Boys night out!.... God damnit!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Om Gabriel nogensinde havde troet, at han skulle ligge her med Denjarna igen? Langt fra! Det var det sidste, som han havde regnet med, at skulle gøre igen, og særligt fordi, at han havde været så præget og påvirket af vrede igennem så mange år, at det uden tvivl måtte komme bag på selv ham. Men nu lå han der.. og han kunne ikke ligefrem gøre noget ved det. Han ønskede ikke at gøre noget ved det. For nu, var Silia fuldstændig gået i glemmebogen for hans vedkommende, og derfor var det udelukkende hende, som han måtte tænke på, og det var også det eneste, som havde noget, der mindede om betydning for ham på sigt.
Hånden søgte nedover hendes lysk, som han strøg let, som han lod læber og tunge arbejde med hendes bryst. Særligt den del af hendes krop, som han særligt havde været fascineret af igennem en lang række år, så alene det, var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Langt fra faktisk. Han smilede let for sig selv. Denne gang var det nemlig ham, som havde taget styringen. Han var ikke en, som gjorde som hun bad om, når hun gjorde det, men når han selv følte for det, og det var således, at han agtet at holde det. Hånden lod han derfor let stryge over hendes underliv. Næsten pirrende og drillende, fordi at han vidste, at det ville have den effekt på hende, og det nød han jo mest. "Nu er det mig, der bestemmer," hviskede han let. Hovedet og læberne, førte han langsomt nedover hendes mave.. skænkede et kys til hvert et ar på hendes krop, som han nu måtte passere undervejs. Fingrene lod han kærtegne hendes nedre. Nu var det nemlig hans tur til at lege og undersøge.. Han elskede at gøre det med hende. Læberne førte han over hendes nederste mavemuskler.. kun for at drille hende.

[Denjarna Dark Dynithril]

Gabriels selvsikkerhed nød Denjarna på alle led og kanter. Forfriskende var det nemlig med en mand der vidste, hvad han ville have, og som bare tog uden at spørge om lov. Sart og skrøbelig var hun ej heller, men det huskede han vel også fra sin fortid med hende? Dengang mindedes hun dog, at han havde været helt anderledes. En af grundene til, at hun havde fravalgt ham i sin tid havde jo også været fordi, at han ikke havde været nok mand for hende. Var han det mon nu? Nydende stønnede hun, som hun fornemmede, hvordan hans hånd måtte stryge længere ned ad hendes krop. Forventningerne steg uden tvivl i hende, og selv vidste hun udmærket, hvad hun ønskede med af dette! Hun havde om end også altid vidst, hvad hun ville have. Antydningen af et smil viste sig i hendes mundvige, alt imens hun sukkede nydende, som hun mærkede, hvordan hans hånd strøg over hendes underliv og… var det det? Frustreret måtte hun slå øjnene op, alt imens hendes krop vred sig let. Snydt følte den sig jo helt! Meningen med det hele så hun dog ved lyden af hans ord. ”I dine drømme, kæreste. Jeg får det altid, som jeg vil have det,” kommenterede hun legende og dog sandfærdigt. Dog ønskede hun, at der en dag kom en mand der kunne udfordre den side af hende. Det var trods alt det andet der fik hende til at tabe interessen. Nydende sukkede hun på ny, alt imens hun let måtte spænde i sine mavemuskler, som han kyssede hendes mave. Fingrene der endelig lagde sig imod hendes nedre, fik hendes øjne til at glide frydefuldt i, alt imens hun spredte på benene velkommende for ham. Et ben placerede hun på hver sin side af ham, som hun bestemt ikke følte for at skjule sig for ham. ”..Til helvede med dig,” stønnede hun med en stemme der i den grad var plaget af nydelse og begær. Hun vidste udmærket, hvor hun ønskede at hans læber var.. og hendes mavemuskler var alt for langt oppe!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Den unge knægt, som Gabriel havde været engang, var han bestemt ikke længere. Han havde nemlig gennemgået en større forvandling, hvor han rent faktisk var blevet til en mand. At det så derimod, var noget som Denjarna skulle have lov til at opleve, var bestemt ikke noget, som man kunne sige, at han havde været forberedt på. Det som nok var mest skræmmende, var vel, at han nød tanken om det? At høre hende stønne og sukke, samt vride sig under ham, føles fantastisk! Alt det som han gjorde med Denjarna føles jo direkte fantastisk, og han kunne jo heller ikke ligefrem gøre noget andet end at nyde det, når det nu endelig skulle være i den anden ende.
Hånden strøg over hendes nedre, hvor hans læber stoppede ed de nederste mavemuskler. De var to om den pirrende leg, og nu hvor han også var kendt med spillereglerne, var han bestemt heller ikke bange for at tage kampen op! At det så derimod var med hende, og ej hans elskede hustru, som sad derhjemme, kunne han jo desværre ikke gøre det største ved, selvom han ville elske at gøre det med hende også. Han sukkede dæmpet, inden han plantede et kys til hendes nedre. "Du mener det alligevel ikke.. du elsker mig for det.." hviskede han helt morende. Han fik det jo ligesom han ville have det. Måske hun ikke tiggede med ord, men det gjorde hendes krop da uden tvivl for hende! Denne gang søgte han længere ned, som hun havde gjort plads til ham, hvor tunge og læber begyndte et let og pirrende arbejde. Denne gang vidste han jo også, hvad han gerne ville have ud af det, og at se og spotte hendes nydelse, var helt klart det hele værd! Han ville give hende den oplevelse.

