My new master?

[Deleted]

@coell

~~~~~~~~

En klingen lød, som en stav blev kørt hen over hver enkelt tremme der indgød slaveburet. Ved siden af den store Arena stod buret, hvor det blot var et ud af mange. På red og række syntes de nemlig at stå, som slaverne var egnet til legene. ”Vågn op i dovne hunde! Dagen i dag er en herlig dag!” kaldte den kraftige slavehandler, som han måtte vække sin slavematrikel. En ny dag var det, og derfor en ny dag med mulige salg. Øjnene kneb Chryseis sammen, som den irriterende klingen pinte hendes ører, alt imens solen allerede syntes at bage på hendes halvnøgne krop. Stoppede den aldrig med at skinne?! En brummen lød fra hendes hals, inden adskillige raslen måtte lyde, som de forskellige gladiatorer i buret begyndte at røre på sig. Den ene mere veltrænet end den anden, hvor Chryseis selv måtte være den eneste kvinde i flokken. Dog var det intet hun tog sig af, som hun var vant til at fungere i denne mandsdominerede verden. Hun var vant til at dræbe hver og en af dem.. Hendes muskuløse krop begyndte at røre på sig, som hun kæmpede sig fra en liggende stilling og op i en stående. ”En dag tager jeg staven fra den forpulede mand og stikker den op i hans beskidte røvhul..,” hvislede hun vulgært. Ord det kun fik en anden gladiator til at se glubskt efter slavehandleren. En barsk verden var det uden tvivl! Let rullede hun med skuldrene, som hun måtte vække sin krop. Stort og viltert – ligesom hendes person – var hendes gyldenblonde manke. Støvet lå let over hendes krop, men blot havde det og solen den effekt på kroppen, at man kunne se hendes markeringer det tydeligere. Tydelig måtte hendes krop også være, som der ej var meget der var gemt for øjet. Rødbrune var hendes klæder, hvor de var minimale, som det blot var et miniskørt og en trusse der dækkede hendes underliv, og nogle lasede klæder der udgjorde en dækkende top omkring hendes barm.

[Deleted]

Efter en ellers lang tur fra fastlandet på den anden side af havets store bølger, var han endelig kommet tilbage til hvad han måtte kalde hjem. Huset var tomt ud over de sædvanlige folk som holdte det ved lige, han hadet det der, der skete ingenting og han endte med at kede sig. Denne dag, den ville blive spændende, for han havde tænkt sig at købe noget for de mange penge som han egentlig aldrig brugte på andet end mad og drikke, samt at betale husstanden naturligvis. Slaver holdte han ikke som sådan, da han jo ikke var omkring til at diagere dem rundt. Coell havde hænderne dybt begravet i sine bukselommer som han gik igennem folkemængden, ganske målrettet mod areanens område. I dag var dagen hvor han skulle have sig en kriger i arenaen, en som var hans! Det ville jo kun gøre det meget bedre for ham at sidde blandt tilskuerne. De mørkebrunebukser sad pænt og tæt, skoene var ganske fine, sorte og nypudset, skjorten med lange ærmet, var sort og knappet rimelig langt ned så hans bryst kunne få luft. Håret sad som det nu engang sad, han så både velhavende ud, men også sjusket i nogen små detaljer. Ikke at han brød sig om det, han var rimelig ligeglad. I bæltet sad hans kåre, samt en pung hang og dinglede fint derfra på den modsatte side. De rolige øjne gled hen mod buret, som han trådte tættere på, han stod og så på gladiatorerne. Hovedet måtte søge på skrå da han fik øje på en kvinde, dem var der aldrig mange af og det var sjældent de rent faktisk måtte holde. Spændende, usandsynligt og spændende, måske endda overraskende hvis man så hende i aktion? Han var bestemt ikke i tvivl om hvad han ville have, han ville have hende, bare fordi det var en kvinde og langt mere spændende end det største brød i buret. Og så var der bare noget over hende. Desuden var hun så anerledes! Det ville jo klart blive underholdning i særklasse, intet andet! Han gjorde et tydeligt nik til handleren, gjorde ham opmærksom på han havde interesse og havde tænkt sig at købe.

