Boys night out!.... God damnit!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Silia lå så fjern for Gabriel for øjeblikket, og det var noget som han uden tvivl godt kunne mærke, som det var lige nu. Denjarna fyldte mere og mere for ham, og det var slet ikke noget, som han kunne, eller ville lægge det mindste skjul på, når det nu endelig var. Han trak ganske let på smilebåndet. Han ønskede at høre hendes historie, og særligt efter, at han var røget ud af det, og hun havde valgt ham fra, og det var da uden tvivl noget, som man godt kunne mærke. Han.. frydede sig vel over, at den mand, som hun havde valgt, ikke ville som hun gerne ville have haft det? "Perfekt," endte han med en hæs stemme.
Ej var det noget, som direkte afholdt Gabriel, fra at klæde Denjarna af, og det var vel egentlig også tydeligt? Han tog fat om kjolen, som han rev op over hendes hoved, så han denne gang, kunne blotlægge hende igen. Brystet blev trykket mod hans, som hun fortsatte sine kys nedover hans hals. Hans hjerte hamrede mod hans bryst. Selvom han følte en fornemmelse af træthed, så var det ikke noget, som han kunne gøre mere ved, end hvad godt måtte være i den anden ende. Han lukkede øjnene let. At holde igen, når han selv sad der, i ingenting, var virkelig svært. Rigtig svært faktisk! Han rystede kort på hovedet, inden han lod sig falde baglæns ned i sengen. Vingerne spredte han, så de nærmest måtte fylde alt andet under ham. "Fortsæt.." bad han lige så hæst og nærmest anstrengt. Hånden strøg hendes bagparti, mens den anden søgte over hendes side. Ej kunne han få nok af hende.. Ej kunne han få nok af at høre ved hende.

[Denjarna Dark Dynithril]

Sagtens kunne Denjarna give ham sin livshistorie.. Ligeså ønskede hun også at høre om hans. Meget vidste hun nemlig ikke i det store om hans liv, som hun kun vidste det alle andre vidste om ham. At han var konge af Procias, og gift med Silia Diamaqima. Dog følte hun selv, at hans ægteskab lakkede mod sin ende. Noget der passede hende ganske udmærket, som hun ikke kunne se, hvad han skulle lave med den kvinde. Dog lignede det ikke, at det var deres livshistorier, som de ville komme i gang med lige foreløbig. Dog klagede hun ikke, som hun personligt ikke følte, at hun havde travlt. Hun havde intet at have ham her hos sig. Som han gled helt ned i sengen, lod hun sin egen krop følge med, så hun kunne fortsætte sine kys af hans hals. ”Ej kunne jeg drømme om at stoppe,” hviskede hun sensuelt, alt imens hun lod sine læber fortsætte ned ad hans kraveben. Som han strøg hende over enden igen, måtte hun på alle måder nyde det, samt ønske mere. Dog ønskede hun at give ham noget, der sent ville få ham til at glemme hende… Hvis der i det hele taget var en chance for, at han glemte hende nu. Længere tilbage trak hun sin krop, så hun kunne fortsætte sine kys ned over hans overkrop. Igen måtte hun helt nyde at fornemme hele hans krop, som hun nød at studere den og gøre den til sin. Pirrende fortsatte hun sine kys ned over hans maveskind, hvilket også tvang hende til at trække sig endnu længere tilbage. Ned på gulvet måtte hun træde med fødderne. Dog ønskede hun endnu at være ham nær, og derfor tvang hun let hans ben fra hinanden, så hun selv kunne knæle mellem dem, alt imens hun nu kyssede ham langs låret.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Pirrende var Denjarnas behandling af ham, på alle tænkelige måder. Selv Gabriel måtte sande, at dette, virkelig var noget, som faldt i hans meget gode smag, og ikke var det noget, som han kunne, eller ønskede at lægge skjul på, når det endelig skulle komme til stykket. Forhåbningsfuldt, måtte hans hjerte næsten hamre mod hans bryst, som han på ingen måder, ønskede, at denne behandling, skulle stoppe. At det var de samme meninger og tanker, som hun gjorde sig af tingene, passede ham selv mere end fint, for han ønskede jo på ingen måder, at hun skulle stoppe med, hvad hun havde gang i!
"Det tillader jeg heller ikke," pointerede han med en hæs stemme. Svært var det uden tvivl for ham, at finde sig til rette med dette, og særligt fordi at han vidste, at hun ønskede dette, mindst lige så meget som det han selv gjorde. I takt med, at hun bevægede sig længere og længere ned af ham, måtte han jo føle hvordan forhåbningerne steg. Allerede nu, kunne han jo sige, at Denjarna havde gjort ham så mange ting, at han aldrig ville være i stand til at glemme hende.. som han heller ikke kunne glemme den aften, nat og dag, som de nu kom til at tilbringe i hinandens selskab, og naturligvis kunne det da også godt mærkes i dag. Som hun placerede sig på gulvet, og spredte hans ben, lod han hende glædeligt. Det var jo heller ikke fordi, at han havde noget, at skjule for hende.. Alt havde hun trods alt set ved ham, og han var en mand, der kunne være stolt af, hvordan han så ud. Hvad ville hun? Selv var han jo en nysgerrig mand... Hun nåede hans lår.. Allerede nu, begyndte visse dele af ham, atter at vågne til live.

