Mørkelver
Dronning af Manjarno
496
posts
2
likes
You either love me or hate me
|
Post by Denjarna Dark Dynithril on Jul 6, 2015 9:31:35 GMT 1
Hurtigere måtte Denjarnas hjerte slå, som forventningerne begyndte at stige i hende, alt imens lysterne gjorde det samme. Stærkere stod det uden tvivl også i hende, som det nu var hende og ikke ham der fik. Selv kunne hun mærke, hvordan hendes krop ønskede at vride sig under hans kyndige behandling, for god var han i sandhed blevet. Selv nød hun uden tvivl det faktum, at hun havde været hans allerførste kvinde, og derfor den person der havde introduceret ham til denne verden, samt hun nød, at hun nu kunne høste det færdige resultat. Derfor kunne hun uden tvivl også se, hvilken forvandling han havde taget. Nydende stønnede hun igen. Grotesk ville det næsten være, hvis dette var den sidste gang! På trods af, at hans fingrer ikke rørte hendes skød, men derimod hendes inderlår, måtte hun alligevel mærke den berusende dunkende fornemmelse. ”..Jeg troede, at du ønskede at mærke mig helt tæt?” lød det sigende i en hæs tone fra hende. Sjovt var det jo, som han havde stoppet hende i at gøre dette ved ham, som han havde ønsket at mærke hende helt tæt. Anderledes syntes reglerne dog at være blevet efter, at hun havde givet sig. Ikke at hun havde noget imod det.. Hvordan kunne hun have noget imod, at han ønskede at skænke hende al dette? Hende og ikke hans hustru eller nogen anden. Selv nød hun i hvert fald den plads, som hun havde fået ved ham. Kælent førte hun let sit ben langs hans side. Hun ønskede brændende at mærke ham efterhånden!
|
|
Administrator
Dødsengel
1,627
posts
13
likes
I have nothing to say.
|
Post by Gabriel Maloya Nicomendes on Jul 6, 2015 9:50:57 GMT 1
Gabriel nød uden tvivl at have Denjarna tæt på sig, og dette var bestemt heller ikke noget undtag. Det var hende, som havde vist ham.. introduceret ham til denne verden, og nu var det meningen, at han skulle vise hende, hvad han havde fået ud af det efterfølgende, for det var bestemt ikke småting, men derimod rigtig mange ting! Ting, som han selv havde eksperimenteret lidt med efterfølgende, og det var da uden tvivl også noget, som kunne mærkes på ham i øjeblikket. Et let smil passerede hans læber ved hendes ord. Han vidste, at dette var forbandet pirrende for hende. Som i... virkelig, virkelig pirrende. Et tilfredst smil passerede hans læber. "Tillad mig, at nyde øjeblikket.. Deres Højhed," hviskede han ganske let, tæt ved hendes bryst. Det var meningen at hun skulle nyde dette, og det var meningen at hun skulle nyde det, mindst lige så meget, som det han selv gjorde, også selvom han var den, som i øjeblikket gav, og ikke bare tog imod, og det var det som han godt kunne mærke. Hans krop reagerede på hendes lyde, og hendes gøren under hans intense behandling af hende. Han elskede det virkelig.. Gud hvor han dog elskede det! Han smilede let for sig selv, inden han denne gang lod hånden søge ned mellem hendes ben, hvor han kom i direkte kontakt med hendes underliv. Han ville gerne nyde det, som han ville have, at hun nød det, som han gjorde det samme. Han smilede tilfredst for sig selv. Han plantede et let kys ned af hendes mave. Han elskede at tirre hende.
