Home sweet home!

[Soraya Salvorique]

Soraya havde allerede fortrudt, at hun overhovedet havde åbnet munden og sagt noget. Hun skulle bare have holdt mund og ladet som ingenting, for det her, kom der virkelig ikke noget godt ud af. Hun vidste, at hun blev udnyttet, men hun lod sig jo også udnytte. Hun drejede sig rundt med fronten mod ham igen, som hun fulgte ham med blikket. Han var blevet kørt hård på, det kunne hun se. Og mærke. Han var altid mere kold lige efter en træning. Jaqia ødelagde det i ham, der kunne holde af og elske. Det var faktisk en skræmmende tanke. Selv var hun heller ikke den bedste til det. Måske var det noget helt andet, der faktisk bandt hende til Kimeya. Ikke kærlighed eller ægte følelser, men noget andet i sindet. Et bånd mellem ham, der havde givet hende alt hun ønskede. Givet hende så mange muligheder for at bestemme, være stærk, være ovenpå. Ikke blive trådt på af nogen som helst... ja, andet end ham. Hun holdt blikket mod ham, som han satte sig på sengekanten. Hun tyggede lidt på sin læbe ved hans spørgsmål. "Ja. På mange måder," svarede hun stille. Mange ting optog hendes tanker og sind. Og flere ting, som hun end ikke forstod. Hun sukkede dæmpet. "Også selvom jeg ikke helt forstår alting. Jeg ved ikke hvor det kommer fra..." endte hun stille.

[Kimeya Marvalo]

For hver eneste træning Kimeya kom igennem, rev Jaqia mere af den familiemand fra ham, uden at han egentlig kunne gøre noget ved det. Værst var det næsten, når Faith var den som blev sat til at gøre det. Han var fuldkommen følelseskold, når han kom derfra igen, og den tanke, var næsten mere skræmmende, end som så, uden at han egentlig kunne gøre noget ved det.
Langsomt satte han sig på sengekanten og med blikket mod hende. At elske var et stærkt ord, som han kun havde brugt overfor et individ i sit liv. Faith. Hvorvidt om det var det som holdt ham ved Soraya, og opfordrede ham på daglig basis til at byde hende til sin seng, så han kunne holde om hende, det vidste han ærlig talt ikke med sikkerhed. Et sted, var det næsten det, som ligeledes, var med til at gøre ham.. urolig? Det lignede nemlig ikke ham, at gøre sig tanker på denne måde. "Det må være et spørgsmål som længe har plaget dig, Soraya. Jeg kan se det i dine øjne," sagde han endeligt, som han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Nej, han kunne i hvert fald ikke sige, at det var noget som rørte noget dybt i ham.. og så alligevel. Han havde jo et særligt bånd til hende. Hånden hævede han, kun for næsten kærligt, at stryge den over hendes kind. "Ønsker du, at jeg skal elske dig?" fortsatte han. Følelser var ikke nødvendigvis noget, der gjorde svag.. Det kunne. Men ikke i alle tilfælde.

[Soraya Salvorique]

Soraya mærkede altid en kraftigere kulde fra Kimeya når han kom lige fra træning. Det var som om, at de rev alt fra ham der hed omsorg og kærlighed og bare efterlod ham tom med kulden i sit hjerte. Og hun brød sig ikke om, at han skulle være så ødelagt, for hun kunne trods alt stadig holde af. Eller kunne hun? Måske troede hun det bare. Men måske var hun i virkeligheden ligeså kold som Kimeya når det kom til stykket. Hun mødte hans blik og holdt det et kort øjeblik, før hun vendte blikket ned igen. Hun vidste, at han kun havde brugt de ord overfor én kvinde. Og den kvinde hadede hun på baggrund af det, for hun ville være kvinden for Kimeya. Men det var bare som om, at hun blev nedprioriteret så snart hun var i billedet. Hun sukkede dæmpet. Det lignede hende slet ikke at bekymre sig om disse ting, men den sidste ting havde det bare overtaget hendes sind. Hun hævede blikket mod ham igen og mødte hans øjne. Hun håbede ikke, at han ville blive sur på hende, for hun ville bare gerne lufte ud i sine tanker. "Det hele har bare ophobet sig i mit sind," svarede hun og nærmest undskyldende. Hun trak på mundvigen da han strøg hendes kind, men bed sig i læben ved hans næste spørgsmål. Ja, det gjorde hun vel? Hun ønskede at være den eneste kvinde for ham. Men det var jo åbenbart ikke nok? "Ja. Og jeg ønsker... jeg ønsker at... at du skal være loyal overfor mig," svarede hun ham og slog blikket ned igen. Var det måske ikke lige lovligt meget at forlange?

[Kimeya Marvalo]

Træningen tog altid hårdt på Kimeya, og særligt efter han kom hjem. Det var uden tvivl noget, som han godt kunne mærke. Han tog sig dog ikke af det.. Det kunne han ikke, et eller andet sted. Han blev siddende på sengekanten og med blikket vendt i retningen af hende. I det store og hele, var det vel heller ikke til at sige, hvad man skulle forvente af en situation som denne? Naturligvis var han glad for, at Soraya var ærlig overfor ham, samt stolede nok på ham til at lade ham vide den slags ting om hende, og særligt når hun gav udtryk for, hvad hun virkelig ønskede sig. At hun elskede ham, var vel en underlig tanke? Han havde ikke rigtigt elsket andre end Faith.. Et sted kunne han næsten ikke huske hvordan det føles at elske nogen i det hele taget.
Kimeyas blik hvilede på hendes skikkelse. Han vidste ikke helt hvordan han skulle tage tingene. "Tanker og følelser kan være farlige," sagde han med en direkte stemme. Ikke at han tog det så tungt, for han ønskede jo at finde ud af det hele med hende. Dertil valgte han roligt at lægge sig ned ved siden af hendes skikkelse. "Synes du ikke, at jeg er loyal overfor dig?" spurgte han med en direkte stemme. Hans blik gled mod hendes skikkelse endnu en gang. Han selv tog ikke særlig tungt. Han lagde sig om på siden og med fronten til hende. Han var på ingen måder, ude på at smide hende ud, eller gøre hende usikker. Det ønskede han slet ikke.