Where it all began

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Damien var virkelig ikke en mand som Lucifer var særlig begejstret for, go det var vel også tydeligt, at det foregik på den måde? Han himlede kort med øjnene. Den mand havde da set sig sort på ham, for hvorfor skulle han da ellers forsøge at tage livet af ham? Han havde jo ikke handlet, for at gøre Jarniqa utryk eller såre hende, eller noget som måtte mide om det! Langt fra faktisk! "Dengang var du såret, men tror du, at det gør nogen forskel for ham? Han vil da stadig forsøge at tage mit liv, hvis han kan komme til det," sagde han direkte. Det var ikke til at finde ud af.. Overhovedet ikke faktisk. Problemerne, var han i forvejen ikke meget for, men for pokker, det var jo nogen af slagsen, som han ikke kunne se bort fra.
"Om jeg ikke havde været i stand til at gå, ville jeg kravle verden rundt, for at finde dig.. I mine øjne, er det ikke nogen undskyldning," pointerede han direkte. Manden var halvblind? Det var bestemt ikke hvad han havde set, men okay.. nu havde han heller ikke ligefrem stoppet op, for at spørge? Manden havde for pokker forsøgt at brænde ham ihjel! Kysset mod hendes læber, havde an intet imod. Det var uden tvivl kun det bedre. Han elskede, at det måtte være hans eneret. Hånden slap hendes, kun for at lægge den mod hendes kind. Han forsøgte i hvert fald. Han sendte hende et smil. Lige nu var det hele jo godt.. og det føles rigtig godt faktisk. "Så lad os nyde den, nu hvor vi har den," hviskede han mod hendes øre. Hånden strøg fra hendes kind og forsigtigt nedover hendes bryst.. i turen længere ned. Selv han nød jo at røre ved hende.

[Jarniqa Dynithril]

Øjnene kneb Jarniqa en anelse sammen ved hans ord. Nej.. Hun kunne på ingen måde forestille sig, at Damien kunne finde på at gøre hende ondt, bare fordi hans had til en anden person var stort. Det kunne hun umuligt tro om den mand, der altid havde været så god ved hende. Hun var sikker på, at hendes lykke spillede en rolle for ham. ”Nej.. Ikke når det ville gøre mig ondt,” endte hun bestemt med at sige denne her gang. Hun ønskede nemlig ikke at tro på, at hendes værge kunne finde på at gøre hende ondt på den led.
Selvom det måske ikke var, hvad der var blevet lagt op til, måtte Jarniqas hjerte bevæge sig hurtigere ved lyden af hans ord. Selv måtte hun anse hans ord for at være en kærlighedserklæring til hende, og en stærk en af slagsen. Det eneste hun kunne fokusere på, som han sagde, at intet kunne stoppe ham i at finde hende, var, at han lå alt for langt væk fra hende, og at hun ønskede ham helt tæt. Romantiske var hans ord nemlig i hendes ører. Som han derfor også sagde, at de måtte nyde tiden sammen, kunne hun ikke selv holde sig tilbage. Hendes ene hånd fandt hans hår, som hendes fingrer søgte ind i, så hun kunne tvinge hans hoved ned mod sit, hvor hun lod hans læber møde hendes i et begærligt og næsten hårdt kys. Hun kunne ikke lade være.. Hun skulle bare mærke ham, og det skulle være nu! At han selv begyndte at stryge hende over brystet og længere ned, fik uden tvivl hendes hjerte til at banke stærkere, alt imens hendes vejrtrækning blev det tungere. Hvorvidt dette var klogt eller ej, var det nok ikke, men stadig fik han hende til at ønske ham. Derfor søgte hendes ben også en anelse fra hinanden, som hans hånd måtte søge ned ad hende.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer ønskede ærlig talt ikke, at Jarniqa tog hjem. Han ønskede tvært imod, at hun cuttede den kontakt og den forbindelse til Manjarno og den forbandede mand, såvel som til dronningen, og bare var her sammen med ham. Det var det eneste, som han ønskede for dem lige nu. "Jeg er ikke nær så sikker," sagde han med en kortfattet stemme. Tilfreds var han dog på ingen måde ved dette henseende.
Hans ord var måske mere romantiske, end nogen anden, som han havde skænket hende, men det sagde vel også bare lidt om, hvilken ekstrem stor betydning, hun egentlig havde for ham? At han ikke ønskede, at miste hende for noget som helst? Og det ønskede han at hun skulle vide. Han var overhovedet ikke romantisk anlagt, og det havde han aldrig været, men for pokker.. Det var da uden tvivl frustrerende, at han skulle dele hende med en anden, selvom det var noget andet med en værge. Det gjorde ikke nogen forskel for hans vedkommende. Hans blik gled mod hende, hvor han lod hende tage omkring hans hoved ved at tage fat om hans hår, hvor han mere end glædeligt lod læberne møde hendes i kysset. Hånden fortsatte dog længere og længere ned, hvor han lod den stryge over hendes skød, velvidende om, at hun endnu var fuld klædt. Han ønskede dog på ingen måder, at hun skulle rende rundt og have ondt, og derfor gjorde han det vel langt mere forsigtigt, end hvad han ville have gjort normalt? Kysset gjorde han intenst og krævende, inden han langsomt begyndte at fjerne klæderne, så han kunne komme til. Hånden lod han stryge over hendes varme hud. Varm under hans kolde fingre.

