Lad os komme hjem

[Deleted]

@naydina
Jerry og Harley ankom til templet, hvor Harley landede roligt og så blidt på jorden som hun kunde for ikke at forstyrre andre som var på stedet, dog kunde hun ikke undgå at larme lidt som hun landede, Jerry hoppede roligt ned fra hende, og så mod templet. Flot det var det han så kort tilbage mod Harley, #du bliver nød til at blive her ude, der er ikke plads til du kan komme med ind, men husk nu hvad vi talte om du trænger mest muligt ind i mit hoved, også ser vi om vi kan få kontakt til hende som en enhed.# Han gik roligt inden for, han så sig lidt om, flot det var det da, men hvad det hele betød viste han jo ikke noget om overhoved, en præst kom over til ham. "Er der noget jeg kan gøre for dig min gode herre." Jerry så mod ham med et roligt blik og smilte varmt til manden, "Jeg skal bruge et sted hvor jeg kan finde ro, så jeg kan finde ind i mig selv og søge råd hos de højre magter." manden nikkede roligt og viste Jerry over til en dør, som han roligt åbnede for ham, og Jerry gik ind og døren bag ham blev lukket, og Jerry så sig lidt om inde i miden af rummet var der et lille tæppe som han satte sig roligt ned på, han lukkede sine øjne, #så er det nu Harley søg ind mod mit hoved, alt hvad du kan luk alt andet ude.# Jerry tog nogle dybe indåndinger og pustede langsomt ud, mens han pustede ud sagde han lavt Namis navn, han kunde mærke hvordan Harley og ham selv blev mere og mere et, jo længere han sad der og kalde på Nami, og det gjorde han følte sig mere og mere i en form for trense, og han kom dybere og dybere ind i den som tiden gik, han havde ingen ide om hvor længe han havde sidet der, og blevet ved med at kalde på hende.
Jerry blev ved med at gøre det samme og uden for havde Harley lagt sig ned, og linde mest af alt bare en drage som havde lagt sig til at sove, selv om hun på ingen måde sov, med et stoppede Jerry med at trække vejret i et øjeblik og han faldt sammen på gulvet, inde i rummet og i det han lå helt ned begynde han at trække vejret igen, men nu var han i fuld trense og han stod nu i et helt sort rum med Harley ved sin side, og for and dem stod Nami.
Både Jerry og Harley bukkede for hende, "Du store Nami. Jeg har søgt dig på grund jeg har et ønske om at få samlet os få som er tilbage, men jeg har brug for din hjælp til at finde dem vi er for få til jeg selv kan finde dem, jeg er taget her ud for at se om jeg kunde være heldig, der var mange af os her ude, men her er vi kun legender og det er kun få som kender til os, hvad skal jeg gøre min gudinde." Jerry så på det prægtige væsen, med et spørgende blik og håbede, på hun kunde sende ham i den rigtige retning, eller hun kunde gøre noget for at hjælpe ham med at finde flere, bare et eller andet som ville gøre hans misson mulig at gennemføre. "Mit barn, din søgen har bragt dig langt. Det du ønsker, finder du i dig selv, en gave jeg skænker dig og din drage, der vil hjælpe dig med at nå dine mål. Men du må søge ind i dig selv, længere endnu, og finde ud af, hvad din gudinde har skænket dig." Jerry så underne på hende, hvor efter han lod blikket falde over på Harley som linde en som var lige så forvirret som Jerry selv, hvad mente hun med en gave som han skulle finde i sig selv, hvad havde hun givet ham. "Hvad mener du Nami, hvad mener du med en gave?" Jerry var virkelig forvirret hans blik faldt tilbage på Nami, som han nu syntes var længere væk ind før, "fuldfør din skæbne, før mine børn frem til det som i er skabt til at være. Farvel mit barn du skal, ud leve din skæbne nu. Og med et vågnede både Jerry og Harley op igen, Jerry var blevet forpustet og så sig forvirret rundt han var tilbage i templet, han rejste sig op og løb ud til Harly som stod uden for, og var lige så forvirret som han selv var, #rolig Harley rolig# Da Harley fik øje på ham slappede hun lidt mere af, men hun var stadig meget forvirret, Jerry kom helt over til hende og lage blidt en hånd på kinden af hende mens han så hende i øjne. "Vi fandt hende Harley, vi fandt hende virkelig, men hvad er det for nogle gaver hun snakker om hun har givet os." Jerry følte ikke noget unormalt som sådan, men det var måske fordi han stadig var lidt fjern fra sin krop, han så sig lidt om hvor var hende Naydina det var jo her de havde aftalt at mødes, måske var hun gået igen han havde jo ikke nogle ide, om hvor længe han havde været der inde, eller måske havde hun fortrut at tage med dem, det hvilket han virkelig ikke håbede hun havde, for det ville ikke ende godt for hende så.

