I am feeling better

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer havde nemlig ikke nemt til tårer, og det havde han aldrig været. Selv ikke, da han havde mistet sin familie, sit hjem og sin tryghed i Appolyon, havde han fældet så meget som en eneste tårer. I hans øjne, var det nemlig ikke mandigt, at gøre således, og han var en mand, og det var noget som han så brændende ønskede at vise og fortælle hende. "Det har du nemlig helt ret i," sagde han med et smil på læben, som han ellers vendte sig mod hende. Han blev liggende i græsset. Det var måske et skud i blinde, men selv han, kunne jo kun håbe på, at det ville lykkes og betale sig i den anden ende, som han jo oprigtigt ønskede, at hun skulle kigge på ham.. røre ved ham, og derved også få stillet den nysgerrighed, som han nu kun måtte føle, måtte brænde sådan i hendes krop og sind. Det var jo det, som skete.
At hun derimod ej afviste det, men at hun rent faktisk vendte sig mod ham, overraskede ham alligevel en hel del. Som hun strøg hånden over hans bryst, blev han også bare liggende. At hun berørte ham var noget, som for alvor selv måtte sætte gang i hans hjertebanken. Det var et skridt videre. Hun berørte jo andet end bare hans ansigt. Det føles rigtig godt. At hun puffede skjorten lidt til side, så hun fik tilgang til det hele, rørte ham nu heller ikke. Nu ville han bare lade hende forsøge sig frem. Det var jo også for alvor gået op for ham, at hun ingen erfaring havde med den personlige omgang, og det at være tæt på et andet væsen. Det ønskede han at give hende, hvor hun rent faktisk fik noget ud af det. Han trak vejret dybt, inden han blot lagde hovedet mod græsset, uden så meget som et ord. Nu viste hun sit mod ved at gøre det.. og ej ønskede han at stoppe hende.

[Jarniqa Dynithril]

Tilfreds var Jarniqa med hans hårdførhed, og hårdfør var han så sandelig, som han havde bevist det ved at klare sig uafhængigt af dæmonerne, samt det, at han havde overlevet at blive grillet levende af en drage. Al det var faktisk noget, som måtte tiltale hende, som hun nærmere havde set ham som en forkælet snothvalp ved deres første møde. Den side syntes heldigvis at være blevet vasket af ham. Mere end interesseret var hun nu også blevet i ham, som hun i øjeblikket skubbede hans skjortes stof til siden, så hun kunne studere hans overkrop det nærmere. Ud af øjenkrogen kunne hun se, hvordan han måtte lægge hovedet tilbage, og det måtte hun anse som et tegn på, at hun blot skulle fortsætte. Det smaragdgrønne blik lod hun derfor fokusere på hans overkrop igen. Smuk og velformet var den, hvor den klart måtte være mere tiltalende end hvad Theodores havde været. Yngre var Lucifer dog også. Blidt lod hun sine fingre mærke den. Selv ønskede hun at vide, hvordan den fungerede, og hvordan den så ud til fordel for hendes egen. Derudover havde hun vel også en svag forhåbning om, at hun med dette kunne fortælle andre kvinder, at de ej havde den samme andel i Lucifer, som hun havde. Blidt søgte hendes fingre omkring hans brystkasse, til de til sidst nåede det lille indhak ved solar plexus. Herfra søgte hendes fingre ned. I bølgegang syntes de næsten at gå, som mavemusklerne gik op og ned. Som hun passerede hans navle, måtte hun selv mage et sug i maven, som hun begyndte at kærtegne området mellem hans navle og buksekant. Let kildede det i hendes fingre, som små hår måtte stikke op herfra, som de syntes at komme fra et område syd fra hans buksekant. Selv mærkede hun, hvordan hendes puls måtte stige, som hun nu lænede sig ind over ham. Her lod hun sine øjne søge halvt i, som hendes bløde lyserøde læber fandt hans faste brystkasse. Undersøgende måtte de kysse hans krop, indtil de nåede hans brystvorte, som hun prøvende lod sin tungespids glide over.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Igen var ord unødvendigt, hvor det var kroppen som talte sproget for dem, og det var det som Lucifer havde det fint med. Han ønskede ikke, at andre gjorde dette med ham, end Jarniqa. Måske at det var hurtigt sagt, men hvad kunne han da gøre ved dette? Tankerne om at hun skulle til at røre ved ham, og at hun rent faktisk gik med til at gøre det, var næsten det, som for ham, var det vigtigste og bedste af det hele. Han trak vejret dybt, som hovedet blev lagt i græsset. Med andre ord, kunne hun frit gå i gang.
Hændernes vandren, måtte virkelig sætte en sitren i Lucifers krop. Han lod øjnene let glide i. Uden tvivl måtte han bide lysterne i sig, som tydeligt måtte melde sig i hans krop, jo længere ned hendes hånd måtte bevæge sig. Langsomt lod han atter øjnene komme til syne, som han stirrede frem for sig. Næsten desperat måtte han forsøge at holde igen, mest for sin egen skyld, også fordi at han var bange for at det ville skræmme hende for meget, men.. han kunne vel prøve? Som hun stoppede mellem navne og buksekant, trak det sammen i hans mave. Ikke fordi at det var ubehageligt. Tvært imod, så var det jo det stik modsatte. Kys og tunge, som hun tog i brug, fik for alvor hans hjerte til at hamre mod hans bryst! Ej synes det at være retfærdigt, når han ikke måtte gøre noget ved det! Han sukkede dæmpet. Den ene arm lod han let glide om hende. "Fortsæt.." bad han. Fristet til at føre hånden det sidste stykke, så undlod han det - for nu om ikke andet.