|
|
Mørkelver
Dronning af Manjarno
496
posts
2
likes
You either love me or hate me
|
Post by Denjarna Dark Dynithril on Jul 6, 2015 10:10:20 GMT 1
Pirrende var det uden tvivl at mærke, hvad der blev lagt op til, uden at man modtog det lige nu og her. Forventningsfuld gjorde det hende uden tvivl, hvor hun ej heller betvivlede, at han ville leve op til forventningerne. Det havde han trods alt allerede gjort to gange før under dette møde. Derfor trak hun også blot på smilebåndet ved hans ord. Intet havde hun imod, at han ønskede at nyde hendes krop det mere. Det skulle også være hendes krop, som han tænkte på, når han så en kvindekrop. Derudover rettede hun ham ej heller i hans tiltale, som hun nu engang nød sin titel. Til forskel fra ham, havde hun dog også kæmpet sig dertil, hvor han altid havde været ment for pladsen. Utroligt var det egentligt helt, at der havde været den gang, hvor han havde ønsket hende som sin dronning i Procias, og hvis ej det havde været muligt, havde han ønsket at slippe det hele for hende. Det var derfor på ingen måde lidt, som han havde tilbudt hende dengang.. Svagt spændte hun i kroppen, som hans hånd endelig nåede hendes skød og fik hende til at slippe endnu et suk. Som det stod til lige nu og her, ønskede hun blot at give sig hen til ham. Hurtigere begyndte hendes hjerte at slå, alt imens hun kunne fornemme, hvordan hans fingrer måtte blive fugtige imod hendes skød. Aldrig havde hun troet, at hun nogensinde skulle ønske sig ham igen, men lige nu var han den eneste, og den person, som hun ønskede brændende i hele verdenen.
|
|
Administrator
Dødsengel
1,627
posts
13
likes
I have nothing to say.
|
Post by Gabriel Maloya Nicomendes on Jul 6, 2015 11:10:09 GMT 1
Alt det som Gabriel havde været i stand til at tilbyde hende dengang, havde tilsyneladende ikke været nok for hende, og nu var han jo så den, som endnu en gang, måtte ligge med hende her. Var det underligt at han frydede sig ved den tanke, og særligt, hvis det viste sig, at han skulle slå Derick nu, så var han mere end storslået tilfreds med tingene! Denne gang lod han hånden møde hendes skød direkte, hvor han kærtegnede hendes varme hud. Øjnene lod han forblive lukket, da han heller ikke kunne få nok af hende, som han heller ikke kunne få nok af dette. Alene det, at kunne høre på hende, at hun nød det så meget, var det bedste og mest fantastiske ved det hele, og han elskede uden tvivl også at høre det! Et tilfredst smil passerede Gabriels læber, hvor han denne gang, fjernede sin hånd, kun for at rykke hovedet på plads. Her lod han et kys tilfalde hendes nedre, inden han endnu en gang, måtte lade tungen og læberne arbejde i takt med at ønsket om at give hende den nydelse, måtte stige i hans indre. Denne gang var det ham, som måtte lege og tirre hende, og særligt nu hvor han også vidste, at det var noget, som hun godt kunne lide.. Han kunne lide det. Denne dag var en, som han allerede nu, sent ville glemme.
|
|
Mørkelver
Dronning af Manjarno
496
posts
2
likes
You either love me or hate me
|
Post by Denjarna Dark Dynithril on Jul 6, 2015 11:47:29 GMT 1
Berusende strømme blodet rundt i Denjarnas krop. Som han begyndte at give hende mere, begyndte hun dog også at forvente mere.. Hendes krop begyndte i hvert fald at blive det mere stålfast i, hvad den ønskede. Som han lod sin hånd blive erstattet af sine læber og tunge, syntes det også kun at blive fuldendt. Hans krop slap hun selv med hænderne, som hun i stedet lage arme over sit hoved. Her måtte hun gribe om lagnet, så hun rigtigt kunne slange sin nøgne krop og bare tage imod. Selv ønskede hun uden tvivl, at han blev ved, men alligevel kunne hun ikke lade være med at have i mente, at dette garanteret blot var et forspil. Læberne holdt hun svagt adskilt fra hinanden, så man kunne høre, hvordan de små suk og støn kom mere konstant. Benene bøjede hun en anelse i en anelse i, alt imens hun placerede fødderne mod madrassen, så han havde den ønskede plads. Ingen tvivl kunne der være om, hvorvidt hun nød det eller ej. Særligt nød hun også det faktum, at han rent faktisk var blevet en mand der vidste, hvad han ville, og ej behøvede at spørge om lov. Det var nemlig en erfaring, som hun hidtil havde savnet ved ham. Det kunne nemlig godt være, at hun nød at lære en nybegynder op, men når alt kom til alt, havde hun altid valgt den person med mest erfaring i den sidste ende. At Gabriel havde fået den erfaring andetsteds fra, havde hun intet imod. Dog ønskede hun ikke, at han bare fandt en anden eller sin hustru igen, efter denne her omgang. Nydende stønnede hun igen, som hun mærkede, at intensiteten tog til i hendes underliv, og hvordan det fik hende til at spænde let i kroppen.
