, som hun jo ønskede at mærke ham. Sit hjertes banken mærkede hun imod sit bryst, særligt som hun mærkede hans hånd imod sit bryst. Endnu bedre. ”..Din,” stønnede hun dæmpet, uden helt at vide, om hun mente det, eller om det var alle hendes sanser der talte. Hendes øjne søgte helt i igen, som hun mærkede, hvordan hans læber igen måtte finde hendes. Frydefuldt sukkede hun mod hans læber, inden hun besvarede hans læbers berøring med et dybt kys. Som det endnu engang var, syntes verdenen helt at forsvinde for hende, som der nok engang kun var ham, hende og sengen.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Dette var virkelig en fantastisk situation, som selv Gabriel måtte nyde forbandet godt af, så alene det, var heller ikke noget som sagde så lidt. Gabriel gjorde hvad han lystede, og nu hvor han lystede at være sammen med Denjarna, så hvorfor ikke være der? Når det var sammen med hende, at han kunne være? Hans hjerte måtte derfor hamre mod hans bryst, som aldrig før. Ikke just en spænding som sådan, da han havde mærket sig af det hele tidlligere, men det var glæden, ved at være sammen med hende, som var ham det vigtigste.
At høre hende gengælde, at hun var hans, var noget som passede ham mere end fint, for han elskede den tanke! lige nu om ikke andet. Bukserne sparkede han selv af, så de igen kunne falde til gulvet, så han igen kunne lægge sig nedover hende. Et smil passerede hans læber, som han denne gang hævede hånden til hendes kind, som han strøg let, mens han kyssede hende. Det i sig selv, kunne han ikke få nok af, og særligt nu hvor han havde muligheden for at mærke det. Han sendte hende et stille smil. Selv i kysset, kunne han ikke lade være. Var det virkelig sådan det var, at være forelsket? Han havde jo ikke været det i rigtig mange år efterhånden. Han lagde forsigtigt sin vægt mere ned over hende, kun for at holde sig tæt til hendes smukke skikkelse. Han kunne jo ikke undvære hende, hvilket var noget som et sted frustrerede ham en hel del. "Min.." hviskede han tæt ved hendes øre.

[Denjarna Dark Dynithril]

Om Denjarna overhovedet kunne klare at være ens igen, vidste hun end ikke. Måske skulle hun kaste sig ud i det? Måske skulle hun holde sig tilbage og se tiden an? Hun vidste det ikke, som hun igen ikke havde haft en rosenrød historie når det kom til det at danne par. Det var jo, hvad man gjorde, når man sagde, at man tilhørte en anden. Hendes sølvgrå blik faldt på ham. Følte hun sig en smule blød i knæene, som han smilede til hende og strøg hende over kinden på en og samme tid? Hun vidste det ikke.. Ej heller tænkte hun mere over det, som hun mærkede hans læber mod sine igen. Godt føltes det, hvor hun mere end glædeligt besvarede det. Hvordan skulle hun også kunne andet? Som hun havde fået bukserne af ham, måtte hun også lade sine fingre mærke ham. Blidt søgte hendes fingrespidser hen over hans faste ende. Hvor hun nød at mærke hans forandrede mandige krop! Ligeså skulle hun også være den eneste der gjorde det! Hun slap et suk, som han på en og samme tid trykkede sin krop ned mod hendes og brød kysset. Fantastisk var det at føle så meget! Hendes øjenlåg flimrede svagt, som han næsten hviskede hende ind i øret. ”Og du er min. Kun min,” hviskede hun nu i retur. Han havde altid været hendes. Som en ung mand. Som konge. Og nu. Denne Evelynn og hans tidligere hustru, Silia, havde blot haft ham til låns. Hun var også, hvad han havde brug for. Hvad han altid havde haft brug for. Skønt hun allerede måtte sige, at der ikke var den del af ham, som hun ikke allerede kendte, måtte hendes fingre alligevel søge undersøgende og nydende omkring på hans krop. Hun kunne jo slet ikke lade ham være!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Igen følte Gabriel, at han kunne glemme alt om Silia, da det igen var Denjarna, der fyldte det hele. Ikke at han tog det som nogen skidt ting, for han kunne jo lide det. Han kunne virkelig godt lide det! Det var et behag uden lige, som han måtte føle i krop og sind, og det var heller ikke noget, som han havde tænkt sig, at lægge skjul på. Det var hende, som fik hans hjerte til at hamre mod hans bryst.. det var hende, som efterlod ham med en klar og tydelig følelse af velvære, og det var det, som han bedst kunne lide.
At gøre hende gengælde ordene, var noget som varmede ham for alvor, hvilket var noget som efterlod ham med en følelse af behag og velvære. Det føles virkelig anderledes, når det var sammen med Denjarna, ned hvad det havde været med Silia. Var det virkelig meningen, at det skulle være sådan? Han kunne faktisk ikke rigtigt finde ud af det. "Ingen andens.." hviskede han med en rolig stemme, som smilet dog bestemt heller ikke var til at tage fejl af, når det endelig skulle være i den anden ende. Nu hvor han havde muligheden for det, kunne han ikke gøre andet end i sandhed at nyde dette. Hånden strøg han over hendes blottede og fyldige bryst med en rolig bevægelse. Bare at mærke hende.. bare at kunne mærke hende, var noget som han havde det mere end fint med. Øjnene lukkede han let, som han denne gang bevægede sig en smule ned af hende. Hånden søgte nedover hendes mave og forbi navlen, mens han lod læber og tunge kæle for hendes bryst. Han havde trods alt også sin hævn, at skulle udspille.

