Hjemme bedst?

[Deleted]

Det var virkelig underligt for Jophiel at gøre det her med en kvinde, som han kun lige havde mødt, selvom han slet ikke følte det sådan. Han følte jo, at han havde kendt hende i en mindre evighed. Han følte sig tryg og alligevel komfortabel omkring hende, og selvom han delte særlige stunder, som han gjorde med hende lige i øjeblikket, så det kunne han heller ikke lægge det mindste skjul på, når det nu endelig skulle være i den anden ende. Hans hjerte hamrede mod hans bryst. Han følte sig uden tvivl levende, som han aldrig nogensinde havde gjort det før. Han lod hånden stryge over hendes side og videre over hendes ryg. Her lå hun jo trods alt ovenpå ham.. Og han kunne uden tvivl godt lide det.
Let måtte han alligevel ende med at nikke til hendes ord. Han nød at kysse på hende, som han nød at kunne mærke hende så tæt på sig. Ikke at han kunne lægge det mindste skjul på det, når det endelig skulle være i den anden ende. "Det deriblandt," erkendte han med en sandfærdig stemme, som han igen vendte blikket mod hende. Kysset og hendes duft.. det at han kunne mærke hende så tæt på sig, var helt igennem en fantastisk fornemmelse. Han sendte hende et smil. Han kunne jo ikke ligefrem lade være, når det nu endelig var i den anden ende. "Jeg kan godt lide, at mærke dig her," sagde han med en dæmpet stemme. Han var jo stadig bange for, at hun ville misforstå og tro noget forkert, for det var på ingen måder hans intentioner ved dette.

[Deleted]

Hele kroppen måtte sitre, det føltes virkelig dejligt når han lod sin hånd stryge over hende, selvom det var ude på skjorten. Et sted var hun nysgerrig på hvor vidunderligt det så måtte føltes hvis det rent faktisk var hud mod hud? Varmen steg i kinderne, hun smilede stort og måtte lige samle sig lidt, hun skulle finde ud af hvordan hun lige måtte forholde sig til kroppens reaktioner. For den reagerede jo på det her, nærheden, kyssene. Det kildede i maven, men også i underlivet, brystet føltes mørbanket af de hårde slag hjertet gav fra sig. Kroppen var en sjov ting, hun elskede at opdage nye ting ved den, så som at når hun rørte forsigtigt ved hans hals med fingerspidserne, som hun gjorde nu, mærkede hun det sitre i dem, det var behageligt. Forsigtigt fugtede hun sine læber, inden hun måtte lade fingrene køre lidt hen over hans skulder, hun kunne godt lide at røre ved ham. De fandt vej tilbage, og hun endte med at hæve hånden og lade fingrene glide hen over hans bløde læber.
"Det kan jeg også, det føles virkelig rart." Hviskede hun blidt, inden hun fjernede sine fingre og lod sine læber møde hans igen, denne gang mere blidt og intenst, kroppen pressede sig ned mod hans. Det var i den grad dejligt. Suget i maven blev hun aldrig træt af, det var lige stort et rus hver eneste gang deres læber mødtes, og hele kroppen sitrede kun mere og mere for hvert kys de delte. Myrina skubbede sig kort frem og måtte virke en smule mere krævende i kysset, ganske enkelt fordi hun ikke kunne få nok af det. Et sted lyttede hun vel bare til sin krop, til instinkterne som tydeligt intet problem havde med at tage lidt over. Alligevel var hun forsigtig, for hun anede ærlig talt stadig ikke helt hvordan og hvor ledes med dette her.