|
|
Administrator
Dødsengel
1,627
posts
13
likes
I have nothing to say.
|
Post by Gabriel Maloya Nicomendes on Jul 6, 2015 12:33:36 GMT 1
Gabriel havde lært efterhånden, og naturligvis ønskede han da, at vise hende, at han fortsat kunne, og særligt med de år, som han nu havde lagt bag sig. Han var nemlig ikke en, som havde brugt tiden og årene på, at sidde og være sur over det som var sket dengang. Jo lidt måske, men det var alt sammen noget, som han kunne glemme i øjeblikket. Nu hvor han havde muligheden, for at give hende det her, var det en helt igennem fantastisk fornemmelse, som det efterlod ham med. Særligt, fordi at hun nød det.. han kunne jo se og mærke på hende, at hun nød det, og det alene, var med til at give ham blod på tanden, til at fortsætte. Benene bøjede hun, hvor han med sine hænder, spredte hendes ben lidt, hvor han samtidig kunne holde fast i dem, så han netop vidste, hvor hun var, og så han var helt sikker på, at hun blev hvor hun var. Han gjorde det ikke hurtigt, men derimod pirrende og intenst, da han ville tvinge hende derud, hvor hun direkte tiggede og bad om en udløsning, men ikke kunne få den. For ham, var det noget af det vigtigste lige nu. Hans hjerte hamrede, og hans egen krop reagerede, netop ved at tigge og bede ham selv, om at gøre noget ved det. Et dæmpet suk brød hans læber, som han trak vejret dybt, tæt ved hendes nedre. Han ville give hende det, som han ønskede at modtage det, og særligt sådan, som det var lige nu. Neglene rev han let over hendes lår og inderlår, inden de gled om hendes hofter og over hendes ende og lænd, under hende. Han nød det.. Gud hvor han dog nød det!
|
|
Mørkelver
Dronning af Manjarno
496
posts
2
likes
You either love me or hate me
|
Post by Denjarna Dark Dynithril on Jul 6, 2015 12:48:52 GMT 1
Himmelsk var det på alle led og kanter! Ej ønskede hun at dele dette med nogen, som hun ønskede at have ham for sig selv! Sådan havde hun altid været, når hun faldt over noget, som hun kunne lide. At hun kunne lide det var dog også et utaknemmeligt ord for det, som hun elskede det! Hun nød, hvordan han legede med hende, hvor hun lod sig opsluges af det. ”Åh,” stønnede hun for hundred og syttende gang, som hun nærmest mærkede, hvordan hendes underliv måtte blive trukket dybere mod hans ansigt, som han nu også greb hende om enden og lænden. Knugende holdt hun fast i lagnet, som måtte det holde hende fæstnet til virkeligheden. Varm følte hun sig helt igennem, hvor hun særligt kunne mærke, hvordan det begyndte at centrere sig i hendes underliv. Dog syntes han at være tilpas nøjsomlig med, hvad han gjorde, så hun ikke nåede sit klimaks. ”..F-Fortsæt,” stønnede hun nydende. Hun ønskede at nå sit klimaks. Hun ønskede, at han skænkede hende det. Hun ønskede, at det gik til på denne her måde. Læben bed hun ned i. Dette kunne hun umuligt blive træt af, og derfor var tanken om, at dette måske blot var en engangsforestilling, modbydelig. Det var som blot at få en lille bid af kagen, men ikke hele stykket. Hun stønnede, alt imens hendes krop forsøgte at vride sig i behag. Muligt var det dog ikke, som han måtte holde hende fast. Alt imens kunne hun fornemme, hvordan hendes krop tiggede om at nå sit klimaks. Han skulle blot give hende det..