[Deleted]

Første gang var det bestemt ikke, at Chryseis stod i et bur som dette. Første gang hun havde gjort det, havde været den første gang hun var blevet købt. Dengang var hun blevet købt af en fin herre og hans hustru.. Mange penge havde hun skænket denne familie, som hun måtte være i live endnu. Lykkelig havde lige netop den historie dog ikke endt, som hun havde endt med at tage hustruens liv efter, at hun havde stolet på hende og vandret en kende for tæt på buret. Himmelsk havde det helt lyt, dengang hun havde knækket nakken på den forbandede kvinde! Næste gang hun havde stået i et bur som dette, var hun blevet solgt til en herskerinde. En kvinde, som hun ligeledes havde forsøgt at slå ihjel, men som hun havde mislykkedes i dette. Dog havde hun ligeså tjent penge til den herskerinde, og dog stod hun nok engang her, som herskerinden havde mistet interessen for kampene. Hvor hun nu var, anede hun dog ikke. Det essentielle var dog også, at hun var ved en arena. Øjnene kneb hun sammen, som en fornem herre pludselig belurede hende. Hvis blot hun havde været tættere på, og hvis hendes hænder ej havde været bundet, så havde hun kunnet pille hans øjne ud. Kynisk gled et smil over hendes læber. ”Sidder dine øjne fast?” kommenterede hun spydigt, som han jo stirrede! Ej var det dog en kommentar, som gik forbi slavehandleren, som han skulle til at råbe ad hende og banke på tremmerne! Dog droppede han det i det sekund, at han så, at en fornem herre gjorde mine til ham. ”Ser De noget af interesse, min gode herre? Jeg har mere, end hvad man ellers ser! Med disse gladiatorer vil De uden tvivl kunne gøre en entre i Arenaen, som der endnu ikke ses lignende her endnu! Jeg har personligt hentet dem fra den nye verden,” lød det begejstret fra slavehandleren, som han uden tvivl ville sælge på det faktum, at disse gladiatorer var anderledes i form af deres racer.

[Deleted]

Hænderne lå stadig i hans lommer, han sad afslappet og studerede kvinden som jo var i ganske pæn stand, man kunne se hun var stærk både i krop og sind. Det var bestemt også noget der måtte lokke, og for mange andre ville hun virke håbløs, men alt han så var muligheder, sådan var det tit med ham. Han smilede til hendes ord, så ikke en der havde respekt, det kunne han godt lide, hvorfor skulle hun dog det i fangeskab? Da sælgeren henvendte sig til ham, rettede han sig lidt op og lod blikket glide mod manden.
"Kvinden der, fortæl mig lidt om hende." Bad han roligt, han var målrettet, fastbesluttet, han ville have hende som sin kæmper, ingen anden. Der var så mange spændende muligheder i dette, og han var lokket af det faktum at hun var en kvinde! At hun også kunne åbne munden på den måde morede ham kun, han elskede den slags, da han langt fra tog sig af ord. Dog var han slet ikke i tvivl om at denne kvinde sagtens kunne gå til handling også, ellers ville hun jo slet ikke sidde i det bur. Øjnene gled mod buret igen, direkte mod hende, han lod et skævt smil glide over læberne, han kunne slet ikke vente med at se hende kæmpe, det var i den grad spænding på højt plan! Endelig noget han kunne gå op i når han var på fastland, det ville bestemt blive helt igennem perfekt. Coell, lod blikket falde tilbage på sælgeren, de skulle nok finde ud af noget fornuftigt angående pris. Da han i bund og grund var villig til at give rigeligt, men det behøvede manden ved ham bestemt ikke at vide!