[Deleted]

Dagene var gået og hun havde næsten ikke sovet, frygtet for at Rohan kom til hende i hendes drømme var stor, hun havde næsten ikke kunne få styr på sig selv. Men hver gang hun tænkte på rytteren, smilede hun svagt, der var håb, det vidste hun trods alt. Der måtte ske noget og hun kunne ikke undgå søvn for evigt. Lige her i templet havde hun haft søgt tilflugt, hun havde stødt på en fremmed mand, som virkede til at ville hjælpe, men ikke helt forstå. Hun måtte finde sig selv igen, så hun havde vandret rundt i området, samt brugt meget tid i templet, i skjul ganske vidste. I dette nu, lå hun i skjul i buskadset og sov, græsset kildede hendes bare hud, hun havde ikke meget på, en top som kun dækkede hendes bryst hele vejen rundt, samt en lang nederdel, begge dele i hvid. Hun havde hentet lidt fra Rohan, det havde været farligt, men nødvendigt, hun måtte sige farvel til sine søstre. Det var hårdt at gå fra dem, men hun måtte gøre dette og selvom de hadet hende for det, vidste hun at de et sted måtte tilgive hende en dag. Naydina rynkede på næsen som hun mærkede det krible og krable alle steder, hun vågnede med at sæt og prøvede at fjerne ting fra hendes hud, som ikke engang var der. Da hun kom op og stå, måtte hun læne sig mod et nærtliggende træ. Det var begyndt at blive hårdt dette her, hun kunne virkelig ikke blive ved sådan. Som hun lige stod og fik øjne, fik hun øje på dragens hale, hvilket fik hende til at smile, Harley. Med rolige skridt, nærmede hun sig, inden hun tiltede udmattet ind mod dragens skællede krop, varmen gav hende tryghed og hun smådøsede hen igen med tasken over skulderen gledet halvt om halvt ned.

[Deleted]

Jerry så mod Naydina som lænte sig og af dragen, hun så ud til at haft det ret så svært siden sidst, de så hinanden. Harley vente også hoved over mod hende og smilte lidt ved synet af hende, #Naydina!# Udbrød hun, Harley sagde det både til Jerry og til Naydina, men at hun ville kunde høre det viste hverken Jerry eller Harley selv, det var noget af den gave som Nami havde skænket dem, at Harley ville være i stand til at tale til lige den person hun ville,og ønskede, Jerry grinte lidt af hende og rystede lidt på hoved på samme tid. "du tosset min pige." Jerry gik roligt hvider over til Naydina, og kyssede hende kort på panden hvor efter, han løftede hende op i hans arme, "lad os komme væk her fra, vis du altså er klar Naydina." Jerrys ord var rolige og varme, han tænkte det var nok noget hun havde brug for, når hun så så ud kørt ud som hun gjorde.
Harley lage sig fladt ned på maven, så det ville være nemmer for Jerry at sætte Naydina op på hendes ryg. Jerry satte hende roligt ned på sadlen, og hoppede op bag hende så hun ville kunde læne sig op af ham på turen hjem.

