Just a normal day?

[Deleted]

Som Cathlina skubbede ham fra sig, trak han sig mere end glædeligt, da han heller ikke selv ønskede, at komme alt for tæt på hende. Han trak morende på smilebåndet. Denne gang var det uden tvivl en varulv som generede hende. Det var ikke hans væsen, eller hvad han gjorde, men den kvinde, som han havde ved sin side, hvilket kun gik mere og mere op for ham.
"Det er virkelig Alice, som er dit store problem.." sagde han med et morende smil på læben. Han kunne jo heller ikke ligefrem lade være, og særligt ikke, når det foregik på denne her måde. Armene lod han krydses foran sig. Ville hun søge mod Dvasias nu? Eller ville hun blive? Slå ham ihjel, for ikke at give hende, vad hun egentlig ønskede, fordi at han havde en anden kvinde ved sin side? Der var jo i forvejen så mange muligheder, at det ikke kunne beskrives, og han elskede uden tvivl også det faktum, hvilket han bestemt heller ikke havde tænkt sig at skjule for hende.
"Det er netop, hvad jeg har tænkt mig," sagde han direkte, som han igen betragtede sig af hende, med en fast og sigende mine. Han knyttede næven ganske let. Hvorfor skulle det overhovedet være så stort et problem, med mindre.... var hun blevet glad for ham? Det satte det hele i et helt andet perspektiv!

[Deleted]

Det kunne virkelig ikke gå hurtigt nok med at komme væk fra ham, han var usund for hende og hendes ellers fantastiske væsen, hun var jo perfekt som hun, hun skulle ikke have et eller anden mand til at gøre hende svag. Cathlina ignorerede ham blankt, hun ville ikke tale mere med ham, hun ville ikke være i nærheden af ham, hun skulle væk derfra! Øjnene flakkede kort, inden hun vendte sig imod ham, med hastige og næsten trampende skridt nåede hun helt hen til ham og endte med at køre sine fingre op i hans hår kysse ham krævende. Bare en sidste gang, selvom hun nok kom til at fortryde det. Det skar i brystet på hende at mærke ham nær, føj hvor hun hadet dette. Han var ikke det som hun havde ventet, det gjorde mere ondt end hun lige havde regnet med. Frygten for han rent faktisk ville skubbe hende væk, den var stor, men bare hun mærkede ham kort, det ville være fint. At have det sådan var forfærdeligt hvordan kunne han have sådan en indvirkning på hende? Han var jo, virkelig forfærdelig perfekt foruden hans liv med en varulv, og det var det som gik hende på, men det lå jo også dybere end det, det gik op for hende fordi hun ikke kunne få sig selv til at slå ham ihjel. Han gjorde hende svag. Det var ubeskriveligt sådan som hun måtte have det, aldrig før havde hun jo haft det sådan.

[Deleted]

Valerio stirrede fast i retningen af hende. Uden tvivl tog hun dette langt hårdere, end hvad han selv gjorde. Ikke at det var noget, som kunne komme bag på nogen, og særligt når det var sådan her. Han rystede på hovedet. Han gjorde ikke noget forkert i hans øjne, og det var således, at han ville have det. Det var sådan, at han stod fast på tingene. Han havde Alice, som ovenikøbet, kunne acceptere ham for den mand han var, endda også med de mangler og kvaler, som han dagligt måtte gå rundt med.
Han stivnede let, inden hun gjorde udfaldet direkte mod ham, og lod læberne komme i kontakt med hans i et krævende kys. Næverne lukkede sig fast omkring hendes overarme, for at holde hende tæt på. Hun alene, var en grund nok til, at selv han, kunne have svært ved at holde sig væk. Han kunne ikke bare vende ryggen til det, uanset hvor meget han ville ønske, at han kunne. Det var svært.. Gud hvor var det svært, for han kunne jo ikke ligefrem gøre noget som helst ved det! Øjnene klemte han sammen, inden han pressede hende tilbage op af muren. Uanset hvor forkert det end måtte være, at gøre det her med hende, så kunne han ikke stoppe. Han var et sted blevet afhængig af, hvad hun havde givet ham.. så dyrisk og så fantastisk. Så måtte hun da heller ikke bare komme her og sige farvel og så gå!