[Deleted]

En skarp tunge havde Chryseis, og det i sig selv var altid noget, som hun var blevet straffet for. Dog havde hun aldrig taget ved lære, som hun derimod blot syntes at have fået et mere og mere arrigt syn på omverdenen, og særligt de adelige af slagsen! Fordømte mider der troede, at de var bedre end hende! De kunne intet! De ville falde om som de ynkelige skravl de var, hvis de for en dag levede som hende! Hun fugtede de tørre læber. Dog ville det aldrig ske, at en mand – som den der nu betragtede hende – ville synke ned på hendes niveau. Det så han sig for ædel og speciel til. Hun fnøs ved den blotte tanke! Tænderne endte hun dyrisk med at blotte, som manden sågar udviste interesse for hende overfor slavehandleren. En ting, som slavehandleren hurtigt bed fast i! ”Hun er et pragteksemplar! Tidligere gladiatrix i den nye verden, hvor hun tjente en fornem familie. Jeg købte hende af familien, da de mente, at gladiatorkampene ej var noget for dem på trods af, at hun vandt dem penge,” fortalte slavehandleren begejstret. I det mindste måtte Chryseis føle, at han talte sandt på det punkt. ”Kvinden er ej noget, som vi har set her indtil nu. Hendes tidligere herskerinde fortalte mig, at kvinden besidder evnen til at skifte udseende, som enhver anden skifter tøj. Jeg har set det med mine egne øjne! Dog er det ikke kun, at hun kan skifte udseende. Hun kan sågar skifte udseende til et fyrigt dyr. En løvinde!” Ej kunne slavehandleren sige, at han brød sig om sin gladiatrix. Dog var han vis på, at hun ville kunne indbringe ham en god sum penge her i Tayevania. Anderledes var hun nemlig, som hun ikke var en af de almene racer her i landet. ”I det nye land kalder de hende for en formskifter.”

[Deleted]

Måden hun opførte sig morede ham, han så jo ud af øjenkrogen lidt mod hende i ny og næ, der var virkelig noget ved hende som måtte fascinere ham. Måske var det at hun ikke ligefrem var det typiske valg og at hun lod til at skulle have en bestemt hård hånd, samt opdrages på. Men hvad hvis en mand kom, og rent faktisk ikke ønskede dette, måske var det præcis hendes person som gjorde hun overlevede i selve arenaen. Mange tanker måtte flyve igennem hans sind, han havde altid ideer som folk fandt vanvittige, selv hans forældre den gang, men han havde aldrig taget sig af det. At hun oven i købet var noget man ikke kendte til, måtte kun vække hans nysgerrighed mere, så han var helt besluttet på at han gik ikke nogen steder før hun var hans. Da sælgeren havde givet sin salgstale, nikkede han roligt og anderkendende.
"En løvinde. Det ses på hendes opførsel. Vild og utæmmet." Lød hans ord, som var han ved at skifte mening omkring at skulle have hende. Det var dog ikke tilfældet, det havde kun gjort ham mere interesseret, men igen behøvede salgsmanden på ingen måde at vide dette. Selv var han salgsmand, han vidste hvordan man forhandlede og han vidste bestemt også at de færreste ville købe en kvinde til at kæmpe. Det skulle da kun være for underholdningens skyld, og en som ikke regnede med at have en der kæmpede for at holde sig i live.
"Jeg er svært bange for den manglende respekt kunne give alt for mange problemer." Han lod hånden glide overvejende op i skægget, som han lod blikket falde på hende og han valgte at studere hende nøje. Roligt gik han tættere på, ud af synsfeltet fra sælgeren, inden han blinkede legende til denne fine løvinde. Så vendte han rundt på hælene.
"Hvad ville prisen lyde på en der vil kræve en del tid og arbejde?" Spurgte han så direkte, inden han trådte lidt væk fra buret igen, man vidste aldrig hvor lange arme disse typer havde og at dø var ikke ligefrem hans plan.