[Denjarna Dark Dynithril]

Altid havde Denjarna vidst, hvad hun ville have, og aldrig havde hun haft nogen kvaler med at tage det. Lige nu ønskede hun ham, samt at skænke ham en dag, som han ville ønske sig tilbage til. Lige nu og her følte hun i den grad også, at det lykkedes hende. ingen hindringer satte han for hende, hvilket passede hende ganske udmærket. Selv nød hun også det hele, skønt hun blot var giveren, som hun først og fremmest kyssede hele hans overkrop, inden hun placerede sig selv på gulvet mellem hans ben og gav sig i kast med lårene. Som hendes læber pirrende kælede for hans ene lår, kærtegnede hendes fingrer alt imens hans andet. Tirrende lod hun sin tungespids stryge ham over inderlåret, hvor den banede sig vej fra hans knæ og tilbage igen mod hans ædlere del. Dog lod hun aldrig sine læber eller tunge komme i kontakt, som hun behændigt sprang delen over, inden hun kyssede ham på det andet inderlår. ”Hvor meget ønsker du dette?” spurgte hun ham dæmpet for blot at drille. Selv kunne hun nemlig udmærket fornemme på hans krop, at han længtes efter dette. Ej heller ville hun nægte at give ham det. Hun nød nemlig at gøre al dette med ham, som hun også nød, at det var hende han ønskede. Præcis som i gamle dage. Tirrende pustede hun blidt på hans ædlere del, inden hun igen koncentrerede sig om hans lår. Der kom vel heller aldrig det tidspunkt, hvor en mand kunne længes for lidt efter en? Og da slet ikke når det kom til hende og Gabriel! De havde trods alt også flere år, som de skulle nå at indhente nu.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Rigtig mange år, havde passeret igennem den seneste tid, og særligt med den fortid, som de nu havde haft. Nu kunne han vel endnu en gang skrive sig ind i hendes, som hun kunne skrive sig ind i hans? Ikke, at det var noget som gjorde ham noget, som han jo oprigtigt ønskede. Silia var fuldstændig glemt for hans vedkommende, og det kunne han jo godt mærke, ellers havde han næppe gjort, hvad han gjorde lige nu. Var det underligt? Han nød uden tvivl dette, som han nød at tilbringe tiden sammen med hende. Dette var uden tvivl et møde med hende, som han sent ville glemme igen.
Alt i ham, måtte Denjarna næsten formå at vække til live, og hvad pokker skulle han da gøre ved det? Han kunne ikke rigtigt finde ud af det! Han prustede ganske let, som han svagt måtte bide tænderne sammen. Hun pirrede ham i sandhed, og dette kunne han da udmærket godt mærke! "Du kan lige vove på, ikke at give mig det," pointerede han med en sigende mine, som han igen vendte blikket hårdt i retningen af hende. Et sted var det en fast mine, men et bedende blik, og det gjorde det jo ikke ligefrem meget bedre for hans vedkommende. Han ønskede så brændende, at mærke hende.. og særligt fordi, at han vidste, at hun kunne gøre det.
Svagt hævede Gabriel sig en anelse, så han skubbede sig en smule tættere på hende. At høre ham tigge og bede om mere, var slet ikke noget som ville komme på tale. Dog kunne han ikke komme udenom, at han virkelig ønskede det, og ikke burde tirre ig pirre ham på den måde!