[Deleted]

At hendes navn lød, af en stemme hun ikke kendte, fik hende til at misse kort med øjnene, men at reagere mere, det kunne hun ikke. Afkræftet på manglende søvn, mad og væske, var hun nemlig, fuldkommen ude af stand til at samle sig selv op nu hvor hun var i tryghed. Liggende i Jerry's arme. Hun sukkede blidt og mærkede bestemt søvnen var uundgåelig, så snart de begge sad på ryggen af Harley, faldt hun med det samme i søvn op af Jerry. Søvn.... Den ting hun frygtede mest lige nu. Og her lå hun så, dybt i drømmeland endnu engang.

Pludselig stod hun der, i det rum som Rohan før havde lavet i hendes drømme, hun spændte helt op i kroppen og så sig rundt, kun sengen stod der. Armene lagde sig straks om hendes krop, hun mærkede hjertet sætte i fuld firspring og pumpe næsten ud af brystet op hende. Og der, der følte hun hans hånd mod sin skulder, føre hende i knæ og beordre hende som han havde gjort det så mange gange før. Kroppen skælvede, hun mærkede halsbåndet, den ømme bagdel med den dyriske hale der var sat op i hende. En grådkvalt lyd kom fra hende som hun følte hun skulle kvæles i ham og der, der vågnede hun med et sæt, med hænderne dybt begravet i Jerry's lår i ren og skær frygt. Vejrtrækningen var hård og panisk, hun vendte sig rundt på dragens ryg og endte med at lægge sin ben over Jerry's og rykke sig helt ind til ham for at kramme ham, søge den tryghed hun så desperat havde brug for. For at tårerne så fik frit løb igen, hun knugede sig ind til ham, slap et par hulk og græd så blot lydløst ind mod hans skulder.

[Deleted]

Jerry lage roligt sine arme om hende som de fløj af sted på ryggen af Harley, til at starte med så hun ret så fred fyldt ud, som hun sad der og sov, men det gik hurtigt den forkert vej med hendes søvn, Jerry kunde tydeligt mærke på hende der var noget galt i hendes drøm, #Harley vi bliver nød til at lande, igen hurtigt.# Jerry strammede sit greb en smule om hende, for at være sikker på hun ikke ville vride sig fri og falde, Harley dykkede ned af og måde lande helt ude ved kysten, de var ellers lige ved at være kommet ud over kysten, og godt på vej hjem af.
Jerry kunde mærke hvordan hendes hænder satte sig ned i hans lå, og han blev en smule opstemt af det, dog ikke nok til at det ville påvirke hans krop, "Naydina våg op!" mens han sagde det ruskede han lidt i hende, med et sæt vågnede hun om det var på grund af han havde væget hende, eller om det var drømmen som blev for meget, viste han ikke, men da hun var vågnet gav han roligt slip på hende, da hun vente sig om lage han armen om hende igen og holde hende ind til sig, "hvad sker der kære du ligner en som ikke har sovet i flere dage, og når du så sover op af mig så gå det helt galt, hvad er det du frygter så meget." Jerry var nød til at hvide hvad det var, som gjorde hun ikke kunde sove, før han kunde gøre noget ved det, for han kunde ikke havde en kvinde til at tage sig af Harley, vis hun ikke var frisk og klar i hoved, Jerry lod roligt sine hænde glide op og ned af ryggen på hende, mens han kyssede hende kort på panden.