[Deleted]

Der kom et mindre gisp fra hende som han endte med at gengælde det krævende kys og presse hende op af muren hvor et nydende støn måtte bryde kysset kort, hun lukkede øjnene i og genoptog kysset med alt hvad hun havde at give af. Havde hun haft et bankende hjerte, ville det da være fløjet ud af brystet på hende. Det forekom hende så pokkers naturligt, hun greb hårdere fat i hans hår og lod sig give hen til ham igen. Alt fornuft der eller skreg hun skulle stoppe og flygte mens hun kunne, det var væk, dyret han bar i sig var så vidunderligt smukt og hvis hun kunne få lov, ville hun da nyde det en sidste gang. Selvom det kun var dumt og minde sig selv om hvad hun vendte ryggen til. Uanset hvad ville det ikke ende kønt. Hvordan var hun havnet i dette her? Kroppen vred sig let, hun var virkelig ude hvor hun ikke kunne bunde. Et sted dybt inde, ønskede hun så brændende at hun bare kunne slå ham ihjel og så var det overstået, videre. For kunne hun holde ud at vide så pragtfuld en vampyr gjorde sig selv til grin, var en skændsel, ved at være med en åndssvag lille tæve? Cathlina prøvede at tænke fornuftigt, prøvede at stoppe sig selv, men det kunne hun ikke og før hun vidste af det, lod hun sig bare glide med strømmen i det begær som tydeligt måtte være i hende.

[Deleted]

Selv Valerio var ligeglad med hvilke tanker, der måtte løbe igennem hendes hoved. Selv vidste han, at dette på ingen måder var fornuftigt, og at det var noget, som slet ikke burde forekomme, men nu gjorde det alligevel! Han bed tænderne svagt sammen, inden han besvarede hendes kys.
Hurtigt skubbede han hende op af den nærmeste væg. Det var ikke bare hende, som var ude, hvor hun ikke kunne bunde, for han var uden tvivl også det samme. Endnu en gang, måtte det dyriske tage over for fornuften. Det eneste menneskelige, som han egentlig var udstationeret med. Han tænkte ikke over det. Lige nu, og lige her, var det hende.. og hvad han ønskede, som egentlig var det vigtigste. Præcis dette, som han til nu, havde forsøgt at undgå, og her stod han så.. hun gjorde det for pokker heller ikke ligefrem nemt for ham at gøre det her!
Det faste greb omkring hans hår, sagde han dog ikke noget til. Der var ikke noget bedre, end en kvinde som vidste hvad hun ville have, og gjorde det så tydeligt, at det var hvad hun ville have. Langsomt trak han hovedet til sig. "Vil du stadig påstå, at jeg er så slem?" spurgte han med en intens hvisken tæt ved hendes øre. Han ønskede jo ikke bare, at hun skulle gå derfra. Nej, han ønskede jo faktisk, at hun skulle blive der nu.

[Deleted]

Det var virkelig ikke godt dette her, det ville ende så pokkers galt og hun kunne intet stille op. Det måtte være det som virkelig gik hende på, hun kunne rent faktisk intet gøre lige nu. Som han var oppe af hende, som deres kroppe søgte hinanden og læberne var i deres krævende kys, følte hun næsten at altså nok skulle gå. Lige indtil hun bemærkede hvor meget han egentlig stank af varulv, det mindede hende om hvorfor hun ikke ville stå her! Kysset blev brudt, og hans intense hvisken måtte lyde i hans øre. Hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle svare, hun havde lyst til at fortælle ham hvor meget han stank af våd hund, at hun væmmedes ved ham og i den grad hadet at han ødelagde det smukke ved sig selv. Grebet i hans hår slap hun, som hun måtte svinge sin hånd med fuldt kraft ind i muren bag sig, lige ved hendes hoftes side. Vreden lå endnu i hende, men ligeså gjorde hendes begær virkelig.
"Kan du ikke bare hold dig kæft og kysse mig?" Næsten hvæsede hun af ham, for hun havde ikke brug for at tage stilling til hvor vidt han var slem eller ej, for hun hadet det han havde gang i med kæreste og kro! Hvorfor skulle så perfekt en mand egentlig ødelægges på den måde, af en åndssvag kvinde!

