What should we do?

[Denjarna Dark Dynithril]

Morende trak Denjarna på smilebåndet, som det var tydeligt for hende at se, hvordan Salvatores krop langsomt måtte blive det mere anspændt. Tydeligst var det, som han forsøgte at afværge en reaktion ved nærmest at kvæle sofaens kant. En handling, der kun fik hende til at fortsætte sin kælen af ham. Gad vide om tjenerinden havde den fjerneste ide om, hvad der hændte i sofaen lige nu og her? Smilet trak hun yderligere på, som han nærmest krævede hendes opmærksomhed, som han trykkede sit underliv nærmere hendes hånd, skønt tjenerinden endnu stod i rummet. Personligt var det uden tvivl noget, som hun nød, som hun nød den udvikling, som han havde taget.
”Så gerne, hr.,” lød det respektfuld fra tjenerinden, inden hun yndefuldt nejede for Salvatore. Rød var hun endnu i kinderne, som hun let knugede om bakken, inden hun forlod pejsestuen, og lod døren glide i efter sig. Dette var noget, som de andre piger skulle høre!
Denjarnas hoved søgte en anelse på sned, som hun kunne høre, at de nok engang blev ladt alene. Fingrene lod hun slippe hans hellige del, så hendes hånd i stedet kunne søge om til hans faste ende, som den let trykkede om. ”Du er nu sød, når du er under pres,” kommenterede hun med et smil på læben. Godt havde han gjort det, som han havde formået at holde masken, uden at afsløre hende.. selvom hun ikke havde gjort det let for ham. På ingen måde. Blidt kærtegnede hun ham over hele kroppen, som det var svært at lade være, når nu hun først havde begyndt. ”Fortæl mig, hvad vi har fået,” bad hun roligt, som hun trods alt intet havde kunnet se. Hun havde kun hørt ordet frugt, og at tjenerinden havde stillet det på et af bordene.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Denjarna gjorde det ej nemt for Salvatore, at komme igennem denne situation, og det kunne uden tvivl også godt mærkes for øjeblikket. Selv ønskede han så brændende bare at tage hende med storm, men at gøre det med en tjener i rummet... Det hverken kunne han, eller ønskede han. Hvad ville folk dog ikke sige? Lige i den sammenhæng, kunne man jo godt sige, at han ikke var Denjarna værdig, i og med, at hun stod som landets dronning, og han 'kun' var en rådgiver.
Afmålt nikkede han mod tjenerinden. Velvidende om, at hun allerede nu havde set for meget, så var det atter Denjarna, som fangede hans store interesse. Som tjenerinden forlod dem og lukkede døren, kunne han atter vende blikket mod den smukke dronning, som lå der under ham. Han sendte hende et let skulende blik. "Du gjorde det ikke nemt for mig.. Hvad tror du ikke, at folk nu vil sige om Manjarnos kongelige rådgiver?" Her havde han siddet i så godt som ingenting. Det var jo dømt til at se direkte forkert ud! Han lagde sig roligt ned over hende igen, hvor han plantede et kys mod hendes kind. "Vil du da hellere have frugt, i stedet for mig?" lød det drillende, inden han sendte hende et smil. "Der er jordbær.. druer og melon.. af hvad jeg kan se," sagde han med et let smil på læben. Hånden strøg nedover hendes side. Det var trods alt hende, som han ville have.. Ikke en bakke med frugt.

