Summernight!

[Deleted]

@muln


Det var ikke særligt tit de kunne komme afsted med det, men når chancen måtte byde sig, var det bestemt en de tog. Aftensmaden var allerede spist, både Deb og Ana havde fået et godt solidt måltid, nu var de på vej ud på eventyr som i gode gamle dage, om end ikke bare for et par dage hvor hun kunne holde fri og nyde sin drage. De var vant til at være adskilt, hun havde arbejde på slottet i mange år, og det gjorde hende intet, da de jo altid kunne tale sammen. Desuden hyggede Deb sig med at være alene til tider, og hun vidste at Ana var sikker i slottet, hvilket i den grad var en betryggende ting. Foruden detaljen om at mænd arbejdede omkring hende, men ligeså var der kvinder og Ana var mest nær dronningen alligevel. De stærke slag med vingerne førte dem hurtigt og sikkert frem, luften tog fat i hendes hvide kjole og fik den til at blafre med vinden, det røde lange hår slog slag bag hende som hun sad der på ryggen af Deb. #Hvad med der nede? Der er dejlig meget plads, og der er en sø ikke langt derfra! Prøv at se ned Ana, det er virkelig smukt!# Lød den varme kvindelige stemme i hendes hoved, hun smilede stort, Ana så ned mod omgivelserne, naturen var virkelig smuk her og pladsen til en drage var der bestemt også med den store eng. Mørket var endnu ikke faldet helt på, der gik et par timer endnu, men det rødlige skær på himlen var kommet og det var uden tvivl smukt! #Så land her Deb.# Lød det begejstret fra hende, og før hun vidste af det, styrtdykkede den store sorte drage. Et højt hvin kom fra Anasuya, som måtte holde sig over maven, det kildede som bare pokker og hun måtte virkelig elske det! Med et bump, landede hun trygt og solidt, Ana hoppede elegant ned fra dragens ryg og så sig lidt rundt, der duftede skønt af blomster og den kommende dug! 

[Deleted]

Sur forvirret trist disse var blot nogle af de følser der kørte gennem muln'S hovede det havde været en underlig tid de sidste par uger han havde mødt en ny ven en ven han troede tiden kunne bruges med desværre havde de vist sig at denne ven levede med en dragerytter en race muln aldrig havde haft gode oplevelser med og han var nu fløjet væk så langt væk han kunne måske skulle han aldrig have prøvet at få en ven det var jo det samme hver gang han forsøgte 
alle disse følser der kørte gennem ham forvirrede ham godt og hans fokus var dårlig dette kunne mærkes som han langsomt mistede taget om sin forvandling han faldt faldt fra himlen som en sten og landte på en. Lys eng hvor han var vides ikke og det var heller ikke ligefrem hvad han tænke på lige for tiden nu prøvede han sådan set bare på at fokusere i sin forvandling og forblive drage han burde aldrig have vist sin rigtige form det gjorde ham svag og nu kunne han næsten ikke engang gøre det her det gjorde ondt i kroppen som den forsøgte og gå tilbage til menneske mens han stærkt holdet fokus at der var andre tæt på lagde han da slet ikke mærke til som han vred sin store dragekrop kløerne gik i jorden og træk sig tilbage inden han endelig fik rum til og puste ud og slappe af 

[Deleted]