[Denjarna Dark Dynithril]

Ej var Denjarna i tvivl om, hvorvidt Gabriel ønskede hende eller ej. Derfor måtte hun også kun trække på smilebåndet, som han forsøgte at sætte hende på plads og sende hende et hårdt blik. Morsomt forekom det hende nu, som hun nød det, da hun jo allerede vidste med sig selv, at hun ønskede at give ham det. ”Javel, Deres Højhed,” lød det drillende fra hende, inden hun lod sine læber kysse sig vej til hans ædlere del. Ondt gjorde det måske i hendes knæ at sidde på denne måde, men dog protesterede hun ikke, som hun skam ønskede at give ham det. Historiefortællingerne kunne altid komme efter, medmindre han blev så afkræftet, at han helt ville falde hen. Pirrende lod hun sin tungespids stryge over hans ædlere del, inden hun slap ved spidsen, så hun i stedet kunne kysse området omkring.. Blot så hun kunne tirre ham det mere. Hun vidste nemlig præcist, hvad hun gjorde ved ham. Derudover måtte hun igen ønske, at hun var den der gav ham al det. Præcis som hun forhen havde gjort. Igen måtte hendes læber finde tilbage til hans ædlere del, som hun denne her gang begyndte at kysse, inden hun denne her gang også gav sig.. Som hun tidligere i dag havde gjort, tog hun ham denne her gang i munden. Denne her gang ikke bare for at pirre ham, men for at tilfredsstille ham. Behagende førte hun sit hoved frem og tilbage. Den ene hånd placerede hun alt imens mod hans lår, som hun blidt begyndte at stryge, mens den anden måtte lægge sig på lagnet ved hans side, så hun havde noget at støtte med.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

At stoppe, var det sidste, som Denjarna måtte gøre i øjeblikket, og det var han skam heller ikke bange for, at erkende, og særligt, når det foregik på denne her måde. Hans hjerte hamrede mod hans bryst.. Han havde brug for det.. Hun kunne nemlig ikke bare sætte alt muligt igang, og så stoppe midt i det hele! At blive kaldt ved den royale titel i dette henseende, vidste han endnu ikke helt hvad han måtte sige til. Han blinkede kort med øjnene. "... Gabriel," fastholdt han med en ganske kortfattet stemme, som han endnu en gang, måtte vende blikket i retningen af hende, som hun fortsatte hendes gøren.
Som hun kyssede ham, satte det en skælven, som kunne mærkes fra nakken, og gik direkte ned i tæerne. Helt igennem fantastisk måtte det føles for ham! Han lukkede øjnene denne gang. Om det gjorde ondt på hende, eller ej, var slet ikke en tanke, som faldt ham ind, da han stærkt gik ud fra, at hun selv ville flytte sig, hvis det blev for meget for hende, og det kunne han da udmærket også godt mærke i en situation som denne. Han prustede ganske let, hvor han knyttede næverne om sengetøjet, og særligt, da hun valgte at tage sig af ham og hans ædle dele. Han krummede tæerne. De dæmpede suk gled let over i støn. Igen måtte hun formå at vække det hele i ham, og det føles godt.. Selvom de efterhånden havde været igang i rigtig lang tid, så følte han heller ikke, at han fik nok af hende, eller hvad hun kunne gøre ved ham, og det var fantastisk! Benene holdt han spredt for hende, så hun havde fri adgang til ham. At hun gjorde det med mund, tunge og læber, føles godt.. Han ville dog langt hellere føle hende på andet vis.

