Audiens

[Shawn Darcian Torras]

At sætte nærmest alt sin tid ind på at stå for sikkerheden af en andens liv var et tungt ansvar uden tvivl. Han havde svigtet sin lille familie fordi han ikke vidste bedre. Fordi han troede der ikke var fare der lurede og ville have sine klør i dem. han havde været ung. Han var sådan set stadig meget ung i vampyrs øjne, men dog var han ældre end dengang. Og nu vidste han meget mere om kamp og forsvar. Om liv og død. Han nævnte ikke noget om sin fortid med familien. Det var måske og måske ikke med betydning. Men det var noget han ikke var blevet spurgt om og derfor holdt han sin mund. Han havde lært meget mere siden dengang og han var klar.
Han så roligt til mens Mattheus talte og lyttede efter hvert et ord. Gav et lille nik fra sig. "Jeg vil gøre mit bedste for at gøre Dem tilfreds med min indsats. Jeg ved det er et ansvar der kan ligge en tung vægt, men jeg agter at løfte den med hævet hoved og ikke lade den slå mig ud." Han havde slet ikke regnet med, at hans besøg ville ende med noget lignende dette. Det var gået meget over alt forventning og det var noget han kun så som en god ting. Han havde regnet med noget meget mere almindeligt som stil med soldat eller vagt. Dette var helt uden for hvad hans tanker havde turde hælde imod. At han så fik skænket et værelse her på slottet og det jo nærmest betød han skulle bo her det var noget han var lidt overrasket over. Men han gav et roligt nik og tog imod fjerpennen der blev rakt frem mod ham. "Som De ønsker. Jeg er ganske enig." Han så ned på pergamentet og læste det igennem.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Kom man til kongehuset med de rette forudsætninger, fik man også en masse igen, hvilket Shawn nok havde erfaret på den gode måde. Alt taget i betragtning, så var det nemlig ikke Mattheus der var den onde og den modbydelige her, men derimod så mange andre. Han vidste hvilket ry og rygte at kongehuset i forvejen måtte have, hvilket ganske enkelt var beklageligt. De måtte jo rette op på det, ved at tage en enkelt ting af gangen - ligesom han nu gjorde i denne stund.
Et kort, men tilfredst smil gled over Mattheus' læber. "En mand lige efter mit hoved," sagde han endeligt. Ikke at det var noget som han havde i sinde at skjule. Manden var vel nok ganske tilfreds med omstændighederne, var han ikke? Han skrev under og rakte fjerpennen til Shawn i stedet for.
At give manden et værelse, skulle jo bare mangle. Hvis manden skulle agere som hans livvagt, måtte han jo sikre sig, at manden kunne holdes tæt på ham. Måske at han ikke kunne udrette så meget om dagen, men derimod om natten, var der rigtig mange krav og forventninger til ham. Ingen tvivl om det.
"Glimrende. Om det er af interesse, kan jeg straks få arrangeret et værelse til dig," sagde han blot. Han foldede atter hænderne over ryggen. Afventende til om manden kunne godkende og acceptere termerne, som var sat for det kommende arbejdsforhold.

[Shawn Darcian Torras]

Shawn skrev under efter at have læst teksten igennem. Det hele så ud til at være ganske glimrende efter hans mening. Han fandt ikke noget han havde indvendinger imod. Skjulte der sig så et eller andet ubehageligt som han fik smidt efter sig på et tidspunkt måtte han jo blot håndtere det når den tid kom. Han kunne jo ikke stå og bruge timer på at studere hvert eneste lille bogstav både forfra og bagfra. Han lagde fjerpennen ned ved siden af på bordet, da han havde skrevet sit navn. Det virkede på en måde lidt sært at se sit navn stå der så højtideligt og flot. Samtidig føltes det slet ikke som noget særligt. Mattheus var jo en ganske jordnær mand så dette møde var kun en succes på så mange fronter.
"Hvis De ønsker jeg starter så snart som muligt vil det nok være at foretrække for alle parter, at ting bliver gjort klar og sat på plads. Selv har jeg kun et lille smut tilbage efter mit sværd og andre ting som skal gøres." Han havde ikke en hel masse, men han havde da lidt og andet. Mest ting man kunne have med sig på farten jo. Han glædede sig dog næsten helt til, at have et sted han atter kunne kalde for sit hjem. For dette slot eller i alle fald værelset han fik blev jo så meget hans hjem som noget sted ellers ville blive i øjeblikket. Hans blik hvilede roligt mod prinsen som fra nu af blev hans herre.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Til enhver tid, foretrak Mattheus, at Shawn kunne springe ind i arbejdet, så hurtigt som muligt, og selv skulle han nok sikre sig, at manden ville få den nødvendige oplæring, som skulle til, hvis det skulle være det. At manden satte sin underskrift, var noget som passede Mattheus mere end fint, for han kunne så sandelig heller ikke ligefrem skjule det faktum, at han elskede at få tingene, præcist som han gerne ville have dem.
Selv måtte Mattheus nikke sig enig til hans ord, som han let lod hovedet søge på sned. "Jeg foretrækker til enhver tid, at det hele opstartes hurtigst muligt," sagde han med en rolig stemme. Selv så han ikke nogen grund til, at skulle handle eller reagere anderledes på det, end det som han gjorde lige nu. Han lod hovedet søge en kende på sned og med blikket hvilende på hans skikkelse. Pergamentet tog han til sig, kun for at rulle det sammen. Så langt, så havde de en aftale.
"Lad mig få arrangeret et værelse til dig. Du er frit stillet til at gøre med det, hvad du har lyst til, såfremt at du står til min tjeneste, når jeg beder dig om det," sagde han med en direkte stemme. Alene det, synes han ikke, var meget at forlange, og særligt ikke, når det var på denne her måde. "Foretrækker du normale værelser med store vinduer, eller i kælderregionerne?" spurgte han videre, dog temmelig nysgerrigt.