[Denjarna Dark Dynithril]

Alene var de nok engang. Denjarna måtte dog indrømme, at hun havde fundet situationen helt fornøjelig. Intet havde trods alt heller ikke gået galt.. eller, et par rygter ville uden tvivl svire omkring den kongelige rådgiver i de næste par uger, men bedre var det, end at rygterne svirede omkring dronningen og den kongelige rådgiver nøgen i pejsestuen. Smilet trak hun ydereligere på ved hans skulende blik. En del af ham havde nydt det, og det kunne han bestemt ikke komme udenom! ”Ville du da have ønsket, at jeg havde stoppet?” spurgte hun ham roligt, som hans krop jo havde tigget hende om at fortsætte. Som han lagde sig ned over hende igen, lod hun selv igen sin hånd finde hans manddom, som hun nok engang begyndte at kæle for. ”Men lad dem snakke..,” lød det sensuelt fra hende. Hun fortsatte sin kælen af ham. ”Skulle din påklædning desuden ændre på din rådgivning?” Hovedet hævede hun en anelse, så hun pirrende kunne nappe i hans bløde underflip. ”Hvad vil du desuden råde din dronning til nu?” Selv nød hun at pirre og lege med ham. Heldigvis lod han hende også gøre det, hvor han også måtte ligne en der nød det mindst ligeså meget. Hovedet lagde hun igen tilbage i sofaen, uden at hun tog blikket fra ham. ”Hvem siger, at jeg ikke kan få det hele?” lød det vidende fra hende, som han mente, at hun skulle vælge mellem frugten og ham. Hun kunne få det præcist, som hun ville have. Hånden fjernede hun nok engang fra hans manddom, så hun end ikke havde en hånd på ham. ”Hent det,” bad hun ham sensuelt. Hun skulle nok vise ham, at det ikke behøvede at være et valg om det ene eller andet.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Selv var Salvatore ikke et sekund i tvivl om, at rygterne ville gå for alvor i denne omgang. Ikke at han kunne gøre noget ved det. Tjenerinden havde jo trods alt set ham sidde midt i sofaen i så godt som ingenting. Og sandt var det måske, at det var bedre at rygtet gik om ham, end det måtte gå om de to, men det var jo bare en ting, som han måtte tage med sig, når det endelig skulle være. "Hvem kunne da have noget imod det der?" spurgte han med en dæmpet stemme, tæt ved hendes øre. Da hun tog fat om ham endnu en gang, skubbede han med glæde goderne tættere på hende, for han ville jo ikke have, at hun skulle give slip på ham! Ikke hvis det var noget, som han ellers kunne blive fri for i den anden ende. Han smilede tilfredst for sig selv, som han let betragtede sig af hende. "De snakker nok allerede om hvor fantastisk jeg ser ud," hviskede han ganske let. Et dæmpet suk brød hans læber. Det føles helt igennem fantastisk, at det måtte være på denne her måde.
Hovedet lod han søge let på sned. Denne gang kunne han glemme tjenerinden lidt, også selvom det havde været... grænseoverskridende for ham. Han havde jo håbet på, at der ikke ville være nogen til at forstyrre dem i det henseende! "Jeg ville råde hende til ikke at lege med mig på den måde, når andre får indtryk af, hvad der foregår," hviskede han intenst mod hendes øre. Ganske vidst havde tjenerinden ikke set dem.. Men det kunne være gået helt galt! At hun slap ham, sagde han intet til, men at hun derimod ønskede, at han hentede frugten, fik ham kort til at rynke i panden. Han rejste sig langsomt op. Ikke at han havde noget at skjule, og særligt når det var på denne her måde. Han søgte stort set i ingenting hen til bakken med skål af frugt, som han tog med tilbage til sofaen. Hvad hun derimod ville bruge det til, vidste han ikke.

[Denjarna Dark Dynithril]