At bemærke en anden drage var nemt nok, drager var ikke ligefrem små væsner, selv dværgdrager havde en pæn størrelse. Det var derfor nemt at få øje på dragen som fløj over himlen, Deb lagde mærke til den, så efter den nøje, hun fornemmede ingen dragerytter, så det måtte næsten være en formskifter. #Ana!# Lød det bestemt fra dragen, som vendte hovedet mod dragen der lod til at have sit møde med jorden. Kløerne måtte rive utålmodigt i jorden, for hun var nysgerrig på andre drager, selv bare formskiftere, hun kendte deres rygter, de mange historier igennem tider, men hun ville selv opleve dem. Mange racer havde jo både et minus og et plus. Anasuya så i den samme retning, hun første sig forsigtigt hen over engens græssede areal. Hun sendte Deb et spørgerende blik. #Hvor er rytteren?# Spurgte hun undrende, hvor Debrala måtte le af hende, hvilket fik Anasuya til at daske til det store øgledyr og rulle med øjnene. #En formskifter Ana, ikke en drage som jeg. Men et menneske bag en forvandling.# Forklarede hun, det vidste Anasuya trods alt godt hvad var, det var jo viden de delte, men hun havde bare ikke lige tænkt over det. Han var så anderledes at se på end Deb var. De blå øjne søgte mod drageskikkelsen, som hun forsigtigt nærmede sig med hovedet søgende på sned. Gad vide hvad den lavede her og hvorfor den virkede til at være i smerte.

[Deleted]

Det var tydeligt at noget smertede i muln var det følser af ikke og kunne se en man lige havde mødt og måske mistet eller var det ren smerte fra manglende fokus en forvandling som denne krævede megen energi og styrke og var ikke nem for kroppen så nu hvor den gik amok og forsøgte at gå fra drage til menneske og tilbage var det ikke nemt 
dog da han hørte nogen snakke i nærheden måtte han få fornyet fokus og springe op på de store ben dog med en smule besvær som han kikkede mod skikkelserne øjnene var sløret men det var nemt og genkende en drage så det måtte vel være en rytter nær også #i...i får mig ikke ikke igen # nåede han forpustet og sige der var ikke meget andet han kunne få ud af sig lige for tiden den dybe stemme gik gennem hovedet på alle der måtte være i nærheden efter alle de oplevelser han havde haft med ryttere var han så sandelig begyndt og blive skeptisk omkring dem han faldt til jorden igen inden formen denne gang måtte forsvinde der lå han med sin lange kåbe der dækkede kroppen han var ret hvid og det lange hår nede næsten ned til hoften og dette var også en sølv hvid farve vejret var tungt og han pustede hårdt som han forsøgte og genvinde kontrol over kroppen lige nu var det eneste han kunne at kikke med dybe vrede øjne mod dragen og rytteren foran ham "hvis i vil have mig skal det ikke blive nemt "sagde han i en lettere vred tone 

[Deleted]

Den mandlige stemme fik det til at gippe helt i hendes krop, som hun søgte tilbage mod sin drage. Deb brummede lidt, men så uforstående mod den anden drage, hvad i al verden havde dette væsen fået af drikke? Uanset hvad, var han tydeligt påvirket. Med varsomme skridt, gik dragen tættere på, holdte Ana besyttet bag en udfoldet vinge, som hun studerede forvandlingen. Deb kunne se manden ikke var til nogen fare for dem lige nu, han virkede afkræftet og ude af den. Anasuya så nysgerrigt til fra sin sikkerhed, men at han var i menneskeskikkelse fik hende til at holde sig på afstand. #Skal vi hjælpe ham Debrala?# Spurgte hun nervøst, som hun studerede ham, han så godt nok speciel ud. Godt på afstand var hun dog, de nysgerrige blå øjne hvilede dog mod ham, de kunne da ikke bare efterlade ham her midt i ingenting. Men tæt på skulle hun ikke nyde noget af. Måske hun kunne hente hjælp mens Deb blev her og holdte øje med ham. #Han virker ikke helt mentalt rask, hvorfor snakker han som om vi kender ham?# Talen var imellem dem, han ville ikke kunne gøre Debrala's ord om ham, men Ana's blide stemme havde kunne høres. Overvejende måtte hun lige tage stilling til hvad der kunne gøres, hendes gode hjerte ville ikke bare se til mens et andet væsen var i fare eller ikke havde det godt. Men, hun kunne ikke lide at være i nærheden af mænd! #Hvorfor skulle vi ville have dig på nogen måde? Vi har aldrig set hinanden før? Du er en mærkværdig en!# Lød dem myndige kvindelige stemme, Deb trådte igen tættere på og var næsten helt nær ham, hovedet var nede så hun ikke virkede alt for stor og skræmmende, de gule slangeøjne og de sorte skæl kunne godt virke uhyggelige, det vidste hun trods alt.

