0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 10, 2015 8:42:33 GMT 1
Showet måtte begynde, det morede hende at se hvordan han taklede tingene, så impulsivt og voldeligt, det var næsten helt fantastisk. Hun studerede hans træk, hans teknikker, for ham, kunne dette blive virkelig farligt, men hun sendte ikke fuldblods i døden eller lod dem kæmpe for sjovt med mindre de selv ønskede det. Lige nu var det en masse nyfødte, så hun kunne sortere de mindre stærke fra. Disse havde klart ingen værdi, han slagtede dem som myg man klaskede på benet, sørgeligt, ganske enkelt. Cathlina lod hovedet søge på sned, hun nød at se dette, blod over alt, hoveder der trillede, det var smukt. Flere kom ind, disse valgte at samarbejde, prøve at forvirre ham, komme ordenligt tæt på og sætte tænderne i ham. Selvom hun næppe ville bifalde det, for et sted, mente hun kun at hendes tænder havde sin plads i ham. Noget hun ville elske, men først, skulle hans blod iltes godt, hun lyttede efter hans hjerte, mon det ville give efter og lade sig pumpe løs? Tanken måtte i den grad fryde hende, hun ville lade spillet blive lettere unfair, som hun stod der og så på, valgte hun langsomt at begynde at klæde sig af. De nyfødte havde kun øje for Erigor, så de lod sig naturligvis ikke påvirke, hendes dybtblå øjne hvilede intenst mod ham, mens hun forsatte til hun måtte stå blottet i sin egen dagligstue.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 10, 2015 16:52:13 GMT 1
erigor fortsatte med hvad han var i gang med at hugge diverse vampyre ned som de gik mod ham og det var da også først nu det begyndte og blive interessant som vampyrene begyndte og arbejde sammen og et par af dem fik da også sat tænderne i arm og ben som han hukkede dem ned og det var også nu blodrusen tog over i ham tiden i fangeskab havde ødelagt ham som nogen ville sige øjnene blev røde som han faldt i sit eget galskab og begyndte mere nådesløs en før at hugge alle der nærmede sig ned han gav et kik mod kvinden der havde lukket ham ind her hun stod nærmest uden tøj noget der tydeligt satte gang i hans dyriske instinkter som blodet løb gennem hans krop i en vild strøm vinden han kunne manipulere lagde sig som en strøm af skarp og hurtig vind langs hans krop og sværd en hver vampyr der nærmede sig fik sår og blev skåret langs kroppen som den kraftige vind der dækkede hans krop skar alt ned denne forsvandt dog kort tid efter igen nu hvor han kun var en halvdæmon var der jo en grænse for hvad han kunne det her var tydeligt interessant meget enda som han vendte hovedet mod cathlina "hahaha det her er lige hvad jeg har brug for men er det virkelig hvad dine små børn kan ? " spurgte han arrogant han fik da brug for nogen som kunne bevæge sig langt bedre en det her for at få en rigtig udfordring
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 12, 2015 10:59:54 GMT 1
Den søde lyd af blod som strømmede ved synet af hende, måtte i den grad styre hendes ego, hun smilede tilfreds, som hun så hvordan han faktisk måtte have et dyr i sig. Interessant, han kæmpede nådesløst og uden samvittighed overhovedet. Uden tanke på hvem disse folk rent faktisk måtte være, og at halvdelen af dem, hvis ikke over, slet ikke havde valgt dette liv frivilligt. Cathlina så til, nød synet og måtte dufte til den himmelske duft af blod som fyldte lokalet, skønt det var fra hendes egne. Men sådan igen, halvblods var intet værd i hendes øjne. Flere vampyrer strømmede til, som rotter fra kloarken, hun ville se ham være udmattet og ligeglad med hvordan timerne måtte glide afsted, ville hun ikke stoppe før han lignede en der knapt kunne mere. Når den tid kom, ville hun forlade rummet og søge mod sit kammer, hvor han ville blive båret med, og lagt i hendes seng for at blive plejet. For at slå ham ihjel, var hun ikke just ude på, nej hun ville blot have et show og hun ville nyde det og det gjorde hun vidst også i den grad. Den unge vampyr som havde virket i den grad missundelig, var en af hendes mest betroede, som rent faktisk måtte være den som hjalp manden når der var brug for det, hvilket bestemt ikke passede ham. Cathlina elskede at lege, og dette var hendes legeplads, hele verdenen var faktisk hendes legeplads og hun nød det!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 16, 2015 22:13:27 GMT 1
