im hurt

[Deleted]

"I skal være så hjertelig velkommen når i en dag har fundet hende. Jeg er sikker på i nok skal klare den." Lød det beroligende fra hende, hun var et positivt væsen. Troede på det bedste i hvilken som helst situation. Da Erigor dukkede op, måtte hun holde en hånd op foran munden, hvad i al verden havde han dog lavet, hun vidste ikke om hun skulle grine eller græde. Roligt rejste hun sig og søgte hen mod ham, hun strøg dyret blidt, holdte om det blidt, så det ende med at give slip. Det skældte ud med små søde lyde, inden det kravlede fra hende og forsvandt op i det nærmeste træ. Serenity lo varmt, inden hun så mod ham, han kunne få alverdens sygdomme af det der, hun sukkede og endte med at hente mere vand som hun rensede ham blidt med. "Du er nød til at være mere forsigtig, og forstå dyrene, uden forståelse for dem, misforstår i, og så bliver man altså bidt." Forklarede hun roligt, imens hun undersøgte ham yderligere. Da han talte om folkene, så hun mod ham, nu ledte de vel ikke efter hende? "Hvad spurgte de om?" Lød det en anelse bekymret fra hende.

[Deleted]

erigor kikkede lidt undrene på hende hvad spurgte de ham om ? var hun virkelig så interesseret i og høre det tja hun lignede dem jo så hun ville vel vide hvad de lavede "jeg forstod ikke rigtig hvad de havde gang i de startede bare med og spørge hvad jeg lavede og alt sådan noget jeg sagde bare jeg ledte efter mad " han smed det han havde fundet ud over græsset foran sig selv og satte sig roligt ned mens han fortsatte med og tygge på roden han var van til og spise hvad der kunne findes så det her var normalt for ham "nå ja de spurgte også om jeg havde set nogen jeg var ikke helt med tror det var noget med en elver øhm en dronning eller sådan noget tror jeg" det var tydeligt erigor ikke var med i hvad der gik for sig og at det var denne kvinde de spurgte ind til sirath der imod fik hurtigt fat i hvad der skete og begyndet nu at tale så kun serenity kunne høre det "jeg tror det er dig de hentyder til jeg kan fornemme du ikke bare er en hvilken som helst person da jeg var ude og flyve lagde jeg selv mærke til vagterne og du lugter ikke bare som alle andre elvere du er renere en en der bruger meget tid i skoven erigor forstår ikke det her så bare rolig" hendes stemme var rolig og blid sirath var en klog drage der hurtigt opfattede ting omkring sig lige modsat af erigor der efterhånden ikke rigtig kunne finde rundt i ting som ikke havde med ham og gøre
men det var vel godt hvis de ikke allerede havde fået af vide om hun var nogen speciel person var dette vel fordi de ikke burde vide det sirath vidste godt dette

[Deleted]

Det var som hun frygtede, de ledte efter hende, men hvorfor? Var det Thranduil som søgte hende? Måske var han bange for hun havde valgt at stikke af alligevel, men for pokker, kunne man bebrejde hende hvis hun rent faktisk havde valgt den løsning? Et suk kom fra hende som hun nikkede blidt til Erigor. "Bliv du siddende her og hyg dig lidt med noget mad, jeg vil søge tilbage til byen jeg kommer fra i lidt tid. Mangler du noget jeg kan tage med?" Spurgte hun så blidt og omsorgsfuldt. Hendes blik søgte dragen som allerede godt havde regnet det ud. Hun gik lidt væk fra Erigor og søgte dragen, som hun så på med et stort smil. "Det er rart ikke at blive behandlet som en dronning lige nu, det gør jeg kan tænke på lidt andre ting og slappe af. Men min duft? Jeg bruger det meste af min tid i skoven, jeg vandre meget og ser selv med mine egne øjne om der sker noget." Hviskede hun roligt, så ren? Det var en dejligt kompliment, men hun burde dufte meget af skov da hun brugte det meste af sin tid herude og var ikke bange for at ligge sig i skovbunden og blive beskidt. Roligt vendte hun tilbage til Erigor med et smil. "Kan du lide at skyde med bue og pil? Eller skal jeg lære dig det?" Spurgte hun, selv var hun en virkelig fantastisk skytte. En af de bedste faktisk, hele hendes barndom, ungdom og mange af hendes voksen år havde hun sneget sig ud og skød med bue og pil.

