Post by Deleted on Apr 29, 2015 21:00:50 GMT 1
Cyrenic havde forladt villaen i Galarion for at tage på visit til Krystalis. Det var ikke en lang rejse, så stedet kunne godt klare sig, mens han var væk, og vagterne skulle nok holde ro og orden og holde slaverne på plads, hvis det skulle blive nødvendigt.
Han holdt sig som regel inden for byens grænser, medmindre han havde arbejdsrelaterede ærinder udenfor, men til forveksling havde han valgt at drage til grotterne for at aflægge sit ældste lillebror, Constantin, et besøg. Han kom netop fra retsbygningen, hvor han fik dagene til at gå med at dømme kriminelle. Der måtte være godt gang i regelbryderiet, for de havde vist temmelig travlt for tiden. Selvfølgelig havde han dog tid at afsætte til så fint besøg, og de fik da lige vendt de mest nødvendige ting, inden de begge måtte videre i programmet. Cyrenic misundte dog ikke sin bror. Han havde rigeligt at se til med de usandheder, som man kunne finde i Galarions hverdag, om så det var rådsmedlemmer, der manipulerede med sandheden for at få sine sager igennem, om det var handelsfolk på markedet, der forsøgte at prakke ham anden-sorterings skrammel på, eller om det endda en sjælden gang skulle være en løgn for at dække over en fejl begået af en af hans egne folk. Disse var dog sjældne, da de vel vidste, at det ville blive opdaget alligevel, og at straffen så ville blive langt værre.
Inden han igen tog hjem, ville han lige tage en tur forbi guldsmeden. Han havde hørt gode ting om deres arbejde, selvom han ikke selv havde haft lejlighed - eller årsag - til at tage forbi. Han havde ikke selv behov for noget, og havde jo ingen hustru eller forlovet at give den slags til, men han havde tænkt sig at købe noget - hvis han kunne finde noget ordentligt - til sin søster. Om han så selv ville tage ud og aflevere den, invitere dem hjem eller sende en for at aflevere det, vidste han ikke endnu. Det måtte han bedømme senere alt efter omstændighederne.
Han stod nu inde hos guldsmeden og så sig om på de forskellige materialer og stilarter, mens han overvejede, hvad hun mon ville synes om. Hvad kunne piger som hende overhoved lide?
Han holdt sig som regel inden for byens grænser, medmindre han havde arbejdsrelaterede ærinder udenfor, men til forveksling havde han valgt at drage til grotterne for at aflægge sit ældste lillebror, Constantin, et besøg. Han kom netop fra retsbygningen, hvor han fik dagene til at gå med at dømme kriminelle. Der måtte være godt gang i regelbryderiet, for de havde vist temmelig travlt for tiden. Selvfølgelig havde han dog tid at afsætte til så fint besøg, og de fik da lige vendt de mest nødvendige ting, inden de begge måtte videre i programmet. Cyrenic misundte dog ikke sin bror. Han havde rigeligt at se til med de usandheder, som man kunne finde i Galarions hverdag, om så det var rådsmedlemmer, der manipulerede med sandheden for at få sine sager igennem, om det var handelsfolk på markedet, der forsøgte at prakke ham anden-sorterings skrammel på, eller om det endda en sjælden gang skulle være en løgn for at dække over en fejl begået af en af hans egne folk. Disse var dog sjældne, da de vel vidste, at det ville blive opdaget alligevel, og at straffen så ville blive langt værre.
Inden han igen tog hjem, ville han lige tage en tur forbi guldsmeden. Han havde hørt gode ting om deres arbejde, selvom han ikke selv havde haft lejlighed - eller årsag - til at tage forbi. Han havde ikke selv behov for noget, og havde jo ingen hustru eller forlovet at give den slags til, men han havde tænkt sig at købe noget - hvis han kunne finde noget ordentligt - til sin søster. Om han så selv ville tage ud og aflevere den, invitere dem hjem eller sende en for at aflevere det, vidste han ikke endnu. Det måtte han bedømme senere alt efter omstændighederne.
Han stod nu inde hos guldsmeden og så sig om på de forskellige materialer og stilarter, mens han overvejede, hvad hun mon ville synes om. Hvad kunne piger som hende overhoved lide?