Selvtilfredst smilede Denjarna ved hans ord. Lige netop. Hvem skulle have haft nogen indvendinger imod en sådan berøring fra hende? Ærlig talt havde hun aldrig før oplevet en afvisning, og derfor havde hun generelt svært ved at forestille sig en sådan reaktion. ”Lige mine ord,” sagde hun tilfredst. At tjenerinden muligvis fantaserede om Salvatore, havde hun uden tvivl delte meninger omkring. På den ene side nød hun, at andre kvinder kunne se Salvatores værd. På den anden side havde hun lyst til at flå hovedet af den kvinde, der skulle vove at lægge hånd på ham. Dog ville hun også flå hovedet af ham, hvis han lod en anden kvinde tage hendes plads. Utroligt beskyttende omkring, hvad hun følte var hendes, havde hun nemlig altid været. ”Snakke kan de gøre så meget, som de vil.. Du er min,” hviskede hun intenst i hans øre, inden hun måtte slippe hans nedre. At han derfra rådede hende til ikke at lege med ham, når der var andre til stede, valgte hun at se bort fra. Hvorfor skulle hun også gøre andet? Han havde jo nydt til. Han havde derudover ikke kun vist det, men derimod også sagt det. ”Jeg havde de tellers på fornemmelsen som om, at du ikke ønskede, at jeg skulle stoppe,” svarede hun kækt igen, inden hun måtte se, hvordan han rejste sig fra hende i al sin herlighed. Uden tvivl et godt syn for øjet. Det sølvgrå blik lod hun følge ham, alt imens hun selv fik sig sat op i sofaen. Skepsis så han uden tvivl ud lige nu og her, men det skulle hun såmænd nok få skaffet af vejen. Som han kom tilbage med al frugten og afsatte det på stuebordet, valgte hun at gribe fast om hans håndled, så hun kunne tvinge ham tilbage i sofaen. Siddende. Behændigt svang hun benet over ham, så hun sad på hans skød, så hun uden tvivl kunne mærke aktiviteten i hans nedre. En anelse tilbage lænede hun sig, så hun kunne gribe om en af jordbærende, inden hun vendte blikket mod hans igen med et listigt glimt i øjnene. ”Åben munden,” bad hun sensuelt.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Aldrig kunne det falde Salvatore ind, at lade sig dele eller betragte en anden kvinde, når han havde Denjarna. End ikke de år, hvor hun havde været død og borte, havde han været sammen med andre, da han slet ikke kunne se sig ud af det. Han rystede let på hovedet. At det var sådan her, at tingene skulle forholde sig, havde han nu intet imod. "Det anede mig," endte han med en tydelig tilfredshed. At mærke hende tage hånd om ham på denne måde, var helt igennem fantastisk, og han kunne jo heller ikke ligefrem gøre andet, end virkelig at elske og nyde det ikke mindst!
At hun direkte ønskede frugten, forstod han dog ikke. Så kreativ anlagt, var han bestemt heller ikke, men det kunne jo være, at han i denne omgang, rent faktisk ville blive positivt overrasket? Han rynkede kort på næsen, inden han rettede sig op endnu en gang. "Jeg har nu altid været din, min dronning," endte han tæt ved hendes øre, inden han rejste sig, for at hente frugten, som han satte fra sig på bordet ved siden af dem. Her satte han sig igen ned. At hun derimod tog pladsen i hans skød, satte en sitren igennem ham. Så tæt på, og alligevel så langt væk! Ej var det noget, som han ville kategorisere som retfærdig på nogen måde! Hænderne lagde han let omkring hende. "Hvilket jeg aldrig kunne drømme om, at give udtryk for," pointerede han med en ærlig mine. Han betragtede hende kort, som hun bad ham om at åbne op. Hvad var det helt præcist hun var ude på? Hans hjerte begyndte at hamre mod hans bryst, som han dog alligevel gjorde som hun bad ham om. En kende spændt var han jo trods alt.

[Denjarna Dark Dynithril]