som erigor dansede rundt og hukkede ned alt hvad der nærmede sig gled han langsomt ind i et rus et rus han havde haft før ja faktisk mange gange alle de dage uger måneder og år der var gået i fangeskab med kamp og gladiator drab det var præcis den samme følse som den gang hans øjne lysede op blev røde og varm damp gled stille fra hans mund som han røg længere ind i sig selv og fuldstændig glemte hvad der egentlig gik for sig vejrtrækningen blev tung samt blodet der boblede i hans krop vinden krøb sig rundt langs alle kanter og vægge i slottet som de susede nær ham det her var en ting han altid satte sig for at kontrollere da det ikke vides hvad der kunne ske skulle han ryge ud af kontrol på den anden side med en som cathlina nær skulle det gå galt var hun vel klar til og ende det for ham da erigor hellere ville dø end og lade dette gå ud over uskyldige folk flere vampyre nærmede sig og blev hukket ned præcis så hurtigt som de dukkede op inden han med et sulten blik og damp ud af munden kikkede mod cathlina "hah er det hvad dine små legedyr kan ? mere... jeg har brug for mere " sagde han i en grådig stemme som han pegede sværdet mod hendes retning
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 18, 2015 8:28:55 GMT 1
Det var utroligt at se et andet væsen sådan, det liv han havde haft, havde skabt et monster, et der næsten var smukt, noget hun godt kunne tænke sig at lege med. Derfor, da tabet var stort nok af vampyrer, lod hun fingrene knipse, hvilket alle hørte, og de sidste nyankomne, trak sig lettet derfra. Velvidende om de næppe ville komme derfra i live. Sværdet han pegede i hendes retning, fik hende til at grine, hun rystede på hovedet. "Det var ikke fuldblods, deres dyrebare blod vil jeg ikke spilde på sjov Erigor. Men jeg er stadig imponeret, ganske. Du vil lege mere, tør du lege med mig?" Spurgte hun forførende, som hun gik rolige imod ham, uden en trævl på kroppen. Smuk som hun var, fejlfri og i den grad perfekt. Hun lod fingre søge ned over hendes blege marmorhud, med et nydende suk, inden hun rent faktisk måtte ende rimelig tæt ved ham. Der var ingen frygt i hende, da hun vidste hvem der ville gå levende derfra hvis en kamp til døden blev hvad der skulle til. "Så hvad siger du Erigor, skal vi lege?" Hviskede hun intenst, de dybtblå øjne havde det dyriske i sig, da hun jo generelt levede et dyrisk liv. På bedste manere, og det var ingen efterhånden i tvivl om.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 19, 2015 13:52:16 GMT 1
da cathlina talte om ikke og sende flere mod ham da hun ikke ville miste nogle fuldblods vampyre måtte han vel næsten blive skuffet som han udåndede kraftigt inden sværdet faldt til jorden igen i denne berserker form han nogengange havde det med og gå i var han ikke ligefrem klog men tegnet på at der ikke dukkede nogle op var rigeligt til at give ham ideen at hun ikke gad sende mere legetøj mod ham bestemt ærgeligt men sådan var det vel og da hun gik tættere mod ham tog han det vel også til og starte med som en udfordring men det var nok ikke specielt smart selv sådan her var det tydeligt for ham og da hun spurgte til at lege forsvandt det vilde look i hans hoved igen han stod nu endnu engang normalt og kikkede på hende som hun gik tættere på ham "og hvad præcis tænker du på med det ? sikker på jeg er sikker og lege med ?" sagde han lidt overmodig som han lagde en hånd på hendes skulder og tydeligt studerede hver en del af hende han kunne komme til selvom at tiden med vampyrene var gået godt var det tydeligt at de da havde fået ramt ham lidt små tænder og metal stumper sad rundt omkring i hans ben og arme disse var dog ikke af betydning for ham som han havde prøvet ting der var meget værre
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 21, 2015 17:17:45 GMT 1