[Deleted]

Man kunne vel trygt sige, at det var kroppen som talte for dem? Jophiel var uden tvivl rigtig komfortabel omkring hende, hvilket han på ingen måder havde regnet med, men han kunne jo ikke rigtigt se bort fra, at hvad han delte med hende, helt igennem, måtte være fantastisk. Han strøg hånden over hendes kind med en rolig mine. Et smil passerede hans læber, som han igen lod hovedet søge ned i sengen. At hun lå ovenpå ham, var slet ikke noget, som han havde det mindste imod. Faktisk var det en fornemmelse, som han uden tvivl godt kunne lide, og særligt nu, hvor det var hende, som lå der.
"Jeg er mere bange for, at jeg går hen og bliver alt for vant til det her," pointerede han med et drillende smil på læben. Hovedet od han søge en kende på sned, som han blinkede til hende. Han var jo på ingen måder, ude på, at gøre hende noget. Langt fra faktisk, og særligt når det måtte være på denne her måde, så var det ærlig talt slet ikke noget, som han sagde noget til. Han lod mere end glædeligt sine læber møde hendes igen, også selvom det denne gang var mere krævende. uden tvivl, måtte det i dette tilfælde, være hende, som havde erfaringen på sin side, mere end det måtte være ham.
Igen måtte han lade øjnene glide i, som han gav sig hen til kysset og den tæthed og nærhed, som han pludselig havde fået til hendes skikkelse og person. Armene gled omkring hende, hvor han selv trykkede hende tættere ind mod sig. Utroligt, sådan som man kunne komme tæt på nogen, når det hele foregik på denne her måde. Hovedet lod han søge på sned, for at komme hende så tæt, som han overhovedet kunne.

[Deleted]

I dette henseende, måtte han hellere end gerne blive van til det, for det betød hun kunne tillade sig at blive det samme og det var vel egentlig også allerede sket. At skulle undvære denne nærhed, kys og omfavnelse på denne måde, det ville hun virkelig ikke! Myrina var skønt uden hjem, en som måtte vende sig til ting frygtelig hurtigt, og hun elskede tanken om at have dette her hver dag, så kunne hun mod få det? Det var jo stadig meget nyt, men hun ønskede ikke at lade sig skille fra ham, hun ønskede ikke at ligge ned uden han lå ved hendes side, et sted frygtede hun den ensomhed som hun faktisk havde følt efter at have forladt det hun havde kendt til over grænsen. Hendes øjne var gledet i som hun havde trykket sine læber mod ham, om hun var erfaren var vel så meget sagt, hun havde da lyttet til sin krop et par gange før og selv det havde været rimelig intenst. Desuden huskede hun tydeligt badet med Elijah efter hendes mareridt, hvor han rent faktisk havde åbnet op for hende og de var begyndt at blive hinanden nær på en måde hun aldrig havde oplevet. Det var dog noget som måtte have stoppet igen, det var blevet forstyrret og hun havde ikke fået lært om det på kroppen, kun i ord. Det som manden i bjergene havde gjort ved hende, det var noget af det som hun havde fortalt hende om, men det var ikke rart og det var tvang. Myrina måtte klemme øjnene sammen, det var på ingen måde som dette, dette var skønt og rart og naturligt, så hun blev i det og nød det som det var meningen man skulle. Hendes fingre gled blidt op i hans hår igen, hun kunne nu godt lide den følelse, og selvom han holdte hende fast, følte hun sig langt fra fanget, men hjemme, og tryg. Følelsen af deres varme kroppe mod hinanden, samt deres dejlige kys var i den grad noget som måtte sende hende til himmels. Det var vidunderligt. Et nydende suk blev kvalt mod hans læber, hun havde det virkelig varmt, men det var en rar varme, selvom det gjorde hende en smule forpustet og vejrtrækning ganske tung.

[Deleted]

