Boys night out!.... God damnit!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Jalousi var en styg ting, men var det underligt, at Gabriel ikke ville have, at Jason skulle gøre det, når han havde gjort det med hende i sin tid? Kærester havde de jo trods alt været, hvor han havde været mere end klar til at smide alt i jorden i Procias, for at være sammen med hende, hvor det bare ikke havde været nok for hende. Derick havde hun nemlig valgt over ham, og se hvor hun var nu.. det var næppe den mand, som hun havde ved sin side længere.
"Det ved jeg," begyndte han med en direkte stemme, som han vendte blikket mod hende. Skulle han være jaloux på Jason? Det havde han ikke nogen grund til. Meget af det liv, som Jason havde levet, og endnu måtte leve, var på ingen måder noget, som han havde brug for at være jaloux på, og det lagde han så sandelig heller ikke skjul på, når det nu endelig skulle være i den anden ende. Han lod denne gang Denjarna skænke op i glasset, inden han tog det til sig igen. Han kunne lige så godt få det bedste ud af det, selvom det virkelig ikke var nemt. Her sad han og var tvunget til at smile på grund af hende? Det var virkelig frustrerende! "Derfor er der ikke nogen grund til at anbefale ham at prøve noget skidt, som man selv har gjort, ikke sandt? Jeg lærte.. han kan jo lige så godt lære af mine fejl," sagde han direkte. Nu hvor hun sad der, kun for at irritere ham, kunne han godt irritere igen.

[Marius Amalani Darcy]

Gabriel og Denjarna fortsatte naturligvis deres fejde. Andet havde han nu heller ikke forventet, hvis han skulle være helt ærlig, men det var nu bare sådan, at det måtte være i den anden ende. Marius rystede let på hovedet, inden han nikkede mod hende, som hun skænkede op til dem. Det var meningen, at de skulle hygge sig og have det sjovt, så hvorfor ikke bare lægge de stridsøkser på hylden, så de alle sammen kunne komme videre? I stedet for at bruge unødvendig energi på at være irriterede på hinanden. Det var der ikke nogen der fik noget som helst ud af! Han sukkede let.
"Hvad med at lade den ligge, og i stedet for hygge og more jer, som var meningen i udgangspunktet?" spurgte han denne gang med en tydelig irriteret stemme. Gabriel opførte sig som intet andet end et barn i øjeblikket, hvilket var noget, som Marius efterhånden var træt af. Skulle de tilbringe og bruge hele aftenen på denne her måde? Så var det jo praktisk talt bare spild af tid i hans øjne! Hvilket han nu heller ikke kunne, eller ville lægge det mindste skjul på, når det endelig skulle være. Han tog glasset. "Hvad med at vi skåler for en god aften og nat.. uden flere unødvendige diskussioner?" foreslog han. Den fejde mellem Gabriel og Denjarna ønskede han ligeledes bare skulle stoppe efterhånden.

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason havde nu heller ikke ligefrem regnet med, at han ville få noget som helst ud af det her, hvilket nu også var grunden til, at han gjorde det. Han havde det sjovt, og han hyggede sig, og det var vel egentlig også det, som var det vigtigste lige nu, var det ikke?
"Lad os se, hvad natten bringer," medstemte han denne gang. For nu i hvert fald. Han havde bestemt ikke tænkt sig, at give sig, om han kunne blive fri. Glasset tog han til sig, som han glædeligt tog del i Marius' skål. Det i hans ører, var noget som lød ganske fornuftigt, hvis han selv skulle sige det, og det var det, som for nu, var det, der betød mest for ham. "For en god aften i godt selskab," medstemte han, som han vendte blikket direkte mod Gabriel. Det kunne godt være, at han ikke var tilfreds, og det kunne godt være, at Denjarna havde været grotesk mod ham.. Men nu gjorde han sig ikke nogen forventninger, andet end at det skulle være en god aften for alle parter. "Ens skrald, kan være en andens skat, min kære ven.. Jeg er ikke kræsen hvad det angår," sagde Jason direkte, som han kort blinkede mod Gabriel. Kunne han ikke bare smile lidt, så de vidste, at alt var godt? I stedet for at sidde her og bruge hele natten på at sidde og suremule. Hvem fik noget ud af det? Andet end Denjarna naturligvis.

