nyt håb

[Myia Destiny Flancker]

Det var ikke nogen hemmelighed, at Myia slet ikke var vant til, at folk fortalte hende, hvordan de havde det med hende, hvad de ønskede af hende, eller noget, som bare mindede om det, for det var hun ikke. Ikke uden, at der var en bagtanke med det hele i hvert fald, og det var den slags, der irriterede hende mest!
Kysset tog hun imod. Det var anderledes med Zarakiel, og det var en tanke, som hun virkelig godt kunne lide. Ingen tvivl om det. "Jeg hører det ofte, uden at folk mener det.. Men med dig, så føles det bare.. anderledes," fortalte hun med en ærlig stemme. Hun sendte ham et smil, hvorefter hun lukkede øjnene. Det føles virkelig, virkelig godt, at ligge der med ham, også selvom han rørte hende på steder, som hun aldrig havde ladet folk komme i kontakt med frivilligt. Ikke på denne her måde i hvert fald.
Myia blev liggende, selv da han lagde hånden tæt ved hendes mave. Okay, det her var virkelig nyt for hende, men hun måtte jo erkende, at hun virkelig godt kunne lide det!
"Det.. det gør ikke noget. Det er.. rart," sagde hun med en mere.. forsigtig stemme, da hun heller ikke ville have, at det skulle lyde forkert, for hun var bestemt ikke ude på noget. Det var det sidste som hun var ude på, for hun ønskede slet ikke at ødelægge noget. Ikke nu hvor hun slappet af, og de rent faktisk hyggede sig med hinanden.

[Zarakiel Morin]

Da Myia snakkede om at folk havde det med og fortælle hende disse ting og ikke mene det blev han lidt trist det var bestemt ikke rart og blive løjet for omkring disse ting så det bedste var nok og forsikre hende at han mente det,
han lagde sig lidt tættere mod hende og satte næsen mod hendes med et lille drilsk smil, "det er nok fordi jeg mener det så" sagde han og trak sig lidt tilbage som hånden ved maven langsomt begyndte og nusse hende også,
det virkede da som om hun havde det fint med det og hvad hun sagde gav ham også lidt mere selvtillid omkring ham selv.
her lå de og bare slappede af det var rart rigtig rart og noget han håbede ville ske igen måske det var lidt underligt efter en enkelt dag med pigen men han var også lidt speciel med dette men han ville meget gerne bruge mere tid med hende,
"måske det var på tide med nogen som kan værdsætte dig og vise hvad du er værd" lød det i en alvorlig men også rolig og medfølende stemme fra ham som han igen gav et langsomt kys med hendes kind og ned ved halsen lige nu tænkte han slet ikke rigtig over om han gjorde noget han ikke burde han var væk i hyggen og lod sig vel rive lidt med inderst inde håbede han der intet problem var men hun måtte vel også sige fra hvis det blev for meget ikk ?

[Myia Destiny Flancker]

Myia havde kæmpet med selvtilliden igennem rigtig mange år, men det var vel heller ikke underligt, var det? For hende, var det bare.. underligt, at nogen, skulle have det syn på hende, som det de nu havde, og særligt hvis det var så positivt.
"Jeg tror på dig, når du siger det," sagde hun med en rolig stemme. At han nussede hendes mave, havde hun det egentlig ganske fint med, så hun kunne ikke skjule det behag, som det rent faktisk satte i hende. Den røde farve forblev også hvilende i hendes kinder, og hun følte, at hun kogte. Det var dog bare på den gode måde.
"Jeg er ikke meget andet værd, end så mange andre.." afviste hun dog, som hun let rystede på hovedet. Der havde jo aldrig været noget decideret særligt ved hende, så hvorfor skulle det dog være anderledes nu? Tanken var underlig, og et sted gjorde den også ondt, men det var bare begrænset, hvad hun ville være i stand til at gøre ved det, og særligt, som det var lige nu.
"Du derimod.. er mere værd.." Hun hævede hånden og lagde den mod hans kind. Hun burde sove.. De burde sove, men hun kunne slet ikke få sig selv til det. Ikke når han lå der ved siden af hende.

