Nyt under solen

[Deleted]

Ritta hade bare set på ham som han hade snakke om hendes bryst igen, ”gu er bryster bare bryster! Og du har ret flot er ikke hoved.. de træls.. de fylder og flytter fokus fra ens ansigt” hun tog sig selv på bryst tydelig vis ligeglad med hvordan det påvirke andre. Ritta hade aldrig rigtig lært at man ikke bare skulle vise sig nøgen, rage på sig selv åbenlyst, eller svinge rundt med ens bryst bare sådan uden vider hun var tros alt vokse op bland stor bjørne.
Ritta hade være fuld en gang og der var det endt i ballade i hendes hytte, og nær fået en anden mørkelver dræbt af en drage, men det var heldig vis ikke sket. Hun sejle virkelig lig nu med den alkohol hun hade i blodet, hun så på ham som hun var komme op på båden igen og hade også godt hørt han hade grine en del ”jamen godt du more dig Scotty” hun måtte selv lade hoved dumpe ned og hænge mens hun grine og hade svært ved og stå lig og stille på samme tid. ”puha det sejler” mumle hun og ryste på hovedet hvilke ikke gjord det beder for hende.

Hun så på ham som han snakke om hun skulle med til hans næste kroslåskamp ”ah.. det ville være synd for alle dem der skal have bank… de ender med og skamme sig over at få tæsk af en kvinde.. tror bare jeg nøjes med og lappe dig sammen” hun lo lidt og så på ham som han satte sig på en stor pude henne ved masten, hun fuldt med nogle lunde lige og satte sig ved siden af ham med et suk og læne sig op af masten og var bare glad for at komme ned og side. Hun så på ham som han snakke igen dreje hun hovedet mod ham.

”hvem skulle så passe på min søster og hendes drenge?” hun så på ham, for uden hende ville jæger måske tage hende og ungerne. Hun så op mod himlen, ”men ved jeg ikke.. måske tør jeg bare ikke.. jeg har min rutiner i hytten.. der kommer få til behandling.. og jeg kan være i fred uden og blive kast ting efter.. eller set ned på.. eller drukket fuld af munter og alt for charmene sø folk” hun så på ham og hæve øjne bryn ved hende sidst ord inden hun grin til hun vælt til siden og ned på puden, hun grin lidt inden hun bare lå stille der på puden med bene lidt op under sig og røren der var klemt godt inde i hendes læder bukser presset mod ham, ”puha jeg skal aldrig drik igen” kom det fra hende som hun nusse sig lidt ind til puden, ”mh det her er lidt som og putte sig til søsters pels om vinteren” mumle hun og gabt en smule.

[Deleted]

En mand var han vel, en kvindeglad en af slagsen, så det hun stod og dissede sine bryster og så rørte ved dem, fik ham til at blive helt forvirret og rundtosset. Kvinden var da på ingen måde sød ved ham! Men det gik jo nok, død var han jo ikke af det, desuden så kaldte puden. Han smilede muntert, om han morede sig, mon ikke, det var jo sjovt at se folk fulde og se dem være uvant i området. Og han kunne ikke dy sig, med et kvik bemærkning.
"Vi er trods alt også på havet, så det er ikke så underligt." Ordene var sagt i grin, uh hvor det morede ham at se hende sådan! Mon ikke hun nok skulle blive mere hårdført hvis han fik lidt af hans hjemmebryg i ny og næ? Som han sad der, afslappet med armene tilbage, op over hovedet, spejdede han ud over horisonten. Det var smukt, duften af havets salt, bølgerne blide vuggen af færgen, samt lyden som var fantastisk og mindede dem om at havskum blev lavet op af træet som færgen var bygget af, og de andre skibe ikke mindst. Det var perfekte omgivelse, han nød det i den grad.
"Du må lappe mig sammen til hver en tid Ritta." Lød det muntert fra ham, som han puffede blidt til hende, meget blidt, hun skulle nødig tilte. Så sad hun bare der, fortalte om hendes familie, han havde egentlig aldrig haft nogen til at hjælpe sig om bord, men han kunne i den grad godt bruge det. Roligt lagde han hovedet på skrå, studerede hende og grinte så da hun fortalte om sine rutiner og om ikke at turde.
"Man skal bare springe ud i det, vi charmerende søfolk er slet ikke så slemme." Grinte han, inden grinet blev mere højlydt som hun endte med at falde og røven var lige i hans retning, dejlig strammet op af hendes bukser. Aldrig drikke igen? Selvfølgelig skulle hun da det, han så mod hendes bagdel, som hun snakkede om puden og sin søsters pels? Han skar en grimasse, af hvad sagde hun lige?
"Din søsters pels? Er hun et dyr?" Spurgte han undrende, denne gang rimelig fokuseret, som blikket lå mod hende i helhed og ikke blot bagdelen som ellers måtte lokke.

