I am feeling better

[Jarniqa Dynithril]

Hvor langt Jarniqa ville gå, anede hun end ikke selv. Hun prøvede sig blot frem, hvor hendes krop vel ville sige fra, hvis det blev for meget for hende? Endnu pulserede det hele omkring i hende, som han tog om hende, og vendte dem i en fart, så hun pludselig lå ovenpå ham. På sin vis måtte hun føle, at hun havde magten, men på den anden side var det svært at føle, fordi det hele var så nyt for hende. Dog følte hun, at hun gjorde det hele korrekt, som han endnu ikke havde klaget over hendes gøren. Hånden mod hans bagparti havde hun desuden fjernet, som han havde vendt dem, som hun ej havde ønsket den klemt. Derfor lå den nu imod hans ene hofte, som hun blidt kærtegnede med sine fingre, alt imens den anden støttede mod jorden og græsset. Lidenskabeligt kyssede hun ham, hvor hun knapt nok bemærkede, at brisen nu slog imod hendes bare ben. Hvordan skulle hun også kunne mærke det, når hun følte sig brændende? Aldrig før havde hun følt sig så varm og så levende, som hun gjorde lige nu og her. Et gisp af overraskelse faldt over hendes læber, som hans fingre søgte over hendes uberørte underliv, og fik hende til at bryde kysset. Overvældende var det! Der var ikke et bedre ord for det! Den ’uskyldige’ berøring havde helt fået hendes krop til at skælve, samt fået hendes underliv til at trække sig sammen i … behag. Tungt efterlod det hendes vejrtrækning, hvor hun helt følte, hvordan handlingen endnu måtte få hende til at sitre, skønt han havde sluppet. Hendes øjne havde ligeså gledet op, hvor de måtte se direkte mod hans. Overvældet var det smaragdgrønne blik, men bag overvældelsen lå der også en ulmende lyst i det. ”..Gør det igen,” hviskede hun begærligt.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Hvor langt mon Lucifer fik lov til at gå? Det vidste han ærlig talt ikke, men han håbede virkelig på, at han måtte gå længere, end hvad han havde gjort til nu. Hans hjerte hamrede mod hans bryst. Lige nu var hun så medgørlig, at det synes at være helt fantastisk! Han nød det, og han elskede det uden tvivl også, hvilket nok særligt måtte komme til udtryk, som det var lige nu.
Lucifer lagde sig på ryggen og med hende over sig. Kjolen dækkede stort set alle de gode sager, som han kunne mærke med sine fingre, og det var det som han godt kunne lide. Det især, var også med til at holde hans nysgerrighed bare lidt ved lige, og det var sådan at han gerne ville have det. Han lod hånden komme i direkte kontakt med hendes underliv, for et ganske kort øjeblik. Som hun alligevel reagerede så voldsomt på det, at hun brød kysset, lod de smukke øjne komme til syne, og egentlig bare kiggede på ham, frygtede han for et kort øjeblik, at han nu også havde ødelagt det hele. At det derimod ikke forholdt sig således, gjorde ham dog hurtigt glad igen. Hurtigt synes han at falde til ro, hvor smilet bredte sig på hans læber. Hun ville have, at han skulle gøre det igen? Dette skete med selv den største glæde! Langsomt lænede Lucifer sig frem, hvor han igen lod læberne indramme hendes med perfektion, mens hånden denne gang skubbede hendes underbeklædning en smule til side, så han denne gang kunne berøre det direkte. Stadig roligt og blidt, som han heller ikke ønskede, at det skulle blive for meget for hende. Nu efterkom han jo bare hendes ønsker.. han lod hende i sandhed mærke, hvad det ville sige, at længtes efter mere!

