0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 1, 2015 10:36:37 GMT 1
erigor var lidt overrasket stadig at denne kvinde en vampyr og enda leder i den var så afslappet med ham var det fordi hun følte sig så stærk at han ikke ville være en trudsel for hende ? det var vel rigtig nok uden sirath ville han sikkert ikke kunne holde igen mod hendes fart længe eller var det fordi hun var blevet interesseret i hans måde og være på spørgsmålet om at blive på slottet lød dog bestemt spændene i hans øre og enda at hun spurgte om at overleve gjorde det kun den del mere spændene sikke en holdning og have dog at sende sine egne mænd i døden bare for hendes sjov men det var ikke ligefrem fordi han ville sige imod det var vel også deres valg at de var hos hende "der er vel kun en måde og finde ud af det på og selvfølgelig bliver sirath væk ikk partner ?" sagde han i en mere forhøjet tone og det kunne nu høres meget tæt et lille fnøs og en rumlen fra dragen der var i nærheden inden en stor grå drage fløj derfra igen *bare hold dig i nærheden til når jeg kommer tilbage partner* sagde han roligt til dragen han havde jo stadig brug for sirath var der når han skulle videre "jeg har ikke overlevet fængsel i 1000 år for ingen ting en nat hos sådan en som dig skulle vel være muligt" svarede han og kikkede lidt rundt
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 1, 2015 11:04:16 GMT 1
Alle i hendes kreds havde vendt sig til hendes vanvid, hun bar sig selv fornemt, men hun havde vel også lov til at have sig noget sjovt i ny og næ. Det morede hende at han tog alting så stille og roligt, alligevel måtte han synes at være lidt begejstret over hendes foreslag, han sprang i hvert fald i med begge ben. Roligt gjorde hun tegn til at de kunne gå, de skulle til vampyrernes by, og turen var alligevel rimelig lang derfra når der skulle gåes i normalt tempo. Men de kunne jo få lidt sjov ud af turen imens, lege på selve turen dertil. Dette ville blive mange fornøjelige timer, både ude fra hendes hjem og i hendes hjem. Fantastisk! "Der er et stykke vej dertil, gå med mig." Opfordrede hun roligt med et lumsk smil. Hendes forståelse af hans væsen havde bare at være korrekt, for så kunne de begge få lidt sjov ud af dette. Desuden regnede hun ikke ligefrem med at se ham igen efterfølgende, det var jo bare sjov for en nat, eller to rettere. At han dog talte om fængslet og at det skulle være muligt for ham at overleve, fik hende til at smile. "Bare rolig, jeg skal nok være så blid det er mig muligt." Sarkasmen lød tydeligt fra hende, hun var jo langt fra en blid kvinde og havde aldrig været det. Hendes blik gled rundt i omgivelserne, hun løftede en hånd og drejede den rundt et par gange som tegn. Noget som ville minde mere om flyvende skygger forsvandt forud.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 1, 2015 11:43:01 GMT 1
det var skam en god ide selvfølgelig ville han da følge med "med glæde" svarede han bare i e høflig tone denne gang lidt mere alvorligt han havde da trods alt maner når man lige lærte ham og kende han gik nu hen samlede sit sværd op der blev placeret tilbage i dens holder bag ryggen dette var en af de ting han aldrig gav slip på eller følte han burde slippe de fortsatte ud i mørket mens erigor vel bare fulgte vejen hun vidste foran dem han lagde mærke til skyggerne han havde følt før hoppede væk som hun gav et tegn det var ret fantastisk at deres kordination var god og at de forsvandt lige så hurtigt havde der bare været nogen af samme interesse i fængslet havde hans tid nok være mere interessant det var en hård og kedelig periode især uden nogen og sende aggressionerne mod "er du nu også sikker på det en god ide og slæbe en som mig med tilbage til dit hjem ? man ved jo aldrig hvad der kan ske " sagde han i en lettere fræk tone det var jo rigtigt hvem sagde ikke han var spion for nogen eller var der for at tage sig af hendes mænd ? men dette havde hun vel tænkt over erigor besluttede sig da bare og følge med hende så måtte hun jo selv om hvad hun ville gøre for at få det sjovt