[Deleted]

Ritta følt virkelig hun sejle også selv om hun vist båden enlig var forholdsvis i ro, hun trak vejre i små gispe for hun var ikke just tilpas lig nu, og det blev hun nok ikke før hun hade sove rusen af eller drak mere men så besvime hun sikkert. Som han kom med hans kvikke bemærkning lo hun bare og puffe til ham, ”åh så smart var! Iiih så sjov” hun grine dog til hun pust lidt igen, nøj hun skulle virkelig ikke drikke igen.
At han more sig over hendes tilstand under hende ikke, hun så nok skide sjovt ud, hun pust og nød bare den frisk hav luft ”mmmh dejligt” mumle hun og igen gned sig mod puden. Som han sag hun måtte lappe ham til vær en tid lo hun ”jeg har en grum fornemmelse af det bliver en del jeg skal lappe dig Scotty” hun grine på ny og lag sig om på ryggen og lage enlig bare de stærk men fyldig ben om ham, mens hun lå og kigge halvt op af masten og op mod himlen.
Hun lo ved det han sag om charmerende søfolk ”måske.. du vil måske slæbe mig rund på eventyr hm? ” kom det fra hende mens hun så op mod himlen og gabt lidt og så på ham som han spurt om hendes søster var et dyr og hun hørt det forkert så hun svar ”hvor vist du det fra?” hun fik sig halvt op og side og støtte sig med albuerne ” ved du så også hun er en Brun bjørn?” hun så på ham og følt bare det hele vippe for hende og det kunne ses for hendes hoved vippe ubevist fra side til side, mens hun prøve og fokuser på ham.
At han planlag hun skulle drikke igen kendt hun ikke til. Hun prøve bare og holde styr på sit hoved, hun endt med og få sat sig helt op og flytte sig så hun enlig sad på skrævs over ham og hev op i tasken og begyndt og rode ”åh hvor er den nu..” hun ledt til hun fandt en flask med noget mærke rød væske hun åbne den og tog en god slurk væsken lugte svagt af frugt og urter, hun pakke den væk igen den ville hjælpe på hovedpinen og kvalmen i lidt tid og så kunne hun også beder fokuser, hun så på ham og var tydeligvis ikke påvirke af hun sad over skrævs på ham der gik lidt før hun sådan rigtig selv opdage det ”hov.. hvordan kom jeg så her op?” hun kløe sig lidt i nakken og lukke øjne og mærke kroppen stadig vippe lidt fra side til side.

[Deleted]

