an empty shell

[Deleted]

det var en skummel nat mørket lå ind over den mørke skov som det nu næsten altid gjorde et sted ikke mange ville være hvis de gerne ville deres liv det var koldt og dystert og de nærmest døde træer der var her gjorde det ikke til et velkommen sted og dog var der en som for tiden ikke tænkte rigtigt over dette erigor en mand der havde mistet meget og for tiden var lidt ligeglad med hvor han var sad langs de kolde træer og tænkte han havde sit normale tøj på med en fin mørk lædderjakke det sorte hår lå bagud som det altid gjorde og øjnene var lukket vinden var stille men kunne høres fra tid til anden hvis man lagde mærke til det nyhederne om at hans søster skulle være død lå hårdt på ham en person han elskede højt var hun virkelig væk ? kunne sådan noget virkelig ske han vidste at hans søster var stærk men ikke uddødelig sandt at han havde været fanget i alle de år inde i håbede han nu lidt hun stadig var der men hvad nyttede det og tænke sådan ? livet var en ond verden og erigor kunne ikke bruge sin tid på at tænke over disse ting lige nu nej nu ville han bare bruge natten her et sted han da umuligt kunne støde på nogen af interesse ?

[Deleted]

Natten var smuk, uhyggelige og dødstille, hun elskede det! Ikke langt fra hende var der næsten altid en minion eller to, hvis ikke flere, hun havde sjældent styr på det, for det var bare blevet en vane igennem de mange år. Det var dog en afstand hvor hun stadig måtte føle sig alene, men faktisk mærkede hun en puls ude i det kolde mørke. De lange læderstøvler fik skovbunden til at knase under hendes fødder i den rolige sensuelle gang. Hun lukkede øjnene, blod, hun kunne høre det, ikke langt væk. Og ganske rigtigt, et par fødder måtte kunne ses, bag nogle træer kunne hun ane en. Næsten lydløst, valgte hun nu at bevæge sig, dog ikke fordi hun som sådan var ude på noget direkte skummelt, men fordi hun i sig selv var stille og egentlig ikke ønskede at skræmme vedkommende væk. Lige nu havde hun ikke alt for meget at tænke på, det var fritid, tid til at have det lidt sjovt og det ville hun da uden tvivl benytte sig af. En sort fin kjole klædte hendes krop, et grønt corsage var om hendes liv og holdte kjolen tæt mod hendes former, en matchende hat med slør som dækkede det meste af hendes ansigt og indrammede det i mystik måtte være ligeså i det opsatte mørke hår hvor bølger hang lidt ned her og der. De knaldrøde læber var formet i et sensuelt og lokkende smil, hun gled ud fra mellem træerne, blikket vendte hun mod vedkommende som måtte være en mand, smilet voksede.
"Godaften min gode mand." Lød hende stemme lokkende og fløjlsblødt.

[Deleted]

erigor var lidt i sine egne tanker da han hørte en kvinde tale kikkede han med sløve øjne mod stemmen og fnøs lidt "godaften til dig også troede ikk der var folk her ude" sagde han roligt samtidig blev vinden fuldstændig rolig og nærmest forsvandt i det øjeblik han opdagede hende "du må være kendt i disse områder ikke mange bevæger sig så roligt rundt her ude om natten" og det var jo egentlig rigtig nok det var sjælent man så folk der nærmest var her som om de boede der de fleste var altid nervøse eller bange for at miste livet i mørket som mange selvfølgelig gjorde på den anden side erigor var van til de steder og kunne da sagtens beskytte sig selv så der var ingen problemer der 
han var nu lidt opmærksom ved denne nye kvinde der var altid en grund til folk var her og dem der bare dukkede op havde en tendens til og være lidt specielle så opmærksomheden var høj

[Deleted]

Et tankefuld lyd kom fra hende, som overvejede hun hans ord lidt, hun måtte føre sig elegant og sensuelt frem for ham, inden hun standsede og lod hoften glide ud til siden. De røde læber ville være alt han kunne se af hendes ellers kønne ansigt, resten var gemt væk under netten som faldt fra hatten. Ingen tvivl om at hun så velhavende ud, vigtig ikke mindst.
"Lærte Deres moder Dem ikke at tiltale højstående med respekt?" Spurgte hun igen med den fløjlsbløde stemme, ganske legende, hun måtte smile på ny, afslørede sin ene hugtand som blottede sig fint hvidt mellem de røde læber. Armene gled over kors, han ville fortryde at forsætte den attitude, hvor hun imod ville elske det, hun trængte til at sætte nogen lidt på plads, hvorfor ikke denne mand?
"Natten byder magtfulde væsner velkommen." Kom det mystisk fra hende, som hun måtte lade læberne forme sig i samme mystik der lød fra hendes ord. Roligt gled hendes ene arm op for at kærtegne hendes kraveben forsigtigt med de lange negle. Negle som måtte være designet til at flå, skarpe og spidse.