[Jarniqa Dynithril]

Personligt følte Jarniqa ikke, at Lucifer delte hende med nogen. Selv følte hun nemlig ikke, at man kunne sammenligne hendes bånd med Lucifer og Damien. Lucifer var nemlig hendes kærlighed. Den mand, som hun havde valgt i livet. Damien var derimod som en forælder for hende, og af den årsag ville han altid være der, som det var ham, der havde opfostret hende. Derfor ville hun heller aldrig vælge imellem de to mænd. Derudover følte hun ej heller, at nogen af dem kunne bede hende om at gøre det. Tankerne omkring sin værge forpurrede dog i det sekund, at Lucifer vel gav hende de mest romantiske ord hidtil. Ej var det hverdag, at han sagde sådan, og af den årsag betød det også meget for hende. Det var vel også af den årsag, at hun ej kunne holde sig tilbage over for ham? Let knugede hendes fingre om hans hår, både så hun kunne mærke det, og så hun kunne holde hans hoved på plads. Som hans hånd søgte længere ned, og endda passerede hende skød, mærkede hun, hvordan hendes krop let måtte spændes. Gispet af både smerte og nydelse blev mere eller mindre kvalt imod hans læber, som hun ikke ønskede at bryde kysset! Som han begyndte at løfte op i hendes skørt, mærkede hun, hvordan hendes hjerte måtte slå hurtigere, og hvordan forventningerne måtte stige. Stønnet faldt også over hendes læber i det sekund, at hud måtte ramme hud. Vant var hun blevet til at gøre dette med ham, og derfor var hun ikke længere nervøs omkring det. Befriende var det, da hun havde fundet ud af, hvilken ekstase det kunne bringe hende i! Hånden der ikke havde fundet sig til rette i hans hår, fandt nu hans kind, som den blidt strøg hen over. Selv ønskede hun at mærke og smage ham det mere, og derfor skilte hun sine læber en anelse, så hendes tunge nu også kælent kunne søge hans.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer følte derimod, at han skulle dele Jarniqa, og den tanke, var slet ikke noget som han brød sig om. Alene det faktum, at hun ikke kunne gøre præcist hvad hun ville, fordi at hun havde en derhjemme, var helt igennem forfærdeligt. Det gjorde ret faktisk ondt på ham, at det var således. Lige nu var det dog ikke hvad han havde tænkt sig at tænke yderligere over, og særligt ikke, når han havde hende omkring sig, hvilket da uden tvivl var det, som for ham, var det vigtigste og bedste af det hele.
Denne gang var det kun Jarniqa som han måtte tænke over, da intet var bedre for ham end det. Øjnene lukkede han ganske let, som han gav sig hen til kysset, som han gav sig hen til hende. Skørterne løftede han en anelse op i, så han denne gang kunne kærtegne hendes varme hud. Det føles fantastisk. Helt igennem fantastisk! Der var ikke noget ord, som kunne dække det bedre i hans verden. Som hendes tunge strøg over hans læber, efterlod det en sitren i hans egen krop. Han skilte sine læber ganske let, hvorefter han bød hendes op til dans. Her lå de ude i det åbne, kun i et telt, hvor alle i princippet kunne komme forbi, og han ville være ligeglad. Det vigtigste for ham, var at hun var der. Hånden søgte op af hendes lår og videre over hendes skød, som han kærtegnede ganske let. N hvor han havde muligheden for at gøre det, kunne han heller ikke stoppe med at gøre det. Tungen lod han byde hendes op til dans. Han kunne slet ikke få nok af hende!