[Denjarna Dark Dynithril]

Glemt var omverdenen, som der kun var dem. Ej heller tænkte Denjarna på, at hun var dronningen af landet, og han konge af et andet. Ingen rolle syntes det nemlig at have i dette intime spil. Forunderligt var det egentligt i sig selv, som det ikke var noget, som hun normalt set slog bort. Frydefuldt måtte hun sukke, som han endelig gav hende lidt af, hvad hun ønskede, og kyssede hendes nedre. For en stund måtte det fylde hende med tilfredshed, men derfra fyldte det hende blot med lysten til mere.. Et kys var ikke nok! At han brugte ordet elsker, fik hende dog slået lidt ud af den. Øjnene måtte glide op. Elskede hun ham for, hvad han gjorde ved hende? Elskede hun ham stadig på trods af de mange års adskillelse? Elskede han hende? At han i det hele taget nævnte ordet for hende, måtte slå hende ud af kurs. Den sidste hun havde hørt et ord som det fra, havde nemlig været fra Dericks læber. Altså, for mange år tilbage. Salvatore havde nemlig aldrig sagt, at hun havde den betydning for ham. Aldrig nåede hun dog at sige noget til det, som Gabriels læber endelig hengav sig til hendes ønsker.. Hvad skulle hun også have sagt til det? Langsomt søgte hendes øjne i igen, hvor hun stønnede dæmpet. Ligesom han ej var vant til at gøre den slags med sin hustru, havde dette ligeså også været år siden for hende. Af den årsag måtte hendes krop uden tvivl også reagere på det! Nydende sukkede hun, alt imens hun mærkede, hvordan det berusende måtte dukke dernede, som hun fik opfyldt sine behov. Fantastisk var det, hvor det nu også måtte blive hendes tur til at gribe let op lagnet og klemme om det, så hun havde fat i noget, mens hun tog imod al nydelsen.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Denjarna kunne give udtryk for had, så meget som hun ville, for Gabriel vidste, at dette var noget, som hun ønskede skulle ske, og det var noget, som han hellere end gerne ville give hende, nu hvor han havde muligheden for det. Han lod et kys tildeles hendes nedre. At det derimod var noget, som slog hende så meget ud, var slet ikke noget som Gabriel havde set komme, men heller ikke noget, som han bed sig særlig meget fast i, når det nu endelig skulle være. For nu, var han udelukkende fokuseret på det, som skete foran ham, og det var også det eneste, som skulle have lov til, at have noget, der mindede om betydning for det her.
Derefter lod han læberne gå igang med arbejdet, i samarbejde med tungen. Øjnene lod han glide i. Bare det, at kunne høre hende, gjorde det til en fantastisk og helt igennem enestående fornemmelse, og det kunne han virkelig godt lide! Bare følelsen af det, var ubeskrivelig, og han kunne virkelig godt lide den! Alene det, var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Et smil måtte dog alligevel passere hans læber. Dette var aldrig noget som han gjorde med Silia, og nu lå han der og gjorde det med hans eks.. som en gift mand. Det var jo forkert på alle tænkelige måder! Hænderne strøg han over hendes lår, mest også, for at holde dem adskilt. For ham, var det uden tvivl rart. Rigtig rart, var det uden tvivl! Og selv han måtte jo elske at være den, som gav hende det. Ikke enhver anden, men ham, og han vidste, at hun nød det!

