Two become one... or something..?

[Mérandon Direshade Acheron]

Selvom Sasha måske bestod sin prøve nu, så var dette kun begyndelsen på et voksent liv med masser af ansvar og forventninger. Hun ville først kunne slappe lidt af, når hun faktisk havde givet Romeo en arving, men var det mon overhovedet nok? Hun vidste ikke hvor meget hun ville få lov til at tage del i Romeos affærer og hvor meget hun skulle blande sig. Måske ville hun blive tilsidesat på grund af hendes køn, måske ville han inddrage hende, fordi Sephiran jo også tog Tiyanna med i mange af sine tanker og overvejelser. Og Romeo så utrolig meget op til sin far. Hun trak let på mundvigen og så rundt på dem alle. Dette var tradition i forhold til Acheron familien og når de var færdige med ringene, så ville festen blive sparket igang. Hvordan det ville gå, det måtte tiden jo vise sig. Hun vædede sine læber, tog ringen til ham i sin ene hånd og rakte ham så sin anden hånd. Ringen lå lige ved og det fik faktisk hendes hjerte til at hamre lidt. Hun var nervøs, selvom de havde øvet det her mange gange. Hun smilede til ham ved hans ord. Indøvet ganske vist, men de havde jo snakket om det flere gange. Hun så ned mod sin finger som ringen gled på. Det føltes underligt men rart på en måde. Hun tog hans ring frem og placerede den på hans finger til gengæld mens hun talte: "Som din hustru vil jeg love dig, at ære dig til døden os skiller. Jeg vil have din ryg, respektere vores navn og skænke dig en arving. Du er manden, som jeg skal have mit liv med og jeg vil gøre mit for at imødekomme dine krav og forventniger til mig. Jeg er stolt over at kunne kalde mig en Acheron," svarede hun per automatik og tænkte faktisk slet ikke over at huske det hele. Da begge var færdige, så rakte Sephiran en pokal frem til dem hver. Hun tog den ene, krydsede sin arm med hans og da de begge var klar, så tog hun en tår af pokalen.

Sephiran smilede stort og måtte klappe i sine hænder, da de var færdig med ordene, ringene og drak af pokalerne som forsegling på det hele. "Værsgo at gå til bords," endte han så. Han lod en arm glide om Tiyannas liv og førte hende med sig. Nick var lige i hælene på dem.

[Romeo Direshade Acheron]

Det hele virkede måske meget indøvet, men det var også lige præcis denne del, som Romeo havde haft det sværest ved. Det var den del, hvor der skulle lægges mest følelser i, og det alene, havde han haft utrolig svært ved. Ringen lod han roligt glide på hendes finger, mens han udtalte sig om sine løfter til hende. I bund og grund mindede de meget om dem, som hans fader i sin tid havde skænket til hans moder, men det var nu, det bedste, som han kunne gøre. Uden en sjæl, og aldrig at have været i besiddelse af en, efterlod uden tvivl sine spor.
Som ringen gled på hans finger, måtte han kort trække på mundvigen. Tilfreds var han uden tvivl, men det ko vel heller ikke bag på nogen? Sasha var den, som han skulle leve sit liv med, og det var den overbevisning, som han havde. Hans forældre kunne.. hans bedsteforældre kunne, og så kunne de vel egentlig også, kunne de ikke? Han vendte blikket mod sin fader, hvor han tog imod pokalen. Armen flettede han ind i hendes, og næsten synkront, endte han med at drikke af den.

Det vigtigste ved ceremonien var ved at være ovre og folk trak sig til bordene. Romeo førte selv Sasha med derhen, hvor han tog pladsen midt ved bordene. I respekt for sin hustru, trak han stolen ud for hende, så hun kunne sætte sig med den smukke og yndige kjole, som hun havde på.
Tiyanna smilede tilfredst. Selv Sephiran opførte sig eksemplarisk i dag. Armen som han førte omkring hendes liv, sagde hun intet til, hvor hun selv søgte med hen til bordene, hvor hun tog plads. Pladsen ved siden af sig, gjorde hun klar til Nick. Inden længe blev maden serveret. Alt hvad man kunne forestille sig, dukkede op på de store borde.

[Mérandon Direshade Acheron]

Nu hvor alt det formelle var ovre, så kunne festen da endelig starte. Nu var der ikke mange ting tilbage de skulle, men nu kunne de bare være i nuet og faktisk prøve at nyde en fest sammen, der jo fejrede, at de var blevet gift. Men hun kunne slet ikke slippe tanken om, at de senere skulle op på deres nye fælles værelse og konsumere ægteskabet med vidner. Det gjorde hende nervøs, men måske de bare kunne gøre det hurtigt og så... var det klaret? Som de havde drukket af pokalerne og folk kort bifaldt det hele, så bød Sephiran til bords. Hun var faktisk også blevet sulten, så hun glædede sig til at spise. Hun fulgte med Romeo og måtte på vejen skæve ned på sin finger, hvor ringen nu sad plantet. Hun trak vejret dybt og gled ned at sidde, som Romeo trak stolen ud for hende. "Tak," endte hun dæmpet til ham efterfulgt af et lille smil. Maden dukkede op ikke lang tid efter og middagen kunne gå i gang. Festen udviklede sig også til noget af en fest, som folk fik lidt at drikke og hun glemte for en stund, hvad hun senere skulle udføre med Romeo. Desserten var dog hendes yndlingsdel af maden.

[Romeo Direshade Acheron]

Romeo forsøgte at være ordentig ved hende, for han havde ikke nogen grund til andet. Tænk engang: Han var blevet gift. Han var en gift mand. Han håbede dog bare, at det hele ville gå, som hans bedsteforældre, og siden også hans forældre.
Det vigtige hvad angik ceremonien, var nu ovre, og derfor kunne selv Romeo se frem til det, som skulle ske på soveværelset, med vidner senere på aftenen. Dog var det ikke, hvad han tænkte på lige nu. Han trak derfor stolen ud for hende, så hun kunne sætte sig. Han tog pladsen ved siden af, og på den side, også hans forældre. Kimeya havde taget pladsen ved siden af Sasha, og på hans moders side, havde Nick placerede sig. Alle var de samlet i dagens anledning.
Maden som dukkede op, begyndte folk glædeligt at spise. Selv han var ved at være godt sulten, ovenpå alle de forberedelser, som havde været igang her i løbet af dagen. Han vendte blikket mod hende, som hun sad der. Som hans fader typisk gjorde det, lagde han hånden på hendes knæ. "Når alt i aften er overstået, er vi for alvor mand og hustru, Sasha," sagde han med en rolig stemme. Bange for det, var han ikke just. Han ville dog bare have det overstået nu.