[Jarniqa Dynithril]

Overvældende var det at blive berørt omkring underlivet, og ej forstod Jarniqa, hvorfor. Det var jo blot en kropsdel, ligesom så mange andre. Var det mon også, hvad han følte, når hun rørte ham der? Hurtigt slog hendes hjerte, hvor hun endnu prøvede at samle sig ovenpå det, som lige havde hændt. Selv følte hun dog stadig, hvordan hendes underliv måtte trække sammen og nærmest bede efter mere. Det var måske også det, at Lucifer så længe havde talt om? Var dette det sagnomspundne mere? Ind i hans øjne måtte hun se, hvilket blot måtte fylde hende endnu mere med positivitet og mod. Var det nemlig lykke og længsel, som hun ligeså kunne spore i hans blik? Dog fik hun ikke lov til at blive ved med at se ind i dem, som han fik hende til at lukke øjnene igen ved at kysse hende. Dybt måtte hun kysse ham, som hun hengav sig til massagen af hans læber. Hundred procent til stede kunne hun dog ikke være i kysset, som hun ligeså måtte fokusere på, hvad der foregik længere sydpå. Selv mærkede hun, hvordan han skubbede noget af stoffet til siden, hvilket fik hende til at efterkomme et støn. Pulserende måtte hun føle sig, som hans fingre nu berørte hendes bare underliv. Svimlende følte hun sig helt, alt imens det dunkede dernede. Ned i hans hoftes kød borede hendes negle sig, som hun ikke kunne lade være, som det var intenst for hendes vedkommende, som dette var hendes førte gang. Som han berørte hendes nedre, kunne hun også helt fornemme, hvordan hans fingre blev vædet fra strøg til strøg, og hvordan det fik det hele til at føles det mere behageligt. Ej ønskede hun at han stoppede, som hun nød den spændstighed, som hans kærtegn efterlod hendes krop med, samt det markerende underliv.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer fandt det uden tvivl behageligt, og et sted også rigtigt, at skulle dele noget så intimt og fantastisk med en kvinde som Jarniqa. Og nu hvor hun rent faktisk lod ham gøre det, så var han bestemt ikke den mand, som skulle sige nej! Tvært imod! Hans hjerte hamrede og bankede mod hans bryst. Denne gang måtte spændingen melde sig for alvor. Det var første gang, at han søgte denne lange vej sammen med hende, og nu hvor hun gav ham lov, så havde han bestemt heller ikke tænkt sig, at vende ryggen til det.
Kysset skænkede han hende, da han ønskede at smage på hende.. mærke hende tæt på sig, og vise hende, at kys kunne være godt, men med det andet ,som man kunne udføre med hænderne, var det meget bedre. Han hørte hendes støn mod hans læber, hvilket kun for alvor måtte vække det intense behag, som meldte sig i hans krop og sind, og gud hvor han dog elskede det! Han elskede at have hende så tæt på sig, som det han havde fået lige nu! Hans fingre blev vædet, selvom det ikke rørte ham. Med andre ord, viste han derimod også, at hun nød det, og at hun ønskede mere. Et dybt suk brød selv hans læber, som han måtte bryde kysset, som hun satte neglene i ham. Ikke fordi at det som sådan, gjorde ondt.. og så alligevel. Han kunne i hvert fald godt mærke det, og særligt da hans krop endnu var præget af en lang række sår. Dog stoppede han ikke. Han kunne ikke få sig selv til at stoppe, og særligt ikke nu hvor han havde hende så tæt på, som det han havde i en stund som denne. Den frie hånd lagde han bag hendes nakke, for at holde hende fast og ind mod sig. Han ønskede at give hende det.. vise at man kunne stole på andre. Han ønskede at hun skulle stole på ham.

[Jarniqa Dynithril]