[Shawn Darcian Torras]

Hvert et ord blev lyttet godt efter og Shawn endte med et nik. "Det er kun ret og rimeligt. Det er jo trods alt også Deres slot. Og jeg skal jo trods alt arbejde for Dem." Han var ikke som sådan ejet af Mattheus nu jo, men han skulle jo stå klar til rådighed når det blev nødvendigt. Det var kun almindeligt når han nu skulle arbejde med at beskytte hans liv jo. Men som vampyr var han jo forhindret i det om dagen. Men sådan som han så det virkede slottet også mest levende om natten og Mattheus havde vel ikke godtaget ham hvis det med manglede evne til at være ude i sol ville blive et problem. Så det tænkte han ikke videre over.
"En vampyr ville vel foretrække i kælderregionen? For at være sikker i mørket og føle sig tryg. Jeg finder dog steder som det med en tendens til det fugtige. I mit sind vil jeg altid tænke fugtigt om sådan et sted hvor tørt der så end er. Jeg ville foretrække et værelse over jordhøjde hvis det kan arrangeres. Såfremt der kan skaffes eller allerede er gardiner som med garanti kan holde solens stråler ude. Jeg ville foretrække ikke at skulle sidde i et skab og sove for at overleve." sagde han med et skævt lille spøgefulgt smil på sine læber. Dog var han samtidig alvorlig. Kunne han ikke få et værelse uden sollys ville han hellere have under jorden. På den måde var han da trods alt sikret ikke at støde på den risiko solen måtte byde på. Det var måske ualmindeligt, at en vampyr gerne ville have et værelse med vinduer. Og især så store de måtte være på et slot. Men han kunne bare ikke lide tanken om en kælder som hjem. Både det med tanken om fugtige omgivelser, men en kælder var vel også der men mest havde fanger eller alt muligt af ting der var blevet sat væk. 

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

På ingen måder, ville Mattheus betegne Shawn som en slave eller tjener for sig, men derimod som en mand, der havde de samme rettigheder, som en anden med et job. I det her tilfælde, var det jo så bare i forbindelse med et meget alvorligt arbejde, og derfor ønskede han da naturligvis også, at det skulle gøres på ordentligt vis. Det var vel heller ikke underligt, var det? Han vendte blikket direkte mod hans skikkelse endnu en gang. Manden var fornuftig at høre på, hvilket bestemt heller ikke var noget, som han havde i sinde at skjule for ham. Særligt ikke, når det var på denne her måde. "Det glæder mig, at det er den måde, du ser på det," sagde han med en ærlig stemme.
Her ønskede Mattheus skam også at være retfærdig. I det øjemed, var han langt mere retfærdig, end hvad hans moder ville være, for han ville gerne have, at de ansatte havde det godt. Af hvad han havde erfaret, var det præcist det faktum, at jo bedre de havde det, des bedre arbejde blev udført, og det var jo præcist sådan, at han ville have det. "Det har nu aldrig været hensigten, at I skal sidde i skjul. Ønsker du et værelse over jordhøjde, skal jeg nok få det arrangeret." Igen kaldte han sin rådgiver til sig, og fik givet ham beskeden, inden han søgte videre. r var jo slet ikke nogen grund til at spilde tiden i hans øjne. Hovedet lod han søge på sned. "I det tilfælde, så vil jeg ønske dig velkommen i min personlige stab," sagde han denne gang med et tilfredst smil på læberne.

