En dag på markedet

[Deleted]

Der var travlt på markedet og folk havde også travlt med at sælge alt hvad man kunne ønske og forstille sig i boderne med et godt humør mens solen skinnede og det nød hun med et smil på læben imens hun så på boderne og lyttede til hvad der blev sagt og råbt af folk i boderne. ”Kom og køb! Gør en god handel her! Mine damer og herrer!” Angela havde fået af sin herre, Rohan, lov til at gå på opdagelse i markedet for at se om hun kunne finde noget som hun gerne ville have til sig selv. Det var et svært valg for de mange boder havde meget at byde på, så det var en smule svært at vælge, men en ny kjole eller noget andet tøj. Eller måske et nyt våben var i hendes tanker. Angela stoppede ved en bod og kiggede på det der var i den imens hun smilede lidt for sig selv. Bodens ejer stod og talte med en anden person ved boden.

[Cale Joseia Nightgale]

Lænkerne raslede, da Cale sammen med en række andre slaver fra Arenaen, blev bragt over markedspladsen. Selv fyldte han en del, i og med, at han jo var en kentaur. Hans muskler var spændte og med blikket mere eller mindre nede i jorden. Han var ikke andet end et led i underholdningen på Tayevania. Nogen ønskede at se ham dø, som andre ønskede at se ham overleve. Selv ønskede han blot at kæmpe for sin frihed.
Kroppen var præget af alverdens sår og mærker, som han havde fået igennem hans tid som slave i Arenaen. Han bed tænderne sammen. "Slå mig med den der en gang mere..!" endte han fast mod slavehandleren, som igen førte pisken over hans menneskelige overkrop. Han trampede fast med de fire hove ned mod jorden under sig, hvilket gjorde slavehandleren en kende urolig. "Bliv på din plads, slave!" endte han endnu en gang, inden han igen svang pisken over Cales ryg, og rev så voldsomt i lænkerne, at kentauren næsten faldt over sine egne ben. Hans forben var lænket sammen med en kort lænke, og hans bagben var det samme, for at hindre flugtforsøg. Han brummede irriteret som de passerede boderne. En ung kvinde faldt ham i blik. Dog sagde han intet. Det her var virkelig pinligt.

[Deleted]

Hun hørte lyden af raslende lænker, og så hvordan en der lignede en slavehandler, begyndte at behandle en af sine slaver med pisken det var en kentaurer. Angela var selv en slave, men var aldrig blevet pisket af sin herre, og fik en slags medfølelse og medlidenhed med slaven. *Ingen burde blive behandlet sådanne* tænkte hun mens hendes grønne øjne mødtes med slavens blik. Men hun sagde ingenting og fulgte dem for at se hvad der skulle ske og om hun kunne komme på en ide til at hjælpe kentauren på en eller anden måde.

[Cale Joseia Nightgale]

Lænkerne strammede voldsomt om Cales ben, uden at han egentlig kunne gøre noget ved det. Faktisk kunne han slet ikke gøre noget som helst ved det, selvom han ville ønske at han kunne. De nye sår begyndte at bløde. At blive pisket, slået og mishandlet, var efterhånden en hverdag for ham, så det var ikke fordi, at der var noget nyt i det for hans vedkommende. Ikke at det gjorde det mere tilladt og acceptabelt af den grund.
Slavehandleren rev igen i lænkerne, for at få Cale med sig. Ligesom resten, blev de stillet op på en platform midt på pladsen. Ikke sagde de så meget som et ord, men vendte sig i stedet mod resten af folket. "Mine damer og herrer!" begyndte slavehandleren. Cale lod blikket falde. Hvad han dog ikke ville give, for at komme væk fra Tayevania. "Legene er endnu ikke forbi. Heldigvis! Heldigvis er der stadig rig mulighed for at se disse ædle og fine herrer kæmpe til ære og glæde for jer alle sammen! I aften! I aften vil de være at finde i Arenaen!" fortsatte han. Flere begyndte at juble. Cale spændte i sine muskler. Tanken gav ham stress. I og med, at han var den som reagerede, svang slavehandleren pisken igen. Denne gang ramte den Cale over hans kind. Han vendte hurtigt blikket den anden vej, uden at sige noget. De øvrige slaver stod fuldstændig stille. Ingen havde lyst til at smage pisken.

[Deleted]

Hun stod sammen med resten af folkene der også var blevet lidt nysgerrig efter at se hvad der skulle foregå. De lyttede til det som herren sagde til dem med at de kunne komme til at se dem kæmpe i Arenaen for underholdningens skyld. Angela havde kun tænkt kort over mandens ord, inden manden igen havde svunget sin pisk og ramte kinden på kentauren. Hun havde godt hørt om at slaver blev behandlet forskelligt, og det var det som hun overværede nu et eksempel på. Det var tydeligt og klart for hende at hun havde fået en god herre, og det var hun glad og taknemmelig for at hun havde det. Ingen havde lyst til at smage pisken. Det var tydeligt for Angela at få øje på det. Hun så op på kentauren og prøvede at komme på en eller anden form for ide, der kunne blive til en hjælp for de slaver som hun kiggede på nu, uden at komme i klemme selv eller hendes herre. Hun havde overvejet at give penge til manden og købe dem fri, men Angela havde en tvivl om hvorvidt det ville være noget for manden, det var jo netop det at han tjente penge på at få dem i Arenaen for at kæmpe.

[Cale Joseia Nightgale]

Tilværelsen havde aldrig været til Cales fordel, og nu hvor han havde været en slave.. stort set hele livet, så var det også det liv, som han kendte. Han drømte dog. Drømte om et andet liv. Den kvinde som kiggede på ham, havde han kort fået øje på. En øjenkontakt med et andet individ, hvor han ikke behøvede at se livet forlade dets øjne. Hans blik faldt igen. De var ikke andet end reklame og underholdning for folket her på øen. Det var dagligt en kamp for overlevelsen, uanset hvor grotesk det end måtte være.
Cale spændte i kroppen. Han vidste, at legene var til for at slå ihjel, hvor kun de stærkeste stod igen. Og de stærkeste var dem som vandt folkets opmærksomhed. Dem som folk kom for at se på, så de aldrig ville kunne forlade Arenaen. Det var en dødelig leg for dem. "Disse mænd vil kæmpe til døden i Arenaen, udelukkende for jeres skyld! Så kom i aften og se dem med sværd, spyd, taktik og strategi!" fortsatte slavehandleren. Cale lukkede øjnene. Han vidste, at det ville tage hans liv en dag. Det var vel egentlig bare.. hvornår det ville ske? "Og hvorfor se på folk slå hinanden ihjel for morskabs skyld?" kaldte han pludselig op. Dette fik flere slaver til at hæve blikket. Cale tog sig ikke af det. Han spændte i overkroppen. "Vi har et liv som jer! Vi har krav og ret på frih..." Han tav, som pisken igen blev slynget igennem luften og ramte ham over brystet. Han gispede smertefuldt.