[Deleted]

sirath kikkede lidt på hende med forstående øjne da hun forklarede #det er heller ikke nemt og leve med en adelig titel og jeg kan tage fejl for at være ærlig er erigors næse næsten bedre en min livet i fangeskab har gjort ham mere følsom overfor lyde og dufte han har sikkert lagt mærke til det men han er som et uvidende barn fokusere kun på det som har med ham at gøre han har levet sit liv i et fængsel i 1000 år siden han var barn selv efter alle disse år i frihed har det taget sit på ham# hun kikkede tilbage på erigor som dette blev sagt inden hun lagde hovedet ned igen og faldt hurtigt hen i en blid søvn erigor blev nu igen opmærksom på det hele og lyttede som hun spurgte til bueskydning
"det ved jeg ikke har ikke rigtigt prøvet det før bruger mest mit sværd" sagde han bare og kikkede på sværdet der lå ved siden af ham han var glad for dette våben en gave han havde fået den gang han slap ud af fængslet
det var nu mange år siden efterhånden men han havde det stadig og ville aldrig slippe det igen
"men jeg kunne vel prøve det " sagde han med et smil på læben det lød bestemt sjovt
han viste da trods alt godt hvad en bue var og hvordan den fungerede så meget havde han i det mindste styr på
"så vil jeg ligge mig her til du kommer tilbage du kommer vel tilbage ikk ?" spurgte han næsten med en form for tristhed i stemmen som et barn der var nervøs for at miste sin mor han havde ikke haft en tid som den her med nogen i over 1400 år så tanken om at skulle vågne op alene uden andre en sirath at være sammen med igen som da ham og seria blev fanget skræmte ham egentlig lidt

[Deleted]

Det havde hun skam godt bemærket, at manden måtte agere lidt som et barn, det var rart et sted, det gjorde ham uskyldig i hendes øjne, han vidste ikke bedre. Derfor kunne han lære. Andre gange måtte han virke som en voksen mand, ung mand uden hæmninger eller bekymringer i livet. Det var en noget blandet person hun stod med, derfor var skoven her, og et par dage med hende nok meget sundt for ham. "Så bringer jeg med bue og kogger med retur. For naturligvis kommer jeg da tilbage, jeg skal jo have skiftet dine forbindinger, og vi skal have dig vasket godt og grundigt." Lød det roligt og varmt fra hende, hun sendte ham et blidt smil, inden hun valgte at vinke blidt og forlade dem.
Der gik timer før hun endte med at vende tilbage, hun havde buen over skulderen, koggeren sad ligeså på hendes ryg fyldt med pile, hun bar kurven som hun havde taget med retur og fyldt med nye forsyninger og en målskive. Roligt gled hun igennem skovens smukke omgivelser, hun tænkte lidt over hvordan det mon skulle gå fremover, hun elskede virkelig sin mand højt, og hun ville passe på deres ægteskab, men det var ikke helt nemt.

[Deleted]

erigor havde ligget og sovet for det meste af tiden serenity var væk en god lang lur ud over at spise var dette nok noget som erigor satte mest pris på ingen bekymringer og bare lave hvad det var der virkede som spændene på nuværende tidspunkt da der var gået et par timer havde han nu skiftet plads og hang med hovedet først fra en af de store grene i et nærtliggende træ sirath lå stadig og trak vejret tungt og dybt det dyr kunne virkelig sove livet væk
da serenity kom tættere og tættere på vækkede dette endelig erigor han kikkede ned mod hende fra sin plads i træet kun holdt oppe af sine fødder jakken og trøje var smidt ved dragen som før og musklerne var tydeligt fremme for at holde ham i træet "hey du tilbage jeg var lige ved og blive rundtosset i hovedet af at hænge her " sagde han med en barnlig stemme inden han lod sig dumpe ned på fødderne igen "fik brug for et eller andet og lave så det virkede som en sjov ide og træne mine ben" han kikkede på alle de ting hun havde med inden han satte sig lidt ned igen og spiste videre af hvad han nu havde tilbage
han virkede meget fri her ude og freden som vagterne sørgede for et sted som dette kunne mærkes på ham erigor havde ikke været så venlig som han var nu i meget lang tid

[Deleted]

Fredfyldt var skoven, det var dejligt, og hun mærkede skam også roen være til stede i hende. Som hun gik der i sine egne tanker, måtte hun få et chok ved Erigor's tilstedeværelse. Hun gispede og tog sig til brystet, inden hun så lidt væk, han var virkelig mærket af sin fortid. En stærk mand virkede han også uden tvivl til at være, fra hvad hun kunne se. Den røde farve melde sig svagt i hendes kinder som den fineste rosa farve. Som han kom ned, smilede hun svagt til ham, det var svært at holde fokus ved hans ansigt, men hun klarede det meget godt da han endte på jorden igen. "Det er godt du fordriver tiden, men jeg synes jeg bad dig om at hvile din krop. Dine sår healer ikke korrekt hvis du ikke giver dem tiden og hvilen." Lød det lettere strengt fra hende, hun søgte med og så på ham som han sad der og spiste. Roligt pakkede hun kurven ud, buen og koggeren tog hun ligeså af og måtte stille det fra sig. "Vi kan skyde lidt med bue og pil, derefter skal du have et ordenligt bad, virkelig renses, og så forbinder jeg dig på ny. Denne gang med hvile!" Kom det roligt fra hende, som hun sendte ham et strengt blik med henblik på hvilken. Bare nu kunne man se forbindingerne være fyldt med urenheder og sad sjusket, samt nogen af hans sår måtte jo næsten være gået op.