[Deleted]

erigor måtte sukke lidt da hun tydeligvis var af høj klasse og en forkælet en af dem "det gjorde hun vel der er dog simple ting man glemmer efter livet i fængsel" sagde han stadig roligt han opdagede dog hun var vampyr ikke at det skræmte ham forfærdelig meget dem havde han da set et par stykker af efterhånden dragen sirath var ikke lige i nærhede på nuværende tidspunkt men hun var altid tæt nok på til at ´kunne dukke hurtigt op han fortsatte sit blik fremmad mens han tænkte lidt mon hun prøvede og skræmme ham ? han var bestemt ikke som alle de andre små hunde af kujoner der forsøgte sig her ud "jeg går vel ud fra det betyder du er vigtig ? ikke at jeg har set dig før dog " sagde han i en lettere arrogant tone mens han rejste sig og gav et provokeren buk det var høfligt men det var også tydeligt at han ikke gjorde det fordi han ville 

[Deleted]

I den grad en mand som burde sættes på plads, tænk at glemme manere blot fordi man havde været i fangeskab, sikker da noget! Hendes blik gled undersøgende op og ned af ham, hun rystede på hovedet af ham.
"Man bør aldrig glemme sin plads." Fløjlsblød som hende stemme var, måtte den næsten også anes som kælen. Cathlina var en kvinde for sig, ikke en man kunne gøre sig klog på og det ville være farligt at forsøge. Arrogancen havde valgte at ligge frem, såvel som det provokerende buk, fik hende kun til at ville sætte ham på plads lige det mere. Med rolige skridt trådte hun tættere på, den lugt, han havde været meget nær en drage, altså måtte han være en dragerytter. Mon Mister J kendte til ham her? Hun smilede tilfreds, om ikke andet gjorde hun i hvert fald nu. Et lille vrid med håndledet gjorde hun, det kunne ligne hun blot strakte ud, men for dem i skyggerne, vidste de hvad det ville sige, de skulle være på vagt. Efter hvad anede de ikke, men de ville ikke være i tvivl når det endelig var. Med hastighed og styrke på hendes side, måtte for forsøge at tvinge ham op af nærmeste træ. En intenst kvinde var hun nemlig ligeså.
"Vampyrernes leder, nu hvor du spørg så pænt. Vi har ikke drukkes dus, men det kan hurtigt arrangeres!" Den hvisken som lød var kølig og kælen, tænderne blottede hun.

[Deleted]

han fortsatte sin arrogante måde og være på og kikkede bare med kolde øjne mod kvinden da hun talte "sin plads hva ? hah jeg følger ikke ordre fra andre en dem der har fortjent det" sagde han roligt og lod kvinden skubbe ham mod træet stærk var hun og hurtig men det var vel sådan vampyre var plus der var vel ingen grund til og lave en scene endnu hans holdning ændrede sig dog ikke hvorfor skulle man blive bange for andre ? hvis han døde jammen så var det vel bare sådan skæbnen ville ham han blev dog lidt intereseret da hun talte om sin status vigtige personer var jo altid sjove og spændene især dem der troede de kunne kaste rundt med alle som var de deres legetøj
"du virker forfærdelig intereseret i mig trods jeg blot er en fremmed" sagde han og brugte sine vindevner til og skubbe hende lidt væk igen mens han selv begyndte og bevæge sig langsomt rundt om hende hvis hun ville være overlegen skulle han da så sandelig også være med på den leg

[Deleted]