[Denjarna Dark Dynithril]

Jalousi var en skidt ting.. og desværre emmede Denjarna af det, når hun først følte, at det var hende berettiget. Dette kom i særdeleshed til udtryk blandt de mænd, som hun valgte. De mænd måtte nemlig kun se hende, hvor reglen derimod var … knap så overholdt den anden vej. Tydeligst havde hendes jalousi været overfor Derick, som det havde gjort hende sindssyg at tænke på Elanya. Det var også en af årsagerne til, at hun i sin tid havde fundet Gabriel.. og en række andre mænd. Om Gabriel i det hele taget vidste, om hun havde haft flere end ham og Derick dengang, vidste hun end ikke. Blikket vendte hun mod Gabriel, som han stemplede hende som noget skidt. Vidende smilede hun til ham, alt imens hun hævede sit glas i hans retning. ”Og vi ved begge, hvor du ville have været, hvis ikke jeg havde taget valget for dig,” endte hun roligt med at sige. Var det så meget galt at antage, at han ej havde forladt hende, hvis hun havde valgt ham? Elsket hende havde han jo.. og dengang ville hun også mene, at hun havde elsket ham. Han nægtede ganske vidst ej at tro på det, som han anså hende for at være hjerteløs, men det kunne hun ej gøre noget ved. Om det virkede, at Marius forsøgte at lege fredsmægler, tvivlede hun på. Gabriel var nemlig Gabriel, og ej kunne hun gøre om på, hvad hun engang havde gjort. Dog hævede hun stadig glasset i Marius’ skål. ”Skål for en hyggelig aften,” endte det med at lyde fra hende, uden hun havde den største tiltro til, at det ville blive anderledes. Rødvinen tog hun en ny slurk af. Hvis det hele skulle lette, føltes det uden tvivl som om, at der skulle komme en hel del mere indenbords!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Skidt var nemlig hvad Denjarna var i Gabriels øjne, og dette var nok ikke noget, som ville ændre sig nogensinde. Han burde være glad for, at hun havde valgt en anden mand end ham, men det var vel bare svært at indrømme, når det kom så vidt? Han vendte blikket skiftevis i retningen af Jason og Denjarna. Det var disse, som uden tvivl måtte have hans største opmærksomhed. Kort måtte han alligevel ryste på hovedet. Hvor var det frustrerende alt sammen, og særligt fordi, at han ikke rigtigt kunne gøre det vildeste ved det, hvad end om det var noget, som han nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det var. Tænderne bed han tydeligt sammen.
"Du kan tro, hvad du vil, Denjarna, men jeg er glad for at du valgte mig fra.. Jeg kan jo se, hvad jeg har fået ud af det liv, som jeg har fået.. kontra, hvad jeg ville have fået ud af det ellers," bed han hende af, som han sendte hende en mere fast mine. Nu var det for alvor begyndt at irritere ham, for han kunne jo for pokker heller ikke rigtigt gøre noget ved det alligevel. Han tog en tår af sit glas. Efterhånden var han goså ved at være snildret.. Han kunne i hvert fald godt mærke det. Han rystede kort på hovedet. Hvor var hun dog en pestilens i hans øjne! Og nu hvor hun for alvor skulle prikke til ham, fordi at hun kunne, så var det kun for alvor noget, som måtte irritere ham frygtelig voldsomt endda!

[Marius Amalani Darcy]

Gabriel tog ikke del i Marius' skål, hvilket tilsyneladende var meget at forlange af ham. Marius rystede næsten opgivende på hovedet. Han skulle bare fortsætte, også selvom han godt kunne forstå det, når Denjarna prikkede sådan til ham.. men så måtte han jo holde op med at prikke igen! "Skal jeg tage pladsen mellem jer to?" spurgte han med en fortsat rolig stemme, som han betragtede sig af dem begge med en meget sigende mine. Han ønskede ikke, at en af hans meget gode aftener, skulle ødelægges, fordi at de ikke kunne opføre sig. Hvad skete der desuden for, at en mand som Jason var mere anstændig end Gabriel? Det plejede at være lige omvendt! Han rystede let på hovedet selv, inden han hævede glasset i en skål, hvor han selv glædeligt tog del i det. "For en god aften," istemte han med et stille smil på læben, efterfulgt af et let nik.
Selvom han bar racen vampyr med sig, så var det bestemt ikke fordi at det var noget, som skulle have lov til at ødelægge hans aften. Her blev han ikke set skæv til, hvilket uden tvivl var noget, som virkelig gjorde ham glad, og det var noget, som han uden tvivl godt kunne lide. Alene det, var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Det skulle bare ikke have lov til at ødelægge hans aften ude, og særligt når det var noget som skete så sjældent.