[Denjarna Dark Dynithril]

Gabriel ville skam altid være Gabriel for Denjarnas vedkommende. Det at drille ham ville hun også altid kunne gøre, som hun nok aldrig ville føle et professionelt bånd til ham. Det ville for altid være personligt. Hvordan kunne det også være anderledes med al det, som de havde oplevet med hinanden? Både med al det gamle, og nu også med al det nye. Pirrende måtte hendes læber kæle for hans ædlere del, som hun var uvidende omkring, at han i virkeligheden ønskede noget andet. Hvordan skulle hun også kunne vide det, når han ej bad hende om at stoppe, men at fortsætte, samt når han sukkede nydende? Derfor fortsatte hun også ufortrødent, som hun til en start kørte sit hoved i en rolig bane frem og tilbage. Selv kunne hun uden tvivl mærke, hvordan det hele også satte noget i gang i hende, men lige nu og her var hun på det stadie, hvor hun godt kunne tilsidesætte sine egne behov. Dog var det ikke fuldkomment at skubbe sin egen nydelse bag sig, da det skam vakte hende nydelse at høre ham sukke og mærke, hvordan hans krop spændtes ved hendes gøren. Det hårdere måtte hun derfor også begynde at have sine læber om ham, alt imens tempoet blev sat det op. Dog uden det blot blev tilfældigt kørt igennem, som der endnu måtte være en form for kontrol og selvsikkerhed for hendes handlinger.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel ønskede uden tvivl langt mere, end hvad han havde fået i øjeblikket, hvilket han nu heller ikke ligefrem kunne, eller ønskede, at lægge det mindste skjul på, når det endelig skulle være i den anden ende. Alt taget i betragtning, så var det en helt igennem fantastisk fornemmelse, at det måtte efterlade ham med, hvilket han nu heller ikke ønskede, eller kunne skjule for hende, og det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han lod øjnene let glide i. Lysten til mere end dette, var for alvor ved at vækkes i hans krop og sind, og det kunne så sandelig også godt mærkes.
Hovedet trykkede Gabriel mere ned i sengen bag sig, hvor han forsøgte at holde sig selv i skindet. Det var bestemt heller ikke nemt for ham, sådan som hun kørte på ham, men for pokker.. han nød det, som bare pokker! "J-Jarna.." Endnu en gang satte han sig mere op. At se hende sidde på knæ foran ham, var alene en fryd for øjet, uden lige, og gud hvor han dog elskede at se hende på den måde. Det alene, var bestemt heller ikke noget, som han kunne, eller ville lægge det mindste skjul på. "Kom.." bad han, inden han tog fat om hende, for at rive hende op i favnen i stedet for. Han førte hende op i sengen ved siden af ham, hvor han denne gang plantede et dybt kys mod hendes læber. Han ville gerne have hende tæt på.. Det her var virkelig ikke tæt nok!

[Denjarna Dark Dynithril]