I hendes højrøvede og selvoptaget verden, var al magt tilegnet hende, derfor mente hun også alle og enhver burde kende deres plads, som var langt under hende! Specielt når de ikke bar hendes pragtfulde væsen som race. Læberne formede sig blot i et større smil, hun mærkede hun blev skubbet væk af hans evner, racen havde hun allerede lugtet. De mange år hun havde haft at leve i, der kendte hun jo til hvert et væsen og næsten hver en lugt. Foruden de personlige lugte folk kunne bære. Hun lod blikket søge efter ham, skjult bag nettet ganske endnu.
"Jeg nyder at sætte folk på plads, du virker som det oplagte valg." Ærlighed kom man længst med, var det ikke sådan det lød? Vampyrerne i skyggerne var ikke at bemærke, de holdte deres afstand og gjorde sig langt fra bemærket. Cathlina fugtede kort sine læber med tungespidsen, inden hun valgte at søge i hans retning.
"Du virker desuden til at kede dig, så hvorfor ikke lege lidt med en kvinde som søger selskab?" Spurgte hun kælent, en lettere vanvittig latter gled over hendes læber, hun ville hjertens gerne lege!

[Deleted]

han stoppede med og gå rundt om hende nu og fokuserede bare på hende mens hun talte "du skal ikke regne med jeg bliver et let mål" sagde han i en rolig tone han var vand til psykotiske mennesker nok til at det ikke rigtig rørte ham mere det var også nu at han kunne høre sirath stemme i hovedet hun var vist lidt oppe og køre over den kvinde #bare bliv i nærheden og kom ikke nærmere før jeg siger til# sagde han roligt til sirath der var jo ingen grund til og skræmme folk han valgte nu igen og lade vinden blæse gennem træerne og det område de var i inden han talte igen "lege siger du ? ja du har ret keder mig lige nu der er ikke rigtig noget og lave her ude " sagde han med et lusket smil til hende hvad kunne hun mon tænke på ? ville hun slås overfalde ham ? mulighederne var mange her ude uanset hvad det var måtte hun være klar på at det ikke ville være nemt han lagde stille hånden og lod den vile langs sværet der var bundet til den nederste del af rygge bare i tilfælde af at han fik brug for det

[Deleted]

Et kort grin kom igen fra hende.
"Et let mål ville være kedeligt." Kom det ganske selvsikkert fra hende, for hende gav jo virkelig sit at have alderen med sig, hun havde erfaring i disse små julelege. Forsigtigt gik hun rundt om ham i stedet, som var han et bytte som skulle nedlægges, hun mærkede i den grad dyret i sig som ville lege. Vinden havde hun intet imod, kold måtte hun jo allerede være og stærkt måtte hun stå, så hvad skulle han egentlig kunne gøre med den? Hun var hurtigere end den.
"Der er mange ting at lave, hvis blot man søger rigtigt." Lød det roligt fra hende, hun sendte ham et legende smil, dette her skulle nok blive ganske sjovt. Intens og direkte som hun var, søgte hun efter ham igen, men ikke direkte lige så, hun søgte om ham først, for at ændre retning hurtigt og prikkede ham kort og legende mod skulderen, før hun forsvandt på afstand af ham igen.

[Deleted]

da kvinden selv begyndte og bevæge sig om ham gjorde han nu bare det samme det lignte at de bare gik i cirkler om hinanden men det var sådan set meningen det var sådan han altid var blandt folk som potentielt kunne være farlige 
og vampyre var kendt for dette deres styrke og hastighed var ret populært og en ting der kunne dræbe enhver normal person der ikke var klar på det hver gang hun hoppede ind for at prikke til ham greb han instinktivt om skaftet på sit sværd bare for at være på den sikre side han skulle jo nødig blive grebet i en dårlig situation han rettede hurtigt blikket mod hendes fødder og med et kort svirp af sin højre fingre sendte han en tung og kraftig vind mod benene han ville jo teste hendes reaktioner dette fulgte han op med hurtigt og bevæge sig mod hende og væk igen det var ikke smart og være den første til og angribe det var hvad han havde lært 

[Deleted]