Behaget måtte de uden tvivl dele, skønt det var en skam at sige, at Jarniqa gjorde ligeså meget ved ham, som han gjorde ved hende lige nu og her. Svært havde hun dog også ved det, som han gjorde, at hun fik svært ved at koncentrere sig. Hvordan skulle hun også kunne koncentrere sig, når han gjorde noget så intenst ved hende? Det eneste som hun snart kunne fokusere på, var hans kælende strøg over hendes fugtige nedre. At hun gjorde noget, som gjorde ondt på ham, ænsede hun derfor end ikke. Hun følte blot, at hun måtte holde fast i noget, og derfor blev det hans hofte i hendes ene hånd, og græsset i hendes anden. Det at han brød kysset med hende gjorde, at hun nu frit kunne stønne, samt nyde, hvad han gjorde ved hende. Af den årsag fandt hendes læber ikke straks hans, som de derimod søgte ned mod hans hals, som hun begærligt kyssede, nappede og slikkede med jævne mellemrum. Som hans læber ikke længere holdt hendes i skak, fløj stønnende nemlig det mere jævnligt over hendes læber. Bedende trykkede hun sit underliv mod hans hånd, som det måtte være hendes bedste tegn på, at han ikke måtte stoppe. Selv funderede hun i et sekund over, hvorvidt hun burde røre ham i retur. Egoistisk måtte hun dog se sig selv, da det for det førte ville kræve, at hun koncentrerede sig om det, fremfor at hun blot var den der tog imod. For det andet følte hun ej heller at pladsen var til det, som hun trods alt lå ovenpå ham. Derfor fokuserede hun i stedet på at nyde det, som han var villig til at give hende. Gad vide, hvor ofte man egentligt gjorde den slags? Gjorde man det mon ligeså ofte, som når man kyssede? Det kunne næsten lyde således på Lucifer, som han så længe havde fortalt hende, at det var dette, som han ønskede med hende.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer elskede i sandhed at dele denne stund sammen med Jarniqa, og særligt fordi at han endelig følte, at han kunne tillade sig at gøre det. Han kunne langt om længe tillade sig, at mærke hende så tæt på, og det var da uden tvivl det vigtigste af det hele! At bevare kysset var svært, sådan som de små støn pressede sig på, og et sted, så ønskede han naturligvis også muligheden for at høre hende, når det endelig skulle være. Derfor valgte Lucifer ligeledes at bryde kysset og lagde hendes hoved tæt ved hans hals i stedet for.
Øjnene lod Lucifer glide i. At høre hende nyde hvad han gjorde ved hende, gjorde det uden tvivl til noget, der var det hele værd. Hans blik søgte hendes skikkelse atter en gang, og med et tilfredst smil på læben. Han kunne jo heller ikke ligefrem lade være, når det nu endelig var. "Lad det komme ud.." hviskede han. For hans del, kunne hun lade hele verden vide, at de lå der ved åen, og gjorde det her med hinanden! Selv forsøgte han at intensivere sin kælen for hendes nedre, men svært var det, når det var svært for hende, at ligge stille. Han tog det dog ikke så tungt igen. Han skulle nok vise hende det! Selvom det gjorde ondt i hofte, når hun satte sine negle i, tog han det ikke så tungt. Han derimod kunne godt lide, at vide, at hun gjorde det, fordi at hun fandt det andet så behageligt, at hun havde brug for noget, at holde fast i. Det sitrede voldsomt, som hun kyssede, nappede og slikkede ham på halsen. Det var virkelig ikke retfærdigt! Svært var det nemlig at fokusere på flere ting på en gang! De tunge og dybe suk brød hans læber. Ved at bøje sine egne ben en smule, låste han derfor også hendes ben mere fast, så det var svært for hende at flytte sig. Han ønskede at gøre hende færdig, og derved vise hende, hvor fantastisk en ting det var, at dele med et andet individ.

[Jarniqa Dynithril]

Hvor længe de lå sådan her, vidste Jarniqa ikke. Hvor de gjorde det, spekulerede hun heller ikke længere over. Hvordan skulle hun dog også kunne stoppe noget, der gjorde hende så godt? Selv ønskede hun jo blot, at han forsatte for tid og evighed, hvis det overhovedet var muligt. Svagt hørte hun hans ord.. Lad det komme ud? Hvad talte han om? Selv havde hun svært ved at forstå det, som hun forstod intet af det. Hun følte blot, hvordan hans fingrer fortsat blev vædet, så de fortsat kunne glide ubesværet over hendes nedre. Endvidere følte hun, hvad det gjorde ved hende.. En puls, der blot syntes at intensivere, som nydelsen syntes at tage til og samle sig i hendes underliv. Aldrig havde hun følt noget lignende før, men ej heller havde hun forestillet sig, at hendes underliv kunne føle noget som helst. Fantastisk var det dog, hvor hun nu også måtte lade sine øjne søge halt i, som det hele var meget for hende. Som han pludselig flyttede på sine ben, og nærmest holdt hendes krop i skak, mærkede hun, hvordan det nærmest tvang hende til at føle mere, end hvad hun hidtil havde gjort. Ekstatisk føltes det, hvor hun snart tvivlede på, at hun kunne nyde meget mere, uden at hendes krop ville eksplodere. Som hun tænkte det, slog hendes hjerne pludselig helt fra. Den eneste hun pludselig sansede, var en stærk boble af nydelse i sit underliv, inden det hele syntes at krakelere! Spændte i benene gjorde hun pludselig, alt imens hun trykkede sit ansigt ind mod hans hals, som behaget simpelthen overvældede hende! Stønnene søgte over hendes læber, som hun i sekunderne ingen kontrol havde over sin krop! Hvad det var, vidste hun ikke, men igen skulle det helt sikkert prøves! De mest fantastiske sekunder af hendes liv, syntes de helt at være, hvor de dernæst efterlod hende med en ro, som hun aldrig før havde følt. Perfekt var øjet simpelthen. Langsomt måtte hendes krop slappes ovenpå ham, som hendes fingre langsomt løsnede sit greb om hans hofte, alt imens hendes hoved faldt til ro på hans brystkasse. Lykkelig måtte hun helt føle sig i denne stund, samtidig med, at hun aldrig før havde følt sig så rolig.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