At Salvatore ej ville lade en anden kvinde komme tæt, passede Denjarna særdeles udmærket. Hun betegnede ham nemlig som sin, selvom hun ej sagde, at de var et par. Et par var de dog ej heller, som de ej gik i offentligheden med dette, men derimod holdt det i skyggerne. Perfekt var deres forhold vel næsten? Ej var de et par, og derfor hang de ikke på hinanden dag ud og dag ind. Dog var de intime sammen, når de ønskede, og på den led kunne de opfylde hinandens kropslige behov. Venner var de derudover, hvilket gjorde, at de vel og mærke godt kunne tale fortroligt med hinanden, og til sidst men ikke mindst, var de arbejdspartnere, hvilket gjorde, at hun også kunne gå til ham med det kongelige. Ganske perfekt, som de ej gik døde i det. Det ene ben svang hun over ham, som han kom tilbage i sofaen, så hun indbydende kunne sidde på hans skød. ”Godt,” sagde hun tilfredst, inden hun måtte gribe om et jordbær og bede ham om at åbne munden. Intimt ville det være det, som hun ville gøre, men stadig ville det være en meget mild handling. Selv tvivlede hun i hvert fald ikke på, at det var noget, som han ville kunne være med på. Legende hvilede hendes sølvgrå blik på hans, som hun placerede jordbærret i hans mund, så det var halvt ude og halvt inde. Nok engang havde hun taget kontrollen, men det var vel blot fordi, at det tilfaldt hende så let og fordi, at hun var det mere frembrusende end Salvatore? Øjnene lod hun halvt glide i, som hun lod deres læber mødes. Ømt var kysset hun skænkede ham, alt imens hun lod sine tænder glide igennem bærret, så hun til sidst bed det helt over i hans mund. Som hun havde gjort dette, trak hun roligt sit hoved en anelse til sig igen, så hun kunne synke bærret.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Aldrig havde Salvatore været tættere på en anden kvinde, og ikke var det noget, som han ønskede sådan uden videre. Han havde ønsket Denjarna, og ej nogen anden kvidne, og at hun måtte have det på samme måde, var jo noget, som han kun nød utrolig godt af, kunne man dertil også sige. Han satte sig ned i sofaen ved hendes side, hvor hun endte i hans skød. Så tæt på, og dog alligevel så pokkers langt fra! Ikke at han kunne gøre synderlig meget ved det, og frustrerende var tanken uden tvivl også! Armene gled let omkring hendes slanke skikkelse, som han trykkede en smule tættere på sig. Ikke havde det været meningen, at hun skulle tage styringen fra ham, men her var hun uden tvivl langt mere med på, hvad der skete, end hvad han selv måtte være, og derfor lod han hende jo også. Nysgerrig som han var, ønskede han jo ligeledes også at lære, så han kunne tilfredsstille hende på bedste vis efterfølgende.
"Det er mig en pine, at have dig så nær, når det føles, som at have dig så fjern," pointerede han med et let smil på læben, inden han skilte sine læber, så hun kunne placere det fine jordbær mellem hans tænder. Hvad han dog skulle forvente, var svært for ham at sige, når det hele foregik således. Kysset som hun skænkede ham efterfølgende, forsøgte han at gengælde, dog selvom det var svært med det siddende mellem tænderne. Bærret endte hun med at bide over, hvor han sad tilbage med halve af det. Hovedet trak han til dig, inden han spiste de rester, som han havde fået lov til at beholde. Smilet bredte sig på hans læber. Idyllisk og fantastisk. Han elskede at være hende så nær. "Og du pirrer mig yderligere," pointerede han med en hviskende og intens stemme.

[Denjarna Dark Dynithril]