Bare hans antegning til at bruge sine evner læste hun, nu hvor hun jo holdte nøje øje med ham, derfor var det ganske let for hende at løbe fra det. Hun lod endnu et vanvittigt grin lyde, inden hun endte ved træet hun havde presset ham op af. Den ene støvlede hvilede mod træets bark, med let bøjet ben og hendes hænder var omme bag hendes ryg mod træets stamme. Her stod hun blot og holdte øje med ham, hovedet søgte på sned, inden hun blottede sine tænder lidt af ham. Det var sjovt at lege, og som han jo reagerede, måtte hans puls jo ligeså dirre i hans åre, en sød musik. Hun kunne godt lide når folk kom lidt op og køre.
"Du har da vel ikke tænkt dig at svinge dit sværd efter mig?" Spurgte hun legende, med et tydeligt perverst smil prydende på de røde læber, hun fandt dette ganske morsomt, uden tvivl. Desuden fik man vel kun den sjov man selv lavede, og hun havde et psykotisk sind som gjorde det nemt at finde på spændende ting og sager. Gad vide hvad der egentlig ville ske hvis hun forvandlede ham? Det kunne være en sjov tanke, for Mister J ville virkelig se rødt, hun havde jo allerede afslået en alliance med ham. Men nu var hun kommet frem fra skyggerne, hun var kendt og blevet leder. Hvilket han ligeså var blevet havde hun hørt rygter om. Ganske spændende!

[Deleted]

han grinte med et lumsk og stille ondt grin da hun spurgte til sværdet "det kommer sandelig an på hvad for et sværd du tænker på" svarede han med en tydelig respons til hendes måde og sige det på hun var talentfuld og det var rimelig logisk hun måtte være en leder det var vel også normalt for en leder og være kampdygtig i tilfælde af der var nogen som var uenig med dem da hun blottede tænderne var han nemt klar over at hun holdte øje med ham vampyre var jo istand til og mærke blodet flyde i folk han lukkede øjnene og træk vejret dybt for at reducere blodtrykket det skulle bestemt ikke være nemt for hende han tænkte nu også lidt og brugte vinden til og føle sig frem *omringet hva ?* tænkte han lidt for sig selv det var nemt og mærke dem der gemte sig han var blevet ret god til og føle folks tilstedeværelse via vinden noget han fik brug for i de mørke celler han blev placeret i i fængslet "er du sikker på du får brug for dine venner " sagde han og åbnede igen øjnene hun var da ret god selv så hun skulle vel godt kunne holde sig imod en som ham

[Deleted]

Sjovt legetøj! Fantastisk! Hun manglede underholdning til tider, udenfor vampyriske kredse, lidt, alene sjov om man ville det. Cathlina stod blot og betragtede ham, hun måtte beslutte sig for hvad hun ville stille op med ham, der var jo mange fine muligheder, de fleste af dem var så derhjemme, en ganske trist ting.
"Det eneste sværd du har." Lød det drillende fra hende, med et smil der matchede fint til på de røde læber. At han rent faktisk måtte forsøge at få sin puls ned, imponerede hende, han var dygtig, gad vide om han havde stået overfor mange vampyrer før hende? I så fald ville han blive slemt overrasket når han fandt ud af hun ikke var som nogen anden han havde mødt, nej hun var i den grad i en liga for sig.
"De følger mig over alt, det er straks svære at slippe af med dem." Lød det ganske opgivende fra hende, dog måtte hun igen smile, for hun var ret glad for de var med lige i dag, ellers ville morskaben kunne stoppe meget brat med en drages tilstedeværelse.
"Men de kan holde øjje med dragen for mig, så nyttige er de skam at have med." Grinte hun, inden hun valgte at forsvinde fra træet igen, hun satte kursen mod ham, men lavede en fin bue om ham, inden hun forsøgte at finde en måde at nå ind til ham og få ham væltet i jorden. Et sted ville hun jo frygtelig gerne tæt på!

[Deleted]

han fnøste lidt for sig selv da hun svarede til sværdet han tog et godt greb om skaftet igen med sådan en som hende kunne man da aldrig være sikker og det var da også sjovt at hendes små venner i skyggen ikke ville lade hende være og det var vel logisk at hun ville holde øje med en drage det var jo ikke ligefrem et dyr kendt for at være nemme at nedlægge ikke at han ville give hende lov til det han hoppede dog stadig lidt rundt hver gang hun forsøgte at komme tæt på ham med en som hende var det ikke sikkert at lade hende komme for tæt på når ha nu ikke kendte hendes planer vampyre var jo kendt for at være onde hvis de fik lov 
"bare rolig min ven kommer ikke i nærheden af mig medmindre jeg beder om det  men man kan vel ikke være for sikker" på den anden side var hun ret hurtig til og regne ud hvad han var han havde egentlig aldrig tænkt over hvor nemt det vel var at lugte sig frem til det "du har en god næse hvis du alerede har regnet ud hvad jeg er " sagde han med blikket fuldt rettet mod hende