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 2, 2015 6:53:03 GMT 1
Den magt som i forvejen var hendes før hun blev leder, havde været vidunderlig, hun var herskerinde under vampyrer, skabte, som fuldblods der havde valgt at følge hende og tilbede hende. Nu, havde hun ledertitlen oveni, altså respekt fra de andre vampyrer lige så. Det var en fantastisk ting, virkelig fantastisk, mulighederne var uendelig, hvilket hun naturligvis også måtte udnytte til fulde. Med elegante sensuelle skridt hvor hofterne vuggede lokkende fra side til side, gik hun mod sit hjem, mod vampyrernes by. Hendes smil hvilede rødt og lumsk i det kønne ansigt som endnu var skjult. Hans spørgsmål fik hende til at le, hun rystede på hovedet af ham. "Alle mine ideer er gode." Lød det blot selvsikkert fra hende, uanset hvem han var, ville hun kunne huske hans duft, så hvis hun ledte efter ham igen, så fandt hun ham og havde han gjort noget for at skade hendes art, mere end hvad hun tilladte naturligvis, så ville han ikke leve længe. "Cathlina Decochirez, glem aldrig navnet." Hendes fløjlsbløde stemme måtte næsten kærtegne hendes eget navn som hun valgte at præsentere sig med andet end sin titel. Det ville blive nyttigt for ham at vide hvis navn han skulle skrige hvis tingene blev for intense i hendes slot fyldt med blodtørstige vampyrer.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 2, 2015 21:47:12 GMT 1
de fortsatte deres lille gåtur tilbage mod hvor end det måtte være kvinden boede det var lidt utroligt at en med så høj status som hende boede så langt væk og at hun faktisk gad og bevæge sig så langt væk bare for en gå tur det var selvfølgelig ikke hans sted og spørge til dette at følge efter var det eneste han egentlig gad aligevel hvis hun kunne sørge for lidt aktion i hans liv og give ham en grund til og være der var det fint hun var da også selv ret glad for sig selv som hun talte om hvordan hun altid havde gode ideer dette var da ret komisk og han kunne vel ikke selv lade være med og smågrine lidt over det hun lød også ret kommanderende da hun sagde han aldrig burde glemme hendes navn tja hun var jo en vigtig person så det var vel ikke ligefrem svært og glemme sådan en persons navn "det tror jeg nok heller ikke jeg gør mit navn er erigor melissa macconell" svarede han tilbage han kunne jo ligesågodt give hende sit eget navn også
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 3, 2015 8:32:18 GMT 1
For hende var turen jo langt fra lang med den fart hun normalt havde, hun sendte ham et forførende og lokkende smil, som hun gik der med sin legende hofter. Hun elskede virkelig at finde på nye og sjove ting at lave, ellers blev et liv i evigheden jo kedeligt, så man måtte være kreativ, hvilket hun bestemt måtte siges at være. Normalt var hun jo kendt som kvinden der badet i blod, bogstavelig talt, hun elskede at nyde et karbad med frisk blod, mærke den varme tykke væske omfavne enhver del af hendes nøgne krop. Bare tanken kunne bestemt vækket dyret det mere i hende, hun lukkede kort øjnene og sukkede. Han præsenterede sig, hun gentog hans navn i hovedet, inden hun nikkede roligt. Med et hurtigt og voldsom bevægelse, søgte hun igen at presse ham op af nærmeste træ, det kedet hende bare at gå, der skulle ske noget! Desuden ville hun se om overraskelsen ville få hans puls til at reagere fast, eller om han var hurtig til at få den ned igen. Kroppen ville hun søge godt ind imod hans, så han mere eller mindre ville kunne mærke alt af hende. Cathlina var jo som sagt en meget intenst kvinde, hun ville gerne mærke ham, specielt hans hals, med sine tænder. Desuden duftede han jo ganske udmærket, og lækkersulten var hun altid! Dog ville hun ikke bide ham, ikke endnu i hvert fald.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 3, 2015 8:48:29 GMT 1