[Denjarna Dark Dynithril]

Uden tvivl slog hans ord Denjarna ud.. lige indtil han rigtigt begyndte sit arbejde med hendes nedre. Som det skete måtte tankerne nemlig svinde ud af hendes sind på ingen tid! Fantastisk var det.. Helt igennem fantastisk! Salvatore havde ganske vidst før gjort det på hende, men det havde blot været en enkelt gang, og selv måtte hun indrømme, at det var noget, som man kom til at savne. At Gabriel derfor måtte træde ind og opfylde hendes behov, nød hun kun! Langsommere blev hendes åndedrat, som hun i stedet syntes at søge mere ind i nydelsen, hvor hun kun fokuserede på den. Gabriels læber der kyssede hendes nedre. Gabriels tunge der legede med hende. Altfortærende syntes oplevelsen at være, og hun nød det i den grad! Ej måtte han stoppe, men hun kunne godt frygte, at han ville, som hun jo havde stoppet med arbejdet med ham, så han i stedet kunne tage hende. Neglende lod hun grave i sengetøjet, som hun måtte gøre noget af dem! Hun stønnede på ny, hvor hun lod sin ene hånd slippe sengetøjet, så den i stedet kunne gribe om hans hår. Hun ønskede blot at mærke ham. Føle den nydelse, som han kunne give hende, og føle det begær, som han kunne blomstre i hende. Hendes vrid i kroppen begyndte der desuden at komme styr på, som han holdt hende i lårene og på den led holdt hende i ro. Det gjorde også kun, at det hele måtte føles det mere intenst for hende! Sukkene begyndte at falde hyppigere over hendes læber, som hun kunne mærke, hvordan varmen langsomt måtte centrere sig i hendes underliv. Det måtte hun også kunne mærke ved, at hendes krop langsomt blev det mere spændt. Som pisket slog hendes hjerte, som nydelsen gjorde anledning til at forblinde hende. Hvis han ej heller stoppede nu, ville den følelse også kun eksplodere i hende i løbet af nogle sekunder.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Som Gabriel kendte hende, vidste han også og kendte hendes signaler til, hvor meget hun kunne rumme, og han vidste, at grænsen for hvad hun kunne kapere, derfor også var ved at blive nået. Nu hvor hun havde muligheden for at nyde det med en mand - og ham særligt, så var det noget, som han kun måtte nyde det mere, end hvad han havde gjort frem til nu!
Øjnene holdt han lukket. Han lod nemlig Denjarnas krop tale for hende, og derfor var det også det signal som han måtte læse, og det var det, som han nød lige nu. Det føles næsten som havde hun fortrudt sit valg? Var det derfor at de nu lå der? Igennem alle de år, som havde passeret.. Havde han forsøgt at overdække for følelser, som han endnu havde? Det var lidt det, som han ikke rigtigt kunne finde ud af, og det var det, som kun måtte frustrere ham det mere, for det var slet ikke meningen, at han skulle gøre sig de tanker om hende, som det han gjorde i øjeblikket! At hun derimod spændte mere i kroppen, tog han som sit tegn til, at han skulle stoppe.. Han slikkede en sidste gang, kun for at skænke hendes nedre endnu et kys, inden han trak sig. Med et tilfredst smil på læben, kravlede han endnu en gang over hende. Han lagde sig.. Vingerne føles endnu tunge, selvom det var noget af det sidste, som han havde fokus på lige nu. Han strøg hånden over hendes kind. "Jeg ved at du vil.." hviskede han, inden han møvede sig ned mellem hendes ben, dog uden at gøre noget yderligere. Han plantede en lang række kys mod hendes hals.

[Denjarna Dark Dynithril]