[Denjarna Dark Dynithril]

At høre ham sige, at han var hendes og ingen andens, var noget der både beroligede og tilfredsstillede Denjarna. Det var jo, hvad hun ønskede. Ikke at dele ham med nogen som helst. Der var nemlig ingen anden der skulle få en føling af den gode, som hun havde fundet. Folk måtte misundes, men det var også alt. Hvordan det helt præcist ville blive praktiseret, vidste hun ikke. Hun kunne jo ikke frit reklamere med, hvem hun lå med. Dog ønskede hun stadig ikke, at han skulle tilbyde sig selv til nogen anden. Ikke på vilkår! Som han blidt maserede hendes barm, måtte hun slippe et dæmpet suk. Det var uden tvivl rart at blive rørt på den måde. Særligt som det var ham der rørte hende. Hun kunne jo ikke benægte, at der allerede var noget særligt der. Som hans læber ikke vendte tilbage til hendes, måtte hun trygt lade sit hoved falde tilbage i madrassen. Som hans fingre begyndte at kærtegne hende længere nede, måtte hun mærke, hvordan forventningerne måtte begynde at stige. Selv vidste hun jo udmærket, hvad hun ønskede, som hun følte, hvordan hans hånd søgte videre ned over hendes navle. Det fik hende til at trække maven ind, alt imens det berusende måtte begynde at dunke igen. Hun ønskede uden tvivl mere af den følelse.. Let blinkede hun med øjnene, alt imens hun måtte slippe et nydende støn, som hans læber og tunge ikke fandt hendes, men derimod hendes bryst. For fanden det var godt! Blidt kærtegnede hun hans øvre ryg, skønt hendes berøringer måtte gå hen og blive det mere overfladiske, end hvad hans var. Det var trods alt heller ikke den samme behandling, som hun kunne give ham lige nu!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Uden tvivl, havde Gabriel tænkt sig, at nyde dette i den forstand, at han nu var i stand til det. Han elskede det virkelig, og nu hvor han havde muligheden, for at være tæt på hende, så blev det heller ikke bedre. Hans hjerte hamrede mod hans bryst, og selvom det måske var meget forhastet i forhold til det, at han havde mistet sin hustru, så følte han at det var rigtigt af den grund. Han kunne ikke rigtigt finde ud af det, men det føles forbandet godt af den grund.
Denne gang, var det at tilfredsstille hende, som han havde i hovedet. Nu hvor hun havde givet ham det hele, så var det også på tide, at tage sin hævn. Umiddelbart, handlede det om at tage sin tid, for han havde bestemt ikke travlt. Han ville tirre hende... Pirre hende. Tirre hende, bare fordi han kunne, og han elskede det. Mindst lige så meget, som det hun gjorde det, for hun lod ham jo gøre det, hvilket var det, som han nød bedre, end hvad han kunne beskrive det! Han smilede let for sig selv, som han lod hånden søge længere og længere ned, for til sidst, selv at komme i kontakt med hendes skød. Han gjorde det ikke intenst.. eller hårdt.. eller noget som helst. Han gjorde det udelukkende for at stimulere hende, og udelukkende fordi, at han vidste, at det ville pirre hende helt af helvede til. Det var det eneste mål, som han nu satte. Hendes velbefindende, og hendes behag, var noget som han så brændende ønskede at stimulere, og vide, at det var hans fortjeneste. Hvilken mand ville ikke ønske det?