[Deleted]

Vild og utæmmet. Chryseis kunne lide ordvendingen, hvor hun ej ønskede at lave om på det. Hun var nemlig en kæmper, hvor hun kæmpede for sig selv. At pengene i så fald ikke faldt i hendes egen lomme, men i hendes herskers, kunne hun desværre ikke gøre noget ved. Det vigtigste var om end også, at hun holdt sig selv i live. Kroppen hævede hun rankt, som den fremmede mand nærmede sig hendes bur. Blikket løsrev hun ej fra manden, som hun derimod betragtede ham, som var hun et rovdyr og han hendes bytte. Glubske var de blå øjne, hvor smilet var kynisk på de tørre læber. ”Hvis ej du kan mønstre en kvinde, må du rende hjem til din moder og flæbe. Dette er ej en verden for svæklinge,” lød det hvislende fra hende, alt imens hun lod sine fingre lukke sig om tremmerne. Svært måtte det være at gøre noget for hendes vedkommende, som hun i øjeblikket befandt sig bag tremmer og med lænker omkring håndledende. Kreativ var hun dog, og derfor havde hun allerede en finte at trække på, hvis manden skulle komme en kende for tæt på tremmerne.
Som ordene hvislede fra Chryseis’ tunge, måtte slavehandleren helt krumme tæer over hendes opførsel. Skrøbelig kunne forretningen nemlig være, og ej ønskede han, at kunden gik til en af hans konkurrenter! Dog følte slavehandleren, at han kunne sælge gladiatrixen på det princip, at hun var en ukendt støbning her i landet. ”15 guldmønter, min gode herre, og du vil have en gladiatrix, der vil gøre dig endnu mere velstående,” endte slavehandleren med at sige. Hvad der var gladiatrixen skæbne herfra, var han personligt ligeglad med. Om det var kamp, lyster eller død, kunne nemlig være lige vidt, hvis blot han fik den ønskede sum penge.
Chryseis der op til flere gange havde stået i denne situation, lod sig end ikke berøre af det faktum, at hun var i gang med at blive prissat. Om prisen var høj eller lav, vidste hun end ikke, da hun aldrig havde været en kvinde med mønter på sig.

[Deleted]

Der var ting ved en mand som Coell der kunne overraske, umiddelbart virkede han jo selv ganske harmløs, men han havde skam sine tider hvor der kom ting frem, ingen vidste til. Dem som havde set det, levede ikke til at fortælle det. For sandt at sige, skulle der meget til at vække bæstet i ham, det var få som havde formået det, men de som havde, var ikke levende længere. Hendes ord havde fået ham til at trække på smilbåndet, hun var skam helt unik, dejligt mundtøj, det så man sjældent. Et frisk pust, præcis som på det åbne hav. Han lagde armene over kors, prisen, behagede den ham? Han stod og så lidt overvejende mod buret, let drejet i ryggen, inden han så tilbage på sælgeren. Faktisk havde han frygtet mere, nogen sælgere var helt vanvittige med deres priser. Og et sted, fandt han kvinden her langt mere værd end 15 guldmønter. Men hvilket liv havde også en pris?
"15 guldmønter." Gentog han blot, som han så mod buret. Han ville naturligvis have hende med hjem, tage sig af hende så hun var i god stand. Blikket hvilede mod kvinden, man så det legende i hans smil, som var han kun ude på ballade.
"Har De mænd der kan transportere hende til mit hjem? I så fald ligger jeg gerne de 15 guldmønter." Lød det roligt og bestemt fra ham, han måtte jo vise sig som den adelsmand han var, eller skulle se ud som om han var. At skulle tage hende med sig enemand ville jo være komplet idiotisk. Det kunne være farligt på så mange måder!

[Deleted]

15 guldmønter. Var det meget eller lidt? Chryseis vidste det ærlig talt ikke. Ligeglad kunne hun dog også være, da hun alligevel aldrig ville få pengene at se. End ikke dem, som hun rent faktisk indtjente. Mønterne gik nemlig altid til dem, som havde købt hende. Det eneste hun nogensinde havde fået at se til dem var de småting, som hun fik for at kunne holde sig i live i form af mad og tøj. Blind var hun derudover ikke, og derfor kunne hun udmærket se, hvad hendes indtjening gjorde for dem der købte hende. Tænderne bed hun sammen.