[Jason Elvana Nimanhra]

Det var ved at blive meget, og særligt nu hvor Marius valgte at blande sig. Jason betragtede dem alle. Tænk engang.. at det var Gabriel som Marius nu var efter, fordi at han ikke opførte sig anstændigt? Alene den tanke, var noget som alligevel måtte fryde ham et sted! Han trak tilfredst på smilebåndet. Hvorfor ikke bare nyde denne aften, og så se hvad den måtte bringe? Nu hvor han i forvejen havde sat sig et klart mål for øje, og det var ikke noget, som han havde tænkt sig, at se bort fra. Overhovedet ikke faktisk.
"Marius er på krigsstien," pointerede han denne gang med en klar og tydelig latter. Han rystede let på hovedet, inden smilet atter bredte sig på hans læber. Det var slet ikke fordi, at han ville ødelægge denne aften, for det var meningen at de skulle nyde den. "Hvad med at finde smilet frem i stedet for, min kære ven? Det klæder dig langt bedre, og det vil uden tvivl give os andre et smil lige så.. Slå dig løs. Du plejer at være så god til det," pointerede han sigende, inden han selv bældede resten af sit glas. Selv var han ikke typen der sparede på det. Det vampyriske gen, havde uden tvivl også sine fordele, og denne gang, var det nemlig ham, som havde tænkt sig, at nyde det i den forstand, at det nu var ham muligt at gøre det. Han ville ikke spilde denne aften.

[Denjarna Dark Dynithril]

Kynisk måtte Denjarna smile til Gabriel, som han valgte at fortsætte og nedgøre, hvad de engang havde haft. Hvis ej han ville lade den ligge, hvorfor skulle hun i så fald gøre det? Barnligt var det måske, men som alkohollen tog fæste i hende, var det lettere at koncentrere sig om. Særligt når hun følte, at hun så noget andet, når hun så på ham! ”Ih ja.. Tillykke med dit ulykkelige liv,” sagde hun direkte, hvor hun måtte lægge vægt på, at han ej var glad. Det lyste jo ud af ham, og et sted frydede det hende, som hun jo vidste, hvordan han havde været med hende. Det virkede dog som om, at han enten havde glemt det eller blot fornægtede det. Hvad de andre mente om hende og Gabriels snak, var hun efterhånden ved at være ligeglad med. Ej syntes det at præge Jason, som han endnu blot lignede en, der ville have hende med i seng. Marius forsøgte derimod at vifte med det hvide flag.. Noget, som Denjarna først havde taget til sig, men noget som nu måtte glide hen i skyggen, som Gabriel tydeligt overså det. At Marius foreslog at sætte sig imellem hende og Gabriel, ændrede næppe på noget. De ville trods alt stadig sidde ved samme bord, samt de direkte ville kunne se hinanden i øjnene. ”Vi klarer den.. Gør vi ikke, Gabriel?” lød det sarkastisk fra hende. Vinglasset førte hun op til læberne, hvor hun nippede til væsken. Gabriel skulle nemlig bestemt ikke tro, at hans fornærmelser skræmte hende! At Jason ligeså valgte at køre på Gabriel, som han ligeså måtte mene, at det var ham der skulle løsne op, måtte Denjarna nok engang blive tilfredsstillet. Om Gabriel i det hele taget var i stand til at slå sig løs længere, havde hun dog sine tvivl om. Han virkede nemlig ufatteligt bitter.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel havde det ikke særlig godt, og nu hvor han skulle konfronteres med det hele, blev det virkelig heller ikke bedre eller nemmere af den grund. Han vendte blikket direkte mod hendes skikkelse igen. Vreden var på ingen måder til at tage fejl af. Han var ikke direkte ulykkelig med Silia, men lykkelig, kunne man heller ikke ligefrem kalde ham, hvilket ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. "I stedet for at fortsætte med at prikke til mig, så stop," bad han denne gang kort for hovedet. Han ville virkelig gerne have lov til at nyde denne aften, og derfor var det en pestilens, at hun skulle fortsætte med at prikke til ham, som hun nu gjorde!
Gabriel var mest af alt, fristet til at forlade pladsen ved bordet, og finde et værelse for aftenen. Han havde efterhånden fået nok vin til, at det ikke var helt forsvarligt af ham, at søge igennem Manjarno og komme hjem på hesteryg på egen hånd. Han vidste det jo godt. Det gjorde ham bare ked af det, at hun skulle prikke sådan til ham, og særligt når han vidste, at hun gjorde det hele med vilje! Han bed tænderne tydeligt sammen. "Fokuser du bare på hvad du skal fokuser på," sagde han kort for hovedet. Marius valgte han at ignorere, og hans mine sagde da uden tvivl det hele mod Jason. Den mand skulle bestemt ikke have lov til at presse citronen.