At stoppe, var slet ikke noget, som ville komme på tale for øjeblikket. Selv Lucifer ønskede så brændende, at mærke hende tæt på, og vise hende, at han var hvad der skulle til, for at hun kunne have det godt med et andet individ. Et individ, som ikke var hendes moder eller hendes værge. Et sted var det en morende tanke, at han for nu, måtte ligge der med landets prinsesse, var uden tvivl en tanke som han fandt morende, men dog på ingen måder det, som fyldte mest i hans krop og sind lige nu. Det kunne det ikke, og det ville det aldrig nogensinde komme til.
Selv kunne Lucifer mærke hvordan hun tog imod det hele, og særligt, da han fastlåste hendes ben det mere, så hun ikke var i stand til at trække sig fra ham, og derved også afbryde hvad han havde gang i. Han lukkede øjnene, og lod hende trykke sig så tæt ind mod ham, som hun nu kunne. Kjolen var krøbet godt op, uden at det egentlig var noget som rørte ham synderligt, for det var kun ham som havde adgang til dette, og det var sådan, at han ønskede, at det skulle forblive! Som hun stønnede tungt mod hans øre, til hun slet ikke kunne mere, trak han roligt hånden til sig. Han smilede tilfredst, hvor armene i stedet for, gled omkring hendes skikkelse. Kjolen trak han en anelse ned, hvor han igen lagde benene ned. Det sitrede i dem, sådan som hun havde klemt om ham. Han havde haft enerigen til at give hende den oplevelse, også selvom han vidste, at hendes kære værge, uden tvivl ville slå ham ihjel for at gøre det. Lyden af hendes støn, havde været som sød musik i hans ører, og han havde i særdeleshed nydt det! Han kyssede let hendes kind, inden han igen lagde hovedet ned. Selvom han ikke var videre tilfredsstillet, havde han vist hende hvad det indebar at ønske mere sammen med en anden, og forhåbentlig, var det noget, som hun forstod sig bedre på nu? Han trak vejret dybt og slap det i et suk. Han følte sig pludselig træt.

[Jarniqa Dynithril]