|
|
Administrator
Dødsengel
1,627
posts
13
likes
I have nothing to say.
|
Post by Gabriel Maloya Nicomendes on Jul 6, 2015 13:24:31 GMT 1
At give sig for Denjarnas eget ønske, var ikke noget som Gabriel bare gjorde. For ham, var det rent faktisk vigtigt, at hun fik det, som hun skulle have, og samtidig ville huske, at det var noget, som han havde givet hende. For ham, var det faktisk det, som var det vigtigste! Hungrende var hans egen krop efter hende, som han virkelig ønskede, at mærke hende det tættere på, end det som han havde fået lov til at gøre, til nu. Hans hjerte hamrede.. hans krop var mere end klar til at tage imod hende, men nu, var det hendes nydelse der var det vigtigste. Et engangsforetagende var det måske... faktisk vidste han det ikke rigtigt, og det var også det, som for ham, var rigtig svært at finde ud af. Silia var derhjemme, selvom det slet ikke var en kvinde som var i hans tanker i øjeblikket, og det var nu bare sådan, at det måtte være i den anden ende. Han var ekstrem nænsom, for det var slet ikke sådan her, at hun skulle have lov til at færdiggøre det, og det var det, som passede ham mere end fint! Han hørte hende tigge og bede.. han kunne mærke hvor meget hun ønskede det.. Ønskede at blive færdig. Et tilfredst smil passerede hans læber. Perfekt! Han hørte lige præcis det, som han ville høre! Denne gang intensiverede han sin kælen af hende, for han ville jo gerne. Han ville sikre sig, at denne dag og nat, var noget som hun sent ville glemme, og særligt, når det var på denne her måde! "Så kom," hviskede han intens, inden han fortsatte med tungen. Han ville hellere end gerne, gøre hende færdig.
|
|
Mørkelver
Dronning af Manjarno
496
posts
2
likes
You either love me or hate me
|
Post by Denjarna Dark Dynithril on Jul 6, 2015 13:55:12 GMT 1
Aftenen, natten og den efterfølgende dag med Gabriel, ville Denjarna nok aldrig glemme. Både fordi, at det var ham og fordi, at det hele havde været så overvældende godt for hende. Selv havde hun nemlig ikke troet, at de endnu havde en kemi mellem hinanden, men den kemi havde åbenbart aldrig forladt dem. Lagnet knugede hendes fingrer trængende omkring, så hendes knoer blev det blegere. Ordene hun hørte fra hans læber var nærmest som en velsignelse! Særligt som hun efterfølgende mærkede, hvordan han lod sin kælen for hendes nedre intensivere! Tungere blev hendes åndedræt, som nydelsen blev det mere altafgørende i hende. Mange sekunder gik der derfor heller ikke fra han havde givet hende tilladelse til at komme, til at hun reelt set kom. Hendes slanke krop spændtes, så hun svajede let i ryggen og spændte i bene, som hun mærkede intensiteten forblændede hende fuldkommen! For en stund syntes hun at glemme alt, som der kun herskede den gennemtrængende ekstase. Højlydt flød stønnet over hendes læber, som hun for en stund glemte alt. Der var blot den nydelse, som Gabriel gav hende. Den der startede med at eksplodere i hendes underliv, for derefter at søge videre ud i resten af hendes krop. Ubeskrivelig var følelsen, hvor hun ikke kunne undgå at bevæge kroppen på trods af det faktum, at han holdt hende. Som sekunderne gik, begyndte hendes krop dog at slappe det mere af. Efterfulgt af nydelsen måtte der også komme en saglighed uden lige, som hun helt måtte føle, at hun var i sit rette element, og at det hele var uforbederligt lige nu og her. Vejrtrækningen begyndte der også at komme styr på. Dog åbnede hun på intet tidspunkt øjnene, som hun nød, hvad det havde sat i gang i hende. Grebet om lagnet lod hun løsnes, ligesom hun lod sin krop slappes.
