A Night On The Loose

[Shawn Darcian Torras]

Mørket lå tæt over Rimshia og havde sneget sig ind i hver eneste lille krog der måtte være i byens kroge. Dette var tiden for nattens væsner til at være fremme og nyde livet. Shawn var en af disse som var ude og nyde det skønne vejr. Natten var dejlig kølig og skyfri så månens lys kastede sit skinnede skær ned over byen og de folk der måtte færdes ude. Dog så var der liv og larm inde i visse huse. Den Dansende Flamme bød på en masse gæster i nat af alle slags. Shawn var taget hertil på sin fri nat. Han var ikke nødvendig for Mattheus så han kunne gøre hvad han ville. Han var ikke taget til Krypten denne nat. Han havde brug for ikke kun at færdes blandt sine egne. Han vidste ikke hvorfor, men han havde lyst til at høre blod pumpe og hjerte slå. Og det var der masser af her.

Han havde sat sig over ved en væg. Ikke helt inde i et hjørne, men dog godt tilbagetrukket for at være lidt i fred. Han sad i en sort bluse med korte ærmer og mørke bukser. Hans sværd hang i bæltet ved hans hofte. Klar til brug hvis det blev nødvendigt. Men han kunne sagtens klare sig uden. Han havde det bare med som en ekstra sikkerhed. Og en vane. Shawn's blik gled roligt ud over barens gæster med mellemrum. Ikke fordi han var på udkig efter nogen eller noget bestemt. Han holdt bare øje med sine omgivelser for at sikre sig der ikke pludselig kom til at ske noget han ikke var forberedt på. Han sad roligt og afslappet tilbage lænet i stolen. Men han var alligevel på vagt. På bordet ved hans side stod der et glas rødvin. Han havde faktisk mere lyst til noget blod. Men det bedste blod fik man i Krypten så måske man alligevel skulle gå derhen? Han burde nok omgås sin egen slags noget mere. Af ren vane og refleks lod han korte fingrene snurre vielses ringen på hans hånd rundt et par gange. 

[Deleted]

I alt for mange dage havde hun siddet i krypten, hun trængte til at samle sig selv ordenligt op, komme lidt på banen igen og lade hendes navn sprede sig, for nu ville hun frem fra den skygge hun havde levet i. De fleste vampyrer kendte dog til hendes navn, mens andre væsner intet anede om hende. Mange følgere havde hun efterhånden, og hun havde faktisk overvejet om hun skulle tage Leonardos stilling nu hvor han så fint havde forladt den på mystisk vis. Hendes smil måtte sprede sig, hun vandrede ned igennem de mørke gader, silkekjole som lå tæt om hendes former skinnede i månens blege skær og fik hende bestemt til at få den ønsket opmærksomhed. Hatten sad fint i hendes opsatte mørke hår, med sløret der dækkede det meste af hendes ansigt, men lod de røde læber vise frit som bestemt også måtte drage sig nogle blikke. Den lange silke kjole havde slidsker så hun kunne bevæge sig frit, men så kjolen stadig sad tæt, den var bar ved ryggen, men samlede sig om hendes nakke i en fin snor og udgjorde nøgne skuldre ligeså. Et par fine sko måtte hun bare ligeså, der passede til den midnatsblå kjole. De lange negle legede let ved hendes kraveben, som hun kærtegnede sig selv, de sultne blikke fik hende til at mindes hvem der måtte have magten i sidste ende og hun følte sig rent faktisk klar på at være tilbage i sit es. Med sin rolige sensuelle gang, med de vuggende hofter, måtte hun gøre sin entre på den dansende flamme. Duften af de mange forskellige væsner fik hende til at smile lumsk, der måtte da være noget sjovt at finde her, et par gode kontakter var heller ikke en dum tanke. Roligt søgte hun baren, hvor hun måtte bede om noget vin, denne nat ville hun ikke være fuld, hun ville nyde hvert sekund ædru.