Sit klimaks var Denjarna ved at nå, og helt igennem fantastisk var det! Selv kunne hun mærke, hvordan nydelsen i hendes nedre begyndte at samle sig og skulle til at eksplodere. Varm og levende følte hun sig og så..! Det hele føltes som, hvis man holdt noget vand i hænderne og det lige meget hvad begyndte at løbe ud mellem fingrene! Det var som at se det man ønskede smuldre for en, alt imens man endnu higede det! Hæst trak hun vejret, for skønt han stoppede sine læbers og tunges arbejde med hendes underlig, mærkede hun endnu, hvordan hendes underliv måtte dunke. Voldsomt og klagende endda! En frustration uden lige var det, og særligt som han ikke erstattede det ene med det andet, som han blot lagde sig oven på hende, strøg hende hen over kinden, og kyssede hendes hals. Var det det?! Forblændet af lyst var hun, som hun ikke selv kunne holde sig tilbage længere. Hun ønskede ham nu, og hvis ikke han selv ville give, måtte hun selv tage! Om hans overarme greb hun nok engang, hvor hun var ligeglad med, at hendes negle borede sig ind i hans kød. Hun ønskede ham! Hun ønskede at mærke ham! ”Du er min!” hviskede hun begærligt, som hun fik dem vendt i sengen. Hvis ikke han ville tage føringen, var hun ikke bleg for at gøre det! Her tøvede hun ikke med at forene deres kroppe, som hun ikke ønskede at vente et sekund længere! Ej rankede hun sin krop, skønt hun tog ham, som hun forblev foroverbøjet over ham. Hun ønskede nemlig at mærke hver en del af ham på en og samme tid! Bevidst begyndte hun at vugge med hofterne, alt imens hendes læber krævende fandt hans. Alt imens slap hendes negle hans overarme, som den ene hånd gav sig til at støtte mod madrassen, alt imens den anden lagde sig mod hans brystkasse. Her både nusse og rev hun ham, hvor hun kun priste de mærker der måtte komme, som hun elskede følelsen af at markere ham. Særligt hvis hans lille hustru så det.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Ikke var Gabriel typen, der ville give Denjarna, hvad hun i sandhed hungrede efter, og særligt ikke, hvis han kunne blive fri for det. Det var meningen, at de skulle tirre og pirre hinanden.. det var det som han ønskede, da det jo uden tvivl var noget af det mest fantastiske af det hele, og det var også således, at han måtte have det med dette! Frustrerende, som det var for hende, havde det haft den samme effekt på ham, da hun havde valgt at stoppe, da han bestemt ikke havde fundet det retfærdigt! Og ret skulle være ret.. End ikke hun havde jo gjort ham færdig, trods alt! Han vendte blikket direkte mod hendes skikkelse, som han lagde sig over hende, og med et tilfredst smil på læben. Denne leg, ville han slet ikke stoppe! Overhovedet ikke faktisk!
At hun derimod ikke var færdig med ham, kom et sted ikke bag på ham. Hård og bestemt havde hun jo trods alt altid været, så han nød det jo! Han hørte hendes hviskende ord mod sine ører, og hvilken dejlig fornemmelse det måtte efterlade ham med! Han lod dem vendes, også selvom det næsten var brutal en handling, som hun udførte på ham. At hun derimod forenede dem, fik det dybe støn til at bryde hans læber. Armene gled tæt omkring hende, hvor han trykkede hende ind mod sig. Som hun startede sit arbejde med hoften, begyndte han med et tempo, efter at han havde sat fødderne ned i sengen, så han kunne hæve sig en anelse. Hun var hans nu! Det var sådan, at han gerne ville have det, og dette var bestemt ikke noget undtag på sigt, for ham! De dybe støn blev kvalt i kysset, som han gengældte mere end glædeligt! Han ønskede så brændende, at få hende tættere på!

[Denjarna Dark Dynithril]