|
|
Administrator
Dødsengel
1,627
posts
13
likes
I have nothing to say.
|
Post by Gabriel Maloya Nicomendes on Jul 6, 2015 14:20:33 GMT 1
Badet kunne man næsten sige, at Gabriel havde fået for tidligt, selvom det uden tvivl havde været det værd. Denne dag, nat og aften, var næppe noget, som han nogensinde ville komme til. Grotesk som det end var, var han endnu en gang fanget af Denjarnas spind, som han bare ikke kunne komme ud af igen, uanset hvor meget, han ville ønske, at han var i stand til at gøre det. At det nærmest eksploderede i hende, kunne han uden tvivl godt mærke! Sådan som hun nærmest lå og skreg i sengen, og vred sig under hans faste greb med armene, så var det en tilfredsstillelse for ham, som han slet ikke kunne beskrive. Selvom han mere eller mindre, fik det hele i ansigtet, så sagde han intet til det, for det var hendes følelse af velvære, som for ham, måtte være det vigtigste. Langsomt trak han sig fra hende, inden han tvang sig tilbage i sengen, og lagde sig ved hendes side. Vingerne lod han slapt falde ned hans sengen og over sengekanten, da de for ham, var tunge at holde oppe. Han kunne godt give hende, hvad hun havde brug for. Det var nok det, som han levede temmelig højt på, og han elskede det jo. "Du nød det, vidst en kende for meget," pointerede han med et selvtilfredst smil på sine læber. Han kunne i hvert fald ikke lægge skjul på, at han havde elsket at give hende det, uanset hvor forbudt, det så end havde været.
|
|
Mørkelver
Dronning af Manjarno
496
posts
2
likes
You either love me or hate me
|
Post by Denjarna Dark Dynithril on Jul 6, 2015 14:40:58 GMT 1
Ekstrem var Denjarnas nydelse, som hun nød det på alle måder! Ej heller holdt hun sig tilbage, men hvorfor skulle hun også det? Der var ingen grund til at skamme sig over den nydelse, som den var naturlig. Derudover havde hun heller intet imod at belønne Gabriel med følelsen af tilfredshed, da han i sandhed havde formået at tilfredsstille hende! Udmattet efterlod det hende dog helt, som det uden tvivl havde tæret på hendes kræfter at føle denne voldsomme nydelse. Let blinkede hun med øjnene, som hun fornemmede, hvordan han fjernede sig fra positionen mellem hendes ben, til i stedet at rykke op til hende. Noget der automatisk fik hendes krop til trygt at lægge sig ind til hans. Hvor hun dog nød det. ”Nydelse kan aldrig blive for meget,” protesterede hun selvsikkert og med en stemme der tydeligt var præget af behag. Det at have noget sit klimaks for anden gang i dag var uden tvivl noget der prægede hende. Særligt fordi, at han havde gjort det så godt! Blidt kyssede hun hans læber. ”Vil du virkelig vove og påstå, at jeg kan nyde dig for meget?” Armen lagde hun omkring hans krop. At hun nød ham på den måde, som hun gjorde, var på ingen måde en dårlig til! Eller jo.. for hans hustru var det måske. Dog var hun ligeglad med den kvinde, som hun var hende irrelevant. Gabriel havde desuden tydeligvis valgt, hvad der var vigtigst for ham.. og hans ægteskab var det ikke. ”Jeg vil se frem til den næste gang,” endte hun med at tilføje med en munter mine. Dog måtte det også være sandt, for hvordan skulle man kunne se frem til en sådan stund igen med ubehag? Hun nød ham, og som de var i stunden, skammede hun sig end ikke over det.