[Jarniqa Dynithril]

Blandingen af følelserne smerte og nydelse sad dybt i Jarniqa, som hun lå i teltet med Lucifer. På den ene side kunne hun tydeligt fornemme, hvordan bevægelserne og den tunge vejrtrækning fik hendes bryst til at rykke sig. På den anden side kunne hun fornemme, hvordan hans bløde læber mod hendes, hans fugtige tunges dans med hendes, og hans hånd imod hendes varme hud, fik et brændende begær til at vokse i hende. Svært var det at lade være med at nyde, som han havde haft ret i, at dette var en fantastisk ting. Hun måtte sågar finde det fantastisk at være den, som gav ham dette, skønt hun ikke gjorde gengæld lige nu og her. Han havde vel også forståelsen for, at hendes bevægelsesmuligheder var begrænset lige pt? Behagende sukkede hun i hans mund, som hun fornemmede den varme prikken over sit lår, inden hun måtte føle den dominerende længsel og dunken i sit underliv, særligt som hans fingre let kærtegnede hendes skød. Et gisp måtte ligeså blive kvalt i deres tungers dans, som hun uden tvivl kunne mærke forskel på nu, og da de blot havde ligget side om side. Dog forsøgte hun for alt i verdenen at se bort fra den smerte! Den begyndende stigende fugt imellem sine ben, mærke hun desuden, hvilket kun fik hende til at fastholde det bestemte tag i hans hår. Fristet var hun helt til at trykke ham ned til sig, men ej gjorde hun det.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Dette vidste Lucifer ville gøre ondt på hende, og derfor håbede han da naturligvis, at hun ville stoppe ham, inden hun ville føle alt for megen smerte, for det var jo ej hans mening eller hensigt, at skulle skænke hende følelsen af, at dette skulle gøre ondt. Han lod øjnene glide i, som dette nu var en verden, udelukkende for hende og for ham.
Hånden lod han søge mod hendes skød, som han roligt strøg hånden over. Han kunne jo selv allerede nu, mærke at hun virkelig ønskede at han skulle fortsætte, og hendes måde at handle og reagere på, var alene, hvad der måtte fortælle ham det, og han elskede det jo! Igen måtte Lucifer falde fuldstændig til ro, velvidende om at dette var han eneret, og at det var meningen, at det var ham, som skulle gøre det, og at det var ham, som kunne vise hende denne del af verdenen. At høre hendes suk og støn mod hans egne læber, var helt igennem en fantastisk fornemmelse. Han elskede hende. Han ønskede ikke, at nogen anden skulle komme i nærheden af hende. Det var hans, og det var hans alene! Tungens sensuelle dans, stoppede han dog på ingen måde, for han kunne ikke. Han kunne mærke hvordan hans egen krop reagerede, men vidste, at han intet ville få ud af det, og særligt sådan, som hun havde det lige nu. Ikke at det var meget bedre for ham, for han hadede det virkelig! Han sukkede dæmpet, inden han denne gang brød kysset og fortsatte nedover hendes hals. "Jeg elsker dig," hviskede han let, inden han roligt trak hendes trusser ned. Forsigtigt i hvert fald, for han ønskede jo ikke, at hun skulle have ondt.

[Jarniqa Dynithril]