Hård blev Denjarna måske i sin gøren, men det var også kun et resultat af det, som han gjorde ved hende! Ej heller skulle han anse det for at være en skidt ting, som hun ej tog fat i ham for at være ond. Hun gjorde det blot fordi, at hun så brændende ønskede ham og simpelthen ikke kunne få nok længere! Selv nød hun det, som hun nød, at han rent faktisk formåede at drive hende til vanvid. Ej kunne hun vente længere, som hun måtte tage ham og denne her gang ønskede hun, at der ikke var en chance for, at han glemte det! Han skulle mindes det.. længes efter det.. kræve det..! Som han holdt armene om hendes krop og på den let måtte holde hende tæt, følte hun, at hun var i den syvende himmel. At hans egne hofter også måtte begynde at samarbejde med hendes, nød hun kun godt af, som han i så fald kom til at støde dybere i hende. Nydende stønnede hun, skønt det blot måtte fordufte mod hans læber. Hun kunne på ingen måde få nok af ham! Ej heller skulle han få nok af hende! Hun fortsatte med at vugge med hofterne, indtil hun igen måtte blive opfyldt af ønsket om at pirre ham. Hun ønskede at drive ham til vanvid, som han lige havde gjort det med hende! Pirrende stoppe hun med at vugge med hofterne. I stedet for førte hun sig næsten helt ud af ham, så det kun var spidsen der endnu var forenet. Kysset brød hun. ”Er du sikker på, at du er mand nok til mig?” hviskede hun ham tirrende ind i øret, inden hun kælent lod sin tungespids stryge over hans øreflip. Selv ønskede hun, at han var, som hun også ønskede, at han kunne sætte hende på plads.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel blev fyldt helt op med en ubeskrivelig længsel, som han ikke rigtigt kunne gøre noget ved. Han ville og han lystede uden tvivl at mærke hende helt tæt på, og særligt nu hvor han endelig havde muligheden for det. Helt ubeskrivelig var det nemlig, at komme tæt på hende. Aldrig havde han nogensinde oplevet noget lignende, og det var han så sandelig heller ikke bange for, at erkende!
De dybe støn brød i takt med, at han selv satte gang i tempoet, for at opnå den største form for nydelse, som man overhovedet kunne komme til det. Alene det, kunne han bestemt heller ikke lægge det mindste skjul på, og ej heller, var det noget, som han var synderlig interesseret i, dersom det nu skulle være i den anden ende. At hun derimod ikke var færdig med at pirre ham, gik for alvor op for ham, da hun.. trak sig fra ham.. næsten helt i hvert fald. Kysset lod han blive brudt, som han igen vendte blikket mod hende. Ikke at han tog det som en afvisning, for det var det sidste, som han kunne tolke det som.. men helt igennem fantastisk og pirrende, var det virkelig! Så tæt på, og alligevel så pokkers langt fra! "Det ved du, at jeg er," hviskede han intenst, inden han atter strammede grebet omkring hendes krop, kun for at få dem vendt igen. Her lagde han hende under sig, inden han igen stødte kraftigt og hårdt i hende. Han var en mand, og han tog nemlig selv, hvad han ville have! Denne gang var det hende.. og kun hende!

[Denjarna Dark Dynithril]

Færdig med at pirre ham var Denjarna ikke, som hun vidste, hvad hun ville have ud af det. Derfor trak hun sig næsten, så de endnu var forenet, men så alligevel ikke. Selv nød hun det, som hun nød at lege med ham. Ej heller kunne hun tro lige nu og her, at hun ville blive træt af det. Smilet trak hun tilfreds på, som han forsikrede hende, at han var mand nok for hende. Lige nu var han uden tvivl, og derfor var spørgsmålet, om han kunne blive ved med at være det.. og var det virkelig det hun var begyndt at ønske? Ej strittede hun imod, som han vendte dem, som hun derimod nød, at han fulgte op på sine ord. Hans ryg endte hun helt at få lidt i, alt imens hun nærmest kvalte lagnet med den anden hånd, som han hårdt, og næsten brutalt stødte op i hende. ”Åhh!” Højlydt fløj stønnet over hendes læber, hvor hun end ikke tog højde for, at en forbipasserende ude på gangen ville kunne høre hende. I så fald måtte de ærgre sig over at være på den forkerte side! Ej heller ønskede hun at skulle for Gabriel, at det han gjorde rent faktisk var fantastisk! Spændt blev hendes krop, som hendes ryg helt måtte bue, alt imens hun slog nakken tilbage, som han gjorde det første stød. Enten kunne han slet ikke få nok af hende.. eller også fik han ganske enkelt ikke nok derhjemme, siden han nu var med hende, og ved det sidste, ville hun slet ikke kunne begribe tanken! Benene svang hun op hofterne på ham, så hun kunne hjælpe til med at støde mod ham. ”Mere,” tiggede hun stønnende, alt imens hendes negle havde et godt tag I hans øvre ryg. Skjult fra hans krop ville det i hvert fald ikke være, hvad de havde lavet. Ansigtet vendte hun mod hans hals, både så hun kunne indsnuse hans duft, og kysse ham der.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Det var efterhånden begrænset hvad Gabriel kunne holde til, og særligt fordi, at de konstant skulle pirre hinanden på den måde! Følelsen af det, var helt igennem fantastisk! Han bed tænderne fast sammen, som han fik dem vendt. Han skulle tidsnok vise hende at han var det bedste for hende, og at det derfor var ham, som hun skulle tænke på! Han havde nemlig i forvejen, svært ved at forestille sig, at hun havde klaret hele livet alene, og derfor var det også derfor at han gjorde hvad han gjorde.
At høre hende stønne og nyde det som hun gjorde, var en fantastisk fornemmelse! Hun rev og sled i ham, og han kunne mærke det.. Hvordan hendes negle rev over hans hud, og alene følelsen af det, var ubeskrivelig! Hovedet placerede han tæt ved hendes hals, så han kunne mærke og dufte hende. Denne gang var det nemlig ham, der fik denne fantastiske og enestående mulighed, og det var det, som han virkelig godt kunne lide, og det lagde han heller ikke skjul på. Tempoet satte han op, da han kunne mærke, hvordan det hele samlede sig i hans nedre, og hvordan han kom tættere og tættere på, hvad han kunne rumme. De dybe støn brød mere og mere hans læber, inden han gjorde et sidste stød. Det hele synes at eksplodere i form af ekstase, varme og lidenskab, som han aldrig nogensinde havde oplevet det før. En voldsom sitren skød voldsomt igennem hans krop, inden han nærmest faldt sammen over hende. Han prustede ganske let, inden han trak sig, og gled ned ved hendes side. Det føles virkelig godt!