turen var lang om det eneste erigor sådan set kunne gøre nu var at kikke efter kvinden foran ham som hun gik der og lokkede ham ja det var i hvert fald hvad man ville gå ud fra det kom dog som lidt af en overraskelse da hun pludselig farede mod ham igen og inden han kunne reagere var han slået mod et træ igen *det her igen ?* tænkte han bare lidt for sig selv ja hun var bestemt ikke god til og slappe af der skulle altid ske noget ikke at det gorde noget for ham selvfølgelig pulsen blev som den var men steg da betydeligt mere da hun langsomt trykkede sig ind mod ham det var vel bare den naturlige del af en mand der gjorde at han reagerede på dette "du giver bare ikke op hva" sagde han roligt og kikkede ind i hendes øjne hun var vel stadig ude på at få kørt hans puls op så nu gad han da bestemt heller ikke selv holde den sådan tilbage hele tiden aligevel han stod bare i starten og kikkede på hende som hun trykkede sig op af ham
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 3, 2015 9:01:27 GMT 1
Ingen tvivl om at bestemt ting ikke kunne undgåes, en kvindekrop som hendes påvirkede de fleste mænd, specielt når hun valgte at være så nærgående. At han ikke virkede til at reagere helt så kraftigt som hun ønskede, måtte dog få hende til at mærke iveren for at gøre mere ekstreme ting. Hun ville få sin vilje, det var jo blot et spørgsmål om ekstremer, det skulle nok komme frem, hans dejlige puls. "Hvad sjovt ville der være ved det?" Hviskede hun kælent og fløjlsblødt, hun hævede blidt hånden for at lade de skarpe negle glide forsigtigt hen over hans hals. Et lille tryk, og hun ville ende med at prikke hul, hvilket ikke gik, det var ikke tid dertil endnu. Skønt hun var en tålmodig kvinde, havde hun dog også trang til at gøre turen til vampyrernes by mindre kedelig. Cathlina pressede sig mere fast og hårdt imod ham, hendes læber var usædvanlig tæt på hans, og lige som de strejfede, fjernede hun sig hurtigt fra ham. "Kom så, solen ender jo med at brænde mig op før vi når frem med den sneglefart du fører for natten." Grinte hun drillende, inden hun forsatte med at gå i den samme retning de havde gået i hele tiden.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 3, 2015 9:10:45 GMT 1
det her var da meget sjovt som hun pressede sig ind mod ham mærkede han pulsen køre på et mere hurtigt niveau hvilket vel var på vej til hvad hun gerne ville have han mærkede den skarpe finger mod hans hud ikke at det gjorde specielt ondt men det var jo også hvad hendes slags gjorde bare det at han ikke var bidt eller noget lignende måtte vel betyde han var speciel eller bare heldig noget han tænkte lidt for sig selv om og hvis hun som hun sagde ville hjem hurtigere var det jo bare og sige til han var ikke langsom til og løbe selvom hendes art sikkert var en del hurtigere plus han havde jo blodet var en vind dæmon i sig så et og løbe gennem en skov var ikke svært for ham "jamen du siger da bare til så skynder vi os kan sagtens komme hurtigere afsted en dette hvis solen skræmmer dem frøken" sagde han i den vandte provokerende tone dette syntes han selv var ret sjovt
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 3, 2015 9:29:45 GMT 1