Opmærksomt holdt slavehandleren blikket på sin kunde, som han udtrykte sin tydelige interesse for hans gladiatrix. Tilfreds måtte det på alle måder efterlade ham, som det var, hvad han levede af. At sælge andre menneskers liv. ”Jeg kan bedøve hende, og sende hende med en mand hjem til Dem.. for 1 guldmønt ekstra.” Dum var slavehandleren ikke, som han vidste, at selv han kunne løbe en risiko ved at aflevere kvinden. Derfor krævede han den ekstra guldmønt, som medicinen ville koste, ligeså vel som lønnen til den unge mand, som ville ende med at transportere gladiatrixen. Chryseis der bestemt ikke brød sig om ideen om at skulle bedøves, kneb øjnene sammen. Grebet omkring tremmerne lod hun strammes, som hun stillede sig helt nær. ”Kom tæt på og vis jer som de sande kujoner, som I er,” hvislede hun, som den ene kun var værre end den anden! Ingen af dem ønskede tydeligvis ikke at nærme sig hende.. Hvad var det også at købe hende og frygte hende?! Klogt gjorde manden dog i det, da hun tidligere havde formået at dræbe sin køber, hvor hun også havde forsøgt at myrde sin forhenværende herskerinde.

[Deleted]

En guldmønt ekstra, nu måtte sælgeren alligevel stramme den, Coell havde gjort sig klar på hvad han rent faktisk havde ønsket, uden at sige noget til prisen, men blot forvente levering med i. Han løftede et øjenbryn, tydeligt utilfreds, det var bestemt intet han havde tænkt sig. At hun valgte at åbne munden, fik ham blot til at nærme sig buret, han var ikke bange, da han selv vidste hvori hans styrke og reflekser lå, blot en mand der spillede sin rolle i samfundet når han trådte frem som adelig.
"Et kønt stykke mundtøj du har dig der løvinde. Jeg kan sagtens selv bringe dig hjem, men jeg ønsker mindst mulig skade. Og noget siger mig du ikke tager med frivilligt, ikke uden en kamp." Stemmen var lavmeldt, han smilede legende til hende, inden han trådte væk igen og så mod sælgeren med et strengt blik denne gang. Hvis manden ønskede at sælge, måtte han tage de 15 guldmønter. Coell, overvejede dog situationen, at bedøve folk kunne også være farligt og måske endda skade hende. Roligt rystede han på hovedet.
"14 guldmønter og jeg tager hende selv med, med det samme." Kom det stålfast fra ham, han så mod sælgeren med sit rene alvor og tog hænderne op af lommen for at hive sin læderpung frem med de klirende mønter. Der kom ikke andet på tale, han ville have hende med sig. Turen ville blive speciel, men han kunne godt klare lidt modstand, faktisk ville han kun finde det morende, men det måtte folk jo helst ikke vide.

[Deleted]

Løvinde. Selv var Chryseis vant til at blive kaldt dette, som hun sjældent blev kaldt ved sit rigtige og fulde navn. Det var altid bare Chrys, Løvinde eller Den Gyldne Løvinde. Ikke at hun havde et problem med det, da det blot fortalte, hvem hun var. Af den årsag kunne hun ej heller love, at hun ville forårsage mindst mulig skade på den mand, der åbenbart skulle være hendes nye herre. Ja, hun ville vel forsøge at myrde ham, hvis hun så sit snit til det? ”Luk mig ud og lad mig vise, at jeg ikke kun har det i munden,” lød det lokkende fra hendes læber, skønt et sygt glimt måtte vise sig i de blå øjne. Ej havde hun det hele i munden, som hun skam også havde musklerne og teknikkerne. En kvinde var hun måske, men det var ikke ens betydning med, at hun var svag! At hun måtte falde i pris, brød hun sig ikke just om. Dog brød hun sig om den ide, at hun ej ville blive bedøvet af en af slavehandlernes mænd. Forfærdeligt var det nemlig at føle sig svagelig, når giften slog ind i ens system!