[Deleted]

Mulns hoved kørte stadig rundt dette var en af de ting som han ikke kunne tage og miste fokus det gjorde ham forvirret og sfkræftet men han reagerede nu stadig da de så ud til og tale han kunne intet høre men vidste da også at dette var noget drager kunne som dragen selv bevægede sig tættere mod ham og kikkede på ham måtte han kravle bagud han forstod ikke helt hvad der gik for sig eller hvor han var det eneste som han kunne tænke på var at en rytter og dens drage var foran ham og som de sagde de ikke ville have ham skød vreden frem i øjnene igen tænderne blev skarpe som en drages og øjnene som en reptils "i fandens mordere i er alle sammen ens ALLE " han mistede næsten pusten som han faldt bagover inden han igen rejste sig og kikkede på den store drage "tro ikke jeg har glemt hvad jeres slags har gjort mod mig jeg er lige sluppet fra en og nu er der en mere ? " han forsøgte langsomt og rejse sig på sine ben lige nu tog vreden over som han kikkede med de sølv farvede øjne mod rytteren bag dragen han forsøgte og bevæge sig langsomt mod hendes retning "villia.....MIN VILLIA var hun ikke nok for jer ? 500 år og jeg bliver stadig jaget som et dyr " råbte han nærmest mod kvinden som han pegede på hende inden han igen faldt i knæ og kikkede i jorden 

[Deleted]

Manden virkede virkelig ikke rask, og han virkede ude af den, mon han havde mistet forstanden? Debrala måtte fnyse lidt, de havde aldrig nogensinde slået nogen ihjel, altid havde de levet et stille og roligt liv som gode procianske borgere. Deres slags, drageryttere? Hun lod hovedet glide til den anden side, hvad fablede den gale mand dog om. Hun måtte dog rejste hovedet og skyde brystet frem da han begyndte at bevæge sig i retningen af Ana, det fik han ikke lov til. Anasuya stirrede rædselsslagen på manden, som råbte mod hende og pegede, det fik hende til at tage et par skridt tilbage, inden hun vendte rundt og satte i løb. Hendes hjerte hamrede som en gal, mens hun flygtede derfra, Deb var en stor pige, hun kunne klare sig selv, men hun skulle ikke være i nærheden af en højråbende mand! #Stupide mand! Se nu! ANA!# Brølede det nærmest fra Debrala, der måtte ende med at kalde efter Anasuya som løb alt hvad hun kunne. Dragen vendte al sin opmærksomhed tilbage mod denne formskifter, og trådte tættere på ham med et rank holdning og vrede øjne. #Jeg ved ikke hvem du tror du taler til eller hvem denne Vilia er, men jeg foreslår du slår koldt vand i blodet!# Vislede hun som en anden slange, hun stirrede mod ham, foldede sine vinger som Ana ikke var nær til at beskytte mere og så blot denne mand an. Han skulle ikke i nærheden af hendes Ana, og slet ikke når han råbte sådan.

[Deleted]

Han kikkede fortsat vredt mod pigen der nu begyndte og løbe inden blikket igen blev rettet mod jorden som den store drage talte til ham. Det gav ingen mening i hans hoved lige nu i al for langt tid havde han været på flugt fra folk især drageryttere og her stod endnu en af dem stolt og uskyldig som om det igen var hans fejl at de jagtede ham 
"Hah og hvad skulle gøre jer anderledes ? Min slags er blevet jagtet af jer i alt for mange år jeg...jeg" muln fik ikke rigtig sagt mere før øjnene blev atter sløret som han faldt lige for over mod jorden Energien i ham var væk taget fra ham af den ufokuserede forvandling her lå han da i mindst en halv time hvis ikke mere tankerne kørte i hovedet som han var besvimet hvad gik der for sig hvorfor var han sådan ? Havde hadet endelig taget over alt der var sket på det sidste tærede på ham han vidste intet det var sandt han burde vide alle ikke var ens men kunne han virkelig stole på dem som han havde stolet på hende ? Villia var der ikke længere og han håbede vel en dag ville dukke op hvor han kunne stole på en rytter som hun havde stolet på ham det føltes som en evighed før han endelig vågnede igen han glippede lidt med øjnene som han forsigtigt kikkede frem hvad skete der ? Han lå stadig med kroppen fast plantet til jorden 
energien til og rejse sig var der ikke endnu 