|
|
Administrator
Dødsengel
1,627
posts
13
likes
I have nothing to say.
|
Post by Gabriel Maloya Nicomendes on Jul 6, 2015 15:09:27 GMT 1
Ikke kunne Denjarna skjule sit behag, og ikke kunne Gabriel gøre det samme, som han oprigtigt nød, at have hende tæt på sig, og særligt, når det foregik på denne her måde. End ikke det, var noget, som han kunne, eller ville lægge det mindste skjul på. Langsomt måtte han lægge sig ved hendes side, hvor han samtidig bød hende til at tage pladsen tæt ved sig, for han kunne godt lide det. "Det har du helt ret i," hviskede han med en dæmpet stemme, og uden at smilet falmede fra hans læber. Selvom hans eget klimaks endnu ikke var opnået, så var det uden den helt store betydning. Naturligvis kunne han da godt mærke, at han manglede det, men for pokker.. Selv han var ved at være træt, efter alt det som de havde lavet, og det kunne da uden tvivl også godt mærkes nu. Armen lod han glide omkring hende. Det var jo lige før, at han følte, at han kunne lægge sig til at sove igen. Han lod de krystalblå øjne hvile i hendes øjne, nu hvor hun lå der så tæt på ham. Han strøg hende over ryggen, og med et let smil på læben. "Så det bliver ikke sidste gang, at vi kommer til at ligge her? Du ved vel godt.. at det er forbudt, ikke?" Ikke bare på grund af hans hustru derhjemme, men ligeledes også fordi at de kom fra hver deres land, og burde repræsentere dette. Det var dog bare ikke noget, som kom særlig meget til udtryk lige i øjeblikket.
|
|
Mørkelver
Dronning af Manjarno
496
posts
2
likes
You either love me or hate me
|
Post by Denjarna Dark Dynithril on Jul 6, 2015 15:21:33 GMT 1
Træt følte Denjarna sig helt, som det for det første havde været en lang aften i går og med knap så meget søvn, og efterfulgt af en dag med to klimakser. Dog ønskede hun for intet i verdenen at bytte noget af al det ud. Hun havde det nemlig ganske perfekt. At det var dem forbudt, var vel også blot med til at gøre situationen det mere interessant? Dog tænkte hun stadig, at hun havde nydt dette, og han havde været konge eller smed, gift eller ugift. Smilet trak hun let på, som han ligeså holdt hendes krop ind til sin, og nu også strøg hende hen over ryggen. Hvor hun dog nød det.. Hun nød det virkelig. ”Hvornår har det nogensinde været en hindring for mit vedkommende, at det har været mig forbudt?” lød det roligt fra hende. Altid havde hun gjort, hvad hun ønskede, og dette skulle bestemt ikke være anerledes! Ikke når hun havde det så godt, som hun nu havde det. ”Desuden.. ville det ikke være en pinsel at fratage end et man ønsker? Jeg ønsker langt mere at nyde, end at pine mig selv.. Ønsker du ikke det samme?” lød det roligt fra hende. ej ønskede hun, at han holdt sig tilbage når det kom til hende. Slet ikke, hvis hvad de ønskede var det samme. Hvad havde han også at tabe? Hans ægteskab havde allerede syntes ødelagt, inden hun havde kommet til. Det var måske meget muligt, at hun nu havde været med til at give hans ægteskab det endelige skub ud over kanten, men skylden kunne han bestemt ikke give hende! Ulykkelig havde han nemlig set ud, inden da.. Var det også nu at hun skulle påpege, at han så mere lykkelig ud nu – her med hende – end hvad han havde gjort, da han havde søgt ind på kroen?