Selvom de havde haft hver deres liv, havde skæbnen ledet dem sammen på en eller anden måde. De havde de samme interesser og glæder i livet, i form af natur og musik, hvilket han uden tvivl rigtig godt kunne lide, så det alene, var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. At lægge sig til at sove, var slet ikke noget, som han ønskede. Han var for vågen og for frisk pludselig til at glide hen i søvnen, og det kunne han uden tvivl godt mærke. Lige nu handlede det udelukkende om at nyde den tid sammen med hende, så det alene, var ikke noget, som kunne sige så lidt igen i den anden ende.
Hun var langt mere erfaren end hvad han var. Han havde ganske vidst gjort sig tankerne om dette op til flere gange, men aldrig rigtigt gjort noget ved det i praksis, kunne man sige. Han havde aldrig været tæt på nogen på denne her måde, og særligt når det foregik på denne måde. Det føles så dejlig naturligt, at være omkring hende. Det var helt uhyggeligt, så naturligt, at det føles at være omkring hende lige nu. Hånden strøg nedover hendes lænd, hvor den anden låste sig bag hendes hoved. For nu, var det hvad der føles mest naturligt for ham, og uden at han selv følte, at han overskred nogen af hendes grænser, for det var da noget af det sidste, som han ønskede sig. Han ville jo bare gerne have, at hun havde det bedste af det bedste, og kunne han give hende det, var det jo fantastisk! Let vendte han dem i sengen, så de endte med at ligge på siden. Bare han endnu havde hende tæt på sig. Så var det faktisk det der betød mest for ham.

[Deleted]

Kvinden havde sagt, man skulle bare lade sig rive med, kroppen vidste hvad kroppen ønskede og man skulle blot lytte og lære af sine egne instinkter. Det havde faktisk hjulpet hende en del med Elijah, hun havde sluppet alle former for tøjler og tanker, bare ladet kroppen gøre hvad den lystede, dog stadig med den forsigtighed hun bar. Og Elijah havde hun trods alt kendt længe før de nåede til det punkt, og så slet ikke nåede at færdiggøre noget som helst, faktisk stoppede det næsten inden det startede. Dog tingene op til, virkede som dette, men det kunne man jo sagtens nyde, uden det skulle lede steder hen som ikke var passende for to som lige havde mødt hinanden. Måske tænkte hun alligevel lidt for meget over tingene. At give sig hen til kysset var dog intet problem, hun sukkede blidt, som hun mærkede hånden vandre, samt en støtte hendes hoved i kysset. Og før hun vidste af det, lå de på siden op af hinanden i stedet, lige tætte. Hun lod armene glide mere om ham ved halsen, trykkede sig godt ind til ham for ikke at gå glip af den mindste smule nærhed og brød på ingen måde kysset, det kunne hun ikke få sig selv til, det føltes jo helt igennem fortryllende! Hjertet var oppe og køre, hendes vejrtrækning blev tungere, hun mærkede i den grad hele kroppen sitre og dirre, det blev nydt og måske en kende for meget, men hvordan skulle hun kunne lade være?

[Deleted]

Det som skete i denne stund, var noget af det sidste, som man kunne sige, at Jophiel havde været forberedt på. Dog måtte han jo erkende, at han ikke kunne lade være med at føle sig.. tryg og komfortabel, selvom Myrina var en kvinde, som han kun lige var igang med at lære at kende. Dog var det virkelig intet der gjorde ham noget. Han kunne uden tvivl godt lide det. Det var her han var ude hvor han ikke kunne bunde.. ude på dybt vand, hvor han måtte lære at svømme, og nu var det på tide, at han viste sig fra sin bedste side.
Umiddelbart virkede det nemlig heller ikke til at Myrina var usikker på det, som de måtte dele. Var han virkelig gået hen og blevet så glad for hende på så kort tid? Ikke at han havde regnet med, at det nogensinde ville komme til at ske, og dog, nu måtte han jo erkende, at det virkelig var en fantastisk fornemmelse, at være blevet efterladt med, når det også skulle komme såvidt. Han brød forsigtigt kysset, ved at trække hovedet en anelse til sig. For ham, var det næsten en meget overvældende, for han havde aldrig delt noget så intenst med et andet individ. Her lå han med en kvinde, som i bund og grund, var ny for ham, og derfor var det også noget, som han gerne ville finde lidt ud af. Hans hjerte hamrede så kraftigt og stærkt mod hans bryst, at han følte sig helt svimmel. Var det meningen? Han vendte blikket mod hende. Søvnen kunne han lige så godt droppe for nu. Hånden strøg han over hendes kind ganske let. "Det her kunne jeg meget hurtigt blive vant til," sagde han næsten stakåndet. Han følte sig kogende.. Men på den gode måde. Hele kroppen reagerede, men han kunne lide det!