[Marius Amalani Darcy]

Gabriel var presset, hvilket Marius godt kunne mærke, og hvis det hjalp, at de ikke behøvede at sidde side om side, så ville han da gerne det. Det var næsten som at stå ved børnene på det børnehjem, som han engang havde bestyret, og det var bestemt ikke noget som sagde så lidt. Det havde jo trods alt været børn dengang! Han kneb øjnene let og fast sammen, som han blot endte med at nikke. Hvis de klarede sig, så måtte de jo klare sig. "Meget vel," sagde han blot, inden han selv tog om flasken, som han denne gang måtte tømme, da han skænkede op til dem alle sammen.
Marius var en rolig mand, til forveksling fra resten af gruppen her, og det var uden tvivl også noget, som kunne mærkes, så det alene, var heller ikke noget, der måtte sige så lidt igen. Han vendte blikket mod Gabriel. Jason havde trukket sig lidt fra sine forsøg på at lægge an på landets dronning, hvilket glædede ham! Det var pinligt og akavet nok, som det var i forvejen, kunne man jo sige. "Og så dropper vi den den barnlige opførsel, skal vi ikke?" fortsatte han med en tydelig henkastet stemme. Alene dette, var næsten pinligt for hans del, og det var ikke noget som han ønskede at tage del i.

[Jason Elvana Nimanhra]

Gabriel var presset, og derfor pressede han naturligvis igen. Jason kendte sin kære ven. De havde delt rigtig mange ting med hinanden, og selv han var kendt med hvad Denjarna havde gjort ved ham. Ikke at det var noget, som egentlig gjorde den store forskel for ham lige nu, for det gjorde det ikke.. Han ville gerne have en omgang, og særligt nu, hvor han følte, at han var klar til det, så var det vel heller ikke så underligt igen, var det? Han smilede let for sig selv. "Som at betragte ens børn, da de var små," kommenterede han let for sig selv. Endegyldige diskussioner, som ingen ende ville tage, var typiske. Meget typiske endda.
Endnu en gang blev der skænket op, og flasken blev tømt. Jason tog blot imod glasset, og førte det til sine læber. "Af en dronning, Deres Højhed, må jeg sige, at De har ben i næsen," kommenterede han med en rolig stemme. Alt i alt, var det uden tvivl et kæmpe kompliment, så alene det, var ikke noget, som kunne sige så lidt. Han smilede let, som han vendte sig mod Gabriel. Han lignede mest af alt, en som overvejede at rejse sig. Det havde jo aldrig været intentionen ved dette! Langt fra faktisk! "Du går vel ikke?" spurgte han pludseligt. Nok var Gabriel presset, men var det så slemt? Det var jo trods alt meningen, at de skulle have det sjovt.

[Denjarna Dark Dynithril]

At Gabriel var ved at nå sin grænse, kunne Denjarna uden tvivl mærke på det hele. I denne her omgang kom der nemlig intet spydigt fra ham. Faktisk forsøgte han end ikke at benægte hendes ord. Betød det mon, at hun havde vundet? Havde hun sejret over ham? Betød det mon, at hun skulle blive eller gå? Glasset endte hun med at tage til sig igen, hvor hun end ikke tog højde for, at det nok engang var blevet fyldt op. En refleks var det nemlig blot blevet, at hun tog det til munden, og at der så var noget i det. At hun blev rost for sin standhaftighed og sit gåpåmod, fik hende til at trække på smilebåndet. Det var uden tvivl ord, som hun tog som en kompliment, og som hun kunne se sig i. Det sølvgrå blik endte hun med at vende imod Jason igen. Beruset, som hun var blevet i mellemtiden, fik det hende til at glemme al det med Gabriel for nu. ”Det handler blot om at vide, hvad man vil have, og aldrig give op på det,” endte hun med at sige, inden hun løftede sit glas i en skål med ham. Det var om end det princip, som hun levede efter. Noget, som han umiddelbart også kunne forholde sig til, så standhaftig som han var. Igen nippede hun til vinen. At Jason spurgte Gabriel, om han var på vej væk, fik hende til at vende fronten i hans retning i stedet. Var han på vej væk? Havde hun virkelig kørt ham til et punkt, hvor han ikke kunne klare mere? Hendes sølvgrå blik hvilede på hans skikkelse. Aldrig havde hun talt til ham på denne måde før nu. Dog tvivlede hun også på, at han var vant til at blive talt således til. Lod han sig derfor påvirke så meget fordi det var hende eller ordene?