[Shawn Darcian Torras]

Et roligt smil og nik kom fra Shawn. "Det glæder mig at kunne tjene Dem." Han bøjede let hovedet og gav et simpelt og let buk. Han vidste ikke helt hvordan det var krævet helt præcist, at man opførte sig med sådanne ting et sted som dette. Men det fik han jo nok lært. Han blev næppe smidt ud i solen fordi han bukkede forkert. Ikke når han i forvejen havde kommet til at røre tronen ganske kort. Eller faktisk gribe fat i den for at være præcis jo. Han kunne have gjort værre ting end bukke forkert. Havde sikkert gjort lidt værre ting.
Der var stadig en god del tid til solen ville vise sig på himlen. Så han havde god tid til at nå hen og hente sine få ting og komme tilbage hertil. Se sit nye værelse an. Det ville med stor sandsynlighed stå klar før solopgang. Måske endda allerede når han var kommet tilbage. "Jeg takker for De spurgte hvad jeg foretræk. Hvis De vil have mig undskyldt vil jeg tage ned og hente mine ejendele." Han kunne være tilbage inden en time. Måske to. Han behøvede jo ikke skynde sig. Han ville dog gerne nå tilbage i rimelig tid. Nå at se slottet lidt mere an og lære det at kende. Ville næppe være særlig smart han skulle bruge tid på at finde vej rundt når der blev sendt bud efter ham. Så snart han vidste hvor hans værelse ville ende med at være kunne han arbejde ud derfra og lære omgivelser.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Shawn var en mand, som Mattheus virkelig godt kunne lide, og det var han bestemt heller ikke bleg for at fortælle ham. Særligt sådan, som det var lige nu. Hovedet lod han søge let på sned, og med et tydeligt tilfredst smil på læben. Han nikkede mod ham. "Det er en glæde, der er helt på min side, Shawn," sagde han ærligt. Han var ikke et sekund i tvivl om, at denne mand, ville gøre arbejdet godt. Hans mavefornemmelse omkring det her, var ganske god.
Mattheus ville skam ikke opholde ham mere, hvis han havde ting, som han skulle nå, og nu hvor værelset ville blive stillet i stand, så var der også mere end nok at nå, inden solen ville stå op igen. Han nikkede mod ham. "Naturligvis," sagde han med en rolig stemme. Han søgte tilbage til tronestolen endnu en gang, hvor han roligt tog pladsen. Han vendte sig i retningen af Shawn i stedet for. Han var ganske tilfreds med, hvad han havde fået ud af dette, hvilket han var glad for. Endelig gik det i den rette vej i hans øjne i hvert fald. "Spørg efter Enrico, når du kommer retur, og han vil vise dig vejen til dit værelse. Jeg ser frem til vores samarbejde," sagde han med en rolig stemme. Hovedet lod han efterfølgende søge på sned endnu en gang, og med et ganske tilfredst smil på læben. Han var alt i alt en meget tilfreds mand i aften.

[Shawn Darcian Torras]

Enrico. Det navn måtte han huske. Men det var jo også et meget simpelt navn på sin egen måde. Kort og simpelt. Han gav et nik fra sig som tegn på, at han forstod det. Han glædede sig nu faktisk til at se hvordan han ville komme til at bo. Men først var tiden til en tur ned efter hans ting og det havde han tænkt sig at gøre nu. Han havde opnået det han kom efter. Mere til endda. Så han var også en tilfreds mand i nat. Han glædede sig til at komme i gang og han forlod stille tronsalen efter han havde fået lov til det. Shawn forlod slottet efter ganske kort tid. Han skyndte sig dog ikke som en vanvittig for at komme væk. Han havde jo sådan set tiden til at gå mere normalt.
At hente tingene ville ikke tage tid.. Det meste var næsten tøj og andre småting og de fleste af dem var slet ikke pakket særlig meget ud så det var bare at samle, pakke ned og så tage afsted. Men han kunne godt lide, at give sig lidt god tid og så stadig komme tilbage til slottet med tid til at se stedet mere an før han skulle søge mod mørket, væk fra solen.
Lidt efter en time så var Shawn kommet tilbage til slottets grund og gik indenfor for at spørge efter Enrico som han var blevet bedt om. Han havde en simpel og enkel bagage med sig. Ikke noget tungere eller større end han sagtens kunne bære det selv.

//Out

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus var mere end storslået tilfreds med hvad han havde fået ud af denne audiens, og derfor ønskede han ikke at opholde manden yderligere. Særligt ikke hvis han kunne blive fri. Atter en gang måtte han derfor tage pladsen på tronestolen endnu en gang, så han selv kunne fortsætte arbejdet. For nu, måtte han jo sige, at det hele havde startet meget godt ud, med en ny vagt og det hele, og særligt en, hvis talent, han synes, var synd og skam at misse eller ikke udnytte, og det var han heller ikke bange for at erkende, at mandens talent, var noget, som han kunne have brugt her på stedet.
Naturligvis ville han holde et skarpt øje med Shawn i starten, men denne gang måtte han sige, at han havde en meget god mavefornemmelse omkring det her, hvilket han faktisk ikke havde særlig ofte, hvis han selv skulle sige det. Kort måtte han udveksle blikke med Enrico, som stod ved hans side. Selv den mand virkede til at være ganske tilfreds med tingene, som de nu havde formået at udspille sig.
I takt med at Shawn valgte at forlade salen, valgte Mattheus derimod at fortsætte med arbejdet. Det var jo mange audienser, som han skulle igennem, og dette havde jo uden tvivl været en rigtig god start, som også havde formået at sætte sig på hans storslåede tilfredshed. Alt i alt, havde dette uden tvivl endt med at blive en rigtig god dag for ham.

//Out