[Jarniqa Dynithril]

Eventyrlysten måtte Jarniqa helt føle sig, som hun studerede hans overkrop med sine fingre, øjne og læber. Spændende var det, som hun var nysgerrig på ham og det, som hun tydeligvis ikke havde. Nervepirrende var det dog også, som al dette var ukendt territorium for hendes vedkommende. Dog følte hun for at gøre det, som han for det første havde givet hende tilladelse, og da hun for det andet selv ønskede det. Stødt måtte hendes hjerte slå, som hendes fugtige tungespids søgte over hans brystvorte, der i retur syntes at stivne, alt imens hun hørte hans læbers bøn. Fortsæt. Det var uden tvivl, hvad hun ønskede at gøre.. Derudover måtte ordet også fylde hende med selvtillid, da det kun kunne betyde, at hun gjorde det godt. En tanke, som hun i særdeleshed kunne lide. Blidt fortsatte hendes fingre med at kærtegne området omkring hans navle og buksekant. Selv kunne hun nærmest mærke i fingrene, hvordan dette fik hans mave til at trække sig sammen. Igen strøg hendes læber blidt henover hans brystkasse. Dog blev de ikke der, som også de syntes at have fundet modet. Nedad begyndte de nemlig at kysse, hvilket også betød, at hun røg ud af hans arm, som hendes krop måtte følge med.. Hans ribben kyssede hun.. Hans mavemuskler kyssede hun.. Omkring navlen kyssede hun. Mod hans talje lagde hendes hånd sig nu, så det i stedet kunne nusse området der, da hendes læber syntes at have overtaget hans nedre mave. Her gav hun sig skiftevis til at nappe, slikke og kysse hans hud. Som hun gjorde dette, måtte det også begynde at dunke i hendes underliv, og … hun ønskede mere! Ej forstod hun følelsen, men nød den gjorde hun, og som den syntes at komme jo længere sydpå hun kom, var det jo dette, som hun måtte efterkomme. Måtte hun det mon også for ham? Grundet den usikkerhed, måtte hendes hånd forsigtigt forlade hans hofte, så den i stedet forsigtigt kunne lægge sig over hans bukseknap. Denne måtte hun langsomt forsøge at bakse op, så han altid kunne stoppe hende, hvis det var forbudt territorie.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