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel havde uden tvivl nået sin grænse efterhånden, og det gjorde det på ingen måder nemmere, at Denjarna blev siddende og fortsatte med at prikke til ham. Ulykkelig var han ikke, men at hun derimod var den, som skulle konfrontere ham med alle de ting, var på ingen måder det, som han havde regnet med, og ærlig talt, så var det noget, som kun gjorde ham direkte ked af det, for det var overhovedet ikke noget, som havde noget med hende at gøre! Hun skulle overhovedet ikke blande sig i, hvordan han havde det! Hun havde valgt ham fra dengang, og gudskelov for det i dag!
Gabriel rystede kort på hovedet. Han var mest fristet til at forlade selskabet, og bare få sig noget søvn efterhånden. Det andet var på ingen måder hans kop the, og særligt når han følte det så ukomfortabelt. Var det at kaste håndklædet i ringen? Måske at det forholdt sig således.. han kunne jo ikke ligefrem gøre noget ved det. "Jeg føler mig ikke vel i selskabet, Jason," argumenterede Gabriel ganske roligt. Så roligt og kontrolleret, som han overhovedet kunne. Det var ikke deres skyld. På ingen måder deres skyld, hvor det derimod var Denjarna, som havde skylden for dette! "Desuden ser I ud til at hygge jer mere end hvad jeg gør, så jeg tror, det er på tide, at kalde det for det, for i aften," sagde han roligt. Han tømte glasset foran sig, inden han rejste sig fra pladsen. Han måtte gribe ud efter bordet, for ikke at ende med at falde. Han havde trods alt fået en del glas på kort tid.

[Marius Amalani Darcy]

Gabriel havde det ikke godt, hvilket selv var tydeligt at se for Marius. Var det virkelig så galt nu? Han bed tænderne en smule sammen, som han ellers blev siddende ganske roligt og afslappet tilbage på sin stol. De ville ikke have, at han skulle blande sig, og sætte sig mellem dem, hvilket var noget, som han egentlig havde det fint med, bare de kunne opføre sig ordentligt - Og det gjaldt dem begge to.
"Meget vel," sagde han med en rolig stemme, som han nikkede anerkendende i deres retning. At Gabriel dertil, valgte at afbryde det hele, som han slet ikke hyggede sig, eller ønskede at sidde med ved bordet, var naturligvis en tanke, som han måtte finde ganske trist. Det var jo slet ikke meningen, at det skulle forløbe sig på denne her måde. "Det er da en skam, Gabriel," lød det roligt fra Marius. Ganske vidst havde Denjarna været frygtelig god til at prikke til ham, og særligt når det gik for sig på denne her måde. Det havde jo været meningen, at de alle sammen, skulle hygge sig og have det sjovt, og det var bestemt ikke således, at denne nat, havde endt. Langt fra faktisk. "Er du okay?" fortsatte han lettere bekymret. Han så da ud til at være godt ved den. Men okay.. Det var kørt en smule indenbords, og de havde fået lidt på herregården, før de var taget afsted.

[Jason Elvana Nimanhra]

Det var ikke lige denne drejning som Jason havde regnet med, at dette skulle tage. Hans mine ændrede sig dog på ingen måde. Gabriel havde bedt om det, og det samme havde Denjarna. De havde været lige gode om dette, hvor de også havde siddet og prikket til hinanden, så hvorfor kaste håndklædet i ringen og forlade bordet og selskabet? Det var jo ikke på baggrund af dette, at de var kommet denne lange vej, hvilket han nu heller ikke var bange for at erkende, når det endelig skulle være i den anden ende.
Jason rystede på hovedet. "Bliv dog siddende, Gabriel," sagde han med en rolig stemme, som han jo heller ikke ønskede, at Gabriel skulle rejse sig og forlade selskabet. Det var jo meningen, at de skulle have det sjovt, hygge sig, og det som var med i den pakke, som de plejede at være så gode til. At Denjarna var kommet, og havde spoleret det hele, var naturligvis meget beklageligt, men hvad kunne man gøre Gabriel rejste sig op, også selvom han tydeligvis ikke havde det særlig godt. Han bed tænderne en smule sammen, inden han selv gjorde tegn til at rejse sig. "Gabriel, bliv nu siddende," bad han med en mere kortfattet stemme. Denne gang var det med en langt mere professionel maske, end hvad det havde været hidtil. Gabriel overreagerede fuldstændig.