[Shawn Darcian Torras]

Folk kom og gik ind af døren der førte ud til natten. Meget kunne man sige, men selvom natten var fyldt med vampyrer så var der stadig mange som sagtens turde gå ud på denne tid. Det var enten modigt eller dumt. Kom jo også meget an på hvilke vampyrer man stødte ind på. Shawn var en af dem man sagtens kunne omgås så længe man ikke gjorde ham vred. Han var ikke en der sloges mod alt og alle der kom i vejen. Han kunne styre sig. Han lod ringen være uden han faktisk havde indset hvad han havde siddet og gjort. Han tog en tår af sit glas og selvom han ikke havde den store vinlyst i øjeblikket så var det en ganske god en af slagsen.
Han slikkede et par dråber af vinen af sine læber efter at have flyttet glasset væk fra sine læber igen. Hans hugtænder kom til syne for en kort mængde tid før læberne atter dækkede dem. Han havde altid været glad for sine hugtænder. For at være vampyr i det hele taget. Han havde aldrig savnet at kunne få lov til at se solen skinne ned over landskabet. Han elskede natten og at færdes i den. Være en del af den.
Hans blik glad atter udover lokalets befolkning. Ikke fordi nogen ligefrem skreg ud om, at der blev ballade med dem. Dog var der nogen som var mere interessante end andre. Øjnene gled atter en runde efter han hørte døren blev åbnet igen. Hvem vidste hvilken gang det var? Det var ikke til at holde tal på hvor mange gange folk var kommet ind og ud. Dog så skete det ikke nær så ofte nu som i de tidligere timer hvor natten stadig ikke var gået helt i gang. Fra den sene aften og til den tidligere morgenstund var der hvor der var mindst færden ind og ud. Shawn var dog en af de gæster som gik før morgenstunden trådte frem. Det samme var den nyankomne også lod det til. Hans blik gled over kvinden som tydeligt bar præg af manglende hjerteslag.

[Deleted]

Der gik lidt tid før hendes glas vin måtte ankomme, hun bed mærke i bartenderen måtte blive fraværende grundet noget ude bag ved, hvilket fik hende til at lytte godt med. Hun måtte smile, det var nok nogen af hendes som havde lavet ballade, så længe det ikke var noget stort, gik det jo nok. Alt i alt, virkede det ganske harmløst i hendes verden. Endelig kunne de slanke fingre glide om glassets stilk som hun blev bragt den rødlige druesaft med alkohol som udgjorde vinen. Hun var bestemt ikke den eneste vampyr til stede, det havde hun da bemærket, men de var jo også ganske normale væsner, selvom de fleste måtte være i krypten. Der havde hun selv brugt mange nætter, men nu måtte hun ud og få straks de smukke ben, ellers glemte hun jo næsten hvem hun var! Det gik virkelig ikke! Langt fra faktisk. Den muntre musik, glade folk over det hele, hun måtte se på dem med hovedet på skrå og de røde læber formet i et smil der skreg langt væk af sult. Det ville være så let! Faktisk.... Hun måtte bevæge sig bort fra baren, videre ned mod bordene, hvor hun så folk an som sad der, hun stoppede kort ved bordet hvor en anden vampyr måtte sidde, smilet på læberne blev lige det større og hendes hudtænder kom til syne. Fingrene strøg blidt hen over bordet, inden hun valgte at gå videre. Ikke langt derfra, måtte hun sætte sig ved en yngre mand som gjorde store øjne ved at hun satte sig der. Glasset stillede hun fraværende fra sig, inden hun kyssede manden ned af halsen. Man kunne se på ham hvordan det måtte sitre i hele hans krop, inden han stivnede og måtte give et gisp fra sig. Duften af blod ville tydeligt kunne duftes af vampyrer, mens andre blot ville tro hun kælede for den unge mands hals. Cathlina lod sine fingre gribe om mandens lår, han så ud til at nyde det. Efter ikke lang tid efter, valgte hun at slippe ham og blot rejse sig igen, inden hun greb sit glas med vin og smilede forførende mod ham. Han virkede bestemt fraværende, afkræftet, men også tilfreds.

[Shawn Darcian Torras]

Der var mange folk inde i lokalet og der kunne ske ting og sager i krogene eller kanterne som ikke alle ville opfange faktisk skete. Duften af blod strømmede dog hen over lokalet efter lidt tid. Shawn havde godt set den smukke kvindelige vampyr bevæge sig rundt for en stund før hun satte sig hos en uvidende mand. Eller måske vidste han sagtens alt hvad hun var og havde i sinde. Dog virkede det til han var lidt overrasket. Shawn havde kastet et kort blik derhen. Ikke fordi han ville se hende tage føde til sig. men duften af blod fik ham blot til det af en ren refleks jo. Det var jo trods alt også føde for ham. Men han var ikke så sulten endnu, at han ville give sig til at spise midt i lokalet. Dog så kunne folk ikke se hvad hun i virkeligheden havde gang i og duften var stærk og kraftig for en vampyr, men for menneskerne ville den ikke være mulig at skelne medmindre de da stod helt oppe ved siden af og det gjorde de jo næppe. Og at se en mand og kvinde sidde og kæle og gøre sådanne ting var ikke unormalt. Hun havde dog virkelig ikke betænkt sig og blot kastet sig ud i det. Men hvis man var sulten så var man altså sulten.