I det stille indre, måtte Lucifer direkte fryde sig over, hvad han havde fået Jarniqa til. Derimod virkede det da også til at være noget, som hun havde lyst til at gøre sammen med ham? Derfor så han ikke nogen grund til at skulle stoppe dette. Han blev liggende i græsset, som hun måtte fortsætte sin kærlige behandling af ham. Selv glædede det ham naturligvis, at hun ej var skræmt af de mange sår, som endnu måtte pryde hans krop, efter det møde med hendes værge, og ærligt, så var det næsten også, som var det glemt for ham lige nu.
Selvsikker som hun føles at være, var uden tvivl noget, som kun måtte falde i Lucifers gode bog. Hans egne vorter synes at blive stive, som pladsen i bukserne begyndte at føles mere og mere trang. Hvorvidt om han ville få noget ud af det, og rent faktisk imødekomme den form for længsel efter en kvindes skød, som hun måtte sætte i ham, vidste han endnu ikke. Han nåede bare derud, hvor han begyndte at håbe på det! At hun derimod søgte længere og længere ned, havde han dog ikke ligefrem set komme. I takt med at hendes læber nu måtte nå hans navle, kom det med sådan et sug, at han kun måtte trække maven sammen. Igen brød et dæmpet suk hans læber, som han igen lagde hovedet tilbage. Ikke ønskede han at stoppe hende, som han oprigtigt ønskede, at hun skulle fortsætte med hvad hun gjorde. Hun måtte ikke stoppe! Næsten som faldt Lucifer hen i sine egne tanker.. den lyst som hun vækkede i ham, forsvandt dog ej, som hun også begyndte at nappe i hans hud! At hun begyndte at lege med hans knap, forundrede ham da uden tvivl. Fødderne satte han dog i jorden og hævede sig, så det var muligt for hende, at få dem ned, dersom det var det hun ville. Han lod ingen ord blive sagte. Hun måtte hjertens gerne fortsætte!

[Jarniqa Dynithril]

Som Lucifer sukkede, måtte Jarniqas hjerte slå hurtigere. Det måtte være et positivt tegn.. Det måtte det! Selv måtte hun helt føle, hvordan modet i hende steg igen. Hendes mod og eventyrlyst syntes nemlig helt at styrke sig, som han udviste behag og ønskede, at hun fortsatte. Hvor længe hun ville fortsætte, vidste hun ikke, men for nu prøvede hun sig blot frem. Som hun fornemmede, hvordan han hævede sit underliv for hende, og nærmest hjalp hende, som hun forsøgte at knappe hans bukser op, måtte hun fortsætte. For hende var det nemlig en indbydelse til, at hun skulle fortsætte. Spændt var hun på dette, som hun personligt var nysgerrig på, hvad der gemte sig dernede. Selv havde hun fået et glimt af det, men selv ønskede hun uden tvivl at undersøge det nærmere! Det var vel blot at undersøge nu hvor, at han tillod hende det? Et sidste kys skænkede hun hans nedre mave, inden hun måtte sætte sig op, som hun havde fået knappen op. Ej så hun op mod hans ansigt, som hun gjorde dette, da hun frygtede, at det ville tage modet fra hende. Derfor fokuserede hun i stedet på, hvad hun skulle gøre og lod begge sine hænder lukke sig om hans bukser og underbukser, som hun måtte guide dem ned ad ham. Selv kunne hun mærke, hvordan det fik varmen til at stige op i hendes kinder, alt imens hendes hjerte nærmest syntes at forsvinde ud af hendes bryst! Overvældet måtte hun også blive, som hendes smaragdgrønne øjne så noget, som de ej havde ventet at se. Blød og lille var det der havde gemt sig dernede ikke længere, som det derimod så stort, hårdt og aflangt ud. Var dette mon mere, end hvad hun kunne mønstre? Selv kunne hun nemlig i særdeleshed mærke, hvordan varmen steg hende til hovedet, og hvordan hendes hjerte løb af sted. Dog kunne hun ikke løbe fra, at hun endnu var åh så nysgerrig! Den bløde underlæbe bed hun ned i, som hun usikkert hævede sin hånd. Kunne man? Næsten utydeligt lod hun sine fingrespidser søge over hans ædlere del. Pulserende syntes den helt, og dette fik om muligt hendes egen puls til at stige. ”..Hvad gør dette? Efter angrebet så jeg … den, og der så den ikke … sådan ud,” lød det tøvende fra hende og dog nysgerrigt. Selv forstod hun det jo ikke!