Stram om munden måtte slavehandleren blive, som der pludselig skete et nedslag i prisen. Som kunden hev en læderpung op, og som han kunne høre, hvordan mønterne måtte klirre indeni, måtte han dog alligevel blive fristet. ”14 guldmønter og hun er Deres, som De ser hende,” afsluttede slavehandleren. Kundens død tænkte slavehandleren umiddelbart, at det ville blive, som han ville stå enemand med gladiatrixen. En tanke, som også Chryseis måtte dele, som hun ej ville være mild, selvom manden i teorien ejede hende. ”Har De selv pisk og reb til at holde hende?” Pisk og reb.. Tanken skræmte ikke just Chryseis. Vant til en værre smerte var hun nemlig. Derudover frygtede hun ej heller at gribe ud efter et angribende våben.

[Deleted]

Jo mere hun talte, jo mere frydet han sig over det køb han snart ville have gjort sig. Et sted var han på ingen måde bange, men det betød ikke at han var dum, han vidste hvad han stod med. Hvis hun var i live nu, betød det hun kunne kæmpe, hendes kampgejst lå overfor alle, hvilket i den grad betød hun var viljestærk. At hun skulle være ny i dette tvivlede han jo stærkt på, så han vidste hun måtte have talent for overlevelsen med de barske krigere hun stod overfor. Coell smilede da han fik sin vilje, som et forkælet barn der fik det legetøj der var plaget om. Han fandt mønterne frem fra pungen han stod med i hånden, rakte dem frem mod sælgeren, inden han ville sætte pungen på plads i bæltet.
"En god forretning, det kunne være jeg kom tilbage efter mere en skønne dag." Det var vigtigt at rose manden, for på den måde kunne de have en god forretning kørende en anden god gang, hvilket han bestemt ikke ville afslå kunne finde sted. Måske det endda kunne blive en hel hobby for ham. For nu ville han dog starte med denne kvinde, han havde dog ikke helt tænkt på transporten af hende, han gjorde sig jo ikke i ting som disse normalt. Og så var han på gåben, han elskede at bevæge sig når han fik muligheden og heste var bestemt eller lige hans kop te. Faktisk var han smule skræmt ved tanken om at skulle ride.
"Pisk nej, det behøves ikke. Hun forbliver ikke i lænkerne?" Spurgte han så, da han jo havde hørt manden sige at han fik hende som han så hende, hvilket var i lænker. Behøvede han så et reb? Han ville gerne have godt fat i hende, ikke på afstand i et reb som en anden hund. Nej hun kæmpede med sit liv som indsats, så hun skulle da også have lov til at leve livet så snart hun ikke kæmpede. Det ville nok komme som en overraskelse for hende, men det var måden han så tingene på, og det ville hun snart lære.

[Deleted]

At Chryseis’ spydige tunge rent faktisk frydede hendes køber, havde hun ikke just ventet. Selv var hun nemlig nærmere vant til at blive truet med at få sin tunge skåret over, hvis hun vovede at fortsætte. Endvidere sagde de altid, at hun skulle tiltale dem med respekt.. Ikke at hun skulle fortsætte, som denne mand nærmest bad hende om. Mærkelige væsen.. eller var det blot en illusion i den tid, at de stod i byen? Normalt var det nemlig, at de finere herre og fruer ikke ønskede at få deres ry plettet.
At slavehandleren havde formået at sælge den slave med den mest beskidte mund, var han blot glad for. Selv vidste han nemlig, at det ej var mange, som ønskede at have en tunge som den på livet. Mønterne tog han imod, hvor han sikrede sig at tælle dem, inden han måtte nikke tilfredst med hovedet. ”Jeg vil have et passende udbud klar til Dem til den dag.. Altid en fornøjelse at gøre forretning,” lød det fra slavehandleren, inden han lod mønterne klirre ned i hans egen pengepose. Herfra måtte han søge over til buret, hvor han måtte holde et nøje øje med slaverne, som han gjorde mine til at låse buret op. ”Hun vil forblive i lænkerne.. Men et reb ville have kunnet hjælpe med at holde hende på plads,” lød det fra slavehandleren, inden hans blik fokuserede på Chryseis, som han fik døren op. ”Kvinde! Kom her!” lød det skarpt fra ham.