Manden lod da heller ikke til at lide nogen nød af det. Han havde fået en oplevelse ud af det og han levede da. Der var jo trods alt den slags vampyrer som dræbte deres ofre. Han slap med lidt mindre blod årerne og et fint bid i halsen. Plus oplevelsen.
Shawn tog en tår mere af sin vin og havde skam ladet blikket glide væk fra hende og hendes måltid igen. Han havde kun set i den retning i kort tid og det havde også været nok til at se hvad der var at se. Hun var god til at skjule det og få ham til at gøre så lidt modstand som muligt. Men de fleste kunne jo heller ikke komme fri når først bidet var sat i værk. Hvor mon hun dog så gik hen nu? Hun kunne jo sagtens være mere sulten og gå videre til en anden for ikke at dræne nogen for meget. Men kunne også være hun var færdig og blot ville nyde resten af sin aften nu. Dog havde blodduften gjort ham en smule mere sulten selv. Hvis han ikke snart kunne styre sin sult måtte han jo også ud og finde sig et gratis måltid blandt gæsterne.

[Deleted]

At opfører sig som hun gjorde, var meget normalt for hende, og hun nød godt af at hun lige kunne tillade sig det mere fordi hun var en køn kvinde. Det havde da sine fordele, det måtte hun indrømme og så vidste hun at noget ved hende måtte drage de fleste, selvom hun var en farlig kvinde. Manden ikke langt derfra, havde skam hendes interesse, hun ville gerne snakke med så mange vampyrer som overhovedet muligt, for med de planer hun havde, burde hun kende de fleste af dem og vide hvor hun havde dem. Derfor, da hun var færdig med denne unge mand, vendte hun rundt og gik direkte hen til bordet hvor vampyren måtte sidde, elegant måtte hun sætte sig, med blikket rettet direkte mod hans.
"Har De lyst til selskab?" Spurgte hun ganske direkte, var det tilfældet ville hun jo præsentere sig selv, hvis ikke, så kunne hun altid rejse sig og gå. Cathlina var ikke typen som et afslag tungt, for i sidste ende, var det bestemt deres tab, ikke hendes. Nu havde hun jo efterhånden set de fleste i krypten, så at møde en her, som hun ikke huskede, var bestemt noget der tiltrak hendes opmærksomhed. Det var vigtigt at vide hvor racen stod, hvordan de så tingene og hvad hun kunne få ud af dem på længere sigt. Hvilket jo var en fremragende måde at bruge sin nat på, hvis hun altså selv skulle sige det.

[Shawn Darcian Torras]

Så snart lugten af blodet stile forsvandt i luften igen så mærkede Shawn sulten holde op med at stige. Det var rart nok ikke at mærke den rive og flå for at få opmærksomhed ud af ham. Hans opmærksomhed blev dog yderligere snart drevet væk fra det emne, da han hørte stolen overfor ham blive trukket tilbage for at nogen kunne sætte sig ned. Han havde ikke følt et bankende hjerte komme nærmere så han blev ikke overrasket over at se op og se det var den yndige vampyr kvinde der havde valgt at sætte sig ned. Hun ville være godt dum hvis hun troede han var et menneske. Men så igen havde hun nok gjort som manden før hvis hun ønskede blod. Nej vampyrer kunne ikke skjule sig for hinanden og hun virkede ikke dum på nogen måde. Hun var nok færdig med sin jagt efter føde for nu og søgte enten selskab af sin egen slags eller generelt. Han så på hende ganske roligt med de mørke øjne og bruget et par sekunder til at tænke over hendes spørgsmål. Ønskede han selskab? Det kunne vel ikke skade, men det var jo heller ikke noget han ligefrem behøvede over alt andet.