Kælent dansede deres tunger med hinanden, alt imens deres læber masserede hinanden. Nydelsesrigt var det uden tvivl. Deres kys havde også udviklet sig siden det allerførste, som de havde delt med hinanden. Dengang havde Jarniqa stukket ham en syngende lussing. Noget som hun ikke just lystede længere. Nydende og frit faldt et suk over hendes læber, som han brød kysset mod hendes læber, for i stedet at fortsætte ned ad hendes hals. Varmt og behagende føltes hans læber helt imod hendes hals, som det let prikkede i hendes tynde hud. Endvidere følte hun den indvendige varme omkring sit hjerte, som han sagde, at han elskede hende. Det var vel også den første gang, at ordene blev sagt i den helt korrekte sammenhæng? ”Jeg elsker dig,” hviskede hun oprigtigt igen. Som han gjorde mine til at ville trække hendes trusser ned, måtte hun lægge sin vægt imod skulderbladende, så hun kunne hæve sin ende for ham. En handling, der klart fik hende til at bide tænderne sammen. Var hun mon masochistisk, siden hun ønskede at gennemgå al den smerte for at opnå den eftertragtede nydelse? Selv ønskede hun blot, at han hurtigt trak trusserne af hende, så hun kunne slippe for smerten, og derfor lettede det hende også, som hun mærkede, hvordan trusserne til sidst måtte hænge hende om anklerne og dernæst helt af. Igen lagde hun sig helt ned. Endnu kunne hun fornemme, hvordan det sved i hendes ribben, men selv håbede hun, at han ganske snart ville få hende til at glemme.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Man kunne snildt sige, at det hele havde udviklet sig rigtig hurtigt, på rigtig kort tid, men dette var noget som Lucifer havde det fint med. Oprigtigt ønskede han jo at være omkring Jarniqa, som han ønskede at passe på hende og værne om hende. Det havde jo aldrig været hensigten, at hun skulle komme galt af sted. Nu lå de atter her, hvor deres mange problematikker kunne glemmes. Om ikke andet, så bare for en stund i hvert fald. At hun havde slået ham, råbt og skreget af ham, og nu lå de så her. Det var egentlig ganske utroligt, hvor hurtigt at de ting, havde ændret sig.
At høre hende skænke ham de ord, var noget som satte en varme i ham, som selv ikke han, var i stand til at beskrive. Han havde ikke direkte oplevet den form for kærlighed før, og den som Faith havde skænket ham i sin tid, kunne da på ingen måder beskrives med det, som han følte lige nu. Trusserne trak han af hende, da det ej var meningen, at det skulle gøre ondt på hende. Disse lagde han trygt ved sin side, så han i stedet for, kunne lade hånden tage turen op over hendes lår igen, og denne gang komme direkte i kontakt med hendes skød. Han skulle nok få hende til at glemme, at dette var noget, som gjorde ondt på hende. Han ønskede jo ikke, at det skulle være således. Kyssene fortsatte han roligt nedover hendes hals, mens han lod hånden kæle og mærke hende. Han ønskede jo, at hun skulle have det godt, og nyde det mindst lige så meget, som han gjorde.

[Jarniqa Dynithril]

Forbløffet måtte Jarniqa endnu være over, hvor meget hun kunne føle i Lucifers selskab. Normalt havde det nemlig aldrig været, at hun havde følt sig så påvirket af noget som helst, og på alle disse blandede måder. Forunderligt var det uden tvivl, som hun i øjeblikket følte sig varm, fuld af kærlighed til ham, en higen efter nydelse, begær og en fysisk smerte. Hvorvidt Lucifer kunne føle ligeså mange ting på en gang, vidste hun ikke, men til tider følte hun, at han kunne kludre rundt i det hele, ligesom hun selv kunne. Til tider – som lige før – kunne det helt ligne, at det var den blinde der ledte den blinde. Trygt var hendes øjne søgt i, som hun – efter at trusserne var blevet trukket af – måtte give sig hen til nydelsen. Som han begyndte at kæle for hendes lår, og dernæst skød, måtte hun dæmpet stønne, som der intet var til at stoppe lyden fra hendes læber. Selv kunne hun mærke, hvordan hendes underliv måtte reagere på det, som området han kærtegnede måtte blive fugtet, alt imens det dunkede behageligt i hendes mellemgulv. Den ene hånd valgte hun let at stryge hen over hans mørke lokker, som det var svært at sige, hvad hun skulle gøre af sig selv. Selv ønskede hun nemlig uden tvivl at nyde, men spørgsmålet i en situation som denne var altid, om hun også skulle forsøge at få ham til at nyde. Det mere besværligt var det dog for hende i en situation som denne, som hun knap og nap kunne bevæge sig. Nydende sukkede hun nok engang, inden hendes anden hånd måtte finde hans øvre ryg. Her endte hun delvist med at nusse og rive ham ud fra, hvor intenst han måtte røre hende.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Sammen med Jarniqa, havde Lucifer det godt, og nu kunne han endnu en gang glemme alle hans mange problemer. Alt det som de havde været igennem den seneste tid, og i dag særligt, kunne han igen glemme. Det at mærke hende så tæt på.. dufte hende og høre hende, var helt igennem det vigtigste og det bedste.
Han kunne høre hende, og han kunne mærke hvordan hun reagerede på hans gøren mellem hendes ben. Selvom han i denne stund, udmærket godt var klar over, a det ikke var noget som kom ham til gode, så måtte han bare bide det i sig for denne omgang. Sagen var, at det var ham, som lå der sammen med hende, og ikke alverdens andre, for det ønskede han på ingen måde! Et tilfredst smil bredte sig på hans læber, som han fortsatte med at kysse hende nedover halsen og videre over hendes kraveben. Han intensiverede sin kælen mellem hendes ben. Hvorvidt om andre omkring, var i stand til at høre hende, var han ligeglad med. Vigtigst for ham, var nemlig, at det som skete, var noget som hun kunne lide, og som ville få hende til at søge til ham igen. Han trak hovedet en anelse til sig. Han ønskede jo ikke, at hun skulle have ondt, og det var det, som lige nu, gjorde det forbandet svært for ham. "Skal jeg fortsætte, kæreste?" spurgte han med en rolig stemme, dog uden at stoppe. Selv han elskede at høre, at hun nød hvad han gjorde ved hende. Et suk brød hans læber. Sådan som hun rev i ham, vækkede hun det i ham. Pladsen i bukserne var trange, og frustrerende som det end var, var det ikke noget, som han kunne gøre det vildeste ved!