Naturligvis skræmte solen hende, hun ville jo dø på stedet, så den ville hun helst ikke møde, nej langt fra! Hun sendte ham et drillende smil, næsten opfordrende, hun forsvandt hen mod ham igen med sin egen fart som i den grad var som vinden selv. Hendes læber pressede hun mod hans mundvig, inden hun vendte rundt. "Kom så skildpadde!" Lød det legende fra hende, Cathlina var jo i den grad et voksen barn og verdenen hendes store legeplads, og med ingen forældre, så kunne hun gøre hvad hun ville. Cathlina hyggede sig vældigt, men det sjoveste blev på slottet, hun skulle bare have lagt grundreglerne for vampyrerne ganske hurtigt, men de fleste ville kunne lugte hende på ham allerede nu ved de gange de havde været tætte, så de ville vide det var niks pille, han var hendes! Ud over dem hun direkte ville sende efter ham, blot for fornøjelsens skyld, det skulle nok blive pragtfuldt dette her. Hendes krop var sat igang og hun var stukket af ind imellem træerne for at nå byen, det ville ikke tage mere end en time hvis de valgte at løbe, så det var bestemt at fortrække, desuden så havde hun noget at lave, nemlig at se hvad han ellers kunne, studere hans væsen, læse ham.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 3, 2015 9:51:18 GMT 1
se det var her det hele begyndte at blive sjovt som hun løb mod ham kyssede ham hurtigt og forsvandt igen var vel en del af hendes plan hun forsvandt dog så hurtigt som hun var dukket op og man kunne nemt se hende forsvinde ind i skoven som hun løb mod slottet besluttede han da selv og følge med det godt tempo kunne han jo nemt holde oppe han løb selv ind i skoven brugte træerne til og hoppe fra sted til sted som han også udnyttede vinden til og skubbe sig fremmad dette var mest for at holde et hurtigt tempo og samtidig spare på energien da han endelig fandt hende igen hoppede han ned og begyndte at løbe langs hendes side med vinden i ryggen "der var du" sagde han højt og løb langs hendes side det var rart og de burde kunne dukke op ved slottet meget hurtigere sådan her
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 6, 2015 7:22:19 GMT 1
Ingen tvivl om at satte hun sit yderste af hastighed, ville han på ingen måder kunne nå hende, men det ville jo heller ikke være helt fair og han ville ende med at blive væk. En latter gled over de røde læber, hun så mod ham som han endte ved hendes side. Det var jo meget sjovt at løbe mod et andet væsen, skønt der ikke var meget konkurrence over det, så var det alligevel underholdende. Specielt fordi, nu kom de jo hurtigere frem og vampyrernes by måtte skimtes lige fremme. Hendes blik gled kort mod ham, inden hun ledte ham mod sit slot. Snart var de fremme som det tårnede sig fint op, det var et flot hjem, forladt af en tidligere vampyrgeneration, heldig måtte hun jo næsten have været. Stedet var fyldt med vampyrer rundt omkring, hun smilede som måtte sænke farten og portene gik op og bød dem begge velkommen. En ung forvandlet kom dem i møde, bukkede pænt for sin leder og herskerinde i hans øjne, inden han kastede et utilfreds blik mod Erigor. Han hadet stort set alle som var nær Cathlina. "Lad folk vide slottet i dag bliver brugt som legeplads, jeg skal bruge en del af de nyfødte, alle andre skal holde sig på deres værelser eller i kælderen. Forstået?" Hendes stemme var fløjlsblød, men bar præg af noget skarphed, hendes blik hvilede mod ham, som han nikkede roligt og igen forsvandt. Hun vendte sig så mod sin gæst med et lumsk smil, dette blev i den grad morsomt! "Og hvilken præmie er der så tale om hvis du vinder? Nogle ønsker Erigor?" Spurgte hun med en lokkende stemme, inden hun søgte at tage sin hat af og derved afslørede de dybtblå øjne, samt kønne ansigt.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 7, 2015 21:15:54 GMT 1