Der skulle nok komme et par gange hun kunne lappe ham sammen hvis hun var i byen her og han kom i slagsmål på kroen, hvilket han havde en sjov tendens til at komme. Mænd havde det jo med at løse problemer på den måde, og så drikke sammen efterfølgende. Dejligt simpelt, men ikke altid lige så smart med hensyn til smerte. Han sad nu dejligt her, dog blev han ret overrasket over hendes små vendinger, uroen og et par ben som endte om ham. Han så lidt forvirret ned, hvad pokker lavede hun dog? Fulde spektakel. Det morede ham, han grinte og rystede på hovedet af hende.
"Jeg ville elske at tage dig med på eventyr, du er både praktisk og virker ganske fornøjelig at være i nærheden af, med mindre man støder ind i dig." Grinte han, for det passede, førstehåndsindtrykket var ikke just det bedste, men når man så hende udefra, uden at bumpe ind i hende, så var hun ganske venligt et væsen. Og fuld, var hun skide skæg! Så sidste gang var det næppe hvis han havde noget at skulle have sagt. At hun snakkede om sin søster, som åbenbart var en bjørn, løftede han et øjenbryn skeptisk.
"Du er godt klar over det ikke er normalt at være i familie med bjørne ikke?" Spurgte han så, måske var det noget de var her på denne ø, mærkeligt forekom det ham altså. Så han måtte lige ryste lidt på hovedet, hun var da ikke på svampe. Før han vidste af det, sad hun overskrævs på ham, han lod automatisk sine hænder hvile ved hendes lår, hun skyggede for den fantastiske udsigt over havet, selvom hun nu ikke var så slem at se på. Brysterne måtte jo lige være i hovedhøjde og han ville nødig lyve og sige det ikke behagede ham.
"Du satte dig op." Svarede han, selv lettere overrasket, for han havde ikke lige regnet med at have en storbarmet kvinde siddende over skrævs med brystpartiet lige ind i skærmen på ham. Ikke at han klagede!

[Deleted]

Amiée så på ham som han snakke, hun kunne godt forstille sig han hade brug for en medicinkyndig til tider. Med det drenge smile han hade så skreg han nærmest af ballade. Hun så på ham som han snakke om han faktisk gerne ville have hende med på eventyr ”seriøst?” hun så på ham og prøve at se alvorlig ud men det gik ikke rigtig hun endt med og fnise, ”puha det vist godt jeg kun fik et glas af det der.. hjemme.. noget” hun så på ham og trykke ham på panden, det var næsen hun gik efter men ja hun ramt ikke helt rigtig. ”hvad mener du med det.. jeg er da altid fornøjelig! ” kom det brummen fra hende som hun vippe lidt igen og så bare på ham, ”jamen så har du da fået dig en permanet læge eller hvad du nu vil kalde mig.. ” hun så på ham og lage hoved over hans skulder og presse der ved bryst mod hans brystkasse og lidt op mod halsen, hun puste lidt her hang hun faktisk meget godt her ville hun hænge i nogle tid.
Hun fnøs lidt som han snakke om hendes familie ikke var normal ”det hvad der kan ske.. når ens egen biologisk familie vælger og efterlade dig på en træstup i en skov.. og lover og komme igen.. men aldrig gjord” hun mærke hun blev meget trist ved og snakke om det i fuld tilstand, hun endt med og trykke ansigt lidt mod coells hals men sad ellers stille, hun hade virkelig være heldig at hendes bjørne mor for så mange mange år siden fandt hende og tog hende til sig, uden dem hade hun nok være død af sult i skoven vis ikke være bleven ædt. Hun trak vejre tungt som han sag hun hade sat sig op ”gjord jeg? Nå..ja det gjord jeg” hun gabt og nusse sig lidt ind til ham ”mh.. dejlig varm” hun gabt og begyndt og døsse hen ”væk mig når jeg skal op og fange.. fisk igen” mumle hun og døsse til sidst hen med hovedet mod coells hals og kroppen der bare lå op af ham, hun veje ikke så meget til tros for hun var en høj kvinde så var hun ikke tung hun hade en god vægt for en kvinde i hendes størrelse og høje.

[Deleted]

Det her havde han ikke set komme, nej på ingen måde, men det skulle da ikke skydes fra ham, og på ingen måde nydes, det ville jo nærmest være idiotisk af ham i hvert fald. Så i stedet nød han følelsen af de varme lår under hans store hænder som hvilede på dem, som hun sad der, ganske nærgående. Han måtte skære en grimasse, for pokker da, hun var lige til at udnytte et sted, men det havde han altså ikke tænkt sig, hun kunne rent faktisk bruges til andet jo! Ikke mange kvinder kunne, altså, det var intet ondt ment, men der fandtes ikke vildt mange spændende kvinder af hvad han havde mødt. Kun fra denne ø, så det var skam spændende! Han løftede begge øjenbryn overrasket.
"Vil du tage med mig?" Udbrød han overrasket, for det var da, skønt! Men intet han lige havde regnet med. Dog ville hendes evner kunne blive brugt flittigt, medicin til søsyge, som kunne købes, at tjene penge, holde forretning, og så havde hun noget at leve af også. I stedet for i en hytte i en skov, med bjørne som familie. Hvilket virkelig var mærkværdigt! Men forklaringen kom, han rynkede på næsen, derfor skulle han ikke have børn, han ville nok ikke være meget bedre. Løbe fra alt ansvar. At hun pludselig valgte at døse hen på ham, fik ham til at blive lettere panisk, det kunne hun sq da ikke være, det så jo dybt forkert ud dette her! Coell så sig lidt rundt, han prøvede at ruske lidt i hende.
"Du Ritta, vil du ikke hellere låne en kahyt at sove den ud i?" Spurgte han forsigtigt, til tider var han en rimelig omsorgsfuld mand, faktisk mere end man lige skulle tro.