[Jarniqa Dynithril]

Ej forundrede det Jarniqa, hvis stemningen påvirkede Lucifer i den samme retning, som den gjorde med hende. Det havde den nemlig alle dage gjort. Sandheden var nemlig, at han var langt mere sikker i det fysiske, end hvad han var i det følelsesmæssige. Personligt følte hun, at hun selv var begyndt at komme efter, men alligevel kunne hun fornemme, at hun endnu havde mere at lære, når Lucifer begyndte at tale om det.
Tungere var Jarniqas åndedræt, som hun både fornemmede hans læber og fingrer på sig. En fantastisk afveksling for smerten måtte det også være på trods af, at hans handlinger til tider forårsagede et jag igennem hendes krop. Øjnene lod hun glide op. Om han skulle fortsætte? Det var forhåbentligt en joke, at han i det hele taget overvejede at stoppe! ”Er det et forsøg på en spøg?” spurgte hun hæst og med en smule mellemrum mellem ordene, som han jo ikke stoppede sin kælen for hendes nedre! Let gjorde han det ej for hende, men ej heller ønskede hun, at han stoppede. Når han kælede for hende på den måde, og hvis han så stoppede, følte hun helt, at hun kunne slå ham ihjel i frustration. Stærkt vanedannende havde dette nemlig vist sig at være, og derfor stod afbrydelser ikke just højt på listen, og ej heller det at skulle undvære.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Dette var noget som Lucifer vidste, at han kunne, og at han var god til det. Han ønskede hende, som han ville have hende. At hun derimod måtte nyde det lige så godt, som han selv måtte gøre det, var kun noget som gjorde det bedre for ham. Han kunne i hvert fald høre, at dette var noget som gjorde godt! Han smilede let for sig selv, som han vendte blikket mod hende. At stoppe ønskede han ikke. Overhovedet ikke faktisk. "Jeg kunne ikke drømme om at stoppe," hviskede han mod hendes øre. At tirre og pirre hende på denne her måde, var noget som han virkelig godt kunne lide, og ikke noget, som han kunne, eller ville lægge det mindste skjul på, når et nu endelig, skulle være i den anden ende.
Lucifer var udmærket godt klar over, at det gjorde ondt på hende, også selvom det slet ikke var hans hensigt. Dette kom bare til at ske lidt automatisk, og her lå de nu i deres telt, og havde hinanden, så.. hvorfor ikke? At andre kunne høre dem, var han da i princippet fuldkommen ligeglad med. Som det var vanedannede for hende, var det også for ham. Selvom han intet ville få ud af det denne gang, da hun ikke ville være i stand til at give ham det, så måtte det jo trods alt bare være sådan. Han elskede hende, og det var nemlig her, han ønskede at være, og det stod han fast på. Han intensiverede sin kælen for hendes nedre.. Varmen bredte sig i hans egen krop, og pladsen i bukserne, blev kun mere og mere trang, uden at han kunne gøre noget ved det længere. Hovedet lagde han tæt ved hendes, så han endnu kunne dufte hende. Han ville hende gerne.. og han ville stille hende tilfreds.