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Ej ønskede Lucifer at stoppe Jarniqa, nu hvor hun endelig gjorde tegn til at ville gå det ekstra stykke vej med ham. Han ønskede derimod også, at hun skulle lære, at dette ej var farligt, og at det derimod var naturligt. Det var noget, som selv han havde lært. Spændingen steg, og dette satte også naturlig følelse i ham. Kroppen reagerede uden tvivl på hvad der skete, og derfor var det bestemt heller ikke retfærdigt, om han ikke ville få lov til at imødekomme dette i den anden ende.
Bukserne måtte forlade hans krop, som hun begyndte at trække dem ned, og efterlod ham så godt som blottet for hende. Hans hjerte hamrede mod hans bryst. Ikke fordi at han var skamfuld over hvordan han så ud, hvor han derimod vidste, at han var veludrustet med hvad en kvinde gerne ville have. Det var vel egentlig også bare på tide, at hun lærte hvad hendes egen krop måtte sige, og hvad den sagde til hende, når hun gjorde ting som dette? Umuligt kunne hun da gå upåvirket fra dette! Hans blik gled mod hende, hvor det kunne mærkes helt nede i tæerne. Han sukkede dæmpet, hvor et smil også måtte brede sig tydeligt på hans læber. "Det er det jeg siger.. Det er min lyst efter mere, som du kan se der," fortalte han. At gøre grin med det, gjorde han dog ikke, som han jo heller ikke ligefrem ønskede, at hun skulle stoppe med hvad hun lavede med ham. Fantastisk som det jo føles, så ønskede han da uden tvivl, at hun skulle fortsætte med det. Tungen strøg han let over sine læber, som han let missede med øjnene. Han slappede af. Var ganske tryg ved at hun rørte ved ham. "Det dunker og pulserer i min krop.. Den længtes efter at komme i kontakt med din," tilføjede han. Hans blik søgte hendes skikkelse. Det lystige glimt havde uden tvivl meldt sig i hans øjne. Han måtte bare holde igen. Særligt fordi at han var bange for, at hun ville ende med at trække sig.

[Jarniqa Dynithril]

Nysgerrig var Jarniqa på, hvordan han så ud, og hvad man kunne gøre ved det. Komplet hypnotiseret af hans underliv blev hun dog, som hun trak ned i hans bukser, og derfor endte det også med, at de hang ham omkring knæet, som hun mistede interessen for dem. Fingrene lod hun stryge over hans ædle del, som hun ikke kunne stoppe sig selv i at undersøge det, som tidligere havde mystificeret hende. Endnu engang steg pulsen i hende. Det var hendes … kreation? Hun skabte denne hårdhed og størrelse, fordi han ønskede dette mere med hende? Tør i munden måtte det gøre hende, selvom hun også måtte føle sig … stolt. Umiddelbart talte han nemlig om det, som om det var en god ting. En rigtig god ting. Kort svømmede hendes smaragdgrønne blik over hans ansigt, som han talte færdigt, inden det fandt hans underliv igen. Svært var det jo at lade være nu, som det nærmest gjorde sig til for hende! Hendes hoved søgte en kende på sned, som hun igen lod sin hånd stryge over hans ædle del. Denne her gang mere mærkbart, som hun ønskede at mærke, hvordan den gik, og hvordan den fungerede. Ned i en liggende stilling gled hun derfra igen, så hun kunne fortsætte med at røre den, samt se, hvordan den reagerede på den. Hurtigt måtte hendes hjerte bakse, som hendes fingre nærmest instinktivt søge om den, så hendes fingre nærmest omsluttede en ring omkring skaftet. Her begyndte hun at bevæge sin hånd frem og tilbage, hvilket fik hendes fingrer til at trække let i huden der. Var det mon meningen, at det var dette man gjorde? Selv mærkede hun igen, hvordan det begyndte at dunke i hendes eget underliv. Som om det havde en puls, ligesom hans. Tungere blev hendes eget åndedræt, hvor hun let måtte klemme sine egne ben sammen.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Hvordan Jarniqa måtte reagere på dette, vidste end ikke Lucifer. Dog måtte han jo sande, at det ikke synes at skræmme hende bort. Dette var han dog glad for, for hvordan han ville tackle at hun trak sig og forsvandt, vidste han slet ikke. Det var i hans øjne, direkte uretfærdigt! Han trak vejret dybt. Han gjorde sig til for hende, uden at han egentlig kunne gøre noget ved det. Han kunne dog godt lide hvad hun gjorde ved ham, og særligt fordi at hun viste ham, at hun heller ikke var bange for at røre ved det, hvilket da uden tvivl var noget af det bedste af det hele!
Hovedet søgte direkte ned i græsset, som hun fortsatte med at undersøge hans underliv. At det var så nyt og fremmed for hende, var kært et eller andet sted, og derfor havde han intet imod, at hans måtte være det første, som hun kastede øjnene på. At det var det første bekendskab, som hun havde med den del af en mands krop. De dæmpede suk brød let hans læber, som hun begyndte at kæle intenst for ham, som var det noget, som hun havde gjort så mange gange før. Igen for ham, synes det næsten at føles anderledes, end når andre havde gjort det. Det føles.. fantastisk og langt mere rigtigt end hvad det havde gjort, når han var omkring så mange andre. For det var ikke nogen hemmelighed, at han havde prøvet mange igennem sin tid, men dette var bare så meget anderledes. Stiv som han end var, og ellers klar til at tage imod hende. Næverne lukkede han let omkring græsset, som hans måtte ligge på. Hvorvidt om han kunne holde igen, synes at være svært. De dæmpede suk, gled mere og mere over i en mild form for støn. Han spændte mere og mere i hans krop. Han kunne dog ikke få sig til at afbryde hende. Det kunne han virkelig ikke!