Svært var det ikke just at tage kontrollen fra Salvatore, som han havde let ved at være underdanig, og blot tage ved lære. Ligeledes faldt det Denjarna naturligt ind at tage kontrollen, som hun altid havde vidst, hvad hun ønskede sig, og derudover stammede fra et samfund, hvor det var kvinderne der var den dominerende. Let trak hun på smilebåndet ved hans ord. I det store og hele kunne han blot kræve hende, hvis han følte, at hun var ham for fjern. Selv havde hun nemlig intet imod, at han gik hårdt til den med hende. Desuden.. når han selv følte, at han var bestemt og grænseoverskridende, havde hun allerede prøvet det der lå langt over hans version. Sødt fandt hun det dog, som det måtte være en del af hans charme. ”Så tag mig,” svarede hun ham pirrende igen i en dæmpet tone. Legende måtte hun helt vugge sit skød over hans. Synd var det nemlig at sige, at hun var bange for at føre sig frem. Selv vidste hun jo, hvad hun kunne tillade sig at gøre. Underlivet fortsatte hun med at massere mod hans, uden at hun lod dem forenes helt. Hun håbede vel også, at det tændte noget i ham, så han ej kunne holde sig selv tilbage? For hende ville det nemlig intet gøre at blive taget med storm. At han selv havde nydt hendes måde at spise jordbærret på, fik hende til at smile ganske let. ”Jeg tænkte nok, at det ville være noget for dig,” kommenterede hun sensuelt. Hænderne lod hun søge om hans nakke, hvorefter hun lod deres læber mødes i et lidenskabeligt kys. Øjnene lod hun trygt søge i, alt imens hun i hele seancen også måtte trykke sit bryst en anelse imod hans. Derfra var det blot, hvordan han ville reagere på det hele.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Nemt var det for Salvatore at være underdanig, men detæ ndrede dog ikke på det faktum, at han fremstod som en gammel leder, og snildt kunne træde i karakter, dersom det var det, som situationerne krævede af ham. Han vendte blikket mod hende. For hende, lå det måske meget naturligt, at være sådan overfor andre, og særligt fordi at hun var en Mørkelver, men det var slet ikke noget som skræmte ham. Overhovedet ikke faktisk. Han vendte blikket ganske roligt i retningen af hendes skikkelse, og med et smil på læben. Hun pinte ham, ved at være på den måde! Og særligt når hun rullede med hoften. Så tæt på, og alligevel så langt væk, at det var helt ulideligt. Han kunne virkelig ikke have det! "De frister en meget sart og øm sjæl, Deres Højhed," hviskede han intenst og tæt ved hendes øre. Han ønskede jo så brændende, at få lov til at mærke hende tæt på sig. Dette var slet ikke tæt nok for hans vedkommende.
Som hun satte sig godt til rette og med armene omkring hans nakke, måtte han lade de mørke øjne hvile på hende. Hun påvirkede et dyr i ham, som han slet ikke var vant til, og dette kunne han udmærket godt mærke. Han smilede let for sig selv, hvor hans øjne næsten antog den farve, som når han var panter: De blev mere gyldne. Hendes var han nemlig, som det også var omvendt. Han gengældte mere end glædeligt hendes kys dybt og intenst. Næsten længselsfuldt endda. Let trykkede han hende ind mod sig, inden han vendte dem om, så han kunne lægge hende ned på sofaen. Dertil valgte han selv at tage skridtet videre. Hertil valgte han forsigtigt at sprede hendes ben, hvor han tog pladsen mellem dem. Med en fast, men rolig bevægelse, forenede han dem. Han ønskede at mærke hende helt tæt på.

[Denjarna Dark Dynithril]

At Denjarna fristede en i forvejen sart sjæl, vidste hun skam udmærket godt. Selv vidste hun nemlig, at han i forvejen ønskede hendes krop. Noget, som hun kun nød godt af. Hun nød, at han begærede hende, og hun nød, at det var dem forbudt, og at de måtte holde det skjult. Selv vidste hun, at hun formentligt til hver en tid kunne ændre på det sidste, men grundet al det med Derick og sin karriere som dronning, måtte hun indrømme, at det ej var, hvad hun lystede at begive sig ud i. At hans øjne nærmest skiftede farve, som hun pirrende førte sit skød frem og tilbage over hans, anede hun knap og nap. Det eneste hun så var et glimt, som hun ej nåede at tænke meget over, inden hun kyssede ham. Som han trykkede hendes krop ind mod sin, skubbede hun velvilligt sin barm ind mod hans bryst, inden hun måtte føle, hvordan hun måtte miste sit nuværende fæste for i stedet at blive lagt helt ned igen. Som han forsøgte at sprede hendes ben, lod hun dem velvilligt søge om livet på ham, så hun lå åben for ham. At han derfra blot stødte op i hende, fik hende til at slippe et støn. Både over den hårdhed, som det måtte være for hende, men også over den nydelse, som det stadig måtte bringe hende. Der mere begærligt måtte hun gøre kysset, som det hele blot fik hende til at ønske ham det mere! Den ene hånd lod hun glide fra hans nakke og igennem hans mørke hår, som hendes fingre bestemt greb om, alt imens hendes anden hånd søgte videre ned over hans ryg, som hendes negle let rev hen over. Hvornår de ville ses igen, vidste hun ikke, men mindeværdig ønskede hun bestemt at gøre deres dag sammen! Mindeværdig, som de plejede at gøre dem...