[Deleted]

Aimee hang bare op af ham, hun slappe af op af hans varm krop det var dejligt. Ritta hade aldrig lært det med personlig grænser og intimitet hun hade jo for pokker levet blandet bjørn side hun var ganske lille fordi hendes mors familie ikke brød sig om deres datter hade fået barn med en mørk elver og hun så hade arbejde udsende fra mørk elver hade gjort det hele værre. Hun gabt lidt som han snakke til hende om hun ville tage med ham ”mhmm” kom det bare fra ham, og blev ellers hængeene og døsse mere og mere hen. Han var nu rar og sove op af, dejlig varm lidt hård i et men det gik da meget godt for hende.
At han ville være som hendes familie at løbe fra ansvaret kendt hun ikke til, for det var ikke sådan et billede hun hade fået af ham ind til hvider men det vist jo bare hvor meget hun enlig kendt til ham nemlig intet han vist mere om hende ind hun gjord om ham.
Hun vågne svagt og fik tvunget sig op og side, hun så på ham med sød søvnig øjne. ”kahyt?? Hvad er det?” hun så på ham og vippe lidt frem så hun hade panden mod hans ”mh..burt komme hjem.. søs bliver tosset vis jeg ikke kommer hjem..” mumle hun og gned sig i det ene øje ”mh okay.. men kun…5 minutter” hun holdt panden mod hans og kigge søvnig ind i hans øjne før hun smile træt og dumpe til siden og lande på puden og begyndt på ny og døse hen mens hun mumle lidt utydelig for sig selv på elver sprog. "er vi der nu?" spurt hun med lukke øjne, hun troede selv hun var på vej der hen men det var kun fordi hun følt hun sejle sådan at hun troede det, hun ville nok vågne med hoved pine når hun vågne igen men det hade hun noget i mod så det skulle nok gå for hendes vedkommende. 

[Deleted]

Det føltes naturligvis fantastisk rart med en kvinde op af sig, hvem ville ikke synes godt om det? Men det gik altså ikke lige hvis de skulle være kollegaer og færdes på færgen sammen næsten hver eneste dag. Han rynkede på næsen og så lidt undrende mod den halvsovende mørkelver? Halv mørkelver? Hvad pokker hun nu var! En race han ikke brød sig om ud fra hvad hun fortalte, men til gengæld virkede hun til at skille sig meget ud fra dem. Hvilket jo passede ham perfekt. Øj, et samfund hvor kvinderne havde bukserne på? Det ville han simpelthen ikke kunne! Med lidt besvær, fik han hende løftet op i sine arme, han så ned mod hende med et let smil, det ville være så let, men virkelig dumt og lige her måtte han alligevel tænke med den hjerne som var i hovedet og ikke den mellem hans ben. Med rolige skridt, fik han hende båret ned i kahytten der var lavet til de mest velhavende, en stor blød seng, som naturligvis sad fast til gulvet, en kommode til tøj og et bord og et par stole. Med eget bad naturligvis! Forsigtigt lagde han hende i sengen, oven på sengetæppet, inden han fandt lidt vand frem til hende og stillede på bordet, sammen med noget brød som kunne ligge godt i hendes mave. Og så satte han sig ellers på stolen og vågede over hende, indtil hun ville vågne igen.