[Deleted]

Dagen havde udviklet sig på en måde hun ikke ligefrem havde regnet med, men hun måtte klart nyde udfaldet af det, for Jophiel var en mand hun kunne sige med sikkerhed var hende hjertenær. Det var sket hurtigt, men det de havde delt indtil nu, havde fundet vejen til hendes hjerte hurtigere end noget andet! Det gjorde hende glad og lykkelig, ja faktisk, direkte lykkelig måtte hun erkende. Det var hjem i hans arme, og hun ville ikke undvære det igen. Flere gange ville hun opsøge ham, spille med ham, more sig, snakke, spise, og være ham nær, som nu. Det var varmt uden tvivl, men på en god måde. At sove kom ingen af dem til med kroppe som var lettere oppe og køre grundet de dejlige kys og ord som måtte ske mellem dem. Hun sukkede blidt nydende som han brød kysset, øjnene gled forsigtigt op, som hun måtte smile lyksalig til ham.
"Så bliv det, det vil på ingen måde gør mig noget.Så er jeg ikke alene om det." Fniste hun sødt, hvis han blev van til det, var det jo blot fantastisk! Så det gjorde hende i den grad intet at han blev det, for hun var jo ligeså blevet det. Hånden der strøg over hendes kind fik hende til at læne hånden ind mod, hun så godt her på siden, helt nær ham, selvom varmen var der. Hun flyttede lidt på sig, og lod armen glide ned til skjorten som hun viftede blidt med for at få luft ind til sin hud. Selv var hun næsten helt ør i hovedet af alt dette her, så mange indtryk, kroppen der måtte reagere på handlingerne. Da hun lod hånden slippe skjorten, lod hun den køre blidt op langs hans side, bare for at mærke ham lidt yderligere.

[Deleted]

Alt for mange tanker gik igennem Jophiels hoved. Tanker, som han i forvejen, slet ikke var vant til at gøre sig. Næsten overrasket over sine egne handlinger, og måder at reagere på, måtte han dog alligevel blive liggende under hende. Det var jo trods alt her, han ønskede at være, og det var ikke noget, som han havde tænkt sig, at lægge det mindste skjul på.
Kunne han virkelig tillade sig, at blive vant til det? Hvad med den dag, hvor hun ville finde en mand at tilbringe livet med? Hvad ville der i så fald ske med ham? Han vidste det ikke.. Tænkte han for meget nu? Han var i forvejen kendt for at tænke meget. Det var uden tvivl en af de ting, som Diamaqima var blevet kendt for. Han trak let på smilebåndet. "Det er du ikke," forsikrede han hende. Hun var bestemt ikke alene om at være blevet vant til denne slags. Dog måtte han jo erkende, at han virkelig godt kunne lide, at mærke hende tæt på sig, og særligt, som de lå der lige nu.
At mærke hende.. at røre ved hende.. at mærke hendes bare hud mod sin egen, var virkelig en fantastisk og overvældende følelse for Jophiel. Det var jo lige før, at han var fristet til at bed hende om at flytte ind! Selvom han intet kendte til hende i den forstand endnu. Tungen strøg han kort over sine læber, og med et let smil på sine læber. "Lov mig, at du ikke bevæger dig alt for langt fra huset her.." endte han. Han ville ikke miste hende.. Allerede nu, havde hun fået en vigtig plads for ham. Han vendte blikket ned af hende. Han var fristet til at fjerne skjorten. "... Tag den af," bad han pludseligt.