Blidt strøg Denjarnas tommel hen over hans lår, alt imens hendes mund omgav hans hellige del. Dette fortsatte hun ufortrødent med, indtil hun kunne fornemme, hvordan han måtte rumstere på den forkerte måde. Øjnene slog hun selv op, hvor hun langsomt slap ham med munden, som han nu sad op, alt mens han hæst udtalte hendes navn. Panden rynkede hun en anelse. ”Er der noget i vejen?” endte hun med at spørge, alt imens hun endnu var på knæ mellem hans ben. Ej var det meningen, at han skulle føle nogen form for ubehag, som han gerne bare skulle nyde det. Hvad meningen var, var hun dog i stand til at gætte, som han bad hende om at komme op til sig, alt imens han tog hende i sin favn og op til sig. På siden lagde hun sig, som de kom til at ligge side og side. Her placerede hun en hånd på hans hofte, både så hun kunne støtte ham, og så hun stille kunne nusse ham. Øjnene lod hun herfra trygt glide i, som hun mødte hans læber med sine. En behagelig varme sendte det igennem hende, som hun nok engang bare måtte føle sig tilpas. Igen måtte hun tænke, at hun bestemt ikke ønskede at dele dette. Dæmpet sukkede hun i det endnu blide kys, hvor hun et sted måtte nyde, at det var så roligt. Intimt føltes det nemlig helt, hvor det rent faktisk var en side af sig, som hun ønskede at dele med ham. Rolig og kærlig kunne hun nemlig udmærket godt være, som det hele ikke altid behøvede at være udfordrende.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Ubehageligt havde det på ingen måder været for Gabriel, men det var på ingen måder nok, at han bare skulle ligge og tage imod, hvor han derimod, var mere vant til at tage og give, og det var det princip, som han gik ind for, og han elskede det.. gud hvor han elskede det, og særligt, når hun var med på det. Intet var der derfor galt, hvor han derimod bare ønskede at mærke hende tæt på. Han kunne slet ikke komme tæt nok på, for hans vedkommende. "Langt fra," fortalte han roligt, som han derimod ikke ønskede, at hun skulle tro, at der var noget galt, for det var der jo overhovedet ikke.
Denjarna rev Gabriel med op i sengen, hvor han lagde hende trygt ved hans side. Hertil valgte han at kræve hendes læber i et dybt og intenst kys. Han vidste, at han slet ikke burde, men selv den fornemmelse af fornuft, var allerede så langt væk fra ham, at han intet kunne gøre ved den. Armen lagde han direkte omkring hende, hvor han trykkede hende fast ind mod sin egen krop. Helt igennem fantastisk, som det nu måtte føles, så ville han have hende tæt på. Han vendte dem en anelse, så han denne gang tvang sig over hende. Vingerne var tunge.. virkelig tunge for ham, at bære, også selvom han forsøgte at se bort fra det, i den forstand, at det nu var ham muligt. Hånden strøg over hendes bryst, som han denne gang tog et fast tag om. "Lad mig mærke dig... en gang til," hviskede han, som han havde brudt kysset. Øjnene lod han endnu en gang glide i. En skræmmende tillid, var hvad han følte for Denjarna, uden at han kunne stille noget op. Han ønskede så brændende ikke, at forlade det her sted.

[Denjarna Dark Dynithril]

Tryg følte Denjarna sig omkring Gabriel på trods af det faktum, at han var konge af et andet land end hendes, og at han havde brugt de sidste mange år på at hade hende. End videre havde han også svinet hende til lige foran hende. Underligt var det, men i bund og grund kunne det vel kun skyldes gamle følelser, der alligevel aldrig havde forsvundet helt? Måske burde hun også have set det komme, eftersom hun i tide og utide havde spekuleret over, om hun havde valgt rigtigt i sin tid? Svært havde det blot været, som Derick på en eller anden måde altid havde haft et tag i hende. Derfor var det også utroligt, at hun endegyldigt havde sagt fra til sidst. Det intense kys holdt hun, hvor hun uden tøven lod sig falde om på ryggen, som han ønskede pladsen oven på hende. Igen måtte hun også helt nyde fornemmelsen af ham over sig. Hånden lod hun blidt glide over hans, uden de kom i kontakt med hans vinger. At hans vinger var blevet besværlige for hans vedkommende efter deres karbad, tænkte hun end ikke over. Hvis først de skulle tørre, betød det jo blot, at hun havde ham i det længere tid. Nydende sukkede hun, som han tog om hendes bryst og slap hendes læber. ”..Så tag mig,” lød det hæst fra hende, som hendes egen krop også måtte skrige efter hans. Selv ønskede hun ham, og hvis det oprigtigt var den sidste gang imellem dem, ønskede hun at få det mest mulige ud af det. Selv vidste hun jo ikke, hvad der ville ske, når de engang skiltes.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Endnu en gang, havde Gabriel fuldstændig glemt alt om Silia, som det endnu en gang, kun måtte være Denjarna, som fyldte i hans krop og sind.. Hun fyldte ham med en følelse af længsel, som han slet ikke kunne beskrive.. Noget som han kun havde følt, dengang han ikke havde været særlig gammel, og særligt, når det havde foregået på denne her måde. Hans hjerte hamrede mod hans bryst. Ikke var der noget galt, så i det tilfælde, så havde hun virkelig intet at frygte, og det var en tanke, som han uden tvivl rigtig godt kunne lide.
Her måtte hans hjerte hamre hårdt, som han endnu en gang trak sig over hende, og med blikket intenst hvilende mod hendes ansigt. Han lod hånden fast tage omkring hendes bryst. Denne del af hende, havde han nu altid været forbandet fascinerende af, og det var aldrig gået af ham. Han lænede sig ned, hvor han skænkede hendes bryst et let kys. Han ville nyde denne dag.. Selvom han vidste, at han slet ikke burde, så gjorde han det også alligevel. Han lod øjnene glide i. Den anden hånd lod han søge nedover hendes side og videre over de helt nedre mavemuskler. Han kunne også sagtens tirre hende, som hun havde tirret ham, og særligt, når det foregik på denne her måde. Han smilede let for sig selv. Læberne lod han kærtegne hendes bryst i samarbejde med tungen. Selv han ønskede at skænke hende en dag, som hun sent ville glemme.. Hun skulle i hvert fald ikke have lov til at glemme ham.