|
|
Administrator
Dødsengel
1,627
posts
13
likes
I have nothing to say.
|
Post by Gabriel Maloya Nicomendes on Jul 6, 2015 15:42:49 GMT 1
Gabriel forsøgte at glemme alt om den samvittighed, der så svagt, var begyndt at melde sin ankomst, nu hvor det hele synes, at være gået lidt i sig selv, og det kunne han så sandelig også godt mærke. Ikke at det var noget, som kunne komme bag på nogen som sådan, selvom han virkelig havde det dårligt med det. Han vendte blikket i retningen af hendes smukke og skønne øjne endnu en gang. "Du har altid været draget af det, som har været dig forbudt, min kære.. Det er et farligt spind du har fanget mig i," pointerede han med en sigende mine, som han endnu en gang lagde hovedet til rette igen. Det var i hvert fald ikke noget, som han havde tænkt sig at skjule. Han burde hade hende, for at få ham til at gøre det her, men det kunne han ikke. Det var komplet umuligt for ham, selvom han virkelig ville håbe og ønske, at han kunne gøre det. Let rystede Gabriel på hovedet, hvor han blev liggende med et smil på læben. Kort vendte han blikket ned af hende. Selvom han endnu ikke havde hørt hendes historie, fra han var faldet ud af den, til han nu var kommet ind igen, var der endnu visse ting, som han agtet at snakke med hende om. "Naturligvis," endte han med en sigende mine, da han endnu en gang, vende blikket mod hendes skikkelse. Smuk som hun end var. Ikke at han kunne lade være med at betragte sig af hendes skikkelse. Hans ægteskab var ødelagt, og det vidste han godt. Han klamrede sig fast til Silia, og den nærhed, som det gav ham, og det var det.. Hvad andet var der egentlig?Han elskede hende jo, og det havde han alle dage gjort. Han var vel bare bange for, at hun var.. for god for ham, et sted?
|
|
Mørkelver
Dronning af Manjarno
496
posts
2
likes
You either love me or hate me
|
Post by Denjarna Dark Dynithril on Jul 6, 2015 16:06:20 GMT 1
Der var den igen.. Hendes spind. Dybt betaget måtte han være af det, siden han blev ved med at gentage det. Ligeglad var Denjarna dog, som hun var glad så længe hun fik det, som hun ville.. og det havde hun gjort indtil nu. Hånden fjernede hun fra hans hofte, så hun i stedet kunne lægge den mod hans kind. Blidt kærtegnede hun hans kind, alt imens hun betragtede hans kønne ansigt. En flot man var han uden tvivl blevet. Noget der i den grad tiltalte hende. ”Og hvilket spind er det? Trangen til det forbudte eller trangen til mig?” lød det roligt fra hende, som hun personligt ikke tog det så tungt, at hun gjorde, hvad der var forbudt. Egoistisk havde hun altid været på det punkt, men det var også den egoisme der holdt hende i live. Blidt kærtegnede hun hans ansigt. Selv ønskede hun ikke bare, at han skulle være tiltrukket af det forbudte.. Han skulle enten være tiltrukket af det forbudte med hende eller bare hende. Selv var hun nemlig ikke videre interesseret i, at han begyndte på dette med et slæng af andre. Som han medgav, at han var enig med hende, måtte hun trække på smilet. ”Godt,” sagde hun tilfredst, inden hun strakte hals, så hun kunne skænke hans læber et kort kys. Selv nød hun det. Hun nød at være her med ham, hvor han nød det samme. Derfor kunne han godt pakke den dårlige samvittighed væk. Derudover skulle han ej heller ende med at fortryde, hvad de havde gjort, som man bestemt ikke skulle fortryde hende! Desuden.. hvis han skulle have fortrudt, skulle han allerede have gjort det i går.. ikke to gange efter.
|
|