[Jarniqa Dynithril]

Aldrig havde Jarniqa prøvet dette før. Dog måtte hun føle succesen i det, som hun først og fremmest havde hans ord på det, og dernæst kunne læse det ud fra hans krop. Derudover var der også hende selv.. Ej forstod hun, hvad det gjorde ved hende, men selv nød hun det, som hun nød varmen i sig, og den jævne dunken i sit underliv. Selv ønskede hun jo helt, at det fortsatte. At det hele fortsatte. Som hele hendes hånd måtte lege med hans ædlere del, måtte hun for en stund se op mod hans ansigt. Mod hende vendte det dog ikke, som han lå helt ned og blot gav sig hen til hende. Let måtte det trække i hendes mundvige. Selv nød hun det. Hun nød det hele! Hun nød det, som det vækkede i hende, samt det faktum, at hun rent faktisk kunne få ham til at nyde. Det skræmmende ved det begyndte derfor at blegne, som hun derimod måtte føle sig mere og mere modigt. Blikket tog hun fra ham, som hun i stedet lænede sig ind over ham. Hvad ville han mon føle omkring dette? Øjnene lod hun synke i, som hun i stedet lod sin tunge mærke og smage ham. Hendes ryk i hånden stoppede derfor, som hun i stedet lod sin tungespids glide fra roden og hele vejen op til spidsen. Afsluttende måtte hun lade sine læber markere den, som hun kyssede den hele vejen op og ned, ligesom hun før havde kysset hans overkrop. Varm måtte al dette få hende til at føle sig, alt imens den pulserende fornemmelse i hendes underliv syntes at blive det mere krævende. Intenst føltes det, og på sin vis føltes det ikke, som om det var intenst nok. Det føltes som om, at der manglede noget.. At det kløede, uden at hun blev kløet.. Tungt var hendes åndedræt, hvor hun selv måtte betvivle, hvorvidt hun tænkte længere. Op til ham skubbede hun sig igen, så de kunne lægge side om side igen. ”..Rør ved mig,” bad hun hæst ud fra hans øre, inden hun pirrende måtte nappe ham i øreflippen. Hendes egen hånd havde desuden fundet tilbage til hans ædlere del, som denne ukendte kropsdel måtte betage hende, alt imens han havde givet til kende, at det var dette, som han nød.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Hvor langt Lucifer overhovedet kunne tillade sig at trække denne, vidste han ikke, og derfor blev han liggende. Mere i frygten for at han ville ende med at ødelægge det, hvilket nu slet ikke var noget, som skulle eller ville komme på tale for hans vedkommende. Øjnene lod han let glide i. Han gav sig vel hen til hende? Ved at lade hende røre og mærke på ham, på denne her måde? Han kunne jo heller ikke ligefrem lade være, når det nu endelig skulle være.
Som hun blev mere modig og tog mund og tunge i brug ved de ædle dele, kunne han da for alvor mærke, hvordan hans krop reagerede på dette! Helt fantastisk, som det synes at være, så blev han blot liggende. Nej, han ønskede på ingen måde at afbryde hende i hvad hun havde gang i, og hvad hun gjorde. Det føles i den grad, som om at hun havde gjort dette før, og det havde han svært ved at forestille sig, og særligt med den afstand, som hun havde lagt til mænd på denne her måde. De små støn som brød hans læber, tog dog på ingen måder stop, som hun arbejdede med hænder og mund. Det føles helt igennem fantastisk! Han prustede ganske let, som han vendte blikket mod hendes skikkelse igen, som hun lagde sig op ved siden af ham. De ord, som hun derimod måtte skænke ham, måtte få det lystige glimt til at melde sig for alvor. Helt tilfreds med at hun var stoppet, var han dog ikke, men hvis det betød, at han nu også måtte røre ved hende, så gjorde det uden tvivl op for det! Han smilede let, inden han møvede sig mere om på siden. Hånden lagde han let om hende, hvor han roligt førte den over hendes ben. "Med glæde," hviskede han mod hendes øre. Han skænkede hendes kind et blidt og let kys, inden han førte hånden op under hendes kjole, mens hans læber bevægede sig over hendes kind og hals, i en række af blide kys. Lykkelig var han. Endelig fik han lov til at gøre bare lidt mere!