[Deleted]

Manden havde tydeligvist tabt tråden, dragen måtte rulle med øjnene og ryste på det store hoved af ham, hun mærkede dog også en ro sænke sig, i det han gav efter og besvimede. Det var næsten rart! #Ana kom så tilbage din kylling, han er harmløs, bare lettere ude af den og nu gået ud som et lys!# Brokkede hun sig, tænk at hun bare var stukket sådan af og efterladt hende med den mærkelige mand. Det værste var, at hun vidste at hendes rytter havde et for godt hjerte til at lade ham ligge der alene. En god gåtur, fik Anasuya til at vende tilbage, hun sagde intet men kiggede tværs på Deb, hun var altså ikke nogen kylling! Med rolige skridt nærmede hun sig manden, hun studerede ham lidt, gået ud som et lys, så farlig var han ikke når han bare lå der. De blå øjne søgte efter våben, han virkede ikke som en farlig type, ganske køn var han faktisk, speciel af udseende. Kåben så fin ud, gad vide hvor den var fra? Hvilket historie bar denne mand mon? #Måske vi kunne hjælpe ham bare lidt, hvis jeg nu gemmer mig bag dig....# Mere nåede hun ikke at sige til dragen, inden han begyndte at bevæge sig. Hun hvinede højlydt og skyndte sig om bag dragen igen, hvor hun gemte sig, kun lige så hun kunne se ham. Dragen rystede på hovedet af hende, hun vidste godt hendes fader havde bedt hende være på vagt og hun vidste også hvor let Ana havde det med at falde for mænd, derfor var det hun holdte sig på afstand, hun ønskede ikke at blive såret, men det her var jo direkte åndssvagt!

[Deleted]

endelig begyndte muln's krop og hoved at tage sig sammen igen det havde været noget af en omgang denne gang og desværre noget der kunne ske fra tid til anden som had og vrede boblede i ham noget som ikke skete så forfærdelig tit da han var en meget rolig mand desværre var han faldet i det endnu engang da han løftede hovedet ordenligt og satte sig op i en skrædderstilling måtte han give et nedtrygt ansigt til dragen og pigen "det....det må i undskylde jeg ved ikke hvad der gik galt jeg har været jagtet af drageryttere de sidste 500 år og har lige mødt en til så jeg er vel en smule ude af den" svarede han bare lavt dog lige højt nok til det kunne høres han burde ikke opføre sig på den måde men kunne ikke rigtig styre det muln trak en lille medaljon op af kåben og kikkede på den mens han lukkede sine øjne "jeg lovede jeg ikke ville opføre mig sådan over for fremmede " sagde han en smule til sig selv som han tænkte lidt

[Deleted]