det her var spændene det måtte han sige og interessant han fulgte kvinden hele vejen og de dukkede her efter op ved et stort slot flot var det og hvis det var her de skulle lege som hun så smart puttede det kunne han da næppe sig fra da porten åbnede og de begge trådte ind gav han et lusket smil til manden der dukkede op han var da ikke ligefrem glad ved synet af erigor der var med deres leder ikke at han ikke forstod det for det gjorde han da men hvis hun havde inviteret ham med var det vel fint for dem erigor stoppede dog lidt op da hun spurgte ind til hvad han ville have hvis han vandt og han kikkede nu lidt tænkende "hmm ønsker har jeg nu ikke rigtig mange af men det kunne da altid fristes og finde ud af hvad der er bag alt det der" sagde han selv i en sikker tone mens han gik lidt rundt om cathlina igen og kikkede nøje på hende da sløret for ansiget forsvandt hun var en flot kvinde og en man med glæde ville se nærmere på skulle muligheden ligge der
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 9, 2015 10:16:47 GMT 1
Modig eller dumdristig, hvem vidste, han ville i hvert fald få en nat, måske to, han sjældent ville glemme. Cathlina måtte le af hans ord, hun trak ned i den skulder hvor han allerede havde haft ladet sin vind flå i klæderne. "Jeg er ikke sikker på du ville kunne håndtere en kvinde som mig." Drillede hun, inden hun valgte at vende rundt og gøre an på ny. Med hofter der svang lokkende, bare fordi hun kunne og det var en del af hendes natur. Det gik jo stærkt med vampyrer at få slottet klargjort til sjov og ballade, hun måtte følge ham til slottens dør, for at træde ind, det var mørkt som ventet, ganske dystert og uhyggeligt for mange, men næppe for en som ham. Hun fulgte ham ind til dagligstuen, et lumsk smil bredte sig. "Reglerne er enkle, der er ingen. Men forsøg nu at lade være med at smadre mit hjem alt for meget." Stemmen var legende og lokkende, hun trådte tættere på ham, kun for at plante sin hånd fast lige mellem hans ben, hun klemte blidt, inden hun strøg hen over og forlod ham, for at kunne se til, for dette ville hun ikke gå glip af. "Lad det sjove begynde!" Meddelte hun, og som det blev sagt, kom de første fem nyfødte frem, sultne og mere dyriske end menneskelige. Noget de jo rent faktisk engang havde været.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 9, 2015 11:39:09 GMT 1
I starten fulgte han jo egentlig bare med ind i selve slottet det var stort mørk og egentlig et spændene sted her kunne han sagtens få en del sjov med og være og han måtte grine lidt da hun hurtigt talte om at han nok ikke ville kunne håndtere en som hende var det en udfordring ? Uanset hvad kunne han ikke tænke over dette lige nu som mørket lagde sig over slottet det var fint der ingen regler var det gjorde overlevelse meget nemmere "bare rolig du skal nok være mere nervøs for dine små venner " mere fik han ikke sagt før en gruppe på fem var over ham de nærmede sig hurtigt og med et sultent blik over sig var alle vampyre sådan når de fik lov ? Han dansede roligt forbi dem med et hurtigt tag på sværdet fik halsen skåret igennem på 3 af dem inden de 2 andre kom til ham en arm røg og den anden gav ham et hurtigt slag i maven inden han sendte denne mand flyvende mod et bord med hjælp fra vinden det kunne da se ud til at han fik en del og lave i aften men de kunne da bare komme hvis de ville dø han havde lært og bruge vinden og så lidt energi som muligt for at klare sig i længere tid nu hvor sirath ikke var med på den anden side hun ville aldrig være gået med til sådan noget aligevel han kikkede sig lidt rundt så godt han nu kunne i mørket nogle øjne dukkede op rundt omkring og han lukkede øjnene det var meget nemmere og føle sig frem til dem nu
|
|