[Zarakiel Morin]

Zarakiel kunne nemt forstå det ville være svært og forstå hvad man betød for andre og dette måtte han også sige noget til, "man kan være meget værd i de rigtige øjne kære Myia en persons værd måles ikke ved hvad de føler om sig selv eller hvad de kan gøre det ved jeg " forklarede han roligt og kørte hånden langs hendes hår det var vigtigt hun vidste at hun kunne betyde en masse for de rigtige folk og nu hvor hun var her igen skulle hun da nok finde ud af det 
det var nok en smart ide snart og sove men som det var nu havde han da helt mistet sig selv og kunne ikke styre hvad han gjorde,
Zarakiel lagde hovedet tættere mod Myia og satte munden mod hendes med et stort langt kys han kunne jo slet ikke lade være den hånd der lå ved maven fik kravlet sig tættere mod hendes bryst,
normalt var det nok ikke det smarteste men denne kvinde gjorde noget ved ham han ikke kunne sætte ord på og han havde helt glemt sig selv i hvad han lavede.
Der gik lidt inden kysset igen blev brudt og hånden blev hvor den var dog, "det er ikke alle der kan gøre det her ved mig så noget gør du rigtigt" sagde han med et blidt smil som hånden begyndte igen og rykke på sig,
han var så småt ved og være sikker på dette kunne tillades hvis hun endnu ikke havde stoppet ham han ville dog ikke ende med og gøre hende sur jo.

[Myia Destiny Flancker]

Hvad det egentlig var ved at udvikle sig til, vidste Myia ikke med sikkerhed. En ting, var dog sikkert: Det var en udvikling, som hun godt kunne lide, og særligt fordi, at hun også følte, at han passede på hende undervejs, og det var noget af det bedste af det hele. At han rykkede tættere på med ansigtet, gjorde også, at endes hjerte, begyndte at hamre mod hendes bryst.
"Så må jeg bare have været meget uheldig, kun at møde de forkerte, tror jeg," sagde hun med en dæmpet stemme. Selvfølgelig var det trist. Hvem ville da ikke møde nogen, der rent faktisk kunne sige de ord, og rent faktisk være i stand til at mene dem? Det ville jo være direkte fantastisk!
Kysset gengældte Myia uden at tøve. Nu hvor han havde gjort det et par gange i løbet af aftenen, så var det.. en ting, som hun godt kunne lide, og særligt fordi, at hun følte, at det var noget, som han oprigtigt havde lyst til at gøre sammen med hende.
Varmen spredte sig i hendes krop, og særligt ved håndens vandring. At blive berørt på den måde, var hun ikke vant til. Derfor lagde hun sin hånd over hans.. Bare lige for at beholde lidt kontrol på situationen. "Det vælger jeg så at tage som en god ting," sagde hun nærmest tomatrød i ansigtet, da han brød kysset. Hånden holdt endnu om hans, hvor hun denne gang, selv førte den på vej mod hendes bryst. Her lagde hun den, og med sin egen over. Hun tog det stille og roligt.

[Zarakiel Morin]

Da hun nærmest blev nervøs og helt rød i ansigtet måtte han give et stort smil hun var virkelig sød med den reaktion,
dog tænkte han hele tiden om hvornår han kunne se hende igen og han ville ikke ligge denne aften fra sig bare sådan,
"hvordan nogen ikke kan se det gode og smukke i dig er uden for min fatteevne" sagde han med et blidt smil mens hånden ved brystet langsomt fortsatte sin rejse langs hendes krop han kunne jo slet ikke stoppe igen var det virkelig så længe siden han havde følt sig sådan ?
"du må stoppe mig hvis det bliver for meget jeg kan bare slet ikke lade dig være mere " sagde han i den fortsatte blide tone han var ikke sikker på hvad der ville ske med dette men hvis hun ikke stoppede ham kunne det ende med og blive noget af en nat, hånden vandrede fortsat og fandt vej under den trøje hun måtte bære som start blev den lagt langs maven og fortsatte langs siden af hende, den anden hånd var fortsat ved hendes kind og det eneste han egentlig selv kunne fokusere på var blikket der blev givet mod hendes øjne,
de var så smukke og det fik virkelig en til og tænke hvordan kunne man have det sådan efter sådan et kort besøg ?
han var bestemt ikke sikker men for nu var der ikke meget andet og tænke på for hun ville vel forhåbenlig selv fortælle hvis noget blev et problem han ville jo heller ikke mase noget på hende.