[Deleted]

Det som skete, var overhovedet ikke noget, som burde forekomme. Selv ikke Valerio havde kontrol over dette, og særligt fordi at han vidste, at hans kæreste var der. Det var lidt det, som gjorde udfaldet for hans vedkommende. Nu stod han alligevel overfor hende. Han stod i en situation, som han overhovedet ikke burde være i, og han kunne bare ikke gøre noget ved det. Han hadede det virkelig, hvilket han bestemt heller ikke kunne lægge skjul på.
At mærke hendes læber mod sine egne, var en følelse af tilfredsstillelse, som selv for ham, var komplet ubeskrivelig.
Som hun slog næven ind i muren bag hende, stirrede han kun fast på hende. Ikke at han havde tænkt sig, at lave om på dette. Overhovedet ikke faktisk. Han trak let på smilebåndet. Han kunne jo heller ikke lade være. Var det ham som havde overtaget nu? Var problemet virkelig kun en varulv? At han havde valgt en varulv over hende? Hænderne placerede han mod hendes kinder, som han strøg let, inden han igen lænede sig frem og kyssede hende. Han vidste udmærket godt, at det her var så forkert, som noget overhovedet kunne være. Han trådte det skridt tættere på hende, hvor han kunne mærke hendes krop helt tæt ind mod hans egen. Han nød det jo! Desværre bare en kende for meget.

[Deleted]

Det var ikke at han havde valgt en over hende, men at han havde valgt lige præcis en varulv, og så det at hun ikke bare kunne slå ham ihjel fordi hun rent faktisk måtte, kunne lide ham et sted. Måden hans dyr blev bragt til livs ved hende, hun elskede det, begærede det, følte sig afhængig af det. Det klædte ham så forbandet godt, og med en erstatning for hans tænder, så ville han jo kun være helt igennem perfekt. Cathlina blev tilfreds da han valgte at gøre som hun sagde, deres læber mødte hinanden igen, hun måtte smile frydefuldt i kysset. En nydende lyd lød dybt fra hendes svælg som han måtte presse sin krop ind mod hendes. Fingrene fandt deres vej op i hans hår igen, som hun greb hårdt fast i og blot gjorde kysset mere intenst. Det var i den grad dybt vand, men hun kunne lide det, alt alt for meget og det var det som gjorde hun ikke kunne stoppe igen. Selvom meget i hende måtte rive og flå for at slippe løs, slippe væk fra dette her. Med fart og kraft, forsøgte hun at vende dem rundt, hun måtte have kontrol! I det mindste kæmpe lidt for den, ellers ville hun drukne i alt dette her og så gik hun da først helt amok.

[Deleted]

Dette var uden tvivl dybt vand for dem begge. Et sted vidste han jo godt, at han ville lugte langt væk af Cathlina, når han ville se Alice igen, og at hun uden tvivl ville bide sig fast i det, men nu skete det alligevel, og han kunne ikke gøre noget ved det. Denne gang var det bare hende, som vækkede det i ham, uden at han egentlig kunne gøre noget ved det, og gud hvor var det dog direkte irriterende!
Skaden var allerede sket, så hvorfor stoppe? Han kunne jo lige så godt nyde det, for han elskede at lade det dyr for alvor komme til udtryk ved ham. Han trykkede sig fast op af hende, hvor at holde sig tæt på hende. Her i skyggerne, var der ikke nogen, der ville se dem alligevel hvilket da uden tvivl var noget, som passede ham mere end fint. Han elskede at mærke hende tæt på sig, og mere end hvad han nok burde, men hvad pokker.. Han kunne jo ikke ligefrem gøre noget ved det lige nu! Øjnene lod han endnu en gang glide i, som han gav sig hen til det, som skete dem imellem. Han kunne jo ikke lade være med at nyde det. Langsomt trak han hovedet til sig igen. Han forsøgte sig i hvert fald. "Skal du afsted?" spurgte han denne gang med en direkte stemme. Sagen var jo, at han slet ikke ønskede, at hun skulle tage nogen steder hen.

[Deleted]

Det gjorde næsten ondt at det føltes så perfekt, at han virkede så perfekt. Det var bare med undtagelse af han levede med en varulv. Tankerne måtte næsten kæmpe med hinanden, før hun endelig bare havde givet efter. Hendes krop vred sig op af hans som de var tæt op af hinanden, hun sukkede lydløst i deres kys og nød det i den grad for meget. Dette gik imod alt hvad hun stod for, hvilket i den grad var forfærdeligt! At han brød kysset igen for at åbne munden, fik hende til at sukke tungt. Øjnene gled langsomt op for at se på ham, hun vidste jo ikke hvad han ønskede af hende. Hun kunne jo ikke blive.
"Hvad skulle jeg få ud af at blive?" Spurgte hun ham med et roligt blik og intet smil som hun ellers altid bar. Men der var ingen grund til at smile, hun forrådte sig selv og alt hun havde bygget op ved at stå her med en vampyr, som i bund og grund fortjente at dø. Og selvom hun ikke ville indrømme det, var det grundet følelser som var kommet i vejen. Cathlina kunne ikke få sig selv til det. Hun havde det virkelig ikke godt med det her, hun burde virkelig komme væk derfra. Han var usund for hende og hendes perfekte verden uden problemer i at slå hvem som helst ihjel der ikke burde være i deres skin.