Manden virkede meget mere rolig nu, hvilket måtte give lidt ro i Anasuya, dog skulle hun bestemt ikke tæt på så længe han var vågen. Det var dog hjerteskærende at se en så nedtrykt, hun ville jo hjertens gerne hjælpe, men hvordan? Debrala stod lidt og så mod ham, hun kunne ikke fordrage mænd, de var som regel ikke meget værd, men han var jo også en drage et sted, som formskifter, og det måtte vække hendes nysgerrighed lidt. #Vi har aldrig jagtet andet end vildt til overlevelse, så ved os er der ingen fare. Mit navn er Debrala, og kyllingen her, er Anasuya.# Lød dragens venligsindet stemme, hun var ikke glad for hans reaktioner, men hun var en moden drage, en gammel drage og hun vidste jo også hvordan og hvorfor folk kunne reagere som de nu engang gjorde. Det var jo ganske normalt. Anasuya brød sig virkelig ikke om mænd, men hun vidste alle væsner fortjente at have det godt og det stod hun inde for. Men hvordan hjalp hun denne mand? "Hvad kan vi gøre for at hjælpe?" Spurgte hun blidt fra sin skjul bag den store sorte drage, de blå øjne søgte ham nysgerrigt og bekymret på samme tid. Hendes venlighed måtte i den grad være en dum ting når det kom til mænd, havde en anden kvinde jo bare været i nærheden, en anden end en drage, så var hun i den grad ikke så skræmt af sig, men hun var alene!

[Deleted]

muln gav et lettere nervøst smil som dragen forsikrede ham om de ikke ville gøre ham noget han var vel alt for van til sine fortidsminder og oplevelser som han nu havde været en del af som de snakkede med ham var det tydeligt som han kikkede mod pigen bag dragen at hun ikke just var særlig tryg ved ham dette var vel også ret forståeligt efter den opførsel han havde givet dem muln besluttede sig for at blive siddende og bare kikkede efter dem "jeg kan fornemme du ikke er særlig tryg ved min tilstedeværelse så jeg tror spørgsmålet mere er hvordan jeg kan hjælpe jer ? hvis det hjælper kan jeg blive her til i føler jeg ikke længere er en trudsel" svarede han roligt til hendes eget spørgsmål han var en venlig skikkelse og vidste hvordan man kunne gøre andre trygge da det jo bare gik ud på at virke så rolig som muligt "mit navn er forresten muln" sagde han i en lav stemme han havde jo helt glemt og fortælle hvem han selv var 
"jeg har ikke just haft de bedste oplevelser med ryttere før vores arter har altid været imod hinanden ryttere mener at vi formskiftere stjal formen af drager for at bruge den til vores eget formål jeg der imod har valgt dette udelukkende af min beundring til racen" han var altid glad for at kunne snakke med folk og nu hvor han roligt begyndte og åbne sig ind til andre gjorde det det også en del nemmere "jeg har været på flugt og gemt mig fra drageryttere de sidste 500 år lige siden de...." han gav sig en stor pause i talen inden han igen fortsatte mindet om villia var en hård ting for ham "siden de tog hende fra mig " det var bestemt en hård ting og tale om men det var også vigtigt for ham at disse personer kendte grunden til hans reaktion

[Deleted]

Debrala var ganske vidst klar over han var en mand, men ligeledes var han jo også lidt drage, så hun kunne lige være med til at opfører sig pænt her. Selvom hun normalt foragtede mænd og ingen skulle i nærheden af hendes Ana! Anasuya lyttede til hvert et ord, hun havde endt med at sætte sig i græsset, det var ikke nær så hårdt når man var angst som bare pokker. Han virkede da mere normal nu, hun havde ondt af ham, det måtte jo uden tvivl være hårdt at være i hans sted. Ulykkelig kærlighed, det kendte hun bestemt godt til, hvilket var grunden til at hun på ingen måde skulle i nærheden af at have noget som helst med mænd af gøre igen. #Vore arter har ikke haft den bedste historie, men det drejer sig som regel om væsner fra mørkets side, eller det neutrale. I lyset har vi fundet vores fred med det hele, vi dømmer ej folk på race.# Forklarede Debrala roligt, som hun måtte se mod Ana med smilende øjne, hun strøg hovedet mod den lille krop og endte med at vælte hende omkuld. Anasuya grinte varmt og kærligt ved dette, hun krammede dragen som hun lå der i græsset, og da hun slap, vendte dragen hovedet mod Muln på ny. "Jeg beklager hvis De har mistet Deres kærlighed, den sorg kender jeg alt for godt. Jeg har valgt at holde mig helt fra det af den grund. Og.... Derved holde mig fra de mandelige køn." Forklarede hun blidt, hendes blik hvilede mod himlen som lå i smukke orange og røde, samt lyserøde farver, det var så utroligt smukt og her i det åbne kunne man bare se alt!