Man måtte da sige denne mand uden tvivl var noget af det mest dumdristigste som hun havde mødt, han var da virkelig ikke bange for at dø, og sit liv kunne han ikke have særlig kært. At slå ham ihjel ville jo være så let som ingenting, men en galning som ham, var verden bestemt bedst tjent med, han var jo ren og skær morskab. Specielt hvis hun mødte ham igen, hvilket hun sagtens ville kunne sørger for, hun glemte aldrig en lugt. At hans hånd hvilede mod hendes skulder, fik hende til at se kort ned mod den, inden hun så mod ham med et hævet øjenbryn. "Jeg er ret sikker på, at den af os to som ikke er sikker at lege med, er mig." Hviskede hun forførende, inden hun fjernede den sidste afstand mellem dem. Hun snuste tydeligt til ham, lod hans duft trænge ind, da han ligeledes måtte dufte af sit eget blod. Et lokkende smil lå på de røde læber. "Hvad siger du til at være i mit kammer indtil solen står op, derfra kan du frit rejse?" Lød hendes stemme lavt og forførende igen, hun lod sine fingre glide hen over hans hud, til en af hans sår, som hendes finger pressede kort og hurtigt mod, inden hun stak fingere sensuelt i munden og suttede den rent. Øjnene lukkede hun, som nød hun det lige en tand for meget. Smagen af blod var jo noget som i den grad var en afhængighed.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 4, 2015 14:39:09 GMT 1
erigors øjne lyste op med glæde og et lumsk smil på munden det her så ud til og blive en god nat hans hoved var ikke helt sig selv han var vel forsvundet lidt ind i sig selv endnu engang fuldstændig ligeglad med hvad der skete med andre eller sig selv noget som kun sirath normalt kunne stoppe og med hende ude af billedet for natten kunne han opføre sig som han ville hånden bevægede sig langs den tætteste væg vinden der lå om hans hånd var skab som knive og skar små ar ind i væggen "så må vi jo se hvem der har ret" sagde han lumsk og slikkede sig om munden hans muskler pulsede da hun satte en finger mod hans sår det gjorde ikke specielt ondt men det var jo en reaktion kroppen havde over for smerte "pas nu på du ikke bliver afhængig det kan vi jo ikke have når jeg smutter igen" sagde han drilsk og lagde en finger mod hendes kind som han kørte ned langs halsen og stoppede foran hendes bryst sikke et
syn man kunne have her godt så det ud han bevægede sig langsomt om hende igen som om han prøvede og få et godt udsyn af hendes krop som om han studerede den grundigt nu havde hun fanget hans opmærksomhed og den ville hun ikke fjerne igen hurtigt
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 4, 2015 19:42:23 GMT 1
Intens var hun bestemt, hun lod sig føre frem mod trappen og fulgte ham op mod hendes kammer. Hun så sig over skulderen, folk på deres vej lod blikket søge efter hendes nøgne smukke krop. Den unge vampyr som i den grad måtte vise sig misundelig fulgte med på afstand, han var ikke tilfreds, langt fra! Cathlina morede sig, elskede at føle sig tilbedt på denne måde. "Erigor kære, jeg kan finde dig hvis jeg lyster at smage dit blod igen. Jeg glemmer aldrig en duft." Pointerede hun med et lusket smil. At han havde været nær hende, rørt ved hende, det gjorde hende intet, hvis hun ikke havde ønsket det, havde hun slet ikke ladet ham komme tæt nok på. Hvad hun havde af planer for ham, var dog et en anden side af sagen, men det måtte han jo finde ud af. For nu virkede han jo til at være ganske frisk på at blive ved hende for natten. Det skulle udnyttes i en forstand som kunne være farlig, men var han døden nær, skulle hun nok sørger for at døde med manere og genopstod igen som en af hendes børn. Det var dog sjældent hun ikke kunne styrer sig helt, så det kom nok slet ikke på tale. Måske en dag, hun kunne godt lide ham, han virkede så dejlig vanvittig!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 16, 2015 19:24:28 GMT 1
erigor åbnede munden og sændte et skarp smil mod hende hans hjørnetænder havde lidt bid i sig han var jo født rytter så en smule kunne det også ses selvfølgelig ikke nær så meget som hos hende en rigtig vampyr han kikkede mod den unge vampyr der fulgte dem og gav han et godt stolt og drilsk smil bare lige for at vise han da godt havde styr på hvad knægten mente om ham det var aligevel sjovt at nogen kunne blive jaloux på den måde og da også en ting han skulle gøre værrer hvis muligheden var der "så hvad kunne sådan en som dig dog finde på af lege til en som mig hva ?" spurgte han lidt for sjov egentlig var han ret ligeglad hvad hun kunne finde på han havde overlevet et godt stykke tid mod alle de satans små mennesker så mon ikke han kunne holde ud om ikke overleve længe nok mod hende til og komme væk igen skulle det gå hen og blive et problem og være her ?