[Denjarna Dark Dynithril]

Verdenen begyndte nok engang at svinde bort, og forbandet rart var det! Selv var Denjarna i hvert fald ved at vænne sig til at føle, at det bare var ham og hende. Sådan havde det jo været hele dagen.. og var den dag ved at forpasse? Var det endnu nat, eller var det en begyndende morgen? Hun vidste det snart ikke længere. Hun vidste blot, at det havde været mørkt, som de havde taget hertil. Svært var det også at sige, som hun nu havde ladt sine øjne søge i, så hun kunne give sig hen til ham. Selv kunne hun ej heller komme på at lave noget bedre end det lige nu! Hurtigere begyndte hendes hjerte at hamre, som hans hånd søgte længere ned end til hendes nedre maveregion. Nu måtte han i hvert fald ikke stoppe! Forventningerne var nemlig på alle måder i top lige nu og her. Et svagt skælv af behag måtte hun gøre sig, alt imens et nydende suk forlod hendes krop, som hans fingre endelig kop i kontakt med hendes skød! Selv måtte hun føle, hvordan det også måtte få hende til at bøje i ryggen, og derfor få hende til at skubbe sit bryst det mere op. Ikke at hun havde noget imod det, som det jo var der, at hans læber og tunge måtte befinde sig, og også mere af det måtte hun ønske! Hun kunne ganske enkelt ikke få nok af ham, men hvorfor skulle hun også det? Han havde selv medgivet, at han var hendes og ingen andens. Indbydende valgte hun at skubbe sit underliv op mod hans hånd, som han begyndte at give hende lidt, måtte det jo vise sig slet ikke at være nok! Langt fra faktisk!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

For nu, handlede det uden tvivl om at drille Denjarna, og samtidig sikre sig, at det var dette, som hun ønskede. Ikke havde han tænkt sig at stoppe, og aldrig havde det været hans intention, at skulle stoppe. Han nød det jo for pokker! Hvorfor skulle han? Og nu hvor han havde muligheden, for at være omkring hende, så var det jo også kun det sjovere.. For nu, var de atter færdig med deres uendelige og latterlige diskussioner, samt skænderier, og endnu en gang, måtte de nu også ligge her. Det var fantastisk! Han elskede det uden tvivl også!
Læberne fortsatte sit arbejde, ved hendes bryst, mens hans hånd fortsatte arbejdet med hendes skød. At hun så selv skubbede sig mod ham, som hun ønskede, at han skulle gøre yderligere ved det. Lige hvad det her angik, der kendte han hende, og hna havde uden tvivl tænkt sig, at udnytte den kendskab, som han nu havde til hende. "Ah-ah-ah," hviskede han let drillende, inden han trak hovedet en anelse til sig. Dog uden at stoppe sin gøren, for det så han slet ikke nogen grund til. Han elskede at han kunne pirre og drille hende på denne her måde. Hånden endte han derfor med at trække til sig. "Nu er det min tur," hviskede han videre, inden han denne gang satte sig op. Han skule nok finde noget, som han kunne bruge. Dette skulle blive en aften som hun sent ville glemme, og nu hvor han havde muligheden, og modet til det ikke mindst.