[Myia Destiny Flancker]

Zarakiel berørte hende på en måde, som Myia slet ikke kunne beskrive. Dog måtte hun jo erkende, at det virkelig føles.. Fantastisk. Det føles godt, at han rørte ved hende på den måde, og ikke i verden, om det var noget, som hun kunne undgå at bide sig fast i.
Den røde farve i hendes kinder, ville dog ingen ende tage, og særligt ikke, når det var på denne her måde. Hun vendte blikket en smule ned. "Det føles godt," sagde hun med en ærlig stemme, inden hun igen kiggede på ham. Hvordan man kunne have det på den måde, så hurtigt med et andet individ, vidste hun ikke. Hun måtte jo bare konstatere, at det føles virkelig godt, at han gjorde det.
Hånden endte ved hendes bryst, hvor hun lagde sin egen hånd over hans, bare for at lade den ligge der. De mørke øjne hvilede trygt i hans blik. Var det her normalt? Hun vidste det ikke. Det eneste, som hun vidste, var at det føles rigtigt et eller andet sted, og det var særligt det, som hun uden tvivl godt kunne lide lige nu.
"Jeg.. jeg ved ikke. Jeg.." Hun tav igen. Det var virkelig svært at forklare, hvad det her fik hende til at føle. For det føles uden tvivl forbandet godt, og det var heller ikke noget som sagde så lidt! Hun nød det virkelig, virkelig meget!

[Zarakiel Morin]

Zarakiel fortsatte bare med og smile som hun tydeligt var glad for hvad han gjorde og det var noget der gjorde ham glad for aldrig i verden ville han gøre noget hun ikke ville lide det var slet ikke planen,
af en eller anden grund kunne han bare ikke lade være hun var så...så speciel det var det eneste han kunne sige,
"det er jeg glad for jeg ville aldrig gøre noget du ikke ville bryde dig om" sagde han med næsten en hvisken til hendes øre som hånden langsomt fandt sig mod hendes ben og lagde sig nussende om hendes inderlår gik han for langt ? måske men hvis hun havde det sådan var der vel ingen problemer det ændrede i hvert fald ikke hans syn af denne kvinde der kunne gøre dette ved ham,
"velkommen hjem " kom det igen lavt fra ham som han lagde et kys mod hendes kind og lod hånden overtage sin vandring langs hendes ben det her kunne han lide det var hyggeligt og han havde vel egentlig savnet en form for nærvær til en kvinde især en som han havde det sådan med og en han aldrig ville glemme og håbefulgt kunne møde mange flere gange især nu hvor hun jo faktisk boede her oppe,
den anden hånd havde også fundet vej til hendes mave igen blød og fin var det eneste han kunne komme frem med som han lå her med hende,
"du er en fantastisk kvinde Myia det skal du vide det er mange mange år siden et andet menneske har kunne få mig til og føle sådan her" sagde han i en lav tone mens han bare lå der så længe hun var tilfreds med det var der jo ingen problemer.