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

De stunder som de delte sammen, plejede uden tvivl at være helt igennem fantastiske, og selv Salvatore nød det. Denne gang, var det bare ham, som måtte give efter for de mange lyster, som særligt Denjarna, formåede at vække i ham, for det var bestemt ikke småting, kunne man sige. Øjnene skiftede derfor også farve til den mere gule og intense glød, inden hun kyssede ham.
Salvatore fik dem forsigtigt vendt. Selv han måtte erkende, at han nød mere og mere af det forbudte og det hemmelige, som man snildt kunne kalde dette, da ingen måtte vide, hvad de foretog sig. Han vidste, at han offentlig nok aldrig ville kunne kalde hende sin, og svært var det uden tvivl også for ham. Han spredte hendes ben, så han kunne tage pladsen mellem dem. Ingen måtte vide hvad de foretog sig. Så forbudt som intet andet, men han elskede det jo for pokker! Han sukkede mod hendes læber, hvor han dog heller ikke kunne få sig til at bryde kysset på noget tidspunkt. Han startede et tempo. Fast og hårdt, da han jo vidste hvad han ville have, samtidig med at han vidste, at hun sagtens kunne holde til det, hvis det endelig skulle være det. Grebet strammede han omkring hende, som hun rørte ved ham. Hun var en fantastisk kvinde, og han skulle nok sørge for, at hun ikke ville få brug for nogen anden! Svagt krummede han i tæerne, som han lod den ene hånd søge over hendes krop. Hun var hans, og han skulle nok markere det for hende.

[Denjarna Dark Dynithril]