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 18, 2015 9:06:40 GMT 1
Med de rolige sensuelle skridt nåede hun sit kammer hvor hun skubbede døren roligt op, båd ham indenfor. Kammeret var stort og luksuriøst, en kæmpe seng ville være i rummet, ved hvert et ben var lænker lagt, over sengen var der til at ophænge folk i læderremme og lænker ligeså. Hun smilede, sengen var i mørkerøde farver i sengelinned, og selve stellet var i sten. Ikke tale om hun ønskede at stolper lavet af træ. Det var jo næsten som at give folk et våben. På væggene hang mallerier, samt gardiner som pyntede fint. Alt var mørkt og hyggeligt. Olielamper lyste stedet op, hun smilede forførende, som hun måtte lukke døren bag dem. "Mange forskellige lege kære, mange forskellige..... Men først, sig mig, hvad kunne du tænke dig at opleve med en vampyr?" Spurgte hun lokkende, hun ville gerne høre hvad han havde af tanker for en nat med hende. Selv vidste hun præcis hvad hun ønskede at gøre ved ham, blandt andet ville hun gerne smage mere af det blod han havde i sine åre. Hun ville i den grad gerne lege med ham, få hans hjerte til at springe lidt i brystet på ny.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 18, 2015 10:03:29 GMT 1
da de trodte ind i det halvmørke og dystre rum måtte erigor blive en smule overrasket men samtidig fik han da også et lille smil på læberne han var alligevel fortabt i sit sind lige nu så hvorfor ikke lege med der skete normalt ikke noget spændene i hans liv for tiden da hun spurgte til hvad han ville med en som hende måtte han tænke lidt "du hiver mig med ind i dit hjem og spørger mig hvad jeg vil ? det godt nok en underlig leg du køre her burde jeg være forsigtig ?" spurgte han lidt arrogant og drilsk det var i hvert fald sådan det så ud i hans hoved han var da lidt forsigtig omkring det hele hvad havde hun dog af planer en som hende der åbent spurgte hvad han ville ? hun virkede slet ikke som typen der ville lade ham bestemme han begyndte nu og gå lidt rundt om sengen godt forberedt var hun da "men nu du spørger mon ikke vi skal finde ud af om vampyre er lige så farlige og vilde her som i kan være i kamp?" det var tydeligt hvad der blev hentydet til med denne pludselige anmodning hun virkede som en der var glad for at lege med folk og leg skulle han give hende det skulle bestemt ikke være nemt og bøje hans vilje som hun ville have det "hvis du vil have denne krop til og pumpe med energi igen får du bestemt brug for mere en bare tortur det har jeg prøvet for meget tro mig det virker ikke længere" sagde han med et koldt og flabet smil det var dog sandt efter sin tid i fangeskab var tortur en normal ting for ham og noget der ikke ligefrem kunne køre ham op i gear mere
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 18, 2015 11:23:45 GMT 1
Det der med at være forsigtig, var vidst mere end for sent, så hun grinte bare af ham, inden hun endte med at træde nærmere i sine sensuelle langsomme skridt. Ude foran døren stod den unge vampyr og surmulede. En vildt fremmede var lige nu i Cathlina's soveværelse og hun var allerede afklædt, det var ikke fair! Han var jo ikke engang vampyr! Et fnys kunne hun høre udefra med sine forhøjet sanser, hun rullede med øjnene, han måtte jo kræve hende hvis han ville have hende, og det turde han ikke. Ergo nåede han ikke længere med hende. Hvor imod denne mand, Erigor, dragerytter, han var spændende, meget endda! "Jeg ved det jo allerede, men jeg vil da gerne indvie dig i min viden." Lød det kælent og fløjlsblødt fra hende, hun nåede helt hen til ham, for hendes fingre gled hen over hans skuldre blidt, som hun kredsede en smule om ham. Hun endte med at stille sig bag ham, hvor begge hænder hvilede på hans skuldre, dog i et fast greb. Hovedet lod hun glide tæt ind mod hans nakke som hun duftede til, ganske åbenlyst for ham at mærke. "Den form for tortur jeg har i tankerne, er jeg ret sikker på dit blodomløb bliver sat godt i gang ved. Men det kræver du gør præcis hvis jeg siger, og så får du skam en nat du sent vil glemme Erigor." Hviskede hun forførende, som fingrene gled ned over hans skuldre og hun greb fat i hans klæder for at få dem af ham.