"Hvis De ønsker, at gøre mig selskab vil jeg skam ikke forhindre Dem i det." Det var sandt nok og uden han var for direkte eller grov. Han havde skam intet imod selskab lige i aften. Det kunne da være ganske rart bare med lidt lyst snak med en tilfældig anden vampyr. Han burde jo nok ikke lukke sig ind i en skal og lukke alt ude. Det var ingen skade til, at møde andre og få sig en snak. Og desuden kunne det i længden være skadeligt. Hans tanker kom også andet steds hen hvis han snakkede. Han så på hende og vidste ikke om hun ønskede at han sagde direkte ja eller nej. Hans svar var det nærmeste hun ville komme et ja.

[Deleted]

Tilbagelænt og med en ben som gled over det andet, sad hun og studerede ham roligt, gad vide hvad hans lod i dette fantastisk natteliv var? Hun var ivrig for at høre noget om de vampyrer hun endnu ikke havde mødt i sine mange leveår, hun ville vide alt! Glasset svingede hun blidt så vinen måtte ilte blidt, hun smilede mod ham og lagde hovedet på sned.
"Det passer mig bedst at være blandt mine egne, men krypten bliver kedelig i længden. Og her sidder De, så det er bestemt hvad jeg ønsker, at gøre Dem selskab." Lød den fløjlsbløde stemme, som hun hævede glasset mod de dybtrøde læber og nippede til vinen. Blidt satte hun glasset fra sig, og lod benet glide ned fra det andet, for at hun kunne læne sig længere ind mod bordet og komme lidt tættere. Hendes blik gled ned mod hans hånd, en gift mand? Gad vide hvad han lavede der uden sin kone? De var begge heldige, Valerio havde i den grad haft tilfredsstillet hende, så hun hoppede ikke på hvem som helst og for en gangs skyld, selvom det nok ikke virkede sådan med den udstråling hun bar, var hun ikke ude på at lokke en mand i fordærv.
"Jeg er Cathlina Decochirez, og De er?" Hun måtte smile forførende, som hun præsenterede sig selv, det var sådan hun bar sig selv, stolt og sensuelt. Mange var overbevist om at hun i bund og grund lå med mange, men hun vidste bedre, hendes personlighed og udstråling var jo en ting, handlinger en anden.

[Shawn Darcian Torras]

Hendes ord om Krypten fik ham til at give et lille smil af sig. "Jeg er kun enig.. derfor jeg ikke selv søger derhen hver eneste nat. Det bliver for kedeligt og trivielt. Indimellem har man blot lyst til andre omgivelser som ala dette. Andre gange har man lyst til et helt andet miljø som intet har med denne type steder at gøre." Hans blik gled kort rundt i lokalet, men faldt mod hendes skikkelse igen kort efter.
Nogle så ringen og andre så den ikke. Men de der så den ville jo af ren god tro tænke han var gift. Det var han også. På sin vis. Hans hustru var blot ikke længere i denne verden. Han kunne af ren længsel og smerte ikke få sig selv til at tage den af. Men når folk ikke nævnte ringen sagde han intet. Heller ikke altid særlig meget selv hvis nogen spurgte. Det var et ømt punkt hos ham. "Navnet er Shawn Darcian Torras. Mig en glæde at møde Dem." Ikke fordi hendes navn sagde ham noget særligt. Han kendte ikke mange på navne og det var heller ikke fordi han interesserede sig alvorligt for politik og styre. Så længe der ikke var problemer i hans front med de valg der blev taget af overmagten så tog han det ikke tungt hvem der bestemte. Mand eller kvinde. Så længe de blot kunne styre enten rige, race eller folk. Om hun var en stor og vigtig brik i noget af alt der foregik i det høje anede han ikke. Men en skøn dame var hun da og det kunne da altid være godt med en hyggelig snak med en af sine egne. Så var der ikke meget mere end det som han behøvede at vide til en start.

[Deleted]

Manden virkede til at bære sig selv korrekt, hun var ude på at lærer mere om sine egne, vide så meget som muligt. Hendes skikkelse måtte søge tilbage igen, som hun greb om glassets stilk og drak videre af sin vin. Det var uden tvivl en god ting at være blandt sine egne, men man måtte jo også have sine forbindelser, og være en del af det andet samfund for at overleve. Hendes blik gled mod ringen igen, den bedre halvdel måtte hun jo også kende til, men først ham.
"Fortæl mig om Dem selv. Hvad er Deres lod i dette skønne evige liv som en af nattens børn?" Bad hun med et lokkende smil, hun ville vide alt om ham faktisk, eller så meget som muligt i hvert fald. Hendes dybtblå øjne søgte hans blik, hun elskede at se dem i øjnene hun talte med, generelt kunne hun virke meget intenst og at blotte sig selv var hende intet problem, for alt ved hendes liv var hun stolt af. Lige med undtagelse af Valerio, men det ville ændre sig, men først havde hun planer. Planer som skulle indfries ved kongehuset. Hendes læber tog igen imod glasset, som hun måtte tømme. Med en elegant bevægelse, rakte hun det ud til siden og ventede. En tjener kom gående hurtigt med flasken hun havde fået skænket fra, og genopfyldte glasset, inden vedkommende gik igen. Forsigtigt stillede hun glasset på bordet igen, mens et par fingre søgte over hendes bryst hvor hun kærtegnede sin hud blidt med de lange negle.