[Denjarna Dark Dynithril]

Ganske vidst var dette ej, hvad Denjarna havde regnet med, men hvordan skulle hun kunne klage, når han ønskede at indvilge hende i nydelsen? Hun stillede sig i hvert fald ikke på bagbenene for det! At han ønskede at nyde dagen med hende, kunne hun kun indvilge i. Hun ønskede at nyde hvert et sekund med ham, hvor hun også ønskede, at det var en dag, som han aldrig ville glemme. Som al det stod på var Salvatore desuden glemt for hende. I øjeblikket var der kun Gabriel.. Hovedet lagde hun tilbage, hvor hun måtte slippe et dæmpet støn, som han ej skænkede hendes læber, men hendes bryst et kys. Selv kunne hun mærke, hvordan det hele måtte pulsere i hende, hvor hun også indbydende måtte skubbe sit bryst op mod ham. Ej ønskede hun på nogen som helst måde at holde sig selv eller ham tilbage! Frydefuldt lod hun øjnene søge i, hvor hun let måtte bide sig selv i den bløde underlæbe, som hans hånd søgte over hendes tynde maveskind. Selv mærkede hun uden tvivl forventningerne stige, hvor hun også let spredte benene for ham, så han kunne glide ned mellem. Svær var han selv at kæle for, som han befandt sig så langt nede af hende. Blidt måtte hun derfor nusse ham i nakken og den øvre ryg, alt imens hun nydende afventede, hvad han mon kunne finde på. Allerede vidste hun desuden med sig selv, at hun ville savne dette, hvis dette blev deres endelige.. og god var hun ikke til den slags, som hun derimod tog, hvad hun ville have.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Ikke ønskede Gabriel, at dette skulle ødelægges, og ikke ønskede han, at det skulle være sidste gang. Som Silia fuldstændig var glemt for ham, kunne han også give sig fuldkommen hen. Ringen på hans finger, vægtede han i denne situation, overhovedet ikke nogen betydning - grotesk som det end var, så kunne han bare ikke rigtigt gøre noget ved det.
Forventningerne steg i ham, nu hvor han var den, som havde overtaget. Ikke var han, som den lille knægt, som han havde været før i tiden. Han var blevet en voksen mand, og det var meningen, at han skulle vise hende, at han var blevet det bedre, end hvad han havde været tidligere. Han smilede let for sig selv. At høre hende stønne sådan, på baggrund af, hvad han gav hende, var en helt fantastisk fornemmelse, at sidde igen med. Han vidste, at hun nød det, og gud hvor han gjorde det samme! Selvom hendes kærtegn af ham, var meget begrænset, så var det intet der gjorde ham noget, da han virkelig godt kunne lide det.
Et let smil passerede Gabriels læber, da hun spredte benene for ham. Han lod dog ikke hånden komme i direkte kontakt, som hun så tydeligt ville ønske, faktisk ville ske, var slet ikke noget, som kom til at ske lige nu. Han lod tungen fortsætte sin intense leg med hendes bryst, inden han bevægede sig til hendes kavalergang og over mod den anden, som selvfølgelig skulle have lov til at modtage den samme behandling. Hånden strøg han nedover hendes inderlår, som han kærtegnede på en pirrende måde. Han ville lege med hende, og særligt nu hvor han fik muligheden for det.