En ud af kroppen oplevelse, havde det uden tvivl været for Jarniqas vedkommende. Aldrig havde hun følt så meget på en og samme tid før, og overvældet var hun over, at det i det hele taget var en mulighed. Gad vide, hvor mange gange man kunne opnå dette stadie? Kom det altid? Øjnene lukkede hun helt i, som hun blot slappede af ovenpå ham. Blid som et lam måtte hun være i denne stund, som hun kun følte ro og velbehag efter, at hun havde mødt den ekstreme nydelse i sit indre. Gad vide, om det også altid føltes sådan bagefter? Svagt trak hun på smilebåndet, som hun mærkede, hvordan han ligeledes slappede af. Hvordan hans egne ben faldt til ro.. Hvordan han trak ned i hendes kjoles skørt igen.. Hvordan han holdt om hende.. Hvordan han kyssede hendes kind.. Selv ønskede hun blot, at dette øjeblik ville vare for evigt. At velbehaget ville forblive intakt, og at roen ville forblive over dem. Kærligt lod hun sine fingre stryge svagt over hans brystkasse. Afkræftet følte hun sig helt og underligt var det, da hun i princippet ikke havde lavet noget. Hun havde blot følt en masse. ”Jeg kunne gøre det her for evigt.. Blive liggende her for evigt,” hviskede hun med en dæmpet røst. Veltilpas følte hun sig helt, hvor hun nød følelsen af hans nøgne overkrop mod sit hoved, samt hvordan hun kunne fornemme, hvordan hans hjerte helt slog. Igen og igen måtte hun helt ønske at lave dette med ham. Langsomt måtte hun hæve sit hoved fra hans brystkasse, så hun i stedet kunne skænke hans læber et blidt kys. Opslugt af velvære var hendes smaragdgrønne blik, men det var også en velvære, som hun følte helt ind til knoglerne. Et smil søgte over hendes læber. ”Hvornår kan vi gøre det igen?” spurgte hun ham tilfredst i den samme lave tone som før. Hun ønskede at prøve dette igen, samt hun håbede på, at han ønskede at gøre det igen. Hovedet lod hun søge en kende på sned, så hun kunne skænke hans kæbe en række sommerfuglekys. ”..og hvordan får jeg dig til at føle det samme som mig?” Han skulle dele nydelsen med hende. Han fortjente at føle den samme velvære som hende.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Selvom Lucifer på ingen måde, var tilfredstillet i den grad, som Jarniqa nu måtte blive det, glædede det ham kun at se, at det ikke havde været skræmmende for hende. At hun derimod kunne lide det, og ønskede at gøre det igen, var det som kendetegnede det, som intet andet end en succesoplevelse, og det var derimod også det, som han godt kunne lide. Han holdt om hende, hvor han samtidig sikrede sig, at hun var dækket, så det kun måtte være ham, som havde adgang til dette. Et sted kunne man vel ligeledes betegne dette, som et tillidsbånd? I forvejen havde hun jo nægtet ham, at komme hende så nær, som han havde fået lov til nu. Han havde valgt den rette dag og det rette tidspunkt. Han jublede direkte i sit indre over at være kommet såvidt.
Hovedet lagde Lucifer roligt ned, hvor han også gav hende et lille øjeblik, til at genvinde pusten og kontrollen over sin krop. Hun kunne lide det. Det var jo intet mindre end direkte fantastisk! "Jeg vidste, at du kunne lide det," endte han selvsikkert. Kysset og de mange kærtegn, tog han mere end glædeligt imod, inden han igen lagde hovedet ned. Han måtte grine let for sig selv. Hvornår de kunne gøre det igen? For hans del, kunne de gøre det lige nu! "Åh min kære, Jarniqa.. Vi kan gøre det her, lige så ofte, som du lyster det," sagde han endeligt. At trække den videre, og lade dem komme så tæt, som kom et elskende par, måtte gøre det, tvivlede han dog stærkt på, at hun måtte være klar til lige nu. Hver ting til sin tid vel? Han endte med at hæve hånden og lukke den om hendes. "Fortsæt fra hvor du slap," bad han. Han førte hendes hånd roligt til sit underliv. Ønskede hun at give ham det samme, måtte hun ej heller stoppe!

[Jarniqa Dynithril]