[Jarniqa Dynithril]

Om Jarniqa var i færd med at blive for overmodig, anede hun ikke selv. Lige nu og her gjorde hun nemlig blot, hvad hendes krop bad om. Nysgerrig var den på hans, og derfor undersøgte hun, hvad hun ellers ikke havde kendskab til. Skræmmende virkede dette i sig selv ikke, som det derimod var interessant og pirrende for hende at røre denne mystiske del af ham. Det var også dette som skabte en følelse i hende, som hun ellers aldrig havde prøvet før. En længsel. Selv havde hun før længtes efter noget, men denne her gang var blot anderledes. Det føltes nemlig som om, at det ikke var hende, men derimod hendes krop, der manglede noget. Dette mærkede hun i en form af varme i sin krop, samt en dunken i sit underliv. Hvordan man tilfredsstillede den længsel, vidste hun ikke, men selv tænkte hun, at han tilsvarende skulle røre hende og det var derfor, hvad hun bedte ham om. Hurtigt måtte hendes hjerte slå, som dette fik ham til at berøre hendes ben. Gad vide, hvad han havde tænkt sig? Selv håbede hun blot, at han ville være mild, så hun ville have en chance for at kunne følge med. Det var nemlig ikke længere nogen hemmelighed, at dette her var hende et ukendt territorie. Halvt i måtte hendes øjne glide i, som hun mærkede hans fjerlette kys over sin kind og hals. Behagelige var disse, som hun intet havde imod dem. Tør måtte hun dog blive i halsen, som hun mærkede, hvordan hans hånd begyndte at trække op i hendes kjoles stof og berøre hendes nøgne hud omkring benet. Aldrig havde hun prøvet dette før, og derfor klemte hun sine ben endnu mere sammen, alt imens den regelmæssige dunken i hendes underliv fortsatte. Mere flygtig var hendes egen behandling af hans ædlere dele desuden blevet, som hendes fokus hurtigt havde rettet sig imod, hvad han havde tænkt sig at gøre.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Fremmed som dette var for Jarniqa, følte han også for at gøre det langsomt, netop, så han kunne få hende med sig undervejs. Hans underliv reagerede og handlede uden tvivl på hendes gøren. Kys og denne form form for kærtegn, synes bestemt ikke at være nok for ham mere, men hvad skulle han gøre, uden at skræmme hende væk? Det var slet ikke noget, som han ønskede sig. Nej, han ønskede at dette skulle være godt for hende, som det uden tvivl også måtte være det samme for ham. Et dæmpet suk brød let hans læber, som han trykkede hende tættere ind mod sin egen krop, mens hans hånd søgte over hendes ben under kjolen.
Hvor langt mon Lucifer ville få lov til at gå, vidste han ikke. Han forsøgte i hvert fald, at gøre det så langsomt, som det nu var ham muligt, for det var jo heller ikke meningen, at han skulle skræmme hende, så de ikke ville gøre det igen. Hans hjerte hamrede mod hans krop, og varmen synes nærmest at pulsere i hans årer. Dette var noget, som vækkede ham for alvor. Selvom hun mere eller mindre stoppede sine kærtegn, tog han det ej særlig tungt. Selvom det havde været så tæt på, for ham! Øjnene lukkede han ganske let, som han førte hånden langsomt op over hendes lår og videre over hendes bagparti under kjolen. En fordel var det uden tvivl med en kjole. De kunne lave det hele, uden at nogen behøvede at se noget! Smuk som hun var, kunne han uden tvivl også godt lide, hvad han kunne mærke sig frem til under kjolen. "Du er mere blød, end hvad jeg turde drømme om," endte han med at hviske mod hendes øre. Han ville se hvor langt han kunne drive hende. Kunne han hele vejen, ville det jo være fantastisk!