Ej havde Denjarna ventet den fasthed, som Salvatore mødte hende med. Derfor kunne man mildt sagde sige, at han tog fusen på hende … og ærligt talt nød hun det. Hun nød en mand, der var i stand til at sparke benene væk under hende, og som var i stand til at gøre det gang på gang. Det gjorde nemlig, at hendes interesse blev holdt ved lige. Noget, som hun uden tvivl værdigede højt. Sit eget begær mærkede hun ulme i sig, som han ej lagde blidt ud, men derimod gjorde an til et bestemt tempo. Hun kunne uden tvivl lide den side, som han viste hende! ..og som hun nød det, hvorfor så ikke lege det mere med ham? Hvorfor ikke udfordre ham og se, om han kunne svare hende igen i heden? Mod hans læber stønnede hun i det begærlige kys, alt imens hendes negle sank det dybere ned i hans øvre ryg. Hun ønskede mere, og hun ønskede at se, hvad hun kunne få ud af det! Det ene ben hun havde haft omkring hans liv, løsnede hun nu, så hun kunne skubbe det mod sofaens ryg i stedet. Fat i ham havde hun, som hun fornemmede, hvordan deres forenede kroppe tippede over kanten. Med et bump måtte det blive Salvatore, som tog imod faldet med ryggen og enden. Dog lod Denjarna ham ikke hvile eller føle smerten ved dette, som hun kælent sugede på hans underlæbe, inden hun helt slap den, inden hun lod sig trone op over ham. Det fyldige bryst måtte hun skyde frem, som begge hendes hænder fandt hver sin plads på hans lår, inden hun begyndte at ride ham i et fast tempo.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore kunne uden tvivl overraske, og nu hvor han vidste, hvad det var Denjarna gerne ville have, og hvad hun havde brug for, så var det uden tvivl også noget, som han gerne ville give hende. Han havde uden tvivl lært af hende, og han ønskede naturligvis også at stille hende tilfreds, når han endelig havde muligheden for det. Ikke var det til at sige, hvornår den mulighed ville dukke op igen. Denne gang var det dog hende, som måtte tage fusen på ham. Hvad hun havde gjort sig af tanker og planer vedrørende dette, havde han ikke nogen anelse om. Ikke før de nærmest vendtes og han røg direkte ned på gulvet.
Et bump måtte lyde, som han ramte, og han endte med at ligge under hende. Næsten overrasket måtte han vende blikket mod hende, mest for at sikre sig, at hun havde det fint. At det derimod havde været meningen, kunne han alene tyde på hendes blik. Som hun nappede i hans underlæbe, måtte han igen falde en kende til ro, inden hun tårnede over ham. Smuk som hun var.. uden tvivl noget af det smukkeste, som han nogensinde havde set, og gud hvor han dog måtte elske synet af hende! Han trak vejret dybt, inden han lod hende gøre med ham, hvad end hun havde lyst til. De små støn brød hans læber i takt med hendes handling over ham, hvor han igen svagt krummede tæerne. Hænderne gled over hendes lår, hvor han satte neglene i. Intenst som det var, så kunne han jo ikke andet end at elske det! Han elskede hvad hun gjorde ved ham! Ej måtte hun stoppe. Hun kunne lige vove på at stoppe!

[Denjarna Dark Dynithril]

Det havde på alle led og kanter været Denjarnas intention at vælte dem omkuld på gulvet, så hun kunne tilbagekalde sig magten. Hvis han skulle have ideerne til at gøre gengæld, ville hun dog uden tvivl være spændt på dem, som hun var spændt på at se, hvordan han egentligt kunne udfolde sig. Den blide og ordentlige mand kendte hun nemlig kun al for godt, og den behøvede derfor ikke tone frem i et øjeblik som dette. Som hun nu måtte tårne sig op over Salvatore, kunne hun på alle måder se, hvordan han måtte nyde dette og hende, og det nød hun! Et gisp blandet af nydelse og smerte forlod hendes blodrøde læber, som hun fornemmede, hvordan hans negler sank ned i hendes lår, ligesom hendes egne havde sunket ned i hans. Ej fik dette hende til at trække sig, som det blot fik begæret til at svulme over. Det mere selvsikkert, fastere og hårdere, vuggede hun sit underliv hen over hans. Fantastisk var det! Helt igennem fantastisk! Euforisk var det at få vækket alle sine sanser på denne måde. Af den årsag tog hun det ej heller højtideligt, at gulvet rent faktisk var hårdt imod hendes knæ og gjorde dem rødmende. Hun ønskede blot at mærke ham! ..Og hun ønskede, at han slap alle tøjler og gav sig hen til hende. Hvilken bedre måde var der ikke også på at slutte en dag efterfulgt af en lang adskillelse? Hurtigere blev hendes åndedrat, ligeså vel som hendes hjerteslag. Selv følte hun også, hvordan varmen måtte stige i hendes nedre.. og skulle hun give efter? Fuld af begær og lyst var hendes sølvgrå blik, som hun lige pludselig bare … stoppede. Skilte deres nedre fra hinanden gjorde hun, hvor hun skubbede sig tilbage på benene på trods af, at de nærmest måtte snore under hendes. Et par vildfarne lokker måtte der nu hænge ned fra hendes ellers nydeligt opsatte hår, alt imens hun nøgen og sensuelt begyndte at gå baglæns bort fra Salvatore. ”Vis mig, hvad du ønsker,” bad hun ham intenst og med begær i stemmen.