[Deleted]

Det betød uden tvivl meget for hende at hun ej var alene om det. Ville det da også gøre noget at de blev van til det, det var jo dejligt og skønt, så hvorfor ikke? Det var da langt fra den værste vane man kunne få sig. Myrina lå uden tvivl dejligt, men hun havde det virkelig også varmt, der skete meget i hendes krop lige nu og huden havde brug for at ånde. Tanken om at bo ved ham havde strejfet hende, mere end en gang, det kunne være helt perfekt, det ville være noget hun uden tvivl ville nyde godt af. Hendes blik gled ned mod hans læber igen, hun havde lyst til at smage på den, med mere end blot sine læber, men sin tunge lige ledes. Dog gjorde hun intet ved denne lyst for nu, i stedet lyttede hun til hans ord.
"Det lover jeg dig med glæde Jophiel, hvordan skulle jeg ellers kunne komme brasende og forstyrre din fred?" Grinte hun sødt, inden hun kyssede ham kort på næsen. Hendes humør var klart ændret siden hun havde sat sig i sengen, alle de grumme minder var langt væk og Jophiel var helten som havde drevet dem alle væk. De næste ord fik hende til at se overrasket mod ham, ville han nu gerne se hende uden noget? Hun forstod sig ikke på den, men hun havde jo intet imod det. Derfor satte hun sig forsigtigt op, for at lade skjorten åbne ganske langsomt, den gled blidt ned af hendes skuldre, inden hun fjernede den helt og lagde den ved sin side. Her blev hun siddende og så på ham med et varmt smil, hvor tænderne bed sig fast i hendes underlæbe.

[Deleted]

På ingen måder var Myrina alene med alt dette, for Jopphiel ønskede oprigtigt, at hun blev her, så han kunne være omkring hende. Så lang tid, at hun ville love ham, at hun ikke ville søge for langt væk, og at hun ville være omkring ham, var det alt sammen noget, som passede ham mere end fint, hvis han selv skulle sige det. Hans blik søgte hendes skikkelse, som hun sad der over ham. Han var glad for det. Det var bare aldrig nogensinde sket før, at der var nogen, der formåede at komme så tæt på ham, på så kort tid. Måske at det var fordi, at hun havde været så god til bare at acceptere ham, selv på trods af hans fejler og mangler, for dem var der jo trods alt også en del af, kunne man jo sige.
"Det er jo det. Min dør vil altid være åben for en som dig," sagde Jopiel med en ærlig stemme. Uden tvivl, var hun blandt dem, som virkelig havde formået at gøre et ekstremt stort indtryk på ham, og det lagde han så sandelig heller ikke skjul på. At hun derimod indvilget i at fjerne skjorten, var en tanke, som gjorde ham glad. Han var jo ikke ude på noget! Han... ønskede vel bare at se..? Mærke hende tæt på? Krop mod krop? Uden at man behøvede at gøre mere? Hans hjerte hamrede mod hans bryst.. Han følte sig svimmel, og den røde farve, var ikke til at tage fejl af i hans kinder. "Du er en virkelig flot kvinde," sagde han med en ærlig stemme, som han vendte blikket mod hendes skikkelse igen. Uden tvivl en meget flot kvinde.

[Deleted]

Der var jo intet at skamme sig over, en nøgen krop blev født, de kom sådan til verdenen, og at bære den, ville man vel gøre med stolthed, til trods for fejl og mangler. Myrina havde ikke mange former som nogen kvinder bar, men hun var da en kvinde og hun var tilfreds med hende selv, for hun fejlede jo intet. Huden var fin og smuk som porcelæn, hun sendte Jophiel et forsigtigt genert smil, et sted betød hans mening virkelig en del. At han måtte anse hende som smuk, fik hende til at se blidt ned med et genert smil, som hun begyndte at pille ved sine egne fingre.
"Du...." Hun stoppede, hvad ville hun sige, ville noget give mening at sige lige nu? Fuldstændig tom for ord måtte hun sidde, inden hun måtte lægge sig ved siden af ham med blikket hvilende beundrende på ham.
"Du ville ikke se mig tidligere...." Var det et spørgsmål eller en konstatering? Et sted var hun slet ikke sikker, men hun forsøgte vel bare at forstå? Hendes fingre gled stille op af hendes egen hud på maven og ved siden, dansede let hen over hende, inden hun lagde hånden hvilende ved siden af sig og lod fokus ende mod ham igen. Det var rart at få luft til huden, ufatteligt varmt havde det nemlig været og nu havde hun mulighed for at få luft til sin krop.