[Shawn Darcian Torras]

Almindelig snak omkring hvad man foretig sig og ting om sig selv var jo meget normale at tale om når man havde en snak kørende og hvis man skulle lære hinanden at kende på nogen måde var det jo kun så meget mere almindeligt. Derfor var hendes spørgsmål ikke noget der kom bag på ham. Man kunne måske undre sig over måden det blev sagt på eller hendes bevægelser imens hvis man absolut ville finde noget mærkværdigt ved det. Men nogen havde bestemte måder at handle på og han dømte ikke for hendes måde at ligge tone og sammensætte ord på. Det var blot sådan hun måtte være og han ville da måske også virke til at tale specielt for hende måske. Ingen var ens på alle punkter og det var sådan ting burde være. Ellers ville der ikke være meget fremmed eller ukendt man skulle lære om folk man lige havde mødt.
"For tiden beskæftiger jeg mig ikke med noget. Andet end jeg har ordnet nogle jobs forskellige steder." han trak stille på sine skuldre. Han havde dog sine planer ved at være i denne by. Men det var en plan han først ville starte med imorgen aften. "Men fra imorgen af er det måske en anden sag. Der vil jeg hvis alt går som jeg tænker mig til kunne kalde mig selv indehaver af et friskt nyt job." Han vidste dog ikke hvad dette job kunne blive. Der var nogle muligheder han tænkte, men måske blev det noget andet. Måske blev det ikke noget. Det måtte tiden jo blot vise ham. Han håbede dog på det bedste. Hvad meget andet kunne man gøre?

[Deleted]

Som hun lyttede, studerede hun hans træk, forsøgte at se om noget mistænksomt ville afspejle sig, men manden virkede til at været ganske reel. Han var altså en som lavede småjobs rundt omkring? Ganske kedeligt, men hvad der måtte fange hendes interesse, var derimod at han søgte noget nyt, noget bestemt. Hun var nysgerrig.
"Hvilket job søger De?" SPurgte hun interesseret, inden hun greb sit glas på ny, nippede forsigtigt til det og stillede det fra sig igen. Den unge mand hun før havde været ved, sad og stirrede åbenlyst på hende, han var vågnet lidt af sin trance og måtte gennemgå forløbet mens han så mod hende med et beundrende blik. Cathlina nød opmærksomheden, men ænsede ham ikke et eneste blik, da manden overfor hende havde hendes fulde opmærksomhed.
"Jeg selv søger faktisk en højere stilling end hvad mit følge har budt mig. Vi kunne jo mødes over et glas vin og fortælle om der har været sket succes i vores planer. Jeg kunne godt bruge et nyt bekendtskab og De virker som en interessant herre, ganske fornuftig." Man kunne sige mange ting om hende, men hun var lige ud, når hun søgte noget gjorde hun folk klar over det, hvorfor ligge mellemveje når den letteste var lige ud? Det var naturligvis noget andet når det kom til at skulle manipulere folk, men det krævede denne herre ikke ligefrem, nej han virkede dejlig let at tale med.

[Shawn Darcian Torras]