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 18, 2015 12:37:15 GMT 1
det var tydeligt hun grinte af ham over hans forsigtighed var det virkelig så sjovt ? på den anden side hvad var pointen med og være forsigtig alligevel med troen om at hans søster ikke længere var her hvad grund var der så til og leve livet roligt ? ingen familie og leve for næ det her var langt sjovere og skulle han miste livet eller komme til skade i forløbet viste det jo bare han stadig var i live "er det her din måde og dele din viden på hva ?" hun var bestemt åben og det gjorde da heller ikke ligefrem erigor noget han var jo ikke selv nogen fornem mand alligevel og da hun begyndte at klæde ham af lod han hende da også dette hvorfor skulle han sætte sig imod dette ? var det her ikke hvad enhver mand ville ønske ? det havde han da i hvert fald hørt før som trøjen forsvandt kom fortiden tydeligt frem arene fra torturen strakte sig langs ryggen og stadig meget tydelige mærket som dragerytter sad foran på brystet dette var tegn på hvad han var hans krop var tydelig aret af fortiden han kikkede dog lidt tilbage mod hende som hun lagde hovedet mod hans nakke og begyndte og tale til ham "javel frue" sagde han bare roligt det var tydeligt han ikke var van til høflige svar men man kunne da altid prøve han stod nu egentlig bare og ventede på hvad hun kunne finde på selv
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 18, 2015 12:52:31 GMT 1
At han måtte vise hende den her form for tillid, var et vanvittigt træk af ham, hun kunne lide det, virkelig godt lide det, for det var hans liv som lå i hendes hænder og den tanke var jo i den grad indbydende på alle tænkelige måder! Som hans overkrop blev blottet, lod hun fingre stryge ned over de mange ar. Han havde været en del igennem. Det havde hun også selv, men hendes healingsevner efterlod hendes blege hud perfekt som marmor. Hun smilede af hans ord. Nu var han i den grad helt i hendes hænder, og hun nød det. Magten ved det. "Jeg regner med du forventer jeg er halvhård ved dig." Hviskede hun sukkersøgt og legende mod ham, hendes fingre gled længere ned mod hans bukser, kun for at løsne disse. De lange skarpe negle var bestemt ikke i vejen, hun var van til dem og derfor var det nemt for hende at skulle afklæde ham. Som hun fik dem ned af, gled hun på hug, langsomt og sensuelt, som hun tog hans benklæder med sig og efterlod ham nøgen foran hende. Sko og andet hjalp hun ham ligeså af med, til han måtte stå ligeså blottet som hun var det. "Det er forbudt at røre ved mig, rør du ved mig uden tilladelse, vil dette blive straffet. Er det forstået?" SPurgte hun så, inden hun valgte at trække ham med sig lidt fra sengen så han stod med ryggen til. Perfekt. Smilet voksede på de knald røde læber, inden hun satte en hånd hårdt mod hans brystkasse og sendte han derved igennem lokalet og direkte i sengen. Efterfølgende ville hun med sin hastighed ende over ham på alle fire og smile begærligt ned til ham. Hun havde sine planer, sine lege og han fik lov til at blive indviet i dem uden at skulle miste livet.
|
|