[Denjarna Dark Dynithril]

Ny var Denjarna ikke i denne her verden, og derfor vidste hun præcist, hvad hun ønskede sig, ligesom hun også vidste, hvordan hun kunne få det. Ja, hun var endda den person der havde introduceret ham til denne her verden, som hun havde været hans første. En lang pause havde der ganske vidst gået fra dengang og til nu, men det kunne hun kun nyde, som han i sandhed havde forbedret sig! Igen kunne slet ikke forstå, hvordan Silia havde været i stand til at smide ham bort! Dog priste hun kun det faktum. Hendes øjne søgte op, som han for det første stoppede sin kælen for hendes barm, og for det andet begyndte at drille hende med sine ord. Hvad nu? ”Fortsæt..,” startede hun med at bede ham. Det var jo også, had de begge ønskede! Hvad værre blev dog, at han nu også flyttede sin hånd, og ikke kun flyttede den, men derimod fjernede den! Betydningen af det hele, dæmrede dog for hende, som han kom med sine ord. Hans tur.. Altså, det var hans hævn efter, at hun havde bundet ham. nysgerrig måtte det et sted efterlade hende, for hvor kreativ kunne han egentligt være? Ville han gøre det samme som hende? Ville han finde på sit eget? Underarmene placerede hun bag sig mod madrassen, så hun kunne løfte sin overkrop. ”Hvis ikke du gør det, gør jeg det,” truede hun ham drillende. Dog havde han før set, at hun turde, som hun jo tidligere havde rørt sig selv, som han ikke havde givet hende, hvad hun havde ønsket sig. Dog ønskede hun ikke at røre sig selv.. På nogen måde. Hun ønskede derimod, at han gjorde det. Et sted følte hun vel næsten også, at han skyldte hende det? Han havde jo allerede snydt hende for hele to gange!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel havde fundet det mod, som skulle til, for at gøre det her. Det krævede jo faktisk meget af ham, for dette var ikke noget, som han gjorde normalt, og særligt, når det var på denne her måde. Han trak sig derfor, også selvom hun bad ham om at fortsætte. Han ville virkelig gerne, men denne gang, måtte han tøjle hvad han havde brug for, og hvad han havde lyst til. Det var det, som var af betydning for ham lige nu.
"Du virker en kende for utålmodig, min kære," pointerede han. Bæltet samlede han først op og lagde på sengekanten, hvorefter han bredte vingerne lidt. Han skulle nok vise sig, at få en anden ting, som han også skulle bruge i dette henseende. Han tog sig den frihed, og søgte til hendes klædeskab, som han tvang op. Noget måtte han da kunne bruge. Og dér! Et tørklæde, fandt han denne gang frem, hvor han med et stort tilfreds smil, søgte tilbage til sengen. Han lagde det ved siden af bæltet, som han efterfølgende tog op i sine hænder. Han satte sig tæt ved hende, hvor han førte hendes hænder over hovedet. Denne gang, var det nemlig hendes tur til at stole på ham. Hertil fik han dem bundet til sengegavlen på samme vis, som hun havde gjort det ved ham. Han tog dernæst klædet, som han vendte blikket mod hende igen. "Stol på mig.." Dette ønskede han at finde ud af.. Han ville gerne give hende det. Roligt foldede han det, så han kunne binde det for hendes øjne, og derved også mørkelægge hendes syn. Han gjorde det forsigtigt, inden han lagde sig ned ved siden af hende. Dertil lod han hånden søge ned langs hendes krop igen.. for at genoptage, fra hvor han slap.