[Deleted]

Hvorfor gjorde de overhovedet det her? Valerio vidste jo trods alt også, a det var direkte dumt, men at afholde sig selv fra at gøre det, kunne han ikke, uanset hvor meget han ville ønske at han kunne. Hans blik søgte hendes skikkelse endnu en gang, som de nu stod der tæt på hinanden. Svagt måtte han knibe øjnene sammen. Ja, hvad ville hun få ud af at blive? Han ønskede ikke, at hun skulle tage nogen steder, selvom han skam havde forståelsen for, at det var det, som hun helst ville i øjeblikket.
"Jeg ønsker ikke, at du skal tage nogen steder hen," sagde han endeligt. Han ønskede jo ikke, at hun skulle gå nogen steder hen. Selvom dette uden tvivl var som at hamre sig selv over nallerne, da det som han havde gang i, var så forbudt som noget overhovedet kunne blive, så kunne han ikke rigtigt gøre noget ved det af den grund. Han bed tænderne tydeligt sammen, inden han kort vendte blikket i den anden retning.
Langsomt slap Valerio hende, kun for at trække sig helt fra hende i stedet for. Han rystede kort på hovedet. Han vidste jo, at det var dumt. Virkelig dumt. "Fortæl mig, hvordan jeg kan få mine tænder igen, Cathlina," bad han igen. Dette havde han bestemt ikke glemt endnu. Han ønskede virkelig at vide det!

[Deleted]

Det gjorde det ikke bedre han sagde som han gjorde, hun vidste virkelig ikke hvordan hun skulle reagerer. Hvorfor skulle han ønske hun blev? Sandsynligheden for hun nedlagde hans tæve var rimelig stor. Hun hadet virkelig at vide en så pragtfuld vampyr blev forpestet i selskab med en varulv. Hvorfor skulle hun også lige netop finde ud af at hun var i stand til at føle i så stort et dilemma? Hun måtte se bort fra ham.
"Hvorfor egentlig? Jeg hader det du har gang i med den tæve..... Jeg ville højst sandsynlig slå hende ihjel, ikke kun fordi det i gør er forkert, men for at få dig for mig selv...." Stemmen var kølig, hun forsøgte at tage afstand til det. Det passede hende på ingen måde tingene skulle være sådan her. Hun forstod hvor godt hun havde haft det ude af stand til at føle noget, hun måtte på rette spor igen. Han forsvandt fra hende, hun så mod ham kort og mærkede allerede nu hvordan hun savnede at han var nær. Og så søgte han igen sin information, det gjorde hende næsten arrig, han var dem uværdige så længe han blev med varulven, men det ville han nok aldrig kunme forstå og se fra hendes synspunkt.
"Jeg er ked af det....." Lød det stille fra hende, et tungt suk forlod hende, inden hun satte i høj fart fra ham. Hendes fingre gjorde tegn til hendes små håndlangere skulle sørger for han ikke kunne nå hende. Og væk var hun, de kom ingen veje, de gik rundt i den samme onde cirkel og nu brød hun den for at komme væk.

//out

[Deleted]

Hvorfor Valerio ønskede at hun skulle blive, vidste han faktisk ikke helt. Han ville gerne lære hende at kende.. uden at de behøvede at ende i sengen, da det jo rent faktisk ikke var noget, som han gik særlig meget op i. Han himlede let med øjnene og rystede på hovedet. Igen var Alice et problem. Hvad var er så faldt i, at han var omkring en kvinde som hende? Han kunne ærlig talt ikke se det!
"Jeg har advaret dig. Du skal ikke i nærheden af hende," advarede han med en meget fast tone. Dette var end ikke noget, som han havde tænkt sig at lægge skjul på, for hendes vedkommende. Han bed tænderne let sammen. At få hende til at sige det, ville hun tilsyneladende ikke. Well, så måtte han selv igang med at undersøge. Særligt nu, hvor han vidste, at der var muligheder for, at det kunne lade sig gøre.
Ikke nåede han at få så meget som et eneste ord indført, inden hun havde søgt derfra og var endt med at forsvinde. Let blinkede han med øjnene, inden han bed tænderne sammen. Var det sidste gang, han ville komme til at se hende? Han håbede ikke. Han.. holdt vel af hende et sted? "Farvel da.." endte han næsten.. trist, inden han søgte tilbage til kroen. Arbejdet gjorde jo desværre ikke sig selv.

//Out