[Deleted]

Det kunne meget vel have været Jerry som havde fået hende ud af søvnens fangeskab, hun priste sig bare lykkelig for at det var slut. Hun havde det forfærdeligt, Rohan's handlinger havde sat sine spor i hende og hun kunne ikke sove fordi han måtte plage hende hver eneste nat hun forsøgte at få noget søvn. Om det virkelig var ham, eller blot hendes underbevidsthed, det anede hun ikke, men ubehageligt var det og hun kunne næsten stadig mærke de ting som han havde gjort ved hende. Naydina knugede sig hårdt ind til ham, hun kunne ikke have det her, hun skælvede og følte knapt hun kunne trække vejret. Da hun endelig fik taget sig lidt sammen, sad hun roligt ind mod ham og forsøgte at få styr på den paniske vejrtrækning. Endelig kom hun til fuldstændig ro.
"Rohan hjemmesøger mig i mine drømme. Jeg ved ikke om det er oplevelserne som har traumatiseret mig, eller om det er hans værk. Han er en sandmand, han kan påvirke ens drømme." Svarede hun ærligt, hun blev spurgt om noget af sin nye herre og hun agtede at gøre som han ønskede af hende. For en god slave, det havde hun altid været! Naydina sukkede blidt ind mod ham, hun nød hans varme, at blive holdt om, få kys på panden. Den omsorg.... Den havde hun brug for! Men hun vidste at rytteren ikke ville give hende den så snart de var hjemme, det var jo ikke på sin plads på den måde. Hendes hjerte bankede stadig hårdt mod hendes bryst, men det var lige så meget at sidde her i hans nærvær.

[Deleted]

Jerry holde hende tæt ind til sig, hans hjerte bankede en smulle hurtigere da hun sagde hvad problemet var med hendes søvn, han trak hende lidt væk fra sig og hoppede ned fra Harleys ryg, der var ikke en eller anden magt syg tosse, som skulle påvirke hans slaves drømme. Bare fordi det ikke lige passede ham at hun ikke kunde holde ham ud, han så mod Harley med et bestemt blik. "Flyv hende hjem og kom tilbage her til så hurtigt du kan, jeg har lige noget jeg skal havde klaret med denne Rohan!" Jerry så roligt mod Naydina igen det var jo ikke hende han var sur på, men at hun ikke havde sagt noget til ham noget før om det var ikke for smart gjort af hende, for han kunde havde gjort noget ved ham for lang tid siden, vis hun havde sagt det til ham noget før også havde hun slet ikke haft de problemer nu. "Naydina jeg forventer du siger sådan nogle ting til mig, før jeg selv skal finde ud af det, for bliver det ved på den her måde vil du ikke kunde passe Harley eller mit hus, men du kan trykt ligge dig til at sove om nogle få timer, så vil han ikke kunde gå ind i dine drømme længer, men fortæl mig hvor han er så jeg kan gøre en ende på det her." Jerry håbede på hun ville fortælle ham hvor det enlig var Rohan boede, så han ville kunde gøre en ende på hans liv.
Harley stod på så om på Naydina og hun var ikke tilfreds med hvad Rohans evner kunde gøre ved Naydina, på nogle måde, #Det svin skal dø, jeg bider hoved af ham og giver det til den mest usle vampyr der findes, Naydina lad os flå ham i stykker eller tage ham med tilbage, og torturere ham så han ville ønske han aldrig havde lagt en hånd på dig.# Harley sagde det så både Jerry og Naydina ville kunde høre det, men hun var stadig ikke klar over Naydina faktisk ville kunde høre hende.

[Deleted]