[Deleted]

Det var slet ikke fordi, at Myrina havde nogen grund til at skulle skjule sig, for det havde hun virkelig ikke. Sagen var vel, at han godt kunne lide, hvad han så? Og særligt, når det var på denne måde? Selv den røde farve, ville ingen ende tage, og særligt, når det foregik på denne her måde. Han sendte hende et let smil. Genert som hun var, var det noget, som han selv måtte erkende, at han godt kunne lide at se. Det gjorde hende.. endnu smukkere i hans øjne. At det jo overhovedet var muligt, var vel heller ikke rigtigt til at forstå, var det? Han smilede tydeligt for sig selv.
"Det.. det er ikke fordi, at jeg ikke vil se dig, for det vil jeg gerne. Jeg var bare ikke.. forberedt," endte han. Næsten som han ikke kunne finde ud af hvordan det skulle siges og formuleres uden at være forkert, men hvad skulle han da kunne gøre ved det? Tungen strøg han kort over læberne, som han ellers blev siddende der under hende. Ikke at han havde noget imod det, for han kunne jo virkelig godt lide det. Han kunne jo lide, at have hende nær sig. Hænderne begyndte han at fumle med. Som om at han pludselig var endt med at blive usikker på, hvad han skulle gøre af dem.

[Deleted]

Et sted forstod hun virkelig ikke hvorfor det var nødvendigt at forberede sig, det var jo blot hvordan naturen havde skabt en, hvad kunne der dog være at forberede sig på? Myrina sendte ham et forsigtigt smil, inden hun valgte at tage hans hænder, han forekom hende næsten helt urolig og det brød hun sig ikke om.
"Her..." Lød det blidt fra hende, hun tog blidt hans hånd og lagde den mod sit bryst hvor hjertet bagved måtte hamre vildt. Måske det fik ham til at falde til en smule mere ro, når han vidste han ikke var den eneste hvis krop egentlig var ved at eksplodere af et kraftigt bankende hjerte. Et forsigtigt smil blev sendt til ham, inden hun valgte at sætte sig lidt mere op igen, så hans arm ikke skulle strække sig så meget. Et varmt blik blev sendt ham, han betød allerede nu alverden for hende og det var faktisk på ingen måde skræmmende. Det føltes naturligt og skønt, hun måtte rykke sig helt ind mod ham efter følgende og presse sin krop nær ham, hendes læber mødte på ny hans, ganske blidt. Et sted var hun vel blevet lidt afhængig? Afhængig af suset i maven, adrenalinen som pulserede i hende, det var fantastisk en følelse og hun måtte elske hvert sekund af den.

[Deleted]

Jophiel var ikke direkte urolig. Han vidste bare ikke hvad han skulle gøre af sine egne hænder, og nu hvor hun lå der i ingenting, måtte han jo erkende, at hun uden tvivl var en virkelig smuk kvinde. Han stirrede på hende, hvor han endte med at blive liggende fuldstændig stille, da hun tog omkring hans hånd, og placerede den direkte på hendes bryst.
Jophiel stirrede på hende for et kort øjeblik, inden han forsigtigt lod sin tommel stryge over hendes varme og bløde hud. For ham, var det vigtigt, at hun havde det godt, og det var vel heller ikke så underligt igen, var det? Han trak vejret dybt. Den røde farve, var nærmest som fast inventar på hans kinder, som han lå der sammen med hende. Han havde dog intet imod det. Han nikkede. Han havde ikke været så tæt på en kvindes bryst før. Endnu mindre, at de lod ham røre ved det, fordi at de ønskede det. Han kunne lide det. Det føles faktisk godt et eller andet sted, og end ikke det, var noget som han kunne lægge skjul på. "Du er virkelig smuk," sagde han, som han igen vendte blikket mod hendes. Han sendte hende et roligt og let smil. Hans hjerte hamrede som en sindssyg mod hans bryst, og han kunne mærke at hendes gjorde det samme. Kysset gengældte han selv uden at tøve. Han var virkelig blevet glad for hende på frygtelig kort tid.