[Denjarna Dark Dynithril]

Næppe ville Denjarna glemme denne nydelse og dette begær lige foreløbig! Ej heller ønskede hun det, som det jo føltes fantastisk her i øjeblikket! Derfor ønskede hun ej heller, at han bare rendt hjem til sin lille hustru igen. Hyppigt søgte stønnene over hendes læber, hvor de også kom lettere nu hvor, at hun bare kyssede hans hals. Hele fornemmelsen måtte hun forgude, hvor hun helt måtte ønske, at øjeblikket aldrig stoppede, skønt realiteten var, at hun snart ikke kunne rumme mere.. Gad vide om hun i det hele taget ville få denne oplevelse med ham igen? Ingen af dem kunne jo benægte, hvor meget de nød det længere. Hans lille hustru kunne umuligt skænke ham, hvad hun kunne! Hans ryg endte hun at slide det mere i, som hun knugede sig ind til hans skikkelse, som hun måtte nå sit højdepunk samtidig med ham. Hvordan man skulle beskrive følelsen, vidste hun end ikke, da følelsen var mere en fantastisk! En sand rus var det som løb igennem hende, som hendes krop måtte spændes, alt imens euforiserende varme og nydelse kulminerede i hendes krop. At han lige pt gennemgik den samme behag som hende, tilfredsstillede hende kun det mere. Om sengen under dem var våd eller svedig, var ikke længere til at sige, men fugtig var den i hvert fald! Et sidste suk slap hun, som han valgte at trække sig og falde ned på pladsen ved siden af hende. Røde – af en smule blod – var hendes negle, som hun nu også havde givet slip på ham. Dog var det ikke noget, som hun selv lagde mærke til, som hun lige nu og her blot prøvede at samle sig og genvinde vejrtrækningen. Tydeligt var det også at se, hvordan hendes bryst måtte hæve og sænke sig. Varm måtte hendes krop også helt føles endnu.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Varm følte Gabriel sig helt, og det var en direkte fantastisk følelse og fornemmelse, hvilket han i forvejen heller ikke var bange for, at erkende for hende. Han var lettet.. præget af begær og nu også en tilfredsstillelse uden lige, som han slet ikke var i stand til at beskrive, og særligt ikke, som det var lige i øjeblikket. Øjnene lukkede han kun for et kort øjeblik. Dette var så forkert, som noget overhovedet kunne være, og det vidste han godt, men den skade, var nu sket for ham.
De krystalblå øjne vendte han endnu en gang i retningen af hendes skikkelse. Han vidste skam godt, at han slet ikke burde nyde det her, selvom han nu gjorde det. Burde han skamme sig? Samvittigheden prikkede kun svagt til ham, men slet ikke i en forstand, som han var påvirket af som sådan, og det havde da uden tvivl også sine klare fordele, kunne man jo sige. Et tilfredst smil passerede hans læber, som han hævede hånden og strøg den mod hendes kind. Så frustrerende som hun kunne være, kunne hun uden tvivl også godt være det modsatte, og det var vel også det, som han så nu? Han var hvad hun skulle bruge.. og hun var hvad han havde brug for, skræmmende, som det end var. Burde han hade hende? Hvorfor gjorde han det ikke? Han burde slet ikke nyde det her. Han sukkede dæmpet, inden han igen lagde sig godt til rette ved siden af hende. Hun var jo en fantastisk kvinde, og det havde hun alle dage været.. desværre. "Kom ikke og sig, at jeg ikke er en mand for dig," pointerede han med en tydelig tilfreds stemme.