[Deleted]

Ritta mærke ikke at coell fik hende ordentlig i armen, for efter og få hende båret ind i kahytten. Hun var helt væk lig pt og alt sejle for hende, som hun ramt sengen rulle hun om på siden med ryggen til coell og trak bene op under sig og hænderne op til munden. Det hele gynge en del og hun muml svagt i søvn men intet der var til og forstå. Hun sov frem til tidlig morgen, solen var faktisk kun lig på vej op da hun åbne øjne og kom med et svagt støn, mens hun tog sig til hovedet og tvang sig op og side. ”fy for…åh slut med og drikke” mumle hun og hade sådan en hoved pine, hun mærke sin taske i siden hun hade ligge på den kunne hun mærke for hendes side var helt øm. Hun fandt flasken fra dagen før frem og tog en ordentlig tår og ryste på hovedet inden hun putte den væk, hun så der efter rundt hvor var hun henne? Hun kunne ikke lig huske til hun fik øje på coell i stolen, og kom i tanken om hun hade være komme op på denne færge ting. Hun kløet sig lidt i håret inden hun fik bene ud over sengen, og efter lidt dybe vejre tækninger kom hun da op og stå.

Hun strakte sig en smule, hun hade faktisk sove fint tros alkoholen i kroppen. Hun trak veje dybt hun trængt til frisk luft, hun kigge kort på coell der så ud til og sove arm ham at sove i en stol det var ikke godt for ens ryg, hun tænkt lidt for hun kunne nok slæb ham i seng men så vågne han bare, og vække ham ville være synd. Hun kigge rundt og så senge tæppet, hun tog det af sengen og yderst forsigtig lage det over ham inden hun liste ud. Hav luften ramt hende lige i ansigt, det dufte anderledes ind skoven og det var da noget hun ikke var vand til men det var nu ikke så slemt. Hun valgt og sætte sig på rælingen med bene ud over skibet og sad bare og nød morgen solen der begyndt og komme mere op og vinden der lege med håret det var nu det bedste medicinen sådan en frisk hav luft.

[Deleted]

At hun ville sove så længe, havde han slet ikke regnet med, solen var jo knapt gået ned før de var endt dernede så hun kunne få rosen lidt ud. Men at vække hende ville blot gøre hendes tilstand værre, så han besluttede sig for at lade hende sove. Så længe det var ham muligt, sad han og vågede over hende, studerede hende lidt, inden han selv måtte give efter for søvnen. Hovedet gled til siden og han så egentlig ganske fredfyldt ud, da han havde været oppe længe, sov han rimelig tungt da Ritta vågnede. Så han bemærkede på ingen måde at hun gik nogen steder, eller at hun nærmest måtte putte ham inden hun gik. Han smilede bare i søvne, som han hyggede sig i sine drømme. Efter hvad der måtte svare til en halv time, vågnede han dog, kun for at gå lidt i panik over hun ikke var der. Han så ned af sig selv, havde hun puttet ham? Han gjorde store øjne, for pokker da! Rimelig klodset kom han ud af tæppe og stol, for at gå op på dækket igen. Da han så hendes sidde ved rælingen, måtte han ånde lettet op.
"Det gør du ikke igen, jeg var lige bange for du bare skredet." Lød det lettere morende fra ham, inden han gik helt hen til hende og tog plads ved siden af hende. Blikket lå først ud mod det smukke vand der glimterede i solens stråler, det var smukt, han lod det så glide mod hende som han studerede hende.
"Du kan virkelig ikke tåle alkohol, kan du vel?" Spurgte han så grinende, hans hjemmebryg var skrap, han var van til den, så han blev ikke påvirket, men hende, hun var jo gået helt kold af det. Og stærkt var det også gået. Han svang benene tilbage over rælingen og stillede sig blot der, inden han begyndte at tage sin skjorte af, der var jo ikke mange knapper igen. Snart kom den solbrune overkrop til syne, som bestemt bar præg af han var van til at bevæge sig, bære på tunge ting og i det hele taget holde sig i god form. Han strakte ud i kroppen, den var øm af at have sovet i stolen.