[Deleted]

Muln fortsatte med og sidde hvor han var dog nu en mere afslappet stilling mens de to forklarede inden han måtte tænke lidt selv alle racer havde vel lidt problemer eller haft dem i fortiden nogle mere en andre og hans og drageryttere havde bestemt ikke været på bedste fod længe og da de sagde de ikke ville dømme ud fra race blev han for en gang skyld glad han havde ikke hørt dette længe og slet ikke fra en drage for den sags skyld "det er jeg glad for at høre jeg har kun haft problemer med de ryttere jeg møder for tiden " sagde han lidt nervøst dog roligt som altid 
og han smilet nu også lidt da hun svarede til hans tab det var bestemt ikke rart og da heller ikke at hun havde prøvet noget ligene men han kikkede lidt undrene som hun forklarede hun holdte sig helt væk fra det mandlige køn *hvorfor dog det ?* tænkte han lidt for sig selv "det forstår jeg ikke helt ? vi er da ikke alle ens" svarede han nærmere nysgerrig og forvirret det gav vel go mening med hendes reaktion fra før hvis dette var tilfældet men man kunne vel ikke dømme alle ens "på den anden side jeg ved snart ikke rigtig hvad jeg egentlig er mere jeg har været i min form så længe jeg næsten havde glemt jeg var et menneske " svarede han ærligt for dette var nu tilfældet med ham al den tid som drage havde gjort han næsten glemte det hele bare var en forvandling

[Deleted]

De skarpe klør kradsede mod græsset og jorden, hun var virkelig ikke så tålmodig igen og i bund og grund burde de vende tilbage og lidt væk fra manden, for Ana virkede til at snakke med ham, skønt de var på afstand. Anasuya følte jo et sted med ham, hvilket jo var noget som kunne ende helt galt. Det var noget som Debrala faktisk bed mærke i, derfor mærkede hun også alarmklokkerne ringe. #Ana.....# Brokkede hun sig lidt, inden hun skubbede til hende så hun trillede hen over græsset, hun satte sig op og så irriteret efter hende. "Hvad laver du?!" Spurgte hun irriteret. Debrala gav hende et udtryk, som svarede til at hun godt selv kunne regne det ud. Et suk kom fra Ana, som hun rullede med øjnene, hun kom op og stå og nussede roligt Debrala. "Min fader lærte mig at holde mig fra mænd, den første gang jeg modsagde ham, blev mit hjerte knust, og det var derved også sidste gang. Lige siden har jeg betragtet folk omkring mig, blive knust på selv samme måde, jeg ønsker ikke at falde for en mand igen, så jeg holder min afstand." Forklarede hun blidt, Debrala brummede utilfreds, det var ikke godt det der, hun begyndte at knytte bånd og fortælle om personlige ting. Et skub gav hun fra sig og fik den nussende Ana til at miste balancen lidt, hun gav et advarende blik fra sig. #Ana jeg ber dig, tænk dig nu om. Hvad er det du er i gang med, lige nu?# Beklagede hun sig, så kun Anasuya kunne høre det. Blikket gled ned, det gik op for hende, som hun nikkede roligt. Hendes blik søgte manden, som hun bed sig svagt i læben. "Jeg er nød til at tage tilbage på slottet. Måske mødes vi igen en dag." Lød det stille fra hende, inden hun søgte op på ryggen af Debrala. Med hårde stærke vingeslag fik dragen dem op i luften og straks var de langt over himlen. Den smukke udsigt fik Anasuya til at sukke opgivende, det var typisk, en sød fyr som virkede oprigtig, og hun var straks ved at knytte bånd, god hun havde sin drage. #Undskyld Deb.....#

//out