[Jarniqa Dynithril]

Hurtigt slog Jarniqas hjerte, alt imens det stødt dunkede i hendes underliv. Vejret måtte hun nærmest snappe efter, som hun mærkede, hvordan hans hånd søgte over hendes lår. En direkte spænding ned til hendes underliv, satte det nemlig i hende, hvor det ej heller ophørte, som hans hånd i stedet måtte søge hendes bagparti. Overvældende føltes al dette for hende, men ligeså var det også den første gang nogensinde, at en anden person rørte hendes bare hud, og ikke bare hendes bare hud, men den som normalt var tildækket. Som han roste hendes blødhed, mærkede hun på et splitsekund, hvordan varmen måtte vælde op til hendes hoved. Intimt og grænseoverskridende var det for hende, men alligevel ønskede hun ikke, at han skulle stoppe. Om hun skulle sige noget, vidste hun ikke. Lettere forekom det dog for hende, hvis hun blot lod sin krop tale for hende. Dæmpet faldt et støn over hendes let adskilte læber, inden hun valgte at føre sit hoved tættere på hans. Længselsfuldt trykkede hun sine læber mod hans, som hun blot ønskede at mærke og smage ham. En hvis intensitet måtte hun også lægge i kysset, som hun følte, at hun havde en masse spændinger i sig, som hun måtte udlade på den ene eller anden måde. Som de nu lå krop mod krop, side om side, måtte hun lade sin hånd forlade hans ædlere del, så den i stedet kunne stryge sig vej til hans bagparti. Præcis ligesom hans hånd. Blidt måtte hun mærke, hvordan den føltes, hvor den umiddelbart føltes glat imellem hendes fingre. Prøvende klemte hun om den, hvilket gjorde, at hun kunne fornemme dens fasthed. Sine ben valgte hun dernæst at skille, så hun i stedet kunne lægge sit ene ben over hans, og på den måde hjælpe til med at trykke hans krop mod sin. Gennem deres kys måtte et nyt suk søge over hendes læber.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

I øjeblikket skænkede Jarniqa ham jo, alt det som han havde drømt om. Igen var han dog usikker på, hvor langt han måtte trække den, og det var naturligvis også det, som gjorde, at han var en kende mere påpasselig, end hvad han havde været frem til nu. Hans hjerte hamrede mod hans bryst, og særligt ved det faktum, at hun slet ikke stoppede ham, men derimod bød ham mere velkommen, ved at lade sig trykke ind mod ham.
Tid og sted, forekom pludselig helt glemt for Lucifer, som han lå der sammen med hende. At andre kunne se og spotte dem, var han i princippet ganske ligeglad med. Dette var naturligt, så meget vidste han da, og det var noget, som de alle sammen gjorde før eller siden. At han så derimod var den, som skulle introducere hende for denne fantastiske verden, var bestemt ikke noget, som gjorde ham det mindste. Tvært imod! Han smilede let for sig selv, som læberne mødte hendes. Han fulgte hende mere end glædeligt i kysset. Som hun lagde benet omkring ham, gled han igen om på ryggen, og rev derfor hende med op over sig i stedet for. Hånden fortsatte sin vandring over hendes bagparti. Ved at følge hendes smukke form og figur, lod han ligeledes sine fingre næsten uskyldigt stryge over hendes underliv. Selv han måtte jo prøve sig frem, nu hvor han havde muligheden for det. Han lod sig vel rive lidt med? Lysten til bare at flå tøjet af hende, og gå igang, var hvad der herskede dybt i hans krop og sind, men nej.. Han ønskede at have hende med sig hele vejen, og særligt nu hvor hun rent faktisk lod ham komme hende så nær!