[Jarniqa Dynithril]

Som et monster ville Jarniqa se på Lucifer, hvis han stoppede det han var i færd med. Det var meget muligt, at dette engang var noget der havde skræmt hende, men ikke længere! På ingen måde! Helt frisindet var hun dog ikke endnu, da dette var det eneste, som hun havde prøvet med ham. Det ville også sige, at hun end ikke havde ladt ham se hendes nøgne krop endnu. Han måtte derfor endnu danne sig et billede af hende gennem berøringer, og hvordan hun måtte se ud med tøjet på. Smilet endte hun svagt med at trække på. ”Godt,” stønnede hun dæmpet. Til dels frustrerende var det, at hun intet kunne gøre, som hun blot kunne ligge og tage imod, uden at give det mindste igen. Dog nærede hun ej heller lyst til at klage, som det på ingen måde var beklageligt, at hun fik denne uovertruffende nydelse. Derudover var det også en rus i sig selv at vide, at denne utrolige mand havde valgt hende. Heldig følte hun sig på alle led og kanter, hvor hun bestemt ikke ønskede at miste ham. Nydende vred hun let sin krop til hans fingres kyndige behandling. Hurtigt tog hun dog sig selv i nakken ved dette, som smerten skød igennem hendes ryg, og på den led tvang hende til at holde sig på plads. Hovedet drejede hun en anelse til siden, som hun kunne fornemme hans ansigt mod sin hals. Ganske vidst kunne hun ikke røre ham intimt, som han rørte hende lige nu, men helt handicapgjort var hun bestemt ikke! Læberne trykkede hun lidenskabeligt mod hans, som hun blot måtte fornemme ham! Alt imens fornemmede hun, hvordan varmen tog til i hendes skød, for til sidst at blive en altfortærende nydelsesbombe der sprang. For ikke at vride for meget i sin smertende krop, måtte hun desværre lade følelserne gå ud over Lucifers skuldre og øvre ryg, der modtog et par neglefordybninger på vejen, alt imens den utrolige nydelse stod på.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer ønskede at skænke hende dette, selvom han vidste, at han intet ville få i aften. Det var et problem, som han nok skulle tage hånd om siden. For nu, handlede det bare om, at give hende det, og særligt nu, hvor han også vidste, at han godt måtte, hvilket næsten var det bedste af det hele. Hans hjerte slog let og fast mod hans bryst.. Bare at høre hende nyde det så meget, vækkede det i ham. Han ville så gerne, men vidste, at det var hendes behov i dag. Var det underligt, hvis det var en tanke, der rent faktisk måtte irritere ham lidt?
Et let suk brød hans læber, også selv da hun tog mere fat i ham. Han gjorde det jo ikke ligefrem fordi, at han ville pådrage hende noget, som mindede om skader, for det var slet ikke hans intention på noget tidspunkt.. Det var vel bare, et eller andet, som skete alligevel, hvilket ikke ligefrem var noget, som gjorde det meget bedre af den grund. Han rystede let på hovedet endnu en gang. Det var tanker, som han slet ikke burde gøre sig lige nu! Han ville jo ikke have, at hun havde det sådan.
Hendes negle rev i ham, hvilket da først for alvor, måtte sætte lysten i ham, som intet andet overhovedet, og hvor var det dog direkte frustrerende, at det skulle være på den måde! Hånden fjernede han roligt, inden han vendte blikket mod hende igen. Han lod den stryge mod hendes kind i stedet, inden han kyssede hendes kind. Pladsen i hans bukser, var næsten ikke-eksisterende! Det var virkelig trangt og stramt! "Jeg ved, at du elsker det," hviskede han tilfredst, men alligevel med et snert af frustration i stemmen. Hans behov kunne jo ikke imødekommes.