[Myia Destiny Flancker]

Myia valgte denne gang, ikke at stoppe ham, da hun ikke kunne få sig selv til at gøre det. For hende, var det derimod en vigtig forudsætning, at han tog sig af hende, mens han gjorde det her, og det var også den fornemmelse, som hun havde af det hele, så det kunne ikke ligefrem blive bedre, selv ikke set i hendes øjne. Et stille smil passerede derfor hendes læber, som hun vendte blikket mod ham.
"Jeg tror du er den eneste, der har kigget på mig, sagt ord der minder om det, og rent faktisk har været i stand til at mene det," sagde hun med en oprigtig stemme. Den røde farve forlod hende dog på intet tidspunkt.
Et kort grin brød hendes læber. "Mange tak," sagde hun let, som hun lagde sig til rette endnu en gang, og med blikket vendt i retningen af hans skikkelse. For hende, var dette noget, som gjorde en verden til forskel, og det var hun heller ikke bange for at indrømme for nogen.
Zarakiel rørte hende mange steder pludselig.. Det var dog en fornemmelse, som hun virkelig godt kunne lide, og end ikke det, var noget, som hun kunne, eller ønskede at skjule det mindste af. Overhovedet ikke. Øjnene lukkede hun let. Han var uden tvivl en rigtig god mand.. Også ved hende.
"Jeg tror aldrig, at jeg har følt det på den måde før," endte hun. Den røde farve forblev i hendes kinder. Det var en virkelig fantastisk følelse!

[Zarakiel Morin]

Zarakiel fortsatte bare med sin vandring det var rart og det var hyggeligt at have en som hende og dele natten med og det var noget han nok skulle huske længe frem, "det forstår jeg ikke hvordan kan man ikke holde af en som dig ?" svarede han til hendes snak om at det var sjælent folk mente det personligt kunne han slet ikke forstå det han mente alt han sagde og sådan var han altid Zarakiel kunne godt lide ærlighed,
og da hun tydeligt reagerede på hans berøring tog han det da som et godt tegn og et tegn til at kunne fortsætte det var noget han virkelig gerne ville,
"bare rolig jeg kan få dig til og føle en masse mere det her er tilbagebetaling for den glæde du har givet mig idag"
sagde han med et lille smil på læben og et kys til hendes mund,
herefter begyndte han så og bevæge hånden langsomt men roligt langs hendes ben inden den endelig fandt sin vej til hendes inderste ben og mod underlivet på hende hvis det hun følte var så specielt burde han nemt kunne få hende til og få det bedre og det fortjente hun,
en som hende der så sjælendt fik lov og mærke følsen af at være en anden nær havde bestemt brug for at føle sig værdsat noget Zarakiel nemt kunne klare for hende,
fingrene legede roligt med hende som han langsomt trang sig på selv var han rigtig glad for dette og det måtte da også betyde noget for hende,
han lagde roligt hovedet mod hende for at holde et langt godt kys til hendes mund.

[Myia Destiny Flancker]

Selvom alt dette, var noget som pludselig gik hurtigt, så følte Myia slet ikke, at hun var utryg. Hun følte oprigtigt, at han passede på hende, og forsøgte at gøre det. Hun vendte blikket mod ham. Hvordan man ikke kunne holde af hende? Lige hvad det angik, så kunne hun jo komme med et hav af grunde til. "Folk har nok haft deres grunde," sagde hun oprigtigt. Hun forstod mange af dem.. og særligt med det liv, som hun selv havde levet frem til nu.
Tilbagebetaling? Det var jo heller ikke ligefrem fordi at Myia havde givet ham noget særligt. I hendes øjne om ikke andet, og det var ting som hun gerne stod ved. Så mange særlige og specielle ting, havde hun da heller ikke gjort for ham i aften, havde hun? Altså.. hun havde jo bare takket ja til hans invitation, i hendes øjne om ikke andet.
Som hånden fortsatte op af hendes inderlår, greb hun fat om den, så han ikke kom i direkte kontakt. Igen steg en rødmen op i hendes kinder. "I-ikke så tæt på," bad hun denne gang med en næsten gispende stemme. Det var at komme lidt for tæt på hende, på alt for kort tid, og det ønskede hun ikke. Hun ville gerne sikre sig, at det hele forløb sig helt rigtigt, og det gjorde det ikke, hvis han kom til så hurtigt.
"M-men.. du må gerne her.." sagde hun denne gang, hvor hun lagde hånden mod hendes hofter. At komme til hendes skød, var for tidligt. Også for hende lige nu. 