[Deleted]

erigor sukkede lidt som hun talte om at hvile sig han havde da sovet et par timer plus han var ikke en mand der var van til at slappe af han kunne bestemt ikke sidde stille i lang tid hvis ikke det var for at sove
"jeg hader og hvile" og lød nærmest fornærmet inden sirath halv søvnigt meldte sin vågenhed #lyt til hvad hun siger erigor# kom det bare søvnigt inden hun igen faldt hen erigor tiede nu stille og lod bare serenity gøre hvad hun ville
"ja mor" svarede han lavmældt mod dragen der bare grinte af det 
han blev dog lidt interesseret som buen kom ind i billedet det virkede bestemt sjovt men kunne han egentlig finde ud af at ramme med sådan en ? nok vidste han hvordan den virkede men han havde dog aldrig rigtig brugt en bue før
han virkede dog ret ligeglad med at skulle renses og alt det der det var han aligevel van til
og nu blev opmærksomheden rygget mod hendes ansigt igen
"har du det fint ? dit ansigt er lidt rødt" kom det bare pludseligt fra ham inden sirath igen kom med et højlydt grin
han havde virkelig ingen anelse om rigtige menneskelige følser og reaktioner
men sådan havde han været længe

[Deleted]

Det var altså nødvendigt han hvilede, og han måtte gøre som hun sagde, ellers var hendes arbejde jo spildt tid! At han kaldte dragen mor fik hende til at smile skævt, det var godt den kunne passe på ham. På sin vis i det mindste. Men nogen gange krævede det en hånd og ikke en drages klo. Hendes blik søgte bort fra ham da han kommenterede hendes farve i kinderne, hvor hun måtte rødme lige det mere. "Jeg har det helt fint. Jeg sætter skiven op." Meddelte hun, og fandt skiven for at søge bort fra ham. Det var pinligt! Mænd gik ikke ligefrem rundt uden noget på overkroppen hvor hun kom fra, derfor var det grænseoverskridende. Og hun havde allerede set ham en gang før, det hele af ham faktisk. Hun rystede tankerne væk, hvorfor var det billedet så uheldigt tydeligt? Hun søgte et godt stykke væk derfra, hvor hun endte med at binde det fast til et træ, hun strammede godt til, inden hun vendte tilbage mod ham. Roligt tog hun sin bue op, det var lidt tid siden hun sidst havde haft tiden, så det ville blive godt at få skudt lidt til måls igen. Hendes blik søgte ham med et smil, hun holdte fokus på hans ansigt. "Vil du observere først?" Spurgte hun varmt, inden hun måtte stå og mærke buens fleksibilitet.

[Deleted]

erigor var ikke en der forstod hvorfor folk kunne blive nervøse eller forlegne over at se et andet menneske i bar overkrop det lå ikke til ham så dette lagde han slet ikke mærke til det var dog rart og høre hun havde det godt 
han gav et smil som svar og gik lidt rundt mens hun stilte udstyret op skiven blev sat et godt stykke derfra god ting 
erigor elskede en udfordring selvom det også var noget så uskyldigt som bueskydning
da hun spurgte til demonstrering tænkte han lidt inden et spørgsmål dukkede frem "du må godt starte lad mig se hvad du kan" kom det drillende fra ham det ville bestemt være sjovt og se hvad hun egentlig kunne med et våben for hun virkede ikke som en der normalt ville kæmpe 
så hvad skulle hun bruge den træning til tænkte han lidt for sig selv han lagde sig nu op langs et træ i nærheden og kikkede mod hende hyggeligt var det og nu var de jo igang med en sjov lille leg så det var da vel rimelig godt som det var 
"du går bare til den" råbte han nærmest og kikkede spændt for at se hvad hun kunne

[Deleted]

Lige her overraskede hun mange, selv hendes mand havde faktisk mødt hende, taget hende i at praktisere dette som en kvinde normalt ej burde. Men hun havde ikke kunne dy sig og hun var en utrolig skytte, bedre end de fleste og dette stod hun ved. Folket vidste det også nu, for på hendes lange rejse, havde hun haft den med til at forsvare sig. Serenity måtte stille sig klar, hun stod først lige, som hun trak buen op, lod hun det ene ben glide kort i baggrunden, hertil var den forreste fod ligeud, mens den anden stod skævt. Tæt ved brystet trak hun den, mærkede efter på sig selv hvor hårdt den skulle trækkes. Roligt løsnede hun den igen. Hans råb fik hende til at smile. Med en hurtig bevægelse trak hun en pil, satte den for buen, trak op og gav slip. Det gik hurtigt og pilen styrtede afsted i luften, og ramte plet lige midt i. Perfektion. Hun smilede, det føltes så godt! Var det forkert af hende at forstille sig det var Silia hun ramte? For det var hvad hun havde gjort, og det havde næsten været befriende!, Endnu en pil sendte hun afsted, som ramte lige ved siden af, hun ville ej ødelægge sine pile. Det skulle genbruge. Med rolige skridt søgte hun ned til målskiven og trak pilene ud af den med et fast ryk. "Du observere bedre hvis du står ved min side. Nu har du set hvad jeg kan, lad os få dig lærd i dette." Lød det muntert fra hende, hun følte sig så fri og normal lige nu, det føltes uden tvivl skønt!