Naydina var ud over træt, det var jo helt igennem udmattende at have manglet søvnen på den måde. Hun blev forskrækket da rytteren pludselig sprang ned, hun så efter ham, inden hun vendte rundt igen så hun så frem mod Harleys hoved. Fingrene gled lettere fraværende hen over hendes skæl, hun var sådan en god drage. Et trist blik blev sendt ham.
"Undskyld herre, det sker ikke igen. Jeg kunne intet sige, for De var der ikke, De var ude og søge efter information om dragerne jo. Undskyld, De må ikke straffe mig." Pev hun, hun var så træt, at hun næsten glemte hvor hun var, hvem hun talte til. Hun gled forover mod Harley og lå der med armene ned over hende, ingen hun krammede sig ind til dragen med et gab. Det var så dejligt, hun havde en bestemt form for varme, det var vidunderligt.
"Han bor i en af de store bygninger, et sted her, jeg vil ikke tæt på, lad mig ikke komme nær ham igen! Jeg tror allerede de leder efter mig.... Han så mig ved templet, den gode herre, han virkede så god, han gav mig en chance for at flygte og gemme mig."Mumlede hun træt, mens hun nussede Harley hvor hendes arme måtte hænge. Det som hun hørte Harley sige, fik hende til at smile stort, hun klappede hende blidt.
"Tak Harley, du er så god ved mig, jeg lover at passe så godt på dig, du skal aldrig mangle noget!" Hviskede hun stille til Harley, mens hun forsat nussede hende og var selv rimelig tæt på at falde helt i søvn igen. Det var hårdt at holde øjnene åbne, tale, være ved bevidsthed.

[Deleted]

Jerry skulle til at sige noget til hende i det hun svarede Harley, på det hun havde sig og så meget overrasket mod dem begge to, og Harley så meget undernde på Naydina også over på Jerry, "sig mig lige engang, høre du lige hvad Harley sagde." Jerry gik over til Naydina og trak hende ned fra Harleys ryg, "Naydina hold dig nu vågen og se på mig. Hørte du hvad Harley sagde, for det burde du ikke kunde." Jerry ruskede lidt i hende lige nu var han meget forvirret og var slet ikke med på hvad der lige skete, hun burde ikke kunde forstå, hvad Harley sagde til hende, det skulle kun være Jerry som kunde høre hvad hun sagde. "Og hvad mener du med straffe dig, du få max et kærligt klap i numsen, og et frækt smil Naydina du er ikke bare en slave længer, du er det tætteste du kommer på at være en fri kvinde så længer du stadig vil være en slave, jeg kommer ikke til at slå dig eller straffe dig på andre måde, der er en grund til det blev dig der skulle med mig og ikke bare en eller anden slave fra et marked, du er blevet valgt af Harley fordi vi stoler på du ikke vil svigte os husk det." Jerry sagde godt nok han ikke ville slå hende, men han havde virkelig meget lyst til det lige nu da han ikke rigtig følte hun gav det helt store igen, hvilket han enlig godt kunde forstå, men det gjorde det ikke mindre belastende lige nu, han løftede hende op på Harleys ryg igen og spænde hendes føder, fast til sadlen så hun ikke ville kunde falde af, hvor efter han så mod Harley igen. "du kan ikke komme med den her gang Harley, du skal flyver hende hjem og søger for hun er i sikkerhed, til vi kommer tilbage. Flyv hende hjem til Corina, men hun skal behandles som en gæst og ikke som en slave, fortæl Corina hun er en gæst som har slået hoved og tror hun er en slave, men lad ikke Corina udnytte det." Jerry vente sit blik mod Naydina, "ikke et ord til Corina om du er opdraget til at være slave, ind til jeg kommer til dig igen er du en gæst, en fri kvinde er det forstået." Jerry sagde som han gjorde, for så var han sikker på Naydina ville kunde sige det uden at lyve, for han havde jo lige sagt at hun er en fri kvinde ind til han kommer tilbage, og først der vil hun blive til en slave igen.

[Deleted]