[Deleted]

Ritta sad roligt på rælingen hun trængt bare til frisk luft, og der var nok ikke noget mere frisk ind havet selv. Hun sad roligt og nød varmen fra solen der begyndt og komme som hun hørt fodtrin og kigge i retning af dem og så coell der nu kom ud, godt en halv time efter hende. Hun smile skævt ”ah så sjov som du ser ud når du kommer farende så tror nok liiiig jeg gør det en gang eller to mere” kom det kæk fra hende, som hun så på ham mens han tog plads ved siden af hende. Hun kigge ned i vandet og nød det meget den frisk luft og lyden af vandet lig nu. hun så på ham som han snakke til hende, ”niks.. det ikke først gang jeg fuld.. sidste gang hade en drag nær smadder mit hus fordi jeg var vælte ind over dens rytter.. og en som var vild med mig så det ikke som et uheld og flippe helt vild...” hun smile skævt og så på vandet ”jeg lært den dag man ikke skal pisse en drage af.. men jeg har ikke set til være dragen eller de to herre siden.. trist enlig.. men er glad for at slippe for alt dramaet ” hun så på ham, som han svang bene tilbage og rejst sig, hun sad bare og så på ham som han smed skjorten. Dog kigge hun væk da den røg af, sikke en overkrop! Hun bed sig i tungen for at tage sig sammen. Hendes indistinkt omkring det stærk modsatte køn rørt på sig, hun var jo lært op af bjørn og der var det den stærkeste og største der vandt. Hun holdt øjne på vandet men sag så, ”vis det er kan jeg lave en slave mod din ømme muskler efter en nat i stolen.. vis det er” hun kigge ikke på ham, men kigge ned på vandet hvor hun kunne skimte et par fisk svømme rundt længer nede i dybet men man kunne lig ane der siloet når man kigge ned i vandet.

[Deleted]

Historien hun fortalte fik ham til at grine først, for så at stoppe op.
"Findes drager?" Spurgte han så forbløffet, han havde kun hørt søfolk fortælle historier om møder med drager og søuhyrer, selv havde han aldrig set noget af de i sine mange år, så var der virkelig noget om snakket, eller var det bare historier. Kvinden her lød til at have set en med sine egne øjne. Han måtte klø sig lidt imponeret i skægget.
"Jeg går ud fra der ikke er mange af dem, ellers måtte jeg da have set en i mine års sejllads til alverdens øer!" Kom det roligt fra ham, han smilede lidt, inden han klappede hænderne sammen og kiggede lidt rundt, han kunne godt trænge til en dukkert! Blikket gled ud over rælingen, det ville blive koldt, men dejlig forfriskende! Dog inden han nåede at tage en beslutning, snakkede hun om salve, han mærkede lidt efter, jo det kunne da være fantastisk nu hvor hun sådan tilbød!
"Hvis det ikke er til for meget besvær, så meget gerne for min skyld." Lød det fra ham, mens han sendte hende et af sine drengede smil der lovede narrestreger. Han ruskede lidt i sit hår med hånden, inden han lod armen falde ned langs hans side igen.
"Mente du egentlig det du sagde i går?" Han måtte vide det, for selv var han ædru og mente hvert et ord jo.

[Deleted]

Ritta sad roligt og kigge ned i vandet, også da coell snakke ”mhm det gør der” sag hun roligt og vippe lidt med fødderne. Hun så mod ham i øjenkrogen før hun kigge væk igen, ”gør der heller ikke.. ikke hvad jeg har fået og vide.. de vist et sjælden syn i disse dag” hun lag hovedet bag over og kigge op i himlen, at han stod og overveje en dukkert kendt hun ikke til hun prøve bare på ikke og stirre på ham. Hun trak vejre tungt og nød bare vinden til han ellers snakke igen. ”besværligt nææ.. jeg skal bare hjem først.. alle min urter, rødder, bær og udstyr til og lave salven ligger der hjemme.. ellers næ” hun så der efter mod ham og så godt hans drenge smil, og fik kuldegysninger ned af ryggen, det skreg jo af narrestreger. At han snakke om noget hun sag i går tænkt hun lidt, ”øh… kommer and på hvad jeg sag i går.. vis jeg har lovet kys eller salver kan det godt passe jeg mente det” hun sag hun kækte og så på ham, ”hvad jeg ellers har sagt.. kommer and på hvad det var.. bare please sig jeg ikke har love et eller andet helt tosset ” hun så på ham.