[Denjarna Dark Dynithril]

Vant til at få, hvad hun ville have var Denjarna. Derudover vidste hun også altid, hvad hun ville have. Derfor kunne hun ikke just benægte, at hun kunne være til dels utålmodig. Dog var hun stadig spændt på at finde ud af, hvad han havde tænkt sig. ”Hvorfor være tålmodig, når man ved, at man har noget godt i vente?” spurgte hun ham med et lille smil på læben. En kompliment var det faktisk. Dog tænkte hun ikke bare, at hun havde noget godt i vente, som hun derimod tænkte, at hun havde noget fantastisk i vente. Sådan havde det trods alt været indtil nu mellem dem. Derfor forventede hun ikke mindre! Nysgerrigt måtte hun følge ham med blikket, som han søgte fremad og greb om bæltet. Så han havde altså tænkt sig at følge trop? Selv afventede hun helt, at han tog hende om hænderne og bandt hende, men nej. I stedet måtte hun nysgerrigt se til, som han i stedet lagde bæltet ved siden af hende for dernæst at rejse sig. Hendes hoved søgte på sned, som han søgte hendes klædeskab. ”Det kunne ikke tænkes, at det der er derinde er privat?” spurgte hun ham i en drillende tone. Dog uden at rejse sig. Hun ønskede jo at se, hvad han havde i tankerne. Hendes blik fulgte ham, som han kom tilbage med et tørklæde. Spændt slog hendes hjerte det hurtigere. Som han greb hende om hænderne, faldt hendes ryg automatisk tilbage i madrassen. Sjældent var det, at nogen forsøgte at frarøve hende magten, og derfor måtte hun være det nysgerrig. Hun mærkede, hvordan bæltet strammede sig om hendes håndled, alt imens de nu blev holdt fast til sengegavlen. ”Det er store ord,” kommenterede hun roligt, som han talte om tillid. Dog lod hun ham. Hovedet måtte hun hæve en anelse fra madrassen, som han bandt hendes øjne i klædet, og det hele bare … sortnede for hendes øjne. Hurtigere måtte hendes hjerte slå, alt imens adrenalinen begyndte at pumpe det stærkere i hende. Det var jo ikke hver dag, at hun fik frarøvet sine sanser og handlekræfter! Stønnet brød hendes læber, som hendes krop spændtes og rev let i bæltet, som han pludselig bare … genoptog det pirrende arbejde fra før!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

At høre Denjarna beskrive det som noget godt, var især en tanke, som faldt i ekstrem god jord ved Gabriel. Et sted var det vel egentlig også noget, som lagde lidt et pres på ham? Han rystede let smilende på hovedet. "Du giver mig jo lysten til at gøre det," pointerede han med en rolig stemme, inden han havde fundet hvad han skulle have. Klædeskabet var måske privat, men han gik ikke ud fra at hun var typen der ville gemme tingene på så oplagte steder, som dette.. Dertil var han jo ikke ude på at snage, men derimod bare at finde det, som han skulle bruge. "Vil du da fortælle mig, at du har hemmeligheder i dit klædeskab?" kom det morende fra ham.
At bede hende om at stole på ham, var uden tvivl en stor ting, men denne gang, var det nemlig hans tur til at bestemme her. Det var hans tur til for alvor, at tage den kontrol fra hende, hvilet han uden tvivl også havde tænkt sig at gøre det! Han bandt klædet for hendes øjne, for at gøre det sort for hende. "Og dog, så gør du det," pointerede han med en rolig stemme, inden han lagde sig ned ved siden af hende. Denne gang var det flere af hendes sanser, samt hendes ønske for kontrol, som blev sat ud af spil, og det var det, som han havde det fint med. "Føl det.." endte han. Denne gang lod han hånden intensivere sin kælen, samtidig med at han lænede sig nedover hende, hvor tunge og læber, ligeledes måtte tage op hvor de var stoppet. Han gjorde det pirrende langsomt. Han ville drive hende derud, hvor det gjorde hende sindssyg. For ham, var det nemlig et mål, at holde hende her.. få hende til at tænke på ham, som den eneste, og særligt nu, hvor han havde muligheden, for at gøre noget ekstraordinært ud af det, så var det uden tvivl også hvad han havde tænkt sig.
"Nyd det.." tilføjede han med en varm røst. Det var trods alt ikke taget fra ham endnu. Det varme hjerte, og det brændende ønske, om at have hende nær, samt vogte og passe på hende.