At Jarniqa kunne lide, hvad der havde hændt, var mildt sagt! Hun elskede, nød og ønskede det. ”At jeg kunne lide det, er et mildt ord for det,” svarede hun oprigtigt igen, for hvorfor lyve? Kunne han ikke også selv fornemme, hvor godt det havde været for hende? Personligt fik det hende dog helt til at ærgre sig over, at han ikke følte det samme som hende. Han burde nemlig være i den samme båd som hende. Føle den samme velvære som hende. Desuden, han havde gjort det for hende, så fortjente han, at hun gjorde det samme for ham. Som han sagde, at de kunne gøre dette ligeså ofte, som hun lystede, måtte hun smile. Det var da den bedste nyhed, som han kunne give hende! ”I så fald lyster jeg det hver dag,” endte hun med at sige med et smil på læben. Var andet også underligt? Det var som om, at han havde lukket op for et skattekammer, som hun nu havde fri adgang til! Derfor var hun måske også en tand for grådig, men hvordan kunne man også være andet? Særligt når han gav hende frie tøjler.. Som han greb om hendes hånd, lod hun ham tillidsfuldt styre den, så den til sidst endte ved hans underliv igen. Smilet trak hun på, som hendes fingre igen lagde sig om hans ædlere del. Det mere selvsikker måtte hun desuden være denne her gang. Nu vidste hun dog også, hvad hun skulle gøre med den, samt hun nu havde et mål for enden! ”Så gerne..,” hviskede hun kælent, inden hun lod sine læber indramme hans. Ømt måtte hun kysse ham, alt imens hendes hånd begyndte at bevæge sig frem og tilbage, præcis som hun havde gjort før. Ned fra ham trillede hun igen, som det var en kende for trængt at ligge ovenpå ham, mens hun gjorde dette. Derfor lagde hun sig igen på siden ved siden af ham, alt imens hun bevægede sin hånd over hans ædlere del.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

At det var noget der var faldet så meget i Jarniqas smag, at hun lystede at de skulle gøre det hver eneste dag, var uden tvivl en tanke, som faldt i Lucifers gode bog. Han ville ej have noget imod, at skulle gøre dette med hende hver eneste dag! "Tror du, at du vil kunne holde til det hver eneste dag?" spurgte han med en rolig stemme, som han atter vendte blikket mod hende.
Langt fra var han tilfredsstillet, som hun måtte være, men hver ting til sin tid. Han havde vel sine forventninger, som hun endnu ikke var i stand til at imødekomme. Han sendte hende et smil. Glad var han uden tvivl gået hen og blevet for hende, og derfor måtte han ligeledes forsøge at finde ud af, hvad han kunne gøre med dette. At hun derimod ønskede at give ham det samme, viste også, at hun ikke var et egoistisk væsen. Desuden havde han jo trods alt også skænket hende det først. Vist hende hvilket behag et andet væsen kunne give en selv, og nu ønskede hun at gøre det samme ved ham. Han sukkede dæmpet, som hun tog fat, og bare begyndte med en større selvtillid, end hvad hun havde vist ham til nu. Læerne lod han endnu en gang møde hendes, dybt, intenst og krævende, mens han lod hende arbejde for hans nedre. Det var med en sitren og dirren i hans krop og sind, og han kunne jo ikke gøre andet ned at elske det! Jo mere hun gjorde ved ham, des mere kunne han mærke, at trykket måtte samle sig. Hans greb omkring hende, selv efter hun gled af ham, strammede han en anelse, så han kun måtte trykke hende mere og mere ind mod sig. Han klemte øjnene let sammen, som det hele nærmest synes, som at eksplodere, da han nåede sin udløsning. Hovedet lagde han tilbage. Han sukkede dæmpet og med en tydelig sitren. Det var fantastisk!

[Jarniqa Dynithril]

Spørgsmålet var ikke just, om Jarniqa kunne holde til at gøre det hver dag. Spørgsmålet var nærmere, om hun kunne lade være med at gøre det, nu hvor hun havde prøvet det. Fantastisk havde det jo været! Selv havde hun i hvert fald ikke prøvet noget der havde været mere dejligt end det! Drillende smilede hun til ham. Glad var hun i denne stund. Faktisk var hun mere end glad, som hun direkte følte sig lykkelig. ”Undskylder du for, at du ikke kan holde til det?” spurgte hun ham med et løftet bryn. Selv ønskede hun at gøre det hver dag. Ligeså ønskede hun, at han skulle ønske det. Hvis ej han havde det samme ønske lige nu og her, måtte hun jo blot give ham det.. Vise ham hvilken nydelse, som han havde sat hende i. Lidenskabeligt kyssede hun hans læber, alt imens hendes hånd kærligt tog sig af hans nedre. Erfaren i dette var hun på ingen måde, men alligevel var det med en hvis selvsikkerhed, at hun måtte bevæge sin hånd frem og tilbage. Selv følte hun, hvordan hans ædlere del måtte pulsere i hendes hånd, og ej fik det hende til at stoppe. Faktisk fik det hende til at bevæge sin hånd med øget fart, indtil hun til sidst mærkede hans krop stramme om hendes, så den tvang hende i stå. I forhold til, da hun havde eksploderet i velbehag, måtte det her dog chokere hende! Ej var hun i tvivl om, at han havde gennemgået den samme nydelse som hende, og selv glædede det hende ubeskriveligt meget, men … noget kom ud af den. Ej havde hun ventet dette, og derfor kom hun til at trække sin hånd til sig på et splitsekund. Fascineret måtte hun dog et sted være, for ud fra Lucifers reaktion var det her vidst meningen, samt hun kunne fornemme på ham, at han nød det. ”..Hvad er det?”