Man begyndt og høre lyden af fisker råb op om dagens fanges som de lige var komme ind med, folk begyndt og komme på gaden og larmen begyndt på nu. også folk der gerne ville vide mere om båden begyndt og komme og stå og kigge, ritta så på coell ”ser ud til du har nogle mulig kunder” hun pege mod den anden side af skibet, hun svinge bene ind over rælingen igen og rejste sig op og rette på sin taske.

[Deleted]

Så de var altså et sjældent syn, men det havde de nok ikke altid været, men det var nok kun for denne ø, i legender fandtes de kun fra hvor han måtte komme. Det var ufatteligt, han kunne slet ikke forstå at det virkelig var rigtigt! Sådan en måtte han altså bare se en dag! Coell vidste ikke helt om det ville være for meget besvær, da han jo ikke vidste hvor denne skov var hun talte om. Han anede jo faktisk kun hvad byen her måtte hedde, og at den lå i landet Manjarno kaldte de det vidste. Boede hun mon langt derfra?
"Jamen hvis det ikke er alt for besværligt, takker jeg da ja." Lød det muntert fra ham, inden han prøvede at strække ud på ny. Roligt måtte han kigge sig rundt, han lagde godt mærke til folk nærmere sig. Pokkers, så tidligt? Kendte folk ikke til sove længe her? Pokkers fornuftige væsner. Han rullede kort med øjnene. Der brød en latter fra ham da han hørte hvad hun sagde.
"Hverken eller, du gav udtryk for at ville tage med mig." Sagde han så, hvorfor pakke det ind? Det var jo sådan det hang sammen, sådan han havde forstået det og som han faktisk mente han gerne ville. Have hende med sig altså. Det ville være til god nytte, bestemt! At hun bemærkede folkene, fik ham til at sukke, hånden gled op i hans hår.
"Kan vi mødes senere?" Spurgte han så, han håbede sådan hun ville sige ja, for han ville virkelig gerne finde ud af om der var et muligt samarbejde på den ene eller anden måde. Han kunne jo faktisk godt lide hendes person indtil videre.

[Deleted]

Ritta så kort mod ham inden hun igen kigge på vandet, der var jo ikke så besværligt for hende hun boede i skovene nær Manjarno så det ville kun tage et par timer ”det er det ikke bor lidt uden for byen så det tager nok kun en time måske to max” vis hun da ikke lig brug tid sammen med familien eller pluslig fandt nogle urter eller rødder hun mangle på vejen. Hun stræk sig kort mens hun lytte til hvad han sag og kigge faktisk overrasket på ham ”gjord jeg det!” hun så på ham, det kom enlig bag på hende selv normalt ville hun aldrig ture kaste sig ud i den slags, hun kløe sig lidt i nakken det ville være noget af en udfordring og hvad med hendes søster og nevøer de burt kunne klar sig de var jo vilde dyr men, uden dem hade hun jo ingen familie og hvad vis de glemt hende mens hun var væk. Bekymringen begyndt og melde sig i hendes øjne som tankerne begyndt og snurre rundt i hendes hoved, da han snakke på ny rev hun sig ud af tankerne ”åh jo.. selvfølgelige! Øh bare her igen? Eller?” hun så kort forvirret ud inden hun sådan fik samle sig og fik et mere roligt udtryk i ansigt og rette sig lidt op, folk snakke løs ned omkring båden det kunne hun da hør. Nej her i byen sov man ikke længe der var mange oppe inden solen rigtig stod op, i sær fiskerne og dem der dyrke jorden rundt omkring byen. Hun så på ham igen og smile svagt ”jeg må heller gå… vil ikke risiker og skræmme folk væk så du ikke kan sælge dig selv så godt” hun smile skævt og gik til kahytten hvor hendes kappe lå, hun tog den på og trak hætten over og vente så tilbage til ham før hun ville forlade skibet.