I det hun blev trukket ned, endte hun med hvine og stirre forfærdet på ham, hun var bestemt vågen nu og en smule skræmt. Han virkede rimelig voldsom. Hun blinkede forvirret med øjnene, hun så mod Harley, det gjorde hun vel, hun hørte Harley og det var ikke første gang! Hendes øjne spærrede sig op.
"Jeg hørte hende, tydeligt, som du snakker til mig nu." Stemmen var noget mere klar, og hun var rent faktisk også mere vågen at se på, selvom renderne under hendes øjne vidnede om hvor udmattet hendes krop måtte være. Sindet var i den grad ikke ligefrem sovende nu. Det var overvældende det rytteren sagde, han ville ikke straffe hende? Tæt på en fri kvinde? Det var skræmmende, meget skræmmende! Hun bed sig hårdt i læben og mærkede hjertet gå lettere amok i brystet på hende. Det her kunne hun altså ikke lige klare, det var alt for meget.
"Men, jeg ved ikke hvad det vil sige at være fri, jeg blev opdraget fra helt lille til at være slave!" Udbrød hun rædselsslagen, det var der hendes tryghed lå i, at være slave, men bare ikke for en mand som Rohan. Manden i templet havde derimod virket som en fantastisk herre og hun var virkelig ked af at han ikke havde haft købt hende. Men nu var rytteren der, og hun fik lov til at passe på en drage! Det blev ikke bedre! Hun var endt på ryggen af Harley igen, spændt fast, hun sukkede tungt og lagde sig ned mod hende, Harley gav hende tryghed.
"Kan vi ikke flyve hjem til jeres hjem, og vente på dig, jeg vil gerne lige falde til, inden jeg møder flere nye væsner og ansigter." Hun havde ingen ret til at bede om noget, men hun gjorde det alligevel lige nu, for hun kunne ikke bære tanken om at lyve og være noget hun ikke var, for fri ville hun aldrig være, hun ville være en slave, det var det hun vidste hvordan man var!

[Deleted]

Jerry så letter skeptisk på hende han var ikke meget for tanken, om hun skulle være alene på den måde og han viste jo ikke helt hvor lang tid det ville tage Harley at komme ud til ham igen, han kørte roligt en hånd over Harleys hals "så lad gå Naydina men du skal ikke lave noget mens jeg er væk du liger dig op i min seng og liger dig til at sove ind til du er helt frisk og veludivillet og der efter kan du se dig om i huset og gøre som du har lyst" Jerry gik roligt forbi hende og tog nogle tingsom han måske ville få brug for til kampen mod Rohan selv om han tvivlede på det ville blive noget problem at få det klaret hurtigt da han havde fået det han skulle bruge gik han halt op til Harleys hoved #pas nu godt på hende på turen hjem og kom hurtigt tilbage til mig så jeg ikke skal være her meget længere okay# Harley nikkede forstårende og gjorde sig klar til at lette Jerry satte sig op forand Naydina og så på hende med et roligt blik "gør nu som jeg siger og få sovet du få brug for det søde" Jerry hoppede ned igen og Harley satte af fra jorden og fløj mod deres hjem

//out

[Deleted]

Det var ikke godt at han var så sød ved hende, for hun blev helt forvirret, og hun var begyndt at føle han var mere end blot en herre, hvilket jo måtte gøre hun blev helt kuk i hovedet. Naydina var dog godt klar over at hun ikke meget havde at sige i denne sag. Hendes vejrtrækning var tung, udmattelsen var tydelig og jo hun burde jo få sovet, meget endda. Og et sted, frygtede hun faktisk ikke søvnen, for hun vidste rytteren ville tage sig godt af hende, og tage sig af situationen nu.
"Det skal jeg nok, massere af hvile, og så lære hjemmet af kende. Intet andet. Det kan jeg godt!"Lød det blidt fra hende, hun sendte ham et svagt smil, inden hun måtte ligge sig til rette da han var sprunget ned igen. Harley var faktisk dejlig at ligge på, hun sukkede afslappet og krammede sig ind til hende da hun mærkede dragen lette. Suget i maven blev hun aldrig træt af, det var fantastisk dette her, intet mindre! Trygt kunne hun lade Harley fører dem mod hvad der for hende, måtte være et nyt hjem. Et hvor hun ville tjene til hun ej levede mere, eller de ikke levede mere. Hun ville drømme om dragetempler og flere drager.
"Du er helt vidunderlig Harley, den smukkeste drage, end ikke bøger har kunne bevidne om skønhed som din." Mumlede hun bildt, inden hun gled ind i en dyb søvn.

//out