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer kunne sagtens holde til at gøre det, men selv han vidste hvor trættende det kunne være, og end ikke ønskede han, at det skulle gå hen og blive kedeligt og trivielt. Det vidste han derimod allerede, at han ville ende med at synes, hvis han ikke fik lov til at mærke hende helt tæt på, og det var også sådan, at han havde det med tingene. "Hvilken glimrende undskyldning, jeg lige skænkede dig, ikke sandt?" endte han med et tydeligt morende smil på læben. Ej kunne han jo lade være, når det endelig skulle være.
Selv nu hvor hun skænkede ham det sidste, som skulle til, før han fik sin udløsning, strammede han grebet om hende, inden han selv træt gled ned ved siden af hende. Okay, det var bare al den energi, som han havde opsamlet over de sidste dage, som var røget der. Han drejede hovedet mod hende. Det som var kommet med ud, var uden tvivl meningen, og derfor heller ikke noget, som hun skulle gå og være bange for, for det var på ingen måder meningen. Han hævede hånden og strøg den over hendes kind. Hun var virkelig ny indenfor dette. Naturligvis havde det sin charme et eller andet sted, men.. havde hun absolut ikke nogen anelse om hvad det måtte være for noget? "Et tydeligt tegn på, at vad du gjorde, var helt korrekt," sagde han sandfærdigt, inden han igen lagde hånden ned ved siden af sig. Han havde bestemt ikke travlt med at rejse sig fra pladsen her ved siden af hende. Hvordan han skulle forklare den, uden at komme til at grine af hende, vidste han ikke. Det var virkelig en viden som man normalt skænkede børn, men selv som en ung voksen, havde hun stadig ikke nogen anelse om det?

[Jarniqa Dynithril]

”Hvorfor så kedelig?” spurgte Jarniqa ham roligt, som hun bestemt ikke kunne forstå, hvordan man ikke skulle kunne ønske dette må daglig basis. Hvorfor skulle man ikke ønske at føle sig lykkelig og tilpas? Det burde jo alle jo ønske.. Særligt ham, som han havde plaget hende om at gøre dette i så lang tid. Selv håbede hun ikke på, at han havde mistet interessen for det bare fordi, at hun havde givet ham lov! Kunne det virkelig passe, at sådan noget kunne ske? At man bare tabte … gnisten? At han strøg hende over kinden, samt sagde, at hun havde rørt ham helt korrekt, og det der havde kommet ud havde været helt naturligt, måtte hun blive en anelse beroliget igen. Hun endte med at sende ham et smil. ”I så fald har jeg intet imod det,” endte hun med at sige, inden hun strakte hals, så hun blidt kunne skænke hans læber et kort kys. Mærkværdigt fandt hun det, som havde sket, men beroliget var hun ved tanken om, at det var en korrekt handling. I så fald behøvede hun ej heller at være nervøs, når det skete igen. Selv planlagde hun i hvert fald at gøre det her igen, hvis han gav hende muligheden for det, og hvorfor skulle han ikke gøre det? Han havde jo nydt det.. Hovedet lagde hun igen tilrette på hans brystkasse, som hun måtte lægge sig ind til hans krop. Tilpas følte hun sig her, som hun følte, at det var det rette sted for hende at være. Uvant var alt det her for hende, som hun kom fra en hel anden opvækst. Dog nød hun det, som Lucifer åbnede alle disse nye og spændende døre for hende. Roligt trak hun vejret, som hendes egen krop måtte falde til ro igen. Søvnig følte hun sig faktisk helt, som hun nærmest følte, at hun kunne sove lige nu og her. Afkræftende var det nemlig åbenbart at nyde så meget.