[Zarakiel Morin]

Zarakiel var forsvundet i sig selv og lagde slet ikke mærke til hvad han egentlig lavede det var først da med et gisp at Myia fik ham til og se hvad han egentlig lavede, som hun sagde han ikke skulle gå der til måtte han straks hive hånden væk som herefter blev placeret ved hendes hofte igen, hvor havde han været dum hvad tænkte han egentlig også på hvis han troede han bare kunne gøre sådan ingen kontrol havde han lige nu, "det...det må du undskylde jeg ved ikke hvad der gik af mig der" kom det fra ham som han stammende og forsigtig prøvede og forklare sig han burde bestemt tænke over hvad han lavede, 
men det var der ingen grund til og bruge energi på nu og mon ikke de også burde falde i søvn snart,
med dette vendte Zarakiel sig lidt så han lå lod Myia tog armen væk og lagde en på hendes kind, "jeg tror det på tide vi får noget søvn nu godnat " kom det i en stille tone som han lukkede øjnene og med hende sov til den næste Morgen, en morgen der sikkert nok skulle blive god.
da morgen lyset stod ind af vinduet åbnede han langsomt øjnene kikkede lidt rundt og til at starte med kikkede lidt på Myia han kunne helt klart ligge der resten af morgenen og bare kikke hvis det skulle være men det ville ingen af dem få noget ud af, så han rejste sig istedet og kikkede lidt ud af vinduet, der var flot og han elskede nu egentlig morgenlyset der faldt over dem på den måde.

[Myia Destiny Flancker]

Det var ikke fordi at Myia ønskede at afholde Zarakiel fra at røre ved hende, men lige den slags, var meget for hende. Virkelig, virkelig meget, og det kunne hun heller ikke ligefrem lægge skjul på, når det endelig var. Svagt bed hun tænderne sammen.
"Det.. det er okay," sagde hun med en rolig stemme, også selvom hun kunne mærke på ham, at det havde ramt ham lidt alligevel. Det var nok det, som rent faktisk irriterede hende mest, men hvad kunne hun da gøre ved det lige nu? Hun sukkede let, inden hun lagde sig til rette. Hun rykkede dog tæt ind mod ham denne gang.
Hånden lagde hun mod hans bryst. Det var måske fornuftigt, at de lagde sig til at sove? Selv hun måtte jo erkende, at hun var ved at være temmelig træt.
"Det.. det har du ret i. Det er måske en god idé," sagde hun med en rolig stemme. Hun lagde sig roligt til, og med hovedet hvilende mod hans skulder. Hun lå godt der sammen med ham. Hun kvalte et gab, og med et smil. "Godnat, Zarakiel... Og tak for en dejlig dag," sagde hun med et stille smil på læben. Selv tog det hende ikke lang tid, at falde i søvn. Det var uden tvivl betryggende og dejlige omgivelser hun i øjeblikket lå i.

//Out

[Zarakiel Morin]

Myia så stadig ud til og sove det havde vel været en lang dag for hende, og mon ikke også denne ville blive speciel for hende med alt det nye der var og se og lære ? formentlig han kikkede lidt ud gennem vinduet 
efter dette var det vel tid til og komme i tøjet som han fik gjort hurtigt inden han igen stillede sig ved Myia lænede sig ind mod hende og lagde et lille kys ved hendes kind
"farvel vi ses igen en gang" lød det stille fra ham inden han selv bevægede sig ud fra huset og kikkede rundt 
det var nok på tide og komme videre og med dette slog vingerne på ryggen sig ud og væk var han på vej til hvad dagen mon måtte byde på.
//out