Roen hvilede over Shawn. Han viste som regel heller ikke hvis det var han var urolig eller bekymret. Der skulle meget til før han viste den slags ud i det åbne. Han vidste dog ikke hvor meget han skulle afsløre af sine planer. Ikke fordi han regnede med hun ville ødelægge det for ham eller tage det før han selv fik chancen for at komme op og spørge om mulighederne. Men derfor var det stadig noget han ikke vidste hvad hin kunne bruge til hvis han fik den oplysning. "Lad os bare sige, at jeg søger et arbejde hos en privat. En privat som jeg skal op og snakke med imorgen aften." Ikke efter aftale som sådan, men alle og enhver kunne jo mere eller mindre komme og snakke med denne herre han skulle op til. Men så længe han ikke vidste om der var nogen mulighed for et arbejde så så han heller ikke nogen grund til at snakke for meget om det med alle mulige. Om hun så oprigtigt var interesseret i det for at lære mere om ham. Ens arbejde kunne jo sige meget om en person. At hun selv var ude og søge efter noget højere måtte dog fange hans interesse. Ikke at kvinder ikke kunne have et arbejde. Havde mange vel. Men hun virkede meget sikker i sin sag og han var faktisk nysgerrig efter hvad det var hun selv stilede efter. Sikkert noget vildere end det han havde i tankerne. Hun lod til at vid hvad hun ville have og satte sig på sit mål til hun fik det.
Hendes ros fik ham blot til at sende et charmerede smil i hendes retning. "Nu smiger De vist lidt rigeligt. Men det vil skam glæde mig at høre om De har haft succes med Deres plan. Det lyder interessant og jeg vil da glæde mig til at høre mere. Både om succesen og om hvad det mon kan være. Hvis jeg får min succes vil jeg skam også gerne fortælle hvad det er til den tid. Ikke at jeg tror det vil interessere Dem synderligt." smilede han lidt drillende. Men han kunne godt lide hendes idé.

[Deleted]

Ingen pral? En beskeden mand, eller også en som trådte varsomt. Uanset hvad, var hun faktisk ganske imponeret af hans væsen indtil videre. Måske han kunne vise sig nyttig at forblive i kontakt med. Cathlina måtte dog erkende hun var pokker nysgerrig, hun ønskede bestemt at vide hvad han egentlig havde af planer, men det ville hun jo finde ud af med tiden. Selv vidste hun at hun fik travlt, men hun skulle nok finde ham, dufte huskede hun virkelig nemt, hun glemte aldrig en duft, det var det selv samme som folk der ikke glemte ansigter.
"Ingen smigr, blot mit syn på Dem indtil videre. Det kan jo sagtens nå at ændre sig." Pointerede hun med et drillende smil på de røde læber, hun måtte lade tungen glide hen over dem hvorpå hun fugtede dem. Mon han var sulten? En bid mad kunne da bestemt være hyggelig at deles om.
"Hvad siger De til, at jeg kontakter Dem når jeg får tid og så byder på et glas vin? Så kan vi tale om vores succes? Jeg er ret sikker på De er en mand som får hvad han går efter." Lød den fløjlsbløde stemme, som hun så ham direkte i øjnene, hun hævede glasset uden at tage blikket fra ham og tømte det. Så valgte hun at rejse sig blidt, inden hun trådte tættere på ham, fingrene hvilede legende mod bordets overflade.
"Jeg har brug for mere blod, har De lyst til at slutte Dem til mig?"

[Shawn Darcian Torras]

Hendes væsen var ganske vist noget som mange mænd ville sukke efter at have sig nær. At det var dem hun sådan lagde op til. Shawn var skam også sikker på, at manden fra før stadig holdt øje med hende og sikkert var dybt ulykkelig over, at hun lod til at have glemt ham. Hun var uden tvivl en smuk kvinde. Og hun var charmerende på flere måder. Hun var såmænd ikke dårligt selskab og han glædede sig oprigtigt til at høre mere om hvad hun havde opnået af sine planer. Men hans type. Var hun nok ikke. Mest fordi han stadig elskede sin hustru. Men det behøvede han jo ikke sige til nogen. Det var hans sag.
At hun rejste sig op efter at have tømt sit glas for vin endnu en gang virkede lidt brat på en måde, men hun gik ikke væk fra bordet. Hun kom til gengæld blot lidt nærmere over til ham og hendes spørgsmål overraskede ham en smule. Mest fordi han havde set hende spise og derfor ikke tænkt hun stadig var sulten. Men naturligvis vidste han intet om hvor meget hun havde taget fra den unge mand og fra nogen tidligere måske. Men var han sulten? Ja det havde han jo sådan set selv opdaget lidt før. Og det ville næppe gå væk før han fik spist noget. Så måske det var en god nok idé. Han havde dog brugt nogle sekunder til at tænke lidt over det og så på hende efterfølgende. "Jeg vil skam gerne bringe Dem selskab. Jeg kunne godt selv tåle en mundfuld eller to." smilede han og fik selv tømt sit eget vinglas så han var klar til at rejse sig op og gå fra bordet. "Hvor har De lyst til at få Deres næste bid fra?" spurgte han roligt og så fortsat på hende.