Øjnene kneb Chryseis sammen. Fristende var det næsten at sætte sig på sin flade og lade de to mænd himle op, for hvad ville de gøre? Forbandet træt var hun dog ved at være af den lille firkant, og derfor endte hun også med at røre på sig. Langsomt bevægede hun sig ud at buret, så hendes bare fødder ikke længere mærkede jernet under sig, men derimod den varme sten. Et irriterende jag måtte dette give hende, men ej reagerede hun yderligere på det.

[Deleted]

Der var i forvejen godt liv, andre stod jo og søgte en underholdning eller investering, at komme derfra kunne han næsten ikke vente med. Sælgeren var skam okay, han ville da få tjent, og som en sælger til en anden, var han jo en ganske god en af slagsen. Dog havde han nær mistet ham, men han pressede den ikke for langt og en god handlen var hermed afsluttet. At han talte til kvinden på den måde, brød han sig ikke just om, men så var det godt hun var hans nu og hun kom væk derfra. Som hun blev overdraget, nikkede han roligt til sælgeren og så op mod solen efterfølgende, det blev en skøn tur hjem, med dejlig udfordring i sigte. Han vendte blikket mod sin første gladiator, eller nærmere gladiatrix.
"Jeg vil hjertens gerne uddele informationer, men lige nu, skal vi ud af byen. Hvis du nu går pænt med, kan du altid prøve at tæve løs på mig så snart der er ikke er folk til at hjælpe mig." Lød det halvfjernt fra ham, han så sig rundt for lige at orientere sig. Da han fandt den letteste vej ud af byen og mod sit hjem, strammede han grebet om hendes lænker ved hænderne og gjorde tegn til at ville gå. At trække hende med sig som et stædigt æsel havde han ingen planer om i byen, og at tale fint og fornemt skete heller ikke. At kræve respekt fra hende, næppe, nej han forventede hun gjorde det hun var bedst til, at overleve, kæmpe og at gøre det for ham. Alt andet kunne de altid finde ud af hen af vejen, med hvor hun skulle indtage sin bad, og sove, hvad hendes livs lod rent faktisk var. Men allerede nu, vidste han at hun ville blive overrasket meget hen af vejen, for ingen af de adelige han havde mødt, var som ham.

[Deleted]

En underlig fisk var Chryseis’ nye herre uden tvivl. Ligeglad syntes han næsten med hendes opførsel, og det gjorde det næsten svært at forholde sig til! Lettere var det uden tvivl, når de råbte tilbage ad hende og slog hende. Var det mon en normal opførsel her i landet, eller var det blot et trick? Tanken om, at han forsøgte at snyde hende, brød hun sig dog på ingen måde om! Øjnene kneb hun sammen. ”Er alle mænd her ligeså fesne som dig, eller forsøger du at lokke mig ud i et bagholdsangreb?” spurgte hun ham direkte, hvor hun var ligeglad med det faktum, at hun nedgjorde ham. Hvorfor skulle det også betyde noget for hende? Det blå blik vendte hun mod sine håndlænker, som hendes nye herre greb om dem. Meget kunne hun ikke adskille sine hænder fra hinanden, men alligevel var hun ikke handicapgjort af den årsag. Dog ville det være dumt at kvæle ham på åben gade.. Hun ville jo blot ende med selv at blive nedlagt, og det ønskede hun til gengæld ikke! Vild og ilter var hun måske, men helt dum var hun nu ikke. Langsomt måtte hun derfor begynde at følge med den fremmede, hvor hendes ben måtte synes helt stive. Dog havde hun også tilbragt de sidste mange dage i det sølle lille bur, hvor hun kun havde været i stand til at stå, sidde og ligge. Blikket holdt hun alt imens undersøgende på den fremmede. Var han vant til at holde gladiatorer eller var hun hans første? Ligeglad var hun dog. Forholdsvis let var hun nemlig på det punkt, som hun vidste, hvad hun skulle. Tilfreds var hun derfor bare, hvis hun havde et træningsareal uden for arenaen. I selve arenaen vidste hun nemlig udmærket, hvad hun skulle gøre. En overlever var hun trods alt, og derfor var hun